Af SØREN TONNESEN LODAHL
Sekretariatschef – Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Skal stigende kompleksitet og politiske interesser betyde, at skolen skal ledes af generalister og akademikere?
Nej. Det er ikke det, vores skoler har brug for. Der er brug for god og nærværende ledelse, der har dyb viden og indsigt i skolens processer og i de personer, der befolker den.
I november fortalte Mia Hvilshøj Dal, seniorkonsulent i Mercuri Urval, om rekrutteringsprocesser ved ansættelse af skoleledere i folkeskolen i Skolemonitors spalter. Udover mange gode pointer om selve ansættelsesprocessen i indlægget, studser jeg over et par indledende afsnit, som jeg mener kalder på en kritisk refleksion.
I indlægget lyder det, at den stigende kompleksitet i folkeskolen, de mange interessenter, politiske agendaer og forventningspres i langt højere grad nødvendiggør at rekruttere en såkaldt topleder fremfor en traditionel skoleleder.
Påstanden er, at der i højere grad er brug for ’generiske’ ledelsesfærdigheder. Det skal vist oversættes til færdigheder, som vi typisk forbinder med en ’Djøf’er’?
Og tilgiv mig, jeg er selv ’Djøf’er’ og naturligvis stærkt overbevist om egne fremragende færdigheder, der kan anvendes i mange sammenhænge og ledelseslag. Men jeg mener også at kende egne begrænsninger. Skoleledelse er en af dem.
Fokus skal være på egen skole
Jeg medgiver, at kompleksiteten i og omkring skoleledelse ikke er blevet mindre over tid. Politiske labyrinter, skiftende krav m.m. stiller forventninger til en skoles øverste leder.
Jeg kan dog blive nervøs for, at normen bliver, at øverste skoleleder skal være en såkaldt »topleder«, hvis det indebærer en akademisk uddannet generalist, hvor fokus er mere på politisk symbolfortolkning og ’italesættelse’ end grundlæggende ledelsesdyder, der er forankret i den skoleverden, vedkommende er sat til at lede.
Deraf kommer mit ønske om en kritisk refleksion.
Skoler er ikke ens. Ej heller skoleledere. Og selvfølgelig skal en skoleleder have evner og indblik i de politiske spil og forvaltningsmæssige procedurer.
Men hvis vi først overgiver os og accepterer, at skolelederens primære opgave er at servicere politikere, profilere skolen i medier og blandt eksterne interessenter – og i øvrigt forholde sig til input, krav, meninger og synsninger fra alle mulige aktører udenfor egen skole – ja så opgiver vi fuldstændig, hvad en skoleleders kerneopgave bør være, nemlig fokus på egen skole.
Fra min egen verden, som sekretariatschef i Danmarks Private Skoler, har vi masser af erfaring med, hvad god skoleledelse indebærer. Nøgleordene er nærvær (som i tilstedeværelse), opmærksomhed rettet mod egen skole og fokus på og dyb viden om skolens undervisning og praksis.
Dertil kommer omsorgsfuld understøttelse og pleje af ansatte, elever og forældre. Det er muligvis ikke generiske ledelseskompetencer, men det giver autentisk og troværdig ledelse, som ansatte og elever kan spejle sig i. En skoleleder med viden om skolens faktiske virksomhed og vilkår har stor legitimitet i egen organisation.
Disse kompetencer mener jeg faktisk også, en øverste leder skal kunne honorere.
Debatindlægget er bragt d. 9. december 2020 af Skolemonitor.
