Flere børn går i frie grundskoler. Det har sat gang i en debat om skoleflugt, social opdeling og skolernes ansvar. Men både forskere, skolefolk, kommuner og undervisningsministeren peger på forhold, der gør udviklingen mere kompleks, end overskrifterne kan give indtryk af. Danmarks Private Skoler efterlyser et bredere vidensgrundlag, et mere nuanceret syn på skolevalg og konkrete løsninger, der giver flere alle børn og unge adgang til gode skoler, uanset om det er folkeskoler eller frie grundskoler.

I de seneste dage har bl.a. DR bragt en række artikler om den stigende andel af elever i frie grundskoler. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) advarer mod et A- og B-hold, Danmarks Lærerforening beskriver folkeskoler under pres, og forskere peger på en risiko for øget social opdeling.
Bekymringerne er relevante, men der er et særdeles komplekst billede bagved. Debatten handler også om, hvorfor familier vælger, som de gør, og hvordan vi skaber gode skoler for alle.
Når skolevalg bliver til skoleflugt
Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) går lidt over 19 procent af grundskoleeleverne på en fri grundskole. For 15 år siden var andelen knap 15 procent. I 44 kommuner går mere end hver femte elev på en fri grundskole.
DR har i sin dækning blandt andet brugt betegnelsen flugt fra folkeskolen. Men hvad fortæller tallene egentlig?
De viser, hvordan eleverne fordeler sig mellem skoleformerne – ikke hvorfor familierne vælger, som de gør. Det kan handle om skolens værdier, pædagogik, fællesskab eller nærhed, eller om at et barn ikke trives i sit nuværende skoletilbud.
Det er netop den pointe, Danmarks Private Skoler tidligere har fremhævet over for DR: ”Vi oplever, at forældre, der vælger en fri grundskole, gør det som et tilvalg af denne og ikke et fravalg af folkeskolen.”
Vi afviser ikke, at nogle familier vælger en fri grundskole på grund af utilfredshed med folkeskolen. Men bevæggrundene er forskellige, og det er misvisende generelt at beskrive udviklingen som en flugt. En stærk folkeskole er i alles interesse – også de frie grundskolers.
Hvad betyder det egentlig, at vi risikerer et A- og B-hold?
Ministerens advarsel om et A- og B-hold tager vi alvorligt. Men vi bør være præcise: Handler det om, at børn har ulige muligheder, eller om, at de går i forskellige skoleformer? Der er en væsentlig forskel.
At familier kan vælge forskellige skoler, er ikke i sig selv udtryk for et A- og B-hold. Det afgørende er, om børnene får gode muligheder for at lære, trives og udvikle sig. Bliver elevsammensætningen mere ensartet, vedrører det hele skolesystemet – herunder boligområder, økonomiske forskelle og lokale skolestrukturer.
Social opdeling er en reel udfordring
Forskere fra VIVE og ROCKWOOL Fonden peger på, at ressourcestærke familier er overrepræsenterede på de frie grundskoler. Det tager vi alvorligt. Men social opdeling opstår også gennem store forskelle i boligpriser og økonomi mellem lokalområder, som påvirker elevsammensætningen på både folkeskoler og frie grundskoler. Familiernes skolevalg og de lokale forhold udelukker ikke hinanden, og begge perspektiver bør indgå, når vi taler om løsninger.
Et mere tilgængeligt skolevalg kræver også økonomiske muligheder
Det er et lovkrav at forældre ved frie grundskoler skal betale skolepenge. Det kan begrænse nogle familiers muligheder for at vælge en fri grundskole. Derfor har Danmarks Private Skoler i flere år foreslået, at en større del af sektorens eksisterende tilskud anvendes til fripladser. Forslaget kræver ikke flere penge, men en anden fordeling af midlerne på finansloven.
