En ny kendelse i en faglig voldgift fastslår, at hidtidig praksis for aflønning af deltidsansattes merarbejde kan være i strid med EU’s deltidsdirektiv. Kendelsen kan få betydning for frie skolers fremtidige lønhåndtering og kan samtidig åbne for krav om efterbetaling – men den enkelte skole skal ikke foretage sig yderligere endnu.
I starten af februar 2026 blev der afgivet kendelse i en faglig voldgift vedrørende aflønning af deltidsansattes merarbejde. Den faglige voldgift opstod på baggrund af nyere afgørelser fra EU-Domstolen, hvor arbejdstagere fik medhold i, at forskellig aflønning af hhv. deltids- og fuldtidsansattes ekstra arbejde ud over den aftalte beskæftigelsesgrad (merarbejde/overarbejde) var i strid med deltidsdirektivet*.
Hidtidig praksis i danske overenskomster
I mange danske overenskomster er det praksis, at deltidsansatte aflønnes med den almindelige timeløn for merarbejde op til fuldtidsnormen. Timer ud over fuldtidsnormen honoreres derefter med en højere betaling for både deltids- og fuldtidsansatte. Arbejdsmarkedets parter i Danmark blev derfor enige om at nedsætte en faglig voldgift for at få afklaret, om den praksis også er i strid med deltidsdirektivet.
Voldgiftens afgørelse
Den faglige voldgift afgjorde, at de overenskomster, sagen vedrørte, er i strid med deltidsdirektivet, eftersom deltidsansatte blev stillet mindre gunstigt end fuldtidsansatte ved udførelse af merarbejde. For overenskomster på statens område blev det fastlagt, at den anvendte praksis har været i strid med deltidsdirektivet siden 2001, altså i 25 år.
Hvad betyder kendelsen for frie skoler?
For mange overenskomster på det frie skoleområde er der forskel på aflønningen af merarbejde op til fuldtidsnormen og merarbejde over fuldtidsnormen. Kendelsen må derfor forventes at have betydning for, hvordan skolerne fremover skal honorere deltidsansatte medarbejdere, der udfører merarbejde. Det er endnu ikke afklaret, hvordan aflønningen skal ske. Kendelsen fastslår desuden, at den anvendte praksis har været i strid med deltidsdirektivet i mange år. Det betyder, at der også kan komme krav om efterbetaling for merarbejde udført i tidligere normperioder.
Hvad skal frie skoler gøre nu?
Den enkelte skole skal være opmærksom på kendelsen, men skal ikke foretage sig yderligere endnu. Det er overenskomstparterne, der skal nå til enighed om, hvordan aflønningen skal ske fremover, og også om, hvordan et eventuelt krav om efterbetaling skal behandles. Det kan blandt andet være relevant for overenskomstparterne at vurdere, om det er alle situationer med merarbejde op til en fuldtidsnorm, der kan kræves efterbetaling for, eller om der kan være tilfælde, hvor der har været objektive begrundelser for aflønning med almindelig timeløn.
Den enkelte skole skal derfor afvente at få yderligere oplysninger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ligesom foreningen også vil orientere, når der er relevant nyt.
*EU’s deltidsdirektiv – relevant i konteksten:
- Forbyder mindre gunstig behandling af deltidsansatte ift. løn, vilkår og goder
- Forskelle er kun tilladt ved objektiv begrundelse
- Rettigheder kan gives pro rata temporis (forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgrad)
- Skal fremme frivillig deltid og bedre kvalitet i deltidsarbejde
- Gælder alle deltidsansatte. Medlemslandene har implementeret minimumskravene nationalt.
