Fri- og privatskolerne skal reguleres, skrev DSU-formand Frederik Vad Nielsen for nylig i et debatindlæg og kom med syv bud på hvordan. Formand for Danmarks Private Skoler forholder sig her til alle forslagene.
Den får ikke for lidt på retorikken, når Frederik Vad Nielsen går til kamp mod den påståede »skæve skoleudvikling« og de frie og private skoler. »Hvis vi ikke kan få jer på økonomien, så har vi andre metoder,« synes tankegangen at være, når Frederik Vad Nielsen fremlægger 7 konkrete bud på, hvordan de frie grundskoler kan reguleres.
For os, hvis hjerter banker for de frihedsrettigheder, der fremgår af grundlovens paragraf 76; skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten, er det svært at holde et suk tilbage. Trods det, vil vi rigtig gerne tale om Frederiks Vad Nielsens »7 bud«.
Angående tilsynet
Frederik Vad Nielsen vil sikre troværdigheden om tilsynet. Tilsynet er dog mere end troværdigt. Og ganske effektivt. Det er Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med de frie og private skoler. De seneste år er tilsynet udvidet og skærpet på alle leder og kanter, og det har betydet, at frie og private skoler har drejet nøglen om, fordi de ikke har levet op til kravene. Tilsynet virker. Og det er godt.
Det er forældrekredsen på den frie og private skole, der vælger en tilsynsførende. Ikke skolen. Det er forældrenes tilsynsførende, der i øvrigt er kvalificeret, habil – og uafhængig af bl.a. skolens ledelse og bestyrelse – uddannet og godkendt og certificeret af Undervisningsministeriet. Vi taler her om det skolenære og lokale tilsyn. Vi er tilbage ved grundlovens paragraf 76. Det omhandler nemlig balancen mellem forældreretten og skolefriheden på den ene side – og politikernes behov for kontrol på den anden.
Angående elevdemokratiet
Frederik Vad Nielsens andet og sjette bud handler i bund og grund om elevernes ret til at varetage deres fælles interesser vedrørende skolen. Og lad os lige slå fast: Det er en ret, de allerede har lovfæstet i Lov om friskoler og private grundskoler.
De har ret til at danne et elevråd, hvis det er det, de vil. Men eleverne er frie og behøver ikke at varetage deres interesser på en bestemt måde, som eleverne i folkeskolen skal. Elever på frie og private skoler kan vælge andre strukturer, hvor de på demokratisk vis kan varetage deres interesser.
Undervurder ikke styrken i anderledes måder at lave demokratiske fællesskaber på. Ægte indflydelse og demokratisk dannelse vokser, hvor dannelse og medborgerskab er ægte, levende værdier og ikke en del af en forudbestemt struktur, der kan tangere en skueproces.
Du kan læse Karsten Suhrs debatindlæg på Skolemonitor
Trivsel – fordi det giver mening
Trivsel er vigtigt – også på de frie og private skoler. Men grisen bliver ikke tungere af at blive vejet på en helt bestemt måde. Der laves allerede undersøgelser, der evalueres og laves handleplaner, og det er godt. Ikke fordi det er pålagt, men fordi det giver mening.
Den nationale trivselsmåling er forsat frivillig for de frie og private grundskoler, og det ønsker vi fastholdt. Frie og private skoler har pædagogisk og metodisk frihed til at nå skolens mål. Også på dette punkt. I øvrigt er de frie og private skoler pålagt samme krav til sikre et godt undervisningsmiljø – herunder et godt psykisk undervisningsmiljø – jf. Undervisningsmiljøloven – som andre undervisningsinstitutioner i Danmark.
Hvis de frie og private skoler ikke lever op til dette, stemmes der med fødderne. Skolen mister elever, og den lukker (til forskel fra folkeskolerne).
Angående censorringe
De frie og private skoler skal deltage i de kommunale censorringe, skriver Frederik Vad Nielsen. Ja, tusind tak, siger vi. Samarbejdet foregår upåklageligt de fleste steder, men der er desværre flere eksempler på kommuners manglende vilje andre steder. De frie og private skoler er underlagt samme prøvebekendtgørelse som folkeskolerne, hvor krav for gentagen og gensidig censur er præciseret. Også her er tilsynet ved ministeriet stærkt opmærksomt.
Både de frie og de offentlige skoler handler dog som udgangspunkt korrekt, fornuftigt og ansvarligt i forhold til censur, men det må også anerkendes, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen i praksis. Mange skoler – folke- og frie – må sidde i censornetværk, der dækker store geografiske områder, for at finde kvalificerede og kompetente censorer til deres prøveafvikling.
Angående kommunal anvisningsret
Vi er helt åbne over for muligheden for samarbejde med kommunerne vedrørende henvisning af elever. Det er en mulighed, der allerede er i lovgivningen. Men viljen skal komme fra alle parter.
Da flygtningestrømmene var på deres højeste i 2015, markerede den frie skolesektor tydeligt, at den ønskede at tage ansvar for de børn, der fulgte med. Det nødvendige lovarbejde blev udført, og mange frie og private skoler henvendte sig til kommunerne for at tilbyde deres hjælp, men uden at kommunerne valgte at benytte sig af tilbuddene.
Vi vil gerne indgå i dialog om optag af elever, herunder optag af bestemte svagere grupper af elever, men det, vi aldrig vil kunne omgå, er grundlovens paragraf 76 og forældrenes rettigheder. Børnene er forældrenes, ikke statens – eller kommunens. Ingen tredje part skal beslutte, om en bestemt elev kan optages på en fri og privat skole, undtagen den pågældende skole, den pågældende elev og forældrene.
Angående bedre fripladsmuligheder
Det er en helt oplagt knap at skrue på. De frie og private skoler bliver ofte kritiseret for ikke at rumme en differentieret forældregruppe. Kritikken baserer sig altid i forhold til et landsgennemsnit og tager bl.a. ikke højde for skolernes geografiske placering. At vælge en fri og privat skole til sit barn betyder, at der hver måned skal betales skolepenge. For de mindre bemidlede vil det betyde væsentlige prioriteringer i familiens økonomi.
Danmarks Private Skoler har for at imødekomme denne udfordring adskillige gange foreslået at arbejde med fripladserne. Vi er fortsat parate. I foråret foretog foreningen en intern undersøgelse af, hvordan medlemsskolerne benytter fripladsordninger, og om skolerne lægger driftsmidler til puljen. Undersøgelsen viste, at et flertal af skolerne benytter egne driftsmidler til at forhøje det statslige fripladstilskud.
En styrket fripladsordning vil medføre, at flere forældre får et reelt frit skolevalg. Midlerne er netop øremærket til forældre med lav indkomst.
Uden friheden er de frie skoler ikke mere
Flere af Frederik Vad Nielsens konkrete forslag går direkte imod grundlæggende frihedsrettigheder i den frie skoleverdens eksistensgrundlag. Uden friheden er de frie skoler ikke mere. Måske er det i virkeligheden målet? Danmarks Private Skoler vil også en bedre folkeskole. Men ikke på bekostning af det frie skolevalg. Giv folkeskolerne bedre ressourcer og mere frihed. Brug energien på at forbedre forholdene i folkeskolen, Frederik Vad Nielsen.
Debatindlæg bragt d. 18.11.2019 på Politiken Skoleliv (skolemonitor.dk)