Samtidig er valget af en fri grundskole grundlæggende et værdibaseret valg. Forældre vælger en konkret skole til på grund af dens værdier, pædagogik og fællesskab. Det er kernen i det frie skolevalg, og den dimension skal også have plads i debatten.
Hvad betyder skolenedlæggelser for familiernes skolevalg?
Ifølge en analyse fra AE fra marts 2026 er 339 folkeskoler lukket siden kommunalreformen i 2007, især i landdistrikterne. I omkring hvert femte tilfælde er der efterfølgende etableret en fri grundskole, som en stor del af eleverne er flyttet til – ofte som udtryk for et lokalt ønske om at bevare et skoletilbud. Politiske beslutninger om lokale skoler har altså også påvirket familiernes muligheder.
Tager de frie grundskoler deres del af ansvaret for børn med særlige behov?
KL og Danmarks Lærerforening har rejst spørgsmålet om, hvorvidt de frie grundskoler løfter en tilstrækkelig del af opgaven med børn med særlige behov. Vi anerkender, at folkeskolen løfter en stor og kompleks specialundervisningsopgave. Men frie grundskoler kan ikke etablere specialklasser eller fungere som kommunale specialskoler. For nogle børn er et kommunalt specialtilbud derfor den bedste løsning.
Det fritager ikke de frie grundskoler for ansvar, og hovedparten arbejder med omfattende specialundervisning. Ifølge vores opgørelse er det ansøgte specialundervisningstilskud til enkeltintegrerede elever på de frie grundskoler steget med godt 8 procent på ét år.
KL har efterlyst et tættere samarbejde mellem skoleformerne, og det ser vi positivt på. Det har været efterspurgt fra vores side i en årrække. Vi ønsker en konstruktiv dialog med KL om opgaven og om barrierer i samarbejdet – f.eks. at elever på frie grundskoler ikke i alle kommuner har tilstrækkelig adgang til kommunernes PPR. Det centrale er, at hvert enkelt barn får den støtte, det har brug for.
Ministeren anerkender også de frie grundskolers sociale ansvar
Ministeren ønsker, at fri- og privatskolerne tager et større socialt ansvar, men fremhæver samtidig i DR, at:
”Jeg ved, at der er mange fri- og privatskoler, som allerede i dag tager et stort ansvar.”
Samfundsansvar bør forstås bredt. Det handler ikke kun om elevsammensætning, men også om undervisning, trivsel, dannelse og skolernes bidrag til lokalsamfundet. Som formand Bo Mehl Jørgensen understregede i Skolemonitor den 12. juni 2026:
”Mange frie grundskoler løfter allerede i dag et betydeligt socialt ansvar, men de gør det på forskellige måder, under forskellige lokale vilkår og under andre rammer og regler end folkeskolen.”
Vi mangler fortsat viden om, hvorfor familier vælger og skifter skole
Debatten viser behovet for et bedre vidensgrundlag. Derfor efterlyser Danmarks Private Skoler en bredere undersøgelse af, hvorfor familier vælger skole ved skolestart, hvorfor børn skifter skole undervejs, og hvilken betydning geografi, økonomi, skolenedlæggelser og særlige støttebehov har.
Lad os udvikle skolerne frem for at stille dem op imod hinanden
Debatten rejser vigtige spørgsmål om social opdeling, kvalitet og ansvar, som vi skal tage alvorligt. Men én fortælling om skoleflugt og A- og B- hold kan ikke stå alene som forklaring på en kompleks udvikling.
Vi ønsker en stærk folkeskole og gode rammer for de frie grundskoler. Vi ønsker større social bredde og har konkrete forslag til at mindske de økonomiske barrierer. Vi ønsker, at børn med særlige behov får den rette støtte. Og vi ønsker, at debatten bygger på et oplyst grundlag og respekt for skoleformernes forskellige opgaver og frihed.
Vi skal ikke gøre skoleformerne til hinandens modsætninger. Vi skal finde løsninger, der giver alle børn mulighed for en god skolegang.
Det er en fælles opgave.

