Debat | Nedlæggelsen af 10. klasse er en fejl – unge betaler prisen

Regeringen, SF og Dansk Folkepartis beslutning om at afskaffe 10. klasse er forhastet. Den sætter unges uddannelsesmæssige og personlige udvikling på spil. Mens 10. klasse fortsat kan tages på efterskoler og frie fagskoler, fratages mange unge muligheden for at tage et ekstra skoleår. Det er en fejl, som vil få konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Hvad koster en nedlæggelse af 10. klasse?

Beslutningen om at lukke 10. klasse er blevet begrundet med et ønske om at forkorte vejen gennem uddannelsessystemet og reducere offentlige udgifter. Men de langsigtede konsekvenser er blevet overset. Forskning viser, at 10. klasse spiller en vigtig rolle i at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, styrke unges arbejdsmarkedsparathed og reducere risikoen for sociale problemer.

Hvad koster en nedlæggelse af 10. klasse på lang sigt? De præsenterede beregninger for finansieringen af epx-uddannelsen bygger på den antagelse, at alle unge følger en direkte og uafbrudt vej gennem uddannelsessystemet. Denne forudsætning overser de reelle, komplekse uddannelsesforløb, som mange unge oplever, og det fører til fejlagtige konklusioner om de økonomiske konsekvenser.

At fjerne 10. klasse kan ende med at koste samfundet dyrt i form af højere ungdomsledighed, flere frafald fra uddannelserne og øgede sociale udgifter. Hvis flere unge falder fra i epx eller de øvrige tilbageværende uddannelsestilbud, vil det kræve flere ressourcer til FGU, vejledningstilbud og sociale indsatser.
Afskaffelsen af 10. klasse risikerer at skabe en ny ”restgruppe” af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

Unges mulighed for at træffe velovervejede uddannelsesvalg reduceres

Et år i 10. klasse giver i dag mange unge en mulighed for at modnes fagligt og personligt, inden de vælger deres videre uddannelsesvej. Det er en tid, hvor eleverne kan udvikle sig, finde deres motivation og forbedre deres karakterer. Reformaftalen betyder, at unge nu skal vælge ungdomsuddannelse allerede i 9. klasse – uden den mulighed for ekstra forberedelse, som mange har brug for.

Ministeren påpeger, at epx-uddannelsen skal inkludere alle de gode elementer fra 10. klasse, såsom afklaring og faglig/social udvikling. Men på det tidspunkt har de unge allerede været tvunget til at træffe et valg!
Måske bliver den eneste mulighed for dem, der har brug for et ekstra år, at starte på epx og derefter skifte til stx eller hhx via en optagelsesprøve?

Valgmuligheder begrænses

Det er positivt, at efterskolerne fortsat kan tilbyde 10. klasse, men hvad med de unge, der ikke ønsker at være væk hjemmefra, eller som ikke har råd til et efterskoleophold? Mange elever har brug for et ekstra skoleår, men uden at skulle tage det i en kostskoleform. De frie og private grundskoler kunne have været en vigtig del af løsningen, men de er blevet overset i denne reform.
De frie og private grundskoler har historisk set været et trygt og fleksibelt alternativ for mange unge. Det ville være oplagt at lade disse skoler tilbyde en form for ’dagefterskole’, hvor elever kunne fordybe sig fagligt, styrke deres skoleparathed og blive en del af et udviklende fællesskab. Men denne mulighed bliver nu frataget dem.

Et smalt forlig

Børne- og Undervisningsministeren har indgået en smal aftale om en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Det er bekymrende, at ministeren ikke har sikret en bredere politisk opbakning og taget tilstrækkeligt hensyn til de unges behov. Selvom ministeren ofte fremhæver sin dialog med de unge, tyder afskaffelsen af et populært og nødvendigt tilbud som 10. klasse på, at der måske er blevet talt med de unge, men ikke lyttet til dem.
Afskaffelsen af 10. klasse uden at tilbyde et reelt alternativ er en forhastet beslutning, der ikke tager højde for de unges behov for afklaring af en fremtid, der for mange kan virke uoverskuelig. Det er afgørende at skabe et uddannelsessystem, der rummer alle – ikke kun dem, der er klar til at gå direkte videre efter 9. klasse.