Der foreligger nu et resultat fra forhandlingerne om organisationsaftaler for henholdsvis ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler.

Ledere

Der er ikke i forbindelse med forhandlingerne foretaget ændringer i organisationsaftalen for ledere.

Om dette siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler:

»Vi er ikke tilfredse med, at der for ledere ved frie grundskoler ikke er aftalt de – for os at se – helt nødvendige ændringer og justeringer i lønvilkårene for øverste leder. Danmarks Private Skoler har gennem flere år peget på stigende problemer med rekruttering og fastholdelse af skoleledere på grund af utidssvarende og ufleksible lønvilkår.

Det er uhensigtsmæssigt, at disse forhold ikke er adresseret i overenskomstresultatet, og vi vil fortsætte arbejdet for både bedre og mere rimelige lønvilkår for øverste leder«.

Lærere og børnehaveklasseledere

For lærere og børnehaveklasseledere er der forhandlet flere elementer ind i den kommende overenskomstperiode. Foruden den lærerarbejdstidsaftale, der tidligere er offentliggjort, er følgende elementer aftalt:

Lønnen for børnehaveklasseledere stiger med kr. 4.700 årligt (2012-niveau) pr. 1. april 2022. Forhøjelsen sker gennem en forhøjelse af basislønnen.

Parterne, LC og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er enige om at drøfte praktikaftalen nærmere i perioden, da denne er utidssvarende i forhold til, hvordan lærerstuderendes praktik foregår i dag. Drøftelserne iværksættes, når en politisk aftale om den ny læreruddannelse er faldet på plads.

Parterne skal desuden drøfte forholdene for lærere, der er kombinationsansat som gymnasielærere og grundskolelærere ved gymnasieskoler med grundskoleafdelinger.

Resultatpapiret kan læses her

Karsten Suhr siger om aftalen:

 »Vi er tilfredse med, at der nu foreligger en aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om vilkår for børnehaveklasseledere og lærere. Den nye aftale om bl.a. lønforhold, samt den tidligere indgåede aftale om arbejdstid for børnehaveklasseledere og lærere, giver et fornuftigt grundlag for de frie og private skolers arbejde i den kommende overenskomstperiode«.

Begge aftaler afventer nu endelig godkendelse ved en urafstemning hos ledere, lærere og børnehaveklasseledere.

Ved spørgsmål kontakt:

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
ts@privateskoler.dk

Hvis du sender personlig oplysninger, så brug sikker mail. Klik her

Rådgivning:

  • Tjenstlige sager og afskedigelser
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (ledere og lærere)
  • Ansættelsesvilkår ved virksomhedsoverdragelse
  • Skolens økonomi, tilskud, egenbetaling, donationer
  • Skolens økonomi bygninger
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder.

  • Overenskomstvaretagelse (Aftaleenheden)

Rådgivning:

  • Forældre- og elevsager
  • Tjenstlige sager og afskedigelser (Lærere og børnehaveklasseledere)
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (Lærere og børnehaveklasseledere)
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (Teknisk personale)