Aftaleenheden ved frie grundskoler og HK privat er nået til enighed om en ny overenskomstaftale for det administrative personale ved frie grundskoler. Overenskomstresultatet er den 16. maj 2024 blevet stemt igennem af medlemmerne hos HK Privat.

Aftalen kommer i forlængelse af CFU-forliget, som blev indgået d. 8. februar (læs mere her)

Den indgåede overenskomst for det administrative personale ved frie grundskoler disponerer over den mindre pulje af midler, der i CFU-forliget er afsat til de øvrige overenskomstområder. Det sker primært igennem forhøjelse af centralt fastsatte tillæg mm. Der kan læses nærmere herom nedenfor.

Resultatpapiret kan findes her:

Foreningen afholder webinar om OK24 d. 27. maj samt d. 28. maj, hvor resultaterne af overenskomstforhandlingerne 2024 vil blive præsenteret. For tilmelding se her

Overenskomstperioden

Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.

Rammen

Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør 8,80% over den 2-årige overenskomstperiode.

CFU-forligets rammer (Finansministeriet):

Jf. CFU-forliget er der aftalt en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Formålet er at håndtere en eventuel ubalance i lønnen mellem den statslige og den private sektor. En lønforskel vil blive udlignet med novemberlønnen 2025. Hensigten er, at der senest ved indgangen til den overenskomstperiode, som begynder i 2026, vil være parallelitet mellem den statslige og private lønudvikling.

Reguleringsordning

Reguleringsordningen er skønnet til at udgøre 1,10% af den samlede økonomiske ramme. Det er en ordning, som skal sikre, at den samlede lønudvikling i den offentlige og den private sektor foregår parallelt. Det er en såkaldt 80-80 ordning. Det indebærer, at hvis lønnen på det private område stiger med 100 kr. mere, end lønnen stiger på det statslige område, så vil den statslige løn blive opreguleret med 80 kr. Hvis lønnen på det statslige område derimod stiger 100 kr. mere end lønnen på det private område, vil den statslige løn blive reguleret ned svarende til 80 kr.

Reststigning

Reststigningen på 0,40% er et skøn over den lønudvikling, der forventes ud over de generelle lønstigninger. Den primære del af reststigningen er de aftalte lokale løndele, herudover kan også lokale personaleforskydninger påvirke reststigningen.

Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse

Den særlige feriegodtgørelse stiger fra nuværende 1,5% til 2,02% med virkning fra d. 1. april 2024. Samtidig bortfalder udbetalingen af det særlige løntillæg på 0,45%, som hidtil har kompenseret for afskaffelsen af frihed på store bededag.

Lønstigninger jf. organisationsforhandlingerne

Af de resterende midler fra CFU-forliget er der indgået aftale om deres anvendelse for det administrative personale ved frie grundskoler. Den samlede pulje er anvendt til lønstigninger, som følger:

Pr. 1. april 2025 hæves overenskomstens minimums pensionsprocent fra 16 % til 17,3 %.

Øvrige resultater:


Som følge af overenskomstforhandlingerne er der ligeledes aftalt følgende ændringer:

Ansættelsesbrevet udgår af overenskomsten:

Fra den 1. april 2024 står skoleforeningerne hver især selv for udarbejdelsen af en skabelon til ansættelsesbrevet.

Familiemæssigt fravær/barsel:

Fra den 1. april 2024 øges lønretten til bl.a. fædre/medmødre og flerlingeforældre. Soloforældre får ligeledes udvidet lønret.