Meddelelse fra Trivselskommissionen:

Trivselskommissionen har netop lanceret en folkehøring, og vi opfordrer alle til at deltage ved at besvare fire spørgsmål om børn og unges trivsel.

Udfordringer med børn og unges trivsel løses ikke alene på Christiansborg eller i en kommissions mødelokale. Derfor er det en helt central del af Trivselskommissionens arbejde at lytte til børn og unge samt andre, som er tæt på børn og unge i deres hverdag – forældre, lærere, pædagoger, sundhedsplejen, foreningsfrivillige, lokale beslutningstagere eller en engageret borger.

På vegne af Trivselskommissionen vil vi derfor gerne invitere jer til at deltage i folkehøringen og sprede budskabet om høringen til jeres medlemmer, frivillige eller andre relevante personer. Kommissionen er interesseret i at høre jeres perspektiver på børn og unges trivsel med udgangspunkt i jeres faglighed og erfaringer.

Folkehøringen kan tilgås på trivselskommissionen.dk/folkehoering hvor I ligeledes kan læse Trivselskommissionens kommissorium og finde en liste over medlemmer. Folkehøringen løber fra nu og frem til den 30. april 2024.

Baggrund:

Regeringen nedsatte d. 11. august 2023 Trivselskommissionen. Kommissionen har fået til opgave at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes. Kommissionens målgruppe er den almene børne- og ungegruppe fra 0-25 år, og den skal afslutte arbejdet ved udgangen af 2024.

Med venlig hilsen

Trivselskommissionens sekretariat