Klar retning for bestyrelsens arbejde – til gavn for medlemsskolerne

Foreningens bestyrelse har siden foråret 2025 arbejdet med, hvordan foreningens politiske ledelse og organisering kan stå stærkt – både nu og på længere sigt. Arbejdet er samlet i nye fælles retningslinjer for bestyrelsens arbejde, formandskabet, formandens rolle og kontinuiteten i den politiske ledelse. Her får du et indblik i de vigtigste principper og tankerne bag – og mulighed for at læse de samlede retningslinjer.

Danmarks Private Skoler arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige vilkår for de frie og private skoler. Det sker gennem politisk interessevaretagelse, rådgivning, overenskomster, kurser, netværk og en løbende dialog med medlemsskolerne. Opgaverne er mange, og de er blevet mere komplekse. Det stiller krav til en forening, der både er demokratisk forankret, politisk handlekraftig og i stand til at arbejde strategisk og langsigtet. Derfor har bestyrelsen gennem længere tid arbejdet med også at se på sig selv:

Fra drøftelser til fælles retningslinjer

Arbejdet blev sat i gang før det seneste formandsskifte og har gennem det seneste halvandet år omfattet analyser, temadrøftelser og en løbende dialog i bestyrelsen om foreningens organisering, arbejdsform og langsigtede udvikling. Undervejs har bestyrelsen også forholdt sig til de spørgsmål og synspunkter om blandt andet bestyrelse, formandskab og formandsskifte, som medlemsskolerne har bragt ind i debatten.

Det er første gang i nyere tid, at bestyrelsen så grundigt har endevendt sin egen praksis, organisering og arbejdsform. Formålet har ikke været at skabe forandring for forandringens skyld, men at undersøge, hvad der fungerer godt og skal fastholdes, hvad der bør tydeliggøres, og hvor der er behov for at udvikle praksis.

Arbejdet er nu samlet i Bestyrelsens fælles retningslinjer. De ændrer ikke foreningens demokratiske opbygning eller de formelle rammer i vedtægter og forretningsorden. Men arbejdet har både ført til tydeligere fælles principper og til konkrete ændringer i den måde, bestyrelsen fremover vil arbejde på. På flere områder bliver arbejdet mere systematisk og mindre personafhængigt, og vigtige langsigtede ledelsesopgaver får en mere fast plads i bestyrelsens arbejde. De konkrete ændringer fremgår af de fire områder nedenfor.

Retningslinjerne er samtidig ikke et slutpunkt. Nogle principper skal nu omsættes og konkretiseres yderligere i praksis. Det gælder blandt andet dialogen og kommunikationen med medlemsskolerne, hvor der i øjeblikket arbejdes med nye mødetyper og dialogformer, som skal styrke kommunikationen begge veje.

En stærk skoleforening og interesseorganisation skabes gennem faglig viden og politisk gennemslagskraft – og gennem klare roller, tydeligt ansvar, kontinuitet og et velfungerende samspil mellem medlemsskolerne, bestyrelsen og sekretariatet.

Fire områder sætter retning for bestyrelsens arbejde

1. Principper bestyrelsens arbejde og udvikling

En stærk bestyrelse skal både kunne løse sin politiske og strategiske ledelsesopgave her og nu og udvikle sig med blik for fremtiden. Det kræver en bestyrelseskultur med fælles ansvar og plads til forskellige perspektiver.

Som led i de nye retningslinjer får det strategiske arbejde en tydeligere og mere fast ramme. Bestyrelsens mødetid skal i højere grad bruges på politiske og strategiske drøftelser, prioriteringer og beslutninger, og væsentlige initiativer skal ses i en større sammenhæng. Tilbagevendende drøftelser og processer får samtidig en fast plads i bestyrelsens arbejde og årshjul.

Endelig skal bestyrelsen være tæt forbundet med medlemsskolerne. Dialogen med skolerne skal give bestyrelsen indsigt og kvalificere dens politiske og strategiske arbejde, mens tydelig kommunikation fra foreningen skal give skolerne indblik i bestyrelsens prioriteringer, beslutninger og indsatser. Dette arbejde skal nu konkretiseres yderligere, og der arbejdes blandt andet med nye mødetyper, herunder regionsmøder, og dialogformer, som skal styrke kommunikationen begge veje.

2. Principper for formandskabets arbejde og organisering

Formandskabet består fortsat af formanden og to ligeværdige næstformænd – én med baggrund i skolelederdelen og én med baggrund i bestyrelsesdelen. Det giver forskellige perspektiver på skolernes virkelighed og bredde i den politiske sparring med formanden.

Det nye er først og fremmest, at formandskabets funktion og samspillet omkring det bliver tydeligere beskrevet. Næstformændene skal blandt andet kunne bidrage med sparring og støtte til formanden. Formandskabet skal samtidig understøtte den samlede bestyrelses arbejde og bidrage til sammenhæng, fremdrift og kontinuitet.

Sammen med sekretariatets øverste leder udgør formandskabet forretningsudvalget (FU). Retningslinjerne tydeliggør også FU’s rolle i den løbende koordinering, forberedelse og opfølgning omkring bestyrelsens arbejde.

3. Formandens rolle

Formanden har en central rolle i at lede bestyrelsens arbejde og understøtte et godt samarbejde i bestyrelsen. Formanden er også foreningens politiske frontfigur. Rollen kræver derfor både politisk forståelse og strategisk blik, evne til at kommunikere og repræsentere foreningen samt evne til at skabe samarbejde og samle forskellige perspektiver om en fælles retning.

Formanden vælges af og blandt bestyrelsens medlemmer. Forståelsen af formandens mandat er blevet tydeligere: Formanden virker på bestyrelsens vegne og inden for den politiske og strategiske retning, som bestyrelsen har fastlagt. Det skaber en direkte sammenhæng mellem bestyrelsens demokratiske mandat, dens fælles ansvar og formandens politiske ledelse.

Inden for dette mandat skal formanden samtidig have et reelt handlerum til at reagere på politiske muligheder og udfordringer og varetage den løbende interessevaretagelse. Et bæredygtigt formandshverv kræver samtidig rammer, der gør det muligt at løfte opgaven, og som gør hvervet attraktivt og relevant for kommende formandskandidater.

4. Principper for kontinuitet, formandsskifte og valg af formand

Et væsentligt nyt greb er, at kontinuitet og succession bliver en løbende del af bestyrelsens ledelsesopgave. Bestyrelsen skal ikke først forholde sig til fremtidige behov og mulige kandidater, når et formandsskifte bliver aktuelt. Det skal være muligt at drøfte det løbende og ved et planlagt skifte identificere en kommende formand i god tid, så der bliver mulighed for forberedelse, videndeling og en god overgang.

Et formandsskifte stiller også krav til kommunikationen. Bestyrelsen skal finde en god balance mellem åbenhed og rettidig information på den ene side og behovet for fortrolighed omkring personer og processer på den anden. Medlemsskoler, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere skal have relevant information på det rette tidspunkt.

Også ved et eventuelt uforudset formandsskifte skal klare roller og procedurer bidrage til hurtigt at skabe stabilitet og fastholde den politiske ledelse og interessevaretagelse.

Et fælles grundlag, der skal bruges og udvikles

Retningslinjerne skal ikke blot beskrive, hvordan bestyrelsen ønsker at arbejde. De skal bruges aktivt i bestyrelsens løbende arbejde og være med til at sikre, at de fælles principper fastholdes og omsættes i praksis – også når personer træder til og fra.

Samtidig er retningslinjerne et levende arbejdsgrundlag. Bestyrelsen vil følge op på dem og udvikle dem, når erfaringer og nye behov giver anledning til det.

Målet er en politisk ledelse, der både kan handle her og nu og tage ansvar for foreningens udvikling på længere sigt – og dermed en forening, der også fremover kan være en stærk, troværdig og handlekraftig fælles stemme for de frie og private skoler.