Kom til Inklusionskonference d. 12. oktober 2022.

På inklusionskonference kan du høre om

  • transkønnethed
  • udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD
  • nyt fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • foredrag om ordblindhed med komiker Christian Fuhlendorff

Se programmet og tilmeld dig. Klik her.

Konference samt til møde for gymnasiets pædagogiske ledere.

Velkommen til spændende kursusdage på Hotel Svendborg d. 13.-14. september 2022.

Der vil være oplæg om

  • Verdenssituationen og skolen, v. international korrespondent Steffen Gram, Danmarks Radio
  • Forældresamarbejde i det private gymnasium – en særlig styrke eller en fremtidig udfordring, v. rådgiver Rikke Alice Bille, Skole og Forældre
  • Narrativ ledelse som håndtering af eksistentielle dilemmaer, v. Allan Holmgren, mag.art.psych., adjungeret professor CBS
  • Bæredygtig ledelse og uddannelse velfærdssamfund, v. professor emeritus Steen Hildebrandt, Phd., Aarhus Universitet
  • Orientering fra foreningen, v. formand Karsten Suhr

Oure Kostgymnasium vil stå for de socialt arrangement, der foregår inden middagen tirsdag aften.

Se program og tilmeld dig her

Møde for gymnasiets pædagogiske ledere

Mandag d. 12/9 afholdes der møde for gymnasiets pædagogiske ledere. Tilmelding til dette møde foregår via dette link

Illustration:.Karen Juul Hansen: Homage â Hundertwasser

Danmarks Private Skoler har udarbejdet tre workshops, der kan være en hjælp til at komme i gang med, få talt om og arbejdet med ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ på skolen.

Hvad vil skolen kendes på? Hvordan kan kodeks og de 7 samfundsløfter blive en del af skolens liv? Hvordan kan de 7 samfundsløfter aktiveres? 

Materialet til de tre workshops er tilrettelagt, så det er brugbart, uanset hvor langt I som skole er i arbejdet med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.

Workshop 1 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Hvorfor og hvordan på vores skole?
– Motivet for at arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter
– Status på, hvor langt I er kommet med arbejdet
– Ejerskab og motivation for arbejdet

Workshop 2 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – arbejdet med de 7 samfundsløfter.
– Hvor har I allerede indsatser og aktiviteter, og hvem er de til gavn for?
– Hvilke(t) samfundsløfter er mest udfordrende?

Workshop 3 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Arbejde med ét eller flere af de 7 samfundsløfter.
– Udvælgelse af ét samfundsløfte som der skal gøres status på
– Idéer til indsatser og aktiviteter
– Afklaring af motiver og målgrupper


Workshopmaterialet:


Workshop-introduktion

Workshop 1


Workshop 2

Workshop 3

På Folkemødets anden dag inviterer vi, Danmarks Private Skoler, sammen med Frie Skolers Lærerforening, til et debatarrangement om skolers sociale ansvar, elevfordeling og det frie skolevalg.

Overskriften på folkemødedebatten er ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”.

Nærmest til at svare på det spørgsmål er nok formand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen og Danmarks Private Skolers egen formand, Karsten Suhr, der begge er en del af debatpanelet.

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også inviteret. De vil uden tvivl præsenterer deres analyser og forskellige holdninger til elevsammensætningen i frie og private skoler. Jens Joel, børne- og undervisningsordfører hos Socialdemokratiet, vil, som en del af debatpanelet, sandsynligvis argumenterer for nødvendigheden af blandende skoler – både når det gælder folkeskoler og frie og private skoler.

At tage socialt ansvar er en del af det at være en samfundsansvarlig skole

Hvad er egentlig skolens opgave? Danmarks Private Skoler mener, at skolens kerneopgave er at tilbyde kvalitetsuddannelse. Kerneydelsen er dannelse og uddannelse af eleverne. Med udgangspunkt i det, der er skolen, yder skolen sine samfundsmæssige bidrag. Skolens samfundsansvar bør være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv. Det sociale ansvar er blot en del det samfundsansvar, som skolen skal tage.

Skolens mangfoldighed og rummelighed

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og 7 konkrete samfundsløfter. Det betyder, at skolerne har eller skaber konkrete indsatser og aktiviteter inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Flere af disse samfundsløfter berører de temaer, der traditionelt trækkes frem, når man taler om skolers sociale ansvar, blandet andet samfundsløftet ”Skolens mangfoldighed”, der omhandler initiativer, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund – og samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”, der omhandler initiativer, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Læs om foreningens kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter.

