Lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft den 17. december 2021 for virksomheder med 250 eller flere medarbejdere. Fra denne dato skulle disse virksomheder altså skal have etableret en intern whistleblowerordning for ansatte. Lovens bestemmelser om etablering af en intern whistleblowerordning vil først træde i kraft den 17. december 2023 for så vidt angår virksomheder i den private sektor med mellem 50 og 249 medarbejdere. Der gælder ikke regler for virksomheder med færre end 50 medarbejdere. Læs om whistleblowerordninger her.

Det er skolens ansvar at sørge for, at ordningen oprettes og fungerer efter lovgivningen. Dette kan skolen løse ved enten at afsætte interne ressourcer til formålet eller ved at købe sig til assistance.

Danmarks Private Skoler har i den sammenhæng været i dialog med Deloitte Legal vedrørende et tilbud til skolerne om etablering af en whistleblowerordning. Danmarks Private Skoler er ikke økonomisk part i tilbuddet vedrørende whistleblowerordningen, og det står medlemsskolerne frit for, om de ønsker at tilslutte sig den. Det er dog vigtigt for foreningen, at medlemsskolerne har adgang til en tilstrækkelig ordning, hvorfor foreningen har indgået samarbejdet.

Danmarks Private Skoler og Deloitte Legal afholder i fællesskab en række online møder via Teams, hvor foreningen vil fortælle, hvorfor den har taget dette initiativ. Mødet vil dog først og fremmest indeholde Deloitte Legals præsentation af ordningen. Yderligere vil der på møderne blive givet en overordnet præsentation af reglerne om whistleblowerordninger.

I har mulighed for at tilmelde jer et online-møde den 2. november eller den 7. november 2022.
Begge dage fra kl. 10-11.

Tilmelding

Tilmeld dig under kurser og arrangementer her

Frist for tilmelding: 31. oktober 2022

Spørgsmål

I velkomne til at kontakte Martin Frost Sjøgreen fra Deloitte Legal på mailadressen: msjoegreen@deloitte.dk eller på tlf. 30936325 med henblik på at få udleveret præsentationsmateriale.

Har I spørgsmål vedr. tilmeldingen til mødet, så kontakt Tine Brandsborg på tbb@privateskoler.dk eller på tlf. 3330 7928.