To dage med indsigt, dialog og ledelsesudvikling venter, når Danmarks Private Skoler inviterer til Skolelederkonference 2026 i Svendborg.
Sæt kryds i kalenderen!
Onsdag og torsdag – den 18.–19. marts 2026 – samler Danmarks Private Skoler igen skoleledelser fra medlemsskoler til årets Skolelederkonference på Hotel Svendborg. To dage med faglig inspiration, praksisnære perspektiver og rum til refleksion og netværk.
Årets program byder bl.a. på:
- Oplæg ved Laura Vilsbæk om samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse – når det fungerer, og når det udfordres
- En erfaringsudveksling med repræsentanter bestyrelser og ledelser på medlemsskoler, efterfulgt af fælles dialog i salen
- Fokus på samarbejdet i ledergruppen med lederkonsulent Nicolaj Skjøtt fra Macmann Berg
- Nyt fra foreningen ved formand Bo Mehl Jørgensen
- Festmiddag med underholdning onsdag
Det fulde program og tilmeldingen offentliggøres senere – hold øje, så du kan sikre dig en plads.

