”Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse i sin nuværende form nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. ’10. klasse’ kan være mange ting, og det er et nødvendigt skoleår for mange, der betaler sig i det lange løb.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 7. juni 2023.
Debatindlægget som indsendt af foreningen:
Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse nedlægges
10. klasse har i årevis levet en tilværelse på kanten. Gang på gang stilles der spørgsmål ved dens indhold og eksistensberettigelse. Senest i form af anbefalinger fra Reformkommissionen, hvis forslag i høj grad har et samfundsmæssigt fokus. Ofte bliver 10. klasse – og de mange unge, der har stor glæde af netop dette skoleår – ”stedmoderligt” behandlet af de parter, der skulle understøtte den.
I den brede offentlighed, også politisk, er der ingen særlig veneration for 10. klasse. 10. klasse er mange ting, og muligvis derfor ”ingenting” i offentlighedens øjne. 10. klasse kommer i så mangfoldige former og tilbud, at der ikke er nogen entydig ”forkæmper” til at gå i brechen for skoleåret. Det er én af 10. klasses styrker, at det ”ekstra” skoleår kan rigtigt mange ting. Samtidig er det måske også dens akilleshæl?
10. klasse opfylder mange forskellige behov
’10. klasse’ giver, for nuværende, fleksible muligheder for at skabe tilbud til en bred vifte af elever. Diversiteten i de forskellige tilbud peger de unge i mange mulige uddannelsesretninger efter den obligatoriske skolegang. Det er samtidig uomgængeligt, at 10. klasse i dag opfylder mange forskellige behov. 10. klasse er bl.a. en integreret del af de grundskoler i Danmark, der tilbyder en international uddannelse (Cambridge og IB). Derudover bruger de sociale kostskoler 10. klasse som et vigtigt ekstra skoleår til sårbare unge. Også De Frie Fagskoler har et unikt skoletilbud til unge i 10. klasse. 10. klasse findes som tilbud i folkeskolen, som kommunale 10. klassecentre, som 10. klassestilbud på erhvervsuddannelser og som 10. klasse på de frie og private grundskoler.
10. klasse findes også på efterskoler. Det har i den forbindelse været bemærkelsesværdigt at opleve det tydelige politiske forsvar på Christiansborg for 10. klasse på efterskolerne og det samtidige ”nåh ja” og et skuldertræk, når det kommer til de øvrige 10. klasseformer. Et efterskoleår ér en fantastisk og betydende oplevelse for rigtig mange unge, men det er et 10. skoleår på de øvrige tilbud også.
Er det nødvendigt at omkalfatre hele skole- og uddannelsessystemet?
Udfordringen med manglende faglærte skal løses, men skal det være på bekostning af noget, der fungerer? Skal der en større strukturel omkalfatring af hele skole og uddannelsessystemet til? Kan der i stedet sættes fokus på, hvordan grundskolen – gennem justeringer i tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter – kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet? Kan vi bl.a. overveje, hvorvidt skolens indsatser, der bl.a. skal fastholde elevernes åbenhed for forskellige uddannelser og job, falder for sent? Kan vi tale om behovet for at nedbryde myter og fordomme, hvis de eksisterer blandt skolens aktører og behovet for, at eleverne møder rollemodeller i relation til valg af uddannelse og job? Kan vi tale om, at uddannelsesvalget de facto påvirkes gennem forældrene, hvorfor det kan være relevant, at skolen inddrager forældrene med det formål, at også deres blik på uddannelses- og jobvalg nuanceres. Kan vi tale om, at uddannelsesvalget af mange unge opleves som utrygt. At det opleves som definitivt for deres fremtid? Kan vi tale om, at de unge har brug for at tale med nogen, der kender uddannelsessystemet godt, men samtidig kan skabe forståelse for sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet?
Erhvervsuddannelserne skal være attraktive i sig selv
Hvis der skal ske strukturelle ændringer, fristes man til at spørge, om vi kan at tale om indretning og rammer for erhvervsuddannelserne? Måske er det også der, at en del af problemet ligger?
Ingen 15 – 16-årige ønsker at blive ”skubbet” i en bestemt retning af velmenende voksne. Erhvervsuddannelserne skal være attraktive for de unge i sig selv. Det kræver, at de kan tilbyde en skoleform med tydelige rammer; en skole med et defineret undervisningsmiljø og ikke mindst et ungemiljø. Det handler ikke om ”fredagsfester”. Det handler om, at de unge skal kunne se sig selv som en del af et socialt, attraktivt miljø blandt jævnaldrende. Heri er erhvervsuddannelserne udfordret af selve naturen i strukturen i uddannelsesforløbene med praktikforløb og vekslende tilknytning til skolen.
Målet er at gøre eleverne klar til næst skridt
Med den eventuelle indførelse af reformkommissionens model og en helt ny uddannelse (hpx) vil de unge skulle vælge uddannelsesvej tidligere. Flere måneder før de afslutter 9. klasse, skal de beslutte sig for, om de vil en erhvervsfaglig retning (hpx) eller en almen akademisk retning (gymnasial uddannelse). Mange unge oplever et pres i udskolingen. Et pres, der bl.a. bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang. Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform og type – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. Det er de unge, der er taberne, hvis 10. klasse i sin nuværende form nedlægges. At 10. klasse er et spildår er en fordom. ’10. klasse’ kan være mange ting, og det er et nødvendigt skoleår for mange, der betaler sig i det lange løb.