Fakta om frie og private skolers sociale ansvar

De frie og private skolers tilbud er for alle dem, der kan tilslutte sig den enkelte skoles formål og værdier. Værdierne er afgørende for skoleformen, og lovgivningen anerkender dette ved at markere, at skolerne selv beslutter, hvem der kan optages. Dette handler udelukkende om muligheden for at sige nej tak til samarbejde med elever og forældre, der er uenige i skolens værdigrundlag. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdierne, har en reel mulighed for at blive optaget på skolen. Elevernes særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund bør aldrig være en hindring for at gå på en fri og privat skole.

Fakta er, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Den frie og private skolesektor henstiller derfor selv til, at der afsnøres 404 millioner kr., svarende til 5,5 procentpoint, af skolernes driftstilskud til specialundervisning i 2023. (Læs mere om elever med særlige behov på frie og private skoler i boksen nederst i artiklen).

Fakta er, at der er en blandet elevsammensætning på de frie og private skoler. De er ikke kun benyttet af de mest ressourcestærke forældre og elever. Tværtimod er elevsammensætningen i de frie og private skoler, ligesom i folkeskolerne, ganske bred og forskelligartet, når man ser på elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser en række undersøgelser.

Samme datagrundlag, forskellige konklusioner

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som Mie Dalskov Pihl repræsenterer, har lavet en undersøgelse om tilgangen til frie og private skoler og elevsammensætningen på disse. Mie Dalskov Pihl har tidligere fremlagt en kritik af de frie og private skoler med udgangspunkt i, at det er de ressourcestærke forældres børn, der går på de frie og private skoler. Hun argumenterer for, at det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at velstillede børn også møder og er sammen med børn fra andre sociale lag.

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, som Karsten Bo Larsen repræsenterer, har, på baggrund af samme datagrundlag som AE anvender, undersøgt elevsammensætningen i landets frie og private skoler og i landets folkeskoler – og drager en anderledes konklusion. Hvis det er et problem, at der er en forskel på elevsammensætningen i frie og private skoler og folkeskolen, så er problemet relativt lille, mener CEPOS.

CEPOS analyse viser, at alle samfundsklasser er repræsenteret i både de frie og private skoler og i folkeskolerne. Desuden viser analysen, at der lokalt kun er marginale forskelle mellem elevsammensætningen i de frie og private skoler og i folkeskolen. Endelig viser analysen, at der er langt større regionale forskelle i elevsammensætningen i folkeskolerne mellem forskellige typer af kommuner, end den forskel man lokalt finder mellem frie og private skoler og folkeskolerne.

Karsten Bo Larsen (CEPOS) har i et debatindlæg om emnet spurgt: ”Hvad er problemet ved forskelle i elevsammensætningen mellem skoler? I forhold til elevernes faglige resultater er der f.eks. ikke et klart forskningsmæssigt belæg for, at der eksisterer en positiv klassekammerateffekt for elever i grundskolen.”

Det reelle frie skolevalg

Der er mange indfaldsvinkler og holdninger på spil, når samtalen går på elevsammensætningen på frie og private Skoler. Danmarks Private Skoler glæder sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole. Foreningen ønsker, at der fokuseres mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

Elevfordeling og kraftige incitament-strukturer

For nogle af dem, der mener, at elevsammensætningen på nogle folkeskoler og på de frie og private skoler er en udfordring, er løsningen ”elevfordeling” på folkeskolerne og kraftige incitament-strukturer på de frie og private skoler.

Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel (S), har meddelt et ønske om en tilsvarende elevfordelingsmodel for folkeskolerne som den, der er blevet lavet for gymnasierne, hvor eleverne opdeles efter forældrenes indkomst. Børnene skal gå på bestemte folkeskoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

Dette vil være enden på med det frie skolevalg i de offentlige skoler. Det vil altså være de forældre, der vælger det offentlige tilbud, der mister “det frie valg” i forbindelse med en elevfordeling. Det vækker bekymring hos en forening som Danmarks Private Skoler, der mener, at alle forældre – også dem, der ønsker folkeskolen – skal have mulighed for at vælge den skole, som de finder er bedst for deres barn.

Det vækker også bekymring for de forældre, der ønsker en fri og privat skole. For hvilke greb vil politikerne bruge for at omgå den grundlovssikrede ret? Hvilke krav vil de lægge ned over de frie og private skoler for at hindre, at en elevfordelingsmodel i folkeskolen vil betyde en større tilgang til de frie og private skoler? I forbindelse med elevfordelingsaftalen for gymnasierne, er der netop sat et (tilskuds)loft over antal af elever, som de private gymnasier må optage.

