Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har meddelt følgende:

Til institutionens leder

Det er stadig muligt at tilmelde sig de to forsøg med den skriftlige prøve i spansk begyndersprog A på stx, som styrelsen udbyder ved sommerens prøver 2024. Se vedhæftede brev for information om forsøgene og tilmelding.

Flere institutioner har spurgt, hvordan ”værktøjskassen” fra forsøg 1 tager form. Vi har vedhæftet en oversigt over, hvad hjælpemidlet kommer til at indeholde. Den endelige værktøjskasse er klar senest med udgangen af november, så tilmeldte undervisere kan benytte hjælpemidlet i forbindelse med undervisningen.

Hvis institutionens spanskundervisere ønsker at høre mere om forsøgene eller stille spørgsmål hertil, er de velkomne til at deltage ved det virtuelle informationsmøde, som fagkonsulenten i spansk afholder. Mødet foregår den 7. november 2023 kl. 16:00 og kan tilgås via dette link

Der er tilmeldingsfrist den 10. november 2023.

Spørgsmål og tilmelding bedes rettet til gympet@stukuvm.dk.”


Danmarks Private Skoler er organisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark.
Foreningen varetager skolernes interesser over for bl.a. Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Interessevaretagelsen understøttes af foreningens kommunikationsvirksomhed og projekt- og analysearbejde. Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogiske og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for skolernes ledelser og bestyrelser.

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15
1472 København K

T: 3330 7930
E: info@privateskoler.dk
W: www.privateskoler.dk

©2025 Danmarks Private Skoler