Lov om registrering af arbejdstid blev vedtaget i slutningen af januar måned. Her informeres om foreningens webinar om emnet, om formålet med loven, konsekvenser af loven, undtagelsesreglen og mulige løsninger på tidsregistrering.
Foreningen har tidligere orienteret om det kommende krav om registrering af arbejdstid (tidsregistrering) den 10. oktober 2023 (se nyhed), 15. december 2023 (se nyhed) og den 23. februar 2024 (se nyhed).
Regler om arbejdstid i Danmark bygger i høj grad på EU’s arbejdstidsdirektiv og EU-Domstolens praksis. Baggrunden for den nye lov om registrering af arbejdstid er således en implementering af EU-Domstolens praksis.
Webinarer om tidsregistrering
Ledelser og bestyrelser på den enkelte skole skal på baggrund af det kommende krav forholde sig til, hvordan registrering af arbejdstid kan indføres på en så enkel og håndterbar måde som muligt.
Foreningen afholder i den forbindelse, den 15. og 16. april 2024, webinarer om de nye regler for arbejdstidsregistrering samt eventuelle overenskomstændringer, der har relevans for arbejdstidens planlægning eller opgørelser. Information om webinarerne kan findes her.
Formål med loven
Formålet med den nye lovgivning er at sikre overholdelse af lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler. Læs om reglerne i nedenstående boks.
Lovbestemte hviletids- og arbejdstidsregler:
11-timers reglen Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer (Arbejdsmiljøloven § 50, stk. 1 og hviletidsbekendtgørelsens § 3).
Ugentligt fridøgn Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode (dvs. 35 timer). Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt for alle, der er ansat i virksomheden (Arbejdsmiljølovens § 51, stk. 1 og hviletidsbekendtgørelsens § 4).
48-timers reglen Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet (Arbejdstidsloven § 4).
Hvad medfører loven?
Loven medfører, at:
- Arbejdsgiveren skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid. Dette system skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager.
- Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det nævnte arbejdstidsregistreringssystem.
- Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Der er metodefrihed i forhold til, hvordan arbejdstiden måles og registreres. Der er således ikke krav om, at det skal registreres, hvornår på dagen eller hvor arbejdet fysisk er foregået. Det er udelukkende den samlede daglige arbejdstid, der skal registreres.
Kravet om tidsregistrering gælder for alle medarbejdergrupper. Det er ikke muligt at lave lokale aftaler eller forståelser om, at arbejdstiden ikke registreres.
Undtagelsesregel
Loven indeholder en undtagelsesregel for ansatte betegnet som “selvtilrettelæggere”. Læs om selvtilrettelæggere i nedenstående boks.
Hvad er selvtilrettelæggere?
Selvtilrettelæggere er personer i job, hvor arbejdstiden ikke kan forudbestemmes eller måles pga. arbejdets natur, eller fordi den ansatte i væsentlig grad selv kan beslutte opgaver og tidspunktet for udførelsen af disse.
Disse er ansatte i positioner, hvor arbejdstidens længde enten ikke kan forudbestemmes eller måles på grund af arbejdets natur, eller fordi den ansatte selv har beføjelsen til at fastsætte sin arbejdstid og samtidigt udelukkende eller hovedsageligt udfører arbejde af ledende art. Som selvtilrettelægger er man ikke automatisk undtaget for kravet om registrering af den daglige arbejdstid. For at kunne undtages fra kravet skal den pågældende selvtilrettelægger være:
– undtaget fra arbejdstidslovens bestemmelser om daglig pause, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde, jf. Arbejdstidslovens § 1, stk. 6.
– undtaget fra 11-timers hvilereglen og reglen om ugentligt fridøgn, jf. Hviletidsbekendtgørelsens § 6, 1).
Undtagelserne skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Det vil i praksis være ganske få lønmodtagere i overordnede stillinger, der kan fritages fra kravet om registrering af arbejdstid.
Mulige løsninger på tidsregistrering
Det er muligt at forestille sig forskellige løsninger i forbindelse med indførelsen af et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstid:
Det kan være, at et af skolens administrative IT-systemer allerede kan eller vil kunne tilbyde en løsning, der opfylder lovens krav.
En anden mulighed er, at skolen stiller et dokument til rådighed (digitalt/analogt), som medarbejderen kan tilgå og registrere daglig arbejdstid i.
Skolen kan vælge en løsning, hvor medarbejderen kun skal registrere arbejdstiden på dage, hvor den afviger fra den på forhånd aftalte og/eller skemalagte tid.
Det er den enkelte medarbejders pligt at registrere sin daglige arbejdstid, hvilket også indebærer en indirekte pligt for arbejdsgiveren til at kontrollere/eller på anden vis sikre, at registreringerne bliver foretaget.