Mange emner, mange meninger Debatten på folkemødet rummer mange underemner – og et debatpanel med forskellige syn på folkeskolen og den frie og private skolesektor. Det er også et debatpanel, der repræsenterer forskellige holdninger og syn på samfundet. Hvor debatten ender, må tiden vise, men der er ingen tvivl om, at debattens moderator, Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen, får sin sag for.

Folkemødet 2022

”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?” v. Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Private Skoler

Fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00

Debatten foregår i FTFa Teltet (G12)

Deltagere:

  • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
  • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
  • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

Elever med særlige behov på frie og private skoler

Siden 2014 har der kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Der er flere enkeltintegrerede specialundervisningselever i de frie og private grundskoler, end der er i folkeskolerne. Folkeskolerne har dog også rammer og vilkår til at lave specialklasser med fokus på bestemte behov. Den enkelte frie og private skole har sjældent en sådan elevvolumen, at det er muligt at samle en bestemt gruppe elever med samme udfordringer i en hel klasse.

Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for særlige specialtilbud, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan f.eks. ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

Det afgørende for, om en elev med særlige behov kan gå på en fri og privat skole, er skolens mulighed for at skabe positiv udvikling for den enkelte elev. Skoleskift opleves ofte som problematiske. Opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Der tales meget om ”skoleskiftere” fra de frie og private skoler med årsag i elevers særlige behov. Det er mere sjældent, at de mange skoleskift, der sker fra én folkeskole til en anden adresseres. Mange elever flyttes fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser.

De nye barselsregler vil gælde for børn født fra og med den 2. august 2022

Fra august vil forældre skulle planlægge deres barsel efter den nye barselmodel, der fordeler ugerne mellem de to forældre mere ligeligt. Der mangler dog stadig at udkomme en revideret udgave af barselsaftalen, der fortæller noget om antallet af orlovsuger med løn. Indtil den reviderede udgave udkommer, vil de gamle regler om lønretsperioder forsat være gældende. Disse kan findes i barselsvejledningen her.

Den nye barselslov

Der er ingen ændringer i graviditetsorloven, og vi forventer, at den nye barselsaftale for statsansatte fastholder de 6 ugers graviditetsorlov (hvoraf 4 uger er med barselsdagpengerefusion). Den nye barselslov ændrer heller ikke på det samlede antal orlovsuger – forældre har fortsat ret til tilsammen 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Men som noget nyt bliver de 48 ugers orlov delt ligeligt mellem de to forældre, så hver forælder som udgangspunkt har adgang til 24 ugers orlov. Af de 24 uger kan 13 uger overdrages til den anden forælder, så vedkommende maksimalt kan afholde 37 ugers barselsorlov.

Yderligere informationer om den nye barselslov kan tilgås her.

Varslingsfrister

Mor skal varsle skolen senest 3 måneder før den forventede fødselsdato, og meddele om hun ønsker at afholde graviditetsorlov. Faren/medmoren skal 4 uger før forventet fødsel varsle skolen, om vedkommende ønsker at afholde de to ugers øremærket orlov i direkte forlængelse af fødslen. Senest 6 uger efter fødslen skal forældrene underrette skolen om datoen for genoptagelse af arbejdet i form af en barselsplan. Ønsker far/medmor at afholde overdraget barsel inden 10 uger efter fødsel, skal skolen varsles om dette seneste 4 uger inden forventet fødsel.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Vi afventer den reviderede barselsaftale på statens område og vil opdatere, så snart den udkommer.

Hvis skolen har yderligere spørgsmål, kan sekretariatet kontaktes.

Kontakt

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Det er de folkevalgte politikere, der beslutter landets love, men det er embedsværket i ministerierne, der udmønter og fortolker disse i bl.a. bekendtgørelser og vejledninger. Er der levnet for meget rum til embedsværkets fortolkning af de beslutninger, der er truffet af politikerne i Folketinget? Hvilke konsekvenser har eller kan det have for borgere, organisationer eller virksomheder?

”Er embedsværkets magt et demokratisk problem?” FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler stiller dette spørgsmål ved et fælles event på Folkemødet 2022. Et stærkt panel af personer med erfaringer fra det politiske liv, embedsværket og arbejdet i organisationer debatterer, om forvaltningen af de politiske beslutninger af og til går for vidt – og hvad det indebærer.

Hvem beslutter egentlig de frie skolers rammer?

Hvorfor er skoleforeninger for fri- og privatskoler optaget af dette spørgsmål? Fri- og privatskolerne har de seneste år oplevet en stærkt øget regulering i regler og rammevilkår. Denne regulering er ikke altid sket som følge af egentlige politisk besluttede ændringer i lovgrundlaget. Den statslige forvaltning har iværksat og implementeret væsentlige stramninger af de forhold som fri- og privatskolerne virker under. De politiske partier og ordførerne på Børne- og Undervisningsområdet har ikke været involveret i drøftelser og beslutninger om disse stramninger. Det er vel et demokratisk problem?

Andre forklaringsmodeller

Er magtbalancen mellem politikerne på Christiansborg og embedsværket blevet skæv? Eller er der andre forklaringsmodeller, når man som organisationer for fri- og privatskoler har en oplevelse af, at beslutninger på embedsmandsniveau har betydning for noget så fundamentalt som forældres mulighed for at etablere og drive et undervisningstilbud, som alternativ til det offentliges?

Er udfordringen, at embedsværket i ministerier ikke kan – eller ligefrem tør – sige politikerne imod, når der presses på for at få omsat ideologi og politik til love, bekendtgørelser og vejledninger? Er problemet, at politikerne er mere optaget af at vise handlekraft end af den betydning, det i sidste ende kan få for borgere, organisationer eller virksomheder?

Eller går det hele bare alt for stærkt, når politiske aftaler skal implementeres?

Har embedsværket i virkeligheden selv interesse i, at regler og rammevilkår for forskellige områder bliver fastlagt på en bestemt måde, fordi disse områder derved bliver lettere og enklere forvalte for – ja – embedsværket(!). Sker det, der sker i virkeligheden for embedsværkets egen skyld – ikke for folket eller de folkevalgte politikeres?

Fordør og bagdør skal bindes bedre sammen

Det er Sigge Winther Nielsen, der igangsætter paneldebatten om embedsværkets magt på skoleforeningernes event på Folkemødet. I sin bog ’Entreprenørstaten’, beskriver Sigge Winther Nielsen dansk politik som et hus med en fordør og en bagdør. Fordøren er der, hvor ”det politiske show” rulles ud via medierne. Inde i huset forhandler politikerne med hinanden og laver aftaler. Bagdøren er der, hvor politik møder virkeligheden og skal realiseres. Sigge Winter Nielsen oplever tilgangen til ’bagdøren’ som lemfældig. Han argumenterer for, at demokratiets fordør og bagdør skal bindes bedre sammen.

Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

Peter Bendix, formand for FRISKOLERNE og Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, præsenterer ’problemformuleringen’ i forbindelse med paneldebatten på Folkemødet. Men er der overhovedet et problem? Hvis der er et problem, hvad skyldes det så? Og kan der evt. anvises til løsninger på problemet? Kenneth Mikkelsen medlem af Folketinget for Venstre tager politikerens synsvinkel i paneldebatten. Jesper Fisker, adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, tidligere departementchef i bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet samt Jacob Holbraad, adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og forhåndværende direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil se på problemstillingen fra både et embedsmandsperspektiv og et organisationsperspektiv. Sigge Winther Nielsen giver alle et fælles afsæt for debatten og fungerer som moderator.

Folkemødet 2022
Er embedsværkets magt et demokratisk problem?’ v. FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler
Torsdag den 16. juni, kl. 15.15 – 16.15
Debatten foregår i Danchells debattelt (A38).
Find kort over pladsen her

Er der i en tid med mangel på faglærte fortsat råd og plads til en almendannende 10. klasse? Det diskuteres der på Frie Skolers Lærerforenings event på Folkemødet i dag, hvor Danmarks Private Skoler er inviteret til at deltage.

Den almene 10. klasse er igen til debat. Det sker fra tid til anden, at ’10. klasse’ sættes på dagsordenen. Hvad skal vi med den, og hvad er dens formål? For en måned siden foreslog KL, at gøre 10. klasse til en mulig begyndelse af ungdomsuddannelserne frem for en mulig afslutning på grundskolen. Et forslag, der ikke umiddelbart fik vind i sejlene.
For få unge ønsker en erhvervsuddannelse. Flere peger på en erhvervsretning af 10. klasse som en del af løsningen.

Regeringen og andre kritikere af 10. klasse, i sin nuværende form, stiller spørgsmålstegn ved, om 10. klasse blot er et fjumreår for ressourcestærke unge mennesker og foreslår, at 10. klasse skal reduceres til alene at være indgangen til erhvervsuddannelserne.

Når 50% af eleverne i 9. klasse søger 10. klasse, er det af vidt forskellige årsager – og eleverne fordeler sig efterfølgende på hele paletten af ungdomsuddannelser.
Derfor kan man med rette spørge, om vi som samfund har råd til at undvære den brede, alment dannende 10. klasse?

Hver anden elev vælger at tage 10. klasse

En undersøgelse foretaget af Børne- og undervisningsministeriet i 2021 viser, at tallet for unge, der søger 10. klasse fortsat er stigende. Faktisk viser undersøgelsen, at hver anden elev fra 9. klasse vælger at tage 10. klasse (1).

Undersøgelser peger på, at én forklaring er, at de unge har et stadigt større oplevet pres i udskolingen (2). Et pres, der bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang, men som også handler om skærpede faglige krav, præstationskultur, uddannelsesparathedsvurderinger, forældres forventninger og en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål – og det synes vi, de skal have lov til!

Flere undersøgelser viser også, at chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse forbedres for elever, som har 10. klasse (3). Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. Der er derfor et stort fokus på netop overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i 10. klasse og afklaring af uddannelsesvalg, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset hvilken – og det gør de unge, der har taget en 10. klasse.

Bevar 10. klasse

Danmarks Private Skolers holdning i 10. klasses-debatten er, at man skal bevare 10. klasse med dens nuværende formål. Vi mener, at 10. klasse kan mange forskellige ting – herunder at bidrage til social, personlig og faglig udvikling af elever. Den kan være med til at hjælpe elever med at blive afklaret om deres videre uddannelsesvej.

Vi mener derfor ikke, at 10. klasse skal laves om til udelukkende at være en indgang til erhvervsuddannelserne, da det vil svigte alle de elever, som ikke ønsker en erhvervsuddannelse. Med andre ord skal 10. klasse gøre alle elever, der har brug for det, parate til det næste led i deres uddannelse, og den skal lede videre til alle slags uddannelser.

* Karsten Suhr deltog desværre ikke i debatpanelet grundet trafikale forsinkelser.

(1) https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/mar/210325-unge-soeger-ungdomsuddannelser-ligesom-sidste-aar
(2) https://www.eva.dk/grundskole/unge-oplever-10-klasse-vigtig-pause
(3) Rapport af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet (2017)


Deltagere i debatten ved Frie Skolers Lærerforenings event på Folkemødet:

  • Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskoleforeningen
  • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
  • Lars Michael Madsen, bestyrelsesmedlem, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Mikkel Harder, underdirektør, Dansk Industri
  • Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening
  • Troels Lund Jensen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Mikkel Hvid, kommunikationschef, Frie Skolers Lærerforening

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 11 –  om sygeprøver, klager, øveprøver, beviser, indberetning af karakterer og årsplan.

Rådet for sikker trafik har sendt denne information:

Kommunernes Skoletrafiktest undersøger årligt, om grundskolerne underviser i den obligatoriske trafikundervisning. Formålet med testen er at styrke trafikundervisningen og dermed sikre, at alle elever – når de forlader 9. klasse – har fået undervisning i, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken til fods, på cykel og i samspil med andre. Hermed giver skolerne et vigtigt bidrag til, at ingen elever skal komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken.

Testen indeholder et kort spørgeskema på 7 spørgsmål, der omhandler, hvad jeres skole har gjort i skoleåret 2021/2022. Der bliver spurgt ind til trafikundervisning, og om jeres skole har en færdselskontaktlærer og en trafikpolitik.

De seneste år har været særlige år præget af COVID19. Det har eventuelt påvirket jeres trafikundervisning. Ved at besvare testen, får I et overblik over, hvor I står nu, og hvad I kan tage fat på i det nye skoleår.

Blandt alle privat- og friskoler, som besvarer testen, trækkes der lod om gratis deltagelse i det årlige færdselskontaktlærer-kursus (afholdes i september måned). Herudover vil Rådet for Sikker Trafik ekstraordinært gennemføre gratis gæstelærer-undervisning i udskolingen på udvalgte privat- og friskoler. Alle skoler, som besvarer testen, vil primo november modtage mail med anbefalinger og inspiration til trafikundervisning.

Spørgeskemaet udsendes af analysebureauet Epinion den 14. juni 2022 til skolens skoleleder (inden da har Epinion kontaktet skolens skolesekretær for at få kontaktoplysninger).

Frist for svar er den 15. august 2022.

Frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med der obligatoriske emne færdselslære. Kommunernes Skoletrafiktest indgår ikke som en del af ministeriets tilsyn, men ministeriet fremsendes resultaterne til orientering.

Har du spørgsmål til indholdet i Kommunernes Skoletrafiktest kontakt venligst Rådet for Sikker Trafik: [email protected]

Fra d. 29. august er det igen muligt at deltage i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse.

Sidste år var elever fra mere end 20 medlemsskoler finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.  

Webinar

Check ind på DM i Fagenes webinar og hør, hvordan I deltager i DM i Fagene med jeres udskolingsklasser.

DM i Fagene er fuldstændig gratis og nemt at arbejde ned

Tilmeld jer HER

Mere om DM i Fagene

Se denne video og få mere at vide om DM i Fagene Se video

I kan også få mere information på www.dmifagene.dk

Sidste års caseopgaver

Brug sidste års caseopgaver i jeres undervisning
Læs mere

Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

Pr. 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft. Dette har både betydning for ’pensionerede lærere’, der er ansat på skolen og for ´pensionerede lærere’, der skal ansættes på skolen.

Den 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft.Cirkulæret omfatter grundskolelærere, børnehaveklasseledere og gymnasielærere, der modtager pension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, herunder P1925. Gruppen, der er omfattet af cirkulæret betegnes i denne information som ’pensionerede lærere’.

Pensionerede lærere skal fremadrettet ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Her gennemgås relevante regler og rammer for henholdsvis de pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, henholdsvis de pensionerede lærere, som skolen ønsker at ansætte.

Allerede ansatte pensionerede lærere (ansat før den 1. juni 2022)

Pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, skal overgå til den nye ordning (nye ansættelsesvilkår) senest den 1. januar 2023.

Pensionerede lærere, der allerede er ansat på vilkår som pensionerede lærere skal overgå til ansættelse efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. senest den 1. januar 2023. Det er skolen, der efter forudgående dialog med læreren, skal finde en passende overgang til de nye ansættelsesvilkår.

Udgangspunktet for ansættelsen som pensioneret lærer er, at der er tale om en ny ansættelse. Det betyder, at de tidligere ansættelsesvilkår, så som opsigelsesvarsel, personlige løntillæg og forudløn, bortfalder. Der kan i stedet aftales nye løntillæg i henhold til overenskomsten. Ansættelsesvilkår som f.eks. løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel vil være fastsat af overenskomsten.

For pensionerede lærere, der er ansat på en tidsbegrænset kontrakt, og hvor kontrakten skal forlænges, kan et passende tidspunkt for overgangen være, når kontrakten forlænges.

For lærere, der endnu ikke er blevet ansat på vilkår som pensionerede, men hvor skolen har givet tilsagn om ansættelse efter de tidligere reglerne før 1. juni 2022, skal ansættelsen ske efter de nye regler og dermed i henhold til overenskomsten.

Ansættelse af pensionerede lærere (efter d. 1. juni 2022)

Lærere, der er fratrådt og gået på pension, og som skolen ønsker at ansætte (eller genansætte), skal efter den 1. juni 2022 ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Dette gælder uanset om læreren tidligere har været ansat på skolen (inden pension) eller ansættes på skolen for første gang. Dette gælder også selv om skolen på forhånd har givet tilsagn om ansættelse efter reglerne før 1. juni 2022.

For lærere, der har været ansat på skolen, inden pension, er det en forudsætning for ansættelsen som pensioneret lærer, at der er sket en ”faktisk og reel” fratræden. Det vil sige, at læreren ikke blot kan fortsætte i sin ansættelse som lærer efter overenskomsten samtidig med at denne modtager pension. ”Faktisk og reel” fratræden betyder, at der skal være gået en periode mellem lærerens fratræden fra skolen (overgang til pension) og den nye ansættelses start. ”Faktisk og reel fratræden” fortolkes sådan, at der i perioden mellem fratræden (overgang til pension) og ansættelsesstart (som pensioneret lærer) skal have foregået undervisning på skolen. Hvis læreren fratræder ved skoleårets afslutning (op til sommerferien) og ansættes igen pr. 1. august (ved det nye skoleårs opstart) vil det ikke blive anset som en faktisk og reel fratrædelse.

Når skolen har sikret sig, at der er sket en faktisk og reel fratræden, skal ansættelsen ske på ny efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Det betyder også, at lærerens opsigelsesvarsel nulstilles og evt. personlige løntillæg bortfalder. Ved ansættelse som pensioneret lærer, uanset om det er en pensioneret lærer, der tidligere har haft ansættelse på skolen, eller om det er en pensioneret lærer, der ansættes på skolen for første gang, skal læreren ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. I ansættelsen vil den pensionerede lærer have krav på de ansættelsesvilkår, som overenskomsten foreskriver. Det indebærer løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel mv. efter overenskomstens regler. Den pensionerede lærer vil også være omfattet af eventuelle lokale aftaler ved skolen. Den pensionerede lærers ansættelse som timelønnet vil fremadrettet også kun være mulig, hvis bestemmelserne om timeløn i overenskomsten tillader det.

Skolen kan benytte foreningens skabelon for ansættelsesbrev for grundskolelærere, børnehaveklasseledere og gymnasielærere, som kan findes her.

Cirkulære om aftale om overenskomstdækning af pensionerede, kan findes her.

For spørgsmål om pensionerede lærere kan foreningens sekretariat kontaktes.

Kontakt

Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]

Send sikker mail til Thomas. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Marker Den Europæiske Sprogdag 2022, så vi sammen kan skabe mere interesse for fremmedsprog. 

Den Europæiske Sprogdag finder sted d. 26. september 2022. Nationalt Center for Fremmedsprog præsenter her nogle af de aktiviteter, som skolen kan vælge at koble sig på. Der er aktiviteter for både undervisere og elever:

Sprog bygger broer – online event mandag d. 26. september 2022

Mandag d. 26. september 2022 markeres  Den Europæiske Sprogdag i Danmark med en online event i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Institut Français, Goethe-Instituttet og Studieskolen.

Overskriften for 2022 er ”Sprog bygger broer”. Dagen vil byde på forskellige sprogintroduktioner/sprogcaféer på ca. 10 sprog og et oplæg ved Elisa Polese om metoder til og fordelene ved at lære flere sprog på samme tid (oplæg på engelsk). Elisa er uddannet sproglærer, sprogcoach og forfatter. Hun har studeret mere end 25 sprog og underviser i 13 af dem. Hun har skrevet bogen “How to become fluent in multiple languages” og specialiserer sig i flersproget undervisning (op til ti sprog på ét kursus), ligesom hun har udarbejdet adskillige sprogkurser. 

Der er også planlagt sprogintroduktioner/sprogcaféer i løbet af hele uge 39 målrettet både deltagere fra grundskoler og ungdomsuddannelser i skoletimerne og voksne om eftermiddagen/aftenen.

Program og mere information følger meget snart her.

Online sprogquiz

I samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark inviterer ECML Kontaktpunkt Danmark elever til at teste deres egne sprogfærdigheder i en online sprogquiz. Quizzen udfordrer elevernes sprogøre ved at afspille lydbidder fra forskellige europæiske sprog.

Find quizzen på https://ecml.dk/den-europaeiske-sprogdag/den-europaeiske-sprogdag-2022  fra d. 1. september 2022.

Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og ECML i Danmark udtrækker 10 vindere blandt alle deltagere, og de heldige kan vinde boggavekort, t-shirts, armbånd, kuglepenne, blyanter, farveblyanter og andet godt.

Nye materialer, aktiviteter og konkurrencer på europæisk plan i 2022

Der er en række planlagte aktiviteter/initiativer på hjemmesiden for at fejre Sprogdagen i 2022. Disse vil blive gjort tilgængelige i løbet af sommeren:

Flersproget haiku og flersprogede jokes. (F.eks. Where do cats go when they die? To purrrgatory / Où vont les chats quand ils meurent? Au purrrchatoire)

Spørgsmål om sprog. (’Questions you never dared to ask about languages’). ECML er i øjeblikket i gang med at samle en liste med spørgsmål, som elever kunne stille, såsom: ‘Har jeg virkelig brug for grammatik for at lære et sprog?’ eller ‘Har alle sprog en skriftlig form?’. Spørgsmålene videregives til eksperter, som vil besvare dem enten på skrift eller i videoformat (kommer til september).

Berømte citater, som alle i et land kender. (F.eks. ‘Je pense donc je suis’ – Descartes)

Hvor er jeg? – nyt spil. Kan du finde ud af, hvor et billede er taget? Vil du være i stand til at genkende sproget på billedet? Find tippet i billedet og kom på topscorelisten! Og: Tilføj dine egne billeder til spillet!

En follow-up EDL-infografik til download med 21 mindre kendte fakta om Europas sprog.

ECML vil også fortsætte med at udvikle afsnittet ‘fakta og sjov’ på hjemmesiden, især language trivia, place names  og celebrities speaking languages.

Europæiske konkurrencer

Sprogdags-t-shirt designkonkurrence: Der var en enorm interesse for konkurrencen sidste år og mange flotte design, og det vindende design kommer fra Dominika Maj fra Polen. T-shirten kan nu købes online. Forslag til design til 2023-udgaven af Sprog​​dags-t-shirten kan allerede indsendes nu (konkurrencen afsluttes d. 31. december 2022).

Den mest innovative Europæiske Sprogdag 2022: Deltag i konkurrencen med din event og vind en lille præmie (fra d. 1. september til d. 20. oktober).

Andre ressourcer – resultater fra 2021

EDL’s 20th Anniversary Great Bake-Off. Mere end 570 opskrifter på kager blev sendt til 20-årsdagen, og de bedste er samlet i en flersproget opskriftsbog.

En rejse gennem Europas sprog. Denne pjece, der kan downloades på https://edl.ecml.at/languagejourney, følger Lara på hendes rejse for at opdage de forskellige sprog, der tales over hele kontinentet, og giver et glimt af de mange og varierede sprog, skikke og kulturer, der findes i Europa. Pjecen er rettet mod yngre elever og skal tilskynde børn til at blive opmærksomme på og udvikle en interesse for Europas mange sprog og kulturer fra en tidlig alder. Til pjecen er der knyttet både klistermærker og lydfiler. ECML producerer et begrænset antal trykte klistermærker, som kan bestilles sammen med ‘Talk to me’-klistermærkerne. Pjecen er nu også tilgængelig på dansk.

Bestilling af materialer

I kan bestille armbånd, klistermærker og blyanter til eleverne ifm. markeringen af Sprogdagen på jeres skole. Se materialerne her, og send en mail på [email protected] med kort beskrivelse af jeres event samt jeres adresse.

Deadline for bestilling er mandag d. 27. juni 2022.

Skolen til fremtiden #de7samfundsløfter

Samarbejdet med andre – også over kulturelle og sproglige skel er en afgørende evne. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning.

Læs mere om foreningens 7 samfundsløfter her

Fra den 16.-18. juni deltager Danmarks Private Skoler i Folkemødet på Bornholm, som er et traditionsrigt politisk arrangement. Deltagelsen giver bl.a. foreningen mulighed for at øge kendskabet til de frie og private skoler blandt aktører med indflydelse på skolernes rammevilkår.

På Folkemødet kommer foreningen til at mødes med samarbejdspartnere, deltage som aktive tilskuere og være med i debatten og dialogen på events, vi er inviteret som deltagere i, eller som vi selv er arrangører af. Vores deltagelse på Folkemødet giver os derfor rig mulighed for at blande os i skoledebatten, sætte fokus på bestemte temaer og ytre vores holdninger. 

EVENTS

Her er en oversigt over de events, vi enten er inviteret til eller har været med til at arrangere:

Vi er inviteret til at deltage i Frie Skolers Lærerforenings event:

”Fremtidens 10. klasse – alment dannende eller erhvervsrettet?”
Læs mere om eventet her
Tidspunkt: torsdag den 16. juni kl. 12.00 – 13.00, Placering: G12- FTFa’s telt.

Deltagere:

  • Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskoleforeningen
  • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
  • Lars Michael Madsen, bestyrelsesmedlem, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Mikkel Harder, underdirektør, Dansk Industri
  • Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening
  • Troels Lund Jensen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Mikkel Hvid, kommunikationschef, Frie Skolers Lærerforening

Vi har arrangeret et event i samarbejde med Friskolerne:

”Er embedsværkets magt et demokratisk problem?”
Læs mere om eventet her
Tidspunkt: torsdag den 16. juni, kl. 15.15 – 16.15, Placering: A38 – Danchells debattelt
Deltagere

  • Sigge Winther Nielsen, direktør for Djøf, politisk analytiker, journalist og forfatter, tidl. embedsmand i Finansministeriet
  • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
  • Jesper Fisker, adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, tidl. departementchef i henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet
  • Jacob Holbraad, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening, fhv. direktør, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fhv. departementsråd, Statsministeriet.
  • Peter Bendix, formand for Friskolerne
  • Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Vi har arrangeret et event i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL):

”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”
Læs mere om eventet her
Tidspunkt: fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00, Placering: G12 – FTFa Teltet
Deltagere

  • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
  • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
  • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

FØLG MED

På vores Facebookside, Twitter og LinkedIn vil vi løbende fortælle om de enkelte events, vi deltager i, og vi vil uddybe, hvad vