Unilogin udfases for medarbejdere som led i nye sikkerhedskrav. Fremover kræves MitID eller lokal IdP-løsning. Se udfasningstidspunkt for din institution via styrelsens oversigt.

Styrelsen for It og Læring har den 10. januar 2025 informeret landets institutioner om, at Unilogin, som led i implementeringen af NSIS (National Standard for Identiteters Sikringsniveauer), ikke længere kan anvendes for skolens medarbejdere. Login med Unilogin og adgangskode for medarbejdere lever således ikke op til de nye nationale sikkerhedskrav.

Da udfasningen sker løbende, vil tidspunktet for hvornår jeres medarbejdere ikke længere kan benytte Unilogin variere. I kan via linket nedenfor se, hvornår Unilogin er spærret for jeres medarbejdere.

Unilogin vil efter udfasningen fortsat kunne bruges af elever og forældre. Forældre og øvrige kontaktpersoner vil dog på sigt også skulle anvende MitID.
Som erstatning for Unilogin til medarbejdere skal skolens medarbejdere enten benytte:
– MitID via NemLog-in
– En lokal identifikationsløsning, såkaldt lokal IdP, indkøbt via skolens it-leverandør eller anden privat udbyder

Danmarks Private Skoler har ingen aftaler med udbydere af IdP-løsninger eller særlige anbefalinger i forhold til, hvilken løsning skolerne vælger.

Link til brev og oversigt over status på udfasningen på institutionsniveau kan findes her

Danmarks Private Skoler er organisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark.
Foreningen varetager skolernes interesser over for bl.a. Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Interessevaretagelsen understøttes af foreningens kommunikationsvirksomhed og projekt- og analysearbejde. Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogiske og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for skolernes ledelser og bestyrelser.

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15
1472 København K

T: 3330 7930
E: info@privateskoler.dk
W: www.privateskoler.dk

©2025 Danmarks Private Skoler