Debat | Vi kan ikke vente på den perfekte opskrift på AI i skolen

Læs debatindlægget her:

Vi kan ikke vente på den perfekte opskrift på AI i skolen

Kunstig intelligens ændrer den virkelighed, eleverne skal uddannes til. Derfor skal skolen lære dem at bruge, forstå og udfordre teknologien. Men AI ændrer ikke skolens grundlæggende opgave: At udvikle mennesker med faglighed, dannelse og dømmekraft. Det bør være udgangspunktet for det gearskifte, undervisningsministeren efterlyser.

Undervisningsminister Magnus Heunicke har efterlyst et gearskifte i skolens møde med kunstig intelligens. Det er svært at være uenig i.

For mens vi i uddannelsessektoren diskuterer, hvordan vi skal forholde os til AI, har teknologien forandret den verden, eleverne skal uddanne sig, arbejde og leve i.

På de fleste videregående uddannelser og i virksomhederne er spørgsmålet ikke længere, om studerende og medarbejdere skal bruge AI, men hvordan de bruger den bedst. Teknologien bliver samtidig integreret i de programmer og systemer, vi allerede anvender. Den udvikling vil fortsætte.

For Danmarks Private Skoler er det ikke en ny tanke, at undervisningen skal have et sigte ud over skolen selv. Skolen skal give børn og unge kundskaber og kompetencer, de kan bruge videre i uddannelse, samfund og arbejdsliv.

AI ændrer ikke den ambition. Men teknologien ændrer den virkelighed, ambitionen skal realiseres i.

Derfor er spørgsmålet ikke længere, om AI hører hjemme i skolen. Spørgsmålet er, hvordan skolen forholder sig til teknologien på en måde, der styrker elevernes læring, dannelse og fremtidige muligheder.

Forbud skaber ikke kompetencer

Hvad sker der med læringen, hvis en chatbot kan skrive teksten eller løse opgaven? Hvordan ved læreren, hvad eleven faktisk selv kan? Hvordan undgår vi, at elever overtager svar, som lyder overbevisende, men er forkerte? Og hvordan håndterer vi bias, datasikkerhed og risikoen for større forskelle mellem eleverne?

Det er reelle udfordringer. Men hvis vores svar på AI først og fremmest bliver begrænsning og kontrol, løser vi kun en del af opgaven.

For hvis AI kan producere fejl, skal eleverne lære at opdage dem. Hvis AI kan videreføre bias, skal de lære at gennemskue det. Og hvis AI kan levere et overbevisende svar på få sekunder, skal eleverne have den faglighed, der gør dem i stand til at vurdere, om svaret faktisk holder.

Forbud skaber ikke kompetencer. Det gør undervisning.

Vi skal derfor passe på med at gøre diskussionen til et valg mellem AI og klassisk faglighed.

Elever skal fortsat lære at læse, skrive, regne, analysere og argumentere. De skal kunne fordybe sig, tænke selv og løse problemer uden nødvendigvis at få hjælp fra en maskine. Det bliver ikke mindre vigtigt med AI. Tværtimod.

Man kan ikke opdage et forkert svar, hvis man ikke selv forstår stoffet. Man kan ikke vurdere et argument, hvis man ikke har lært at argumentere. Og man kan vanskeligt stille kvalificerede spørgsmål, hvis man mangler den faglige forståelse af det, man spørger om.

Men faglighed kan ikke stå alene. Eleverne skal lære at forstå og udfordre teknologien. Kildekritik, etik, datasikkerhed, bias og evnen til at vurdere kvaliteten af AI’s svar bliver en del af skolens arbejde med dannelse og teknologiforståelse. Det handler med andre ord ikke om at uddanne elever, der overlader deres tænkning til AI. Tværtimod skal vi uddanne elever, der kan samarbejde med teknologien uden at overlade ansvaret til den.

Her giver princippet Human in the Loop mening som pædagogisk pejlemærke: AI kan levere forslag, analyser, feedback og inspiration. Men mennesket skal forstå, vælge, vurdere og i sidste ende tage ansvaret.

Det stiller naturligvis nye krav til skolen. Ingen AI-strategi bliver bedre end lærernes kompetencer. Lærerne skal ikke være teknologieksperter, men lærere og skoleledelser skal have mulighed for løbende at udvikle den faglige og didaktiske forståelse, der gør skolen i stand til at bruge AI meningsfuldt. Skal AI styrke undervisningen, kræver det investeringer i mennesker – ikke kun i teknologi.

Skolen skal turde udvikle sig

Vi kommer ikke til at kunne skrive den perfekte opskrift på AI i skolen på forhånd. Teknologien udvikler sig for hurtigt. Men det må ikke blive et argument for at vente.

Vi er nødt til at gå i gang. Skoler skal turde gøre sig erfaringer med, hvornår AI styrker undervisningen, og hvornår den ikke gør. Vi skal udvikle nye måder at undervise og evaluere på. Vi skal undersøge, hvad elever fortsat skal kunne selv, hvor AI kan være en relevant faglig sparringspartner – og hvornår teknologien ganske enkelt skal lægges væk.

Det kræver mod til at handle, før vi har alle svarene. Ikke ukritisk og ikke uden rammer, men med faglighed og skolens grundlæggende formål som pejlemærke.

Noget vil vise sig at virke. Noget vil vi blive klogere af og gøre anderledes. Sådan må det være, når skolen skal finde sin vej i en teknologisk udvikling, der ikke venter på, at vi bliver færdige med at diskutere den.

For risikoen er ikke kun, at vi gør noget, som senere skal justeres. Risikoen er også, at vi venter på den perfekte løsning, mens verden omkring skolen fortsætter med at forandre sig.

AI ændrer metoderne. AI ændrer den verden, eleverne skal rustes til. Skolens grundlæggende opgave består: at udvikle mennesker med faglighed, ansvar, nysgerrighed, kritisk sans og dømmekraft.

Det er med det udgangspunkt, vi skal turde foretage det gearskifte, ministeren efterlyser.