Seniorkonsulent ved foreningens sekretariat, Erik Juul Hansen, har efter mange års dedikeret og betydningsfuld indsats for de frie og private grundskoler og gymnasier besluttet at gå på pension.

Erik har været en del af arbejdet for den frie og private skolesektor i mere end tre årtier. Siden 1992 har han sat sit præg – først som sekretariatsleder i Foreningen af Private Gymnasier og Studenterkurser, og siden 2017, efter sammenslutningen, som seniorkonsulent i vores forening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

Gennem årene har Erik sat markante aftryk – både i den tid, hvor de private gymnasier var organiseret i egen forening, og senere i det samlede fællesskab. Hans store viden, indsigtsfulde perspektiver og dedikation har været til gavn for mange.

Erik har i mange tilfælde været den, man gik til, når det handlede om særlige gymnasiale spørgsmål. Hans evne til at dele ud af sin store erfaring har gjort ham til en central rådgiver.

Kollegialt har det altid været en fornøjelse at samarbejde med Erik – hans ro, humor og erfaring har gjort ham til en værdsat kollega i hverdagen.

Erik har sidste arbejdsdag den 31. marts 2025, hvor vi siger behørigt farvel og tak ved et internt arrangement.

Vi ønsker Erik alt det bedste i det nye kapitel.

Kontakt

Erik Juul Hansen
Seniorkonsulent

3330 7925
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Gymnasieskolerne

Rådgivning:

  • Opstart af nyt gymnasie
  • Fripladskassen og vikarkassen (gymnasieskoler)
  • Ansættelsesvilkår og overenskomster (rektorer, ledere, undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager og afskedigelser gymnasier
  • Barselsregler, ferieregler
  • Undervisningsmiljø- og arbejdsmiljøregler
  • Forsikringer
  • Institutioner ved skolen. Børnehave, vuggestue og SFO
  • Prøver, eksamen og test. 10. klasse. Overgange til ungdomsuddannelser
  • Kvalitetssikring og evaluering for gymnasiale uddannelser
  • Tilsyn gymnasiale uddannelser
  • Whistleblowing