Danske 15-årige er gået markant tilbage i læsning, matematik og naturfag i PISA 2025. Elever fra frie og private grundskoler er en del af undersøgelsen. Men hvad er det egentlig, eleverne bliver prøvet i – og hvad kan resultaterne give anledning til ude på den enkelte skole?
Når PISA undersøger, hvordan danske 15-årige klarer sig, er elever på frie og private grundskoler en del af billedet. Undersøgelsen omfatter elever fra blandt andet friskoler og private grundskoler m.v., folkeskoler og efterskoler.
PISA-resultaterne i hovedrapporten bygger på test blandt 5.098 elever. Langt de fleste – godt 90 procent – gik i 9. klasse.
PISA 2025 viser en markant tilbagegang i både læsning, matematik og naturfag. Tilbagegangen gælder også elever på friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler), viser en særskilt opgørelse, som TV 2 har fået udleveret fra folkene bag PISA. Se boksen.
Men hvad betyder tilbagegangen egentlig? For at forstå resultaterne er det værd at se nærmere på, hvad PISA faktisk beder eleverne om at kunne.
Kan eleverne forstå og forholde sig til det, de læser?
Det største fald finder vi i læsning. De danske elever opnår i gennemsnit 460 point. Det er 29 point mindre end i 2022 og det laveste danske resultat i læsning, siden PISA begyndte. Samtidig betegner PISA næsten tre ud af ti danske elever som lavt præsterende i læsning. Det betyder, at de ligger under det niveau, PISA betegner som niveau 2, og blandt andet kan have svært ved at finde hovedideen i en simpel tekst, skabe sammenhæng mellem informationer og fortolke det, de læser.
Nye tal: Elever på frie skoler ligger højere – men er også gået tilbage
En ny opgørelse, som TV 2 har fået udleveret fra folkene bag PISA-undersøgelsen, viser, at elever på det, TV 2 betegner som private skoler, i gennemsnit scorer 25 til 32 point højere end elever i folkeskolen i læsning, matematik og naturfag. TV 2 oplyser, at kategorien blandt andet omfatter privatskoler, friskoler og lilleskoler.
Ifølge TV 2 oplyser PISA-projektleder Vibeke Tornhøj Christensen fra VIVE, at forskellen mellem elever på private skoler og i folkeskolen bliver mindre, når der tages højde for elevernes baggrund. Det fremgår ikke af det offentliggjorte PISA-materiale, hvilke baggrundsforhold der er taget højde for i denne opgørelse.
Samtidig er både elever i folkeskolen og elever på private skoler gået tilbage siden PISA 2022. I læsning er folkeskoleeleverne ifølge opgørelsen gået 31 point tilbage, mens elever på private skoler er gået 23 point tilbage.
Opgørelsen om skoleformer fremgår ikke af det PISA 2025-materiale, som VIVE aktuelt har offentliggjort.
Kilde: TV 2 Nyheder, “Disse elever er over et år foran resten af Danmark i ny PISA-måling”, 9. september 2026.
Men hvad vil det egentlig sige at kunne læse i PISA? PISA undersøger, om eleverne kan forstå, bruge, vurdere og reflektere over det, de læser. Det handler blandt andet om at kunne finde relevant information, forstå sammenhænge og forholde sig kritisk til tekster. Eleverne testes også i at skulle orientere sig mellem forskellige digitale kilder, skelne mellem fakta og holdninger og forholde sig til informationer, der modsiger hinanden.
Når PISA viser en tilbagegang i læsning, handler det altså om elevernes evne til at forstå, vurdere og bruge det, de læser.
Kan eleverne bruge matematik til at løse problemer?
Også i matematik er de danske elever gået tilbage. Gennemsnittet er 471 point – 19 point lavere end i 2022 og det laveste danske matematikresultat, siden PISA begyndte. Omkring 28 procent af eleverne betegnes som lavt præsterende.
PISA undersøger ikke kun, om eleverne kan udføre bestemte beregninger. Eleverne skal kunne formulere, udføre og fortolke matematik for at løse problemer i forskellige situationer. Det kræver blandt andet, at de kan bruge matematiske begreber, procedurer og redskaber.
En elev kan altså blive stillet over for en problemstilling og skal kunne gennemskue, hvordan matematik kan bruges til at løse den. Eleven skal forbinde matematikken med den situation, opgaven handler om, og forstå, hvad resultatet betyder.
PISA undersøger med andre ord elevernes evne til at bruge matematik.
Kan eleverne bruge deres viden til at forstå verden?
Naturfag er hovedområdet i PISA 2025 og fylder derfor mere i undersøgelsen end de øvrige fagområder.
De danske elever opnår 478 point. Det er 16 point mindre end i 2022 og det laveste danske gennemsnit, siden naturfag første gang var hovedområde i PISA i 2006. Omkring hver fjerde elev betegnes som lavt præsterende.
Igen er det ikke kun et spørgsmål om, hvor meget faglig viden eleverne kan huske. Eleverne skal blandt andet kunne forklare naturfænomener ved hjælp af naturvidenskabelig viden, forholde sig til, hvordan en naturvidenskabelig undersøgelse kan gennemføres, og fortolke data og anden dokumentation. I naturfag undersøger PISA altså ikke kun, hvad eleverne ved, men også hvad de kan gøre med deres viden.
Læring i en digital verden: Kan eleverne løse problemer med digitale værktøjer?
Ud over de tre faste områder indeholder PISA 2025 et nyt område: Læring i en digital verden.
Her undersøges elevernes evne til at lære og løse problemer ved hjælp af digitale værktøjer og i digitale miljøer. Hovedrapporten indeholder de første resultater for den del, der kaldes computationel problemløsning. Her opnår de danske elever i gennemsnit 506 point og placerer sig lige over OECD-gennemsnittet. 27 procent betegnes som højt præsterende, mens 20 procent betegnes som lavt præsterende.
Computationel problemløsning handler om, hvor godt eleverne kan løse problemer ved hjælp af digitale og beregningsmæssige værktøjer. Det kan f.eks. være modellerings- eller programmeringsværktøjer. Eleverne kan også skulle gennemføre eksperimenter, analysere data eller udvikle og fejlrette digitale produkter.
Det er altså ikke en test i, hvor hurtigt eleverne kan betjene en computer eller bruge bestemte programmer. Det interessante er, om de kan bruge digitale værktøjer til at undersøge, tænke og løse problemer.
Hovedrapporten indeholder kun enkelte resultater fra dette nye område. En mere omfattende behandling kommer i en særskilt rapport i 2027.
PISA er ikke en prøve i danske ”Fælles mål”
Der er en vigtig fællesnævner for de fire områder. PISA tager ikke udgangspunkt i danske læseplaner eller ”Fælles mål”. I stedet undersøger PISA, hvor gode de unge er til at bruge deres færdigheder i situationer, de kan møde i ”det virkelige liv”. Opgaverne lægger blandt andet vægt på elevernes evne til at analysere, argumentere, kommunikere, undersøge, fortolke og løse problemer.
PISA er heller ikke en prøve, der skal give den enkelte elev eller skole en karakter. Eleverne får forskellige kombinationer af opgaver, og undersøgelsen er udviklet til at give resultater på gruppe- og befolkningsniveau. Den enkelte elev og den enkelte skole får derfor ikke deres eget PISA-resultat. Det er vigtigt at have med, når resultaterne skal omsættes til diskussioner om, hvad der skal ske ude på skolerne.
Fra PISA-resultater til den enkelte skole
Offentliggørelsen af PISA 2025 har allerede sat gang i en omfattende debat om den danske skole. Undervisningsministeren har talt om en alvorlig læringskrise, og blandt de mulige forklaringer, der er blevet trukket frem i reaktionerne, er uro i undervisningen, fravær, lærermangel, økonomi, inklusion og ”skærme”. Forslagene til løsninger spænder tilsvarende bredt.
Der er med andre ord ikke én enkel diagnose – og heller ikke én opskrift på, hvordan udviklingen skal vendes.
PISA kan være med til at pege på nogle faglige udfordringer. Men PISA fortæller ikke den enkelte skole, hvordan den skal løse dem. Til gengæld stiller PISA nogle spørgsmål, som også kan være relevante at stille lokalt: Kan eleverne forstå, vurdere og bruge det, de læser? Kan de anvende matematik til at løse problemer? Kan de bruge deres naturfaglige viden til at forstå fænomener og data? Og kan de bruge digitale værktøjer til at undersøge, tænke og lære?
PISA giver svar på den slags spørgsmål om danske 15-årige samlet set. Men hvordan ser det ud hos os? Og hvis der er noget, vi gerne vil styrke, hvordan vil vi så gøre det på vores skole?
Det er spørgsmål, der må besvares tættere på eleverne – i undervisningen, i det professionelle samarbejde og i den enkelte skoles pædagogiske valg.
For en fri og privat skole er det netop her, den pædagogiske frihed og den lokale handlekraft kommer i spil. Den enkelte skole kender sine elever, sit værdigrundlag og sin pædagogiske praksis og kan selv tage stilling til, hvordan undervisningen bedst skal rammesættes.
PISA kan være med til at stille spørgsmålene. Den enkelte skole må finde sine svar og vælge, hvordan der skal handles på dem. Det er også her, friheden bliver til et ansvar.
