Rådet for Sikker Trafik har bedt foreningen videreformidle informationer om Kommunernes Skoletrafiktest 2024. Frie grundskoler skal ”stå mål med” det obligatoriske emne ”Færdselslære”
Nu er det igen blevet tid til at få et fælles overblik over trafikundervisningen på landets grundskoler.
Formålet med Kommunernes Skoletrafiktest er at løfte trafikundervisningen, og dermed styrke trafiksikkerheden for skolebørn ved at lære dem at færdes sikkert i trafikken.
Alle skoleledere vil den 17. juni 2024 få tilsendt link fra analysebureauet Epinion til et digitalt spørgeskema med 7 spørgsmål om, hvordan skolen har arbejdet med trafikundervisning i skoleåret 2023/2024. Frist for svar er den 21. august 2024.
Rådet for Sikker Trafik glæder sig til at modtage jeres svar på dette års test og til at følge udviklingen.
På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan I finde gratis undervisningsmaterialer og redskaber til trafikundervisningen: www.sikkertrafik.dk/skole
Læs mere om testen og se de 7 spørgsmål her: www.sikkertrafik.dk/trafiktest