Hør Datatilsynet besvare spørgsmål om frie skolers håndtering af persondata, cloud-services og AI – og se de nye GDPR-skabeloner til skolernes arbejde med personoplysninger.
Det er nu muligt at genhøre Datatilsynet ved Allan Frank besvare en række relevante spørgsmål om frie skolers håndtering af persondata, brug af cloud-services, AI m.v.
Danmarks Private Skoler afholdt i august 2025 – i samarbejde med de øvrige skoleforeninger – et webinar med deltagelse af Datatilsynet. Det er lydklip fra dette webinar, som nu er tilgængelige på foreningens hjemmeside.
Lyt til dem her
Skabeloner vedrørende skolens behandling af personoplysninger om elever og forældre
Danmarks Private Skoler har i samarbejde med de øvrige skoleforeninger udarbejdet en skabelon til den lovpligtige fortegnelse (GDPR art. 30) over behandlingsaktiviteter vedrørende skolens behandling af oplysninger om elever og forældre.
Derudover har foreningerne i fællesskab udarbejdet en skabelon til den tilhørende privatlivspolitik i forbindelse med skolens behandling af personoplysninger om elever, forældre og øvrige personer.
Endelig har foreningerne udarbejdet skabeloner til samtykkeerklæringer i forbindelse med skolens offentliggørelse af billeder af elever og forældre.
Der er som nævnt tale om skabeloner, som skal tilpasses den enkelte skole. Derfor er der indsat en række hjælpemarkeringer i forskellige farver, som skal henlede skolens opmærksomhed på, hvor der som minimum skal tilrettes eller indsættes tekst.
Skabelonerne er tilgængelige på foreningens hjemmeside her
Sekretariatet står naturligvis til rådighed for rådgivning i forbindelse med skolens arbejde med skabelonerne.

