Vi glæder os til at byde velkommen til inklusionskonference.
Igen i år vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fortælle om de nyeste love og regler indenfor området.
Derefter kan du høre et oplæg v. Trine Printz om DLD i undervisningspraksis – et oplæg om, hvordan man underviser elever med sprogforstyrrelsen DLD.
DLD ses hos cirka 1 ud af 14 elever og påvirker elevens læsning, indlæring, venskaber og den følelsesmæssige udvikling.
Efter frokost vil Per Hove Thomsen, på baggrund af det stigende antal børn og unge, der får stillet en diagnose, fortælle om de hyppigst optrædende diagnoser, samt tale om hvordan elever med diagnoser bedst kan hjælpes i skolen.