KOMMENTAR i Information d. 16. januar 2019:

Karsten Suhr, Peter Bendix Pedersen og Uffe Rostrup, hhv. formand for Danmarks Private Skoler, formand for Dansk Friskoleforening og formand for Frie Skolers Lærerforening kommenterer skolebestyrelsesmedlem Janus Boyes debatindlæg fra den 3. januar “Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole”. 

Formændene for de frie skoler skriver blandt andet:

“Gør det folkeskolen bedre, at de frie skoler koster mere? Svaret er givet på forhånd: Nej, overhovedet ikke. Det vil blot gøre det umuligt for nogle forældre at vælge en fri skole.

Alle forældre skal kunne vælge den skole, de vurderer, er bedst for netop deres barn – uanset om det er en folkeskole eller en fri skole. Det må ikke blive økonomien, som forhindrer forældrenes frie skolevalg.

Vi vil ikke begrænse forældrenes muligheder. Vi mener, at der skal være en god og attraktiv folkeskole, men der skal også være frie skoler til de forældre, som ønsker netop sådan en skole, fordi det passer til deres barn, deres værdier og deres situation. Det forældrevalg skal fortsat eksistere. For i et velfungerende demokrati bør der være tillid til og mulighed for, at borgerne kan vælge mellem velfungerende skoler – offentlige som frie.”

Læs hele kommentaren i Information her

Kontakt

Søren Tonnesen Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Souschef, seniorkonsulent

3330 7927
sd@privateskoler.dk