Hermed foreligger ”Aftale mellem BUPL, FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler om løn- og ansættelsesvilkår for det pædagogiske personale for 2021-24”
Skolerne og det pædagogiske personale vil opleve, at der er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst, og det vil være en god idé at kigge nærmere på flere af paragrafferne. Hvis der er spørgsmål til overenskomsten, er I som altid velkommen til at kontakte os.
Fokus på samarbejde mellem lokale parter
Parterne er af den opfattelse, at det bedste udgangspunkt for arbejdet på skolerne er samarbejde på alle niveauer. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Og parterne tror på, at denne aftale også udvikler sig bedst i et samarbejde mellem de lokale parter.
Foreningen og Aftaleenheden håber, at ”værktøjet” – OK-2021 – vil være en god ramme, der kan bidrage til, at det pædagogiske arbejde på de frie grundskoler og private gymnasier kan tilrettelægges, så det fortsat udvikler sig kvalitativt i forhold til børnene!
Skolerne skulle gerne have modtaget en fysisk kopi direkte til skolens kontor.
Håndbogen er tilgængelig som læsevenlig webudgave her og som PDF til download.