Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort nye versioner af retningslinjerne for grundskoler samt efterskoler, frie fagskoler og kostafdelinger på fri- og privatskoler.

Justeringen er af mindre karakter og er alene en præcisering af, at der ikke gælder anbefaling om selvisolation for ’øvrige kontakter’ ifm. smitteudbrud – f.eks. elever i klassen. Som tidligere udmeldt gælder der således alene en anbefaling om selvisolation for ’nære kontakter’, som f.eks. kan være ved hustandssmitte eller smitte blandt værelseskammerater på efterskoler, frie fagskoler eller kostafdelinger.

I kan som altid finde de seneste versioner af retningslinjerne her på uvm.dk.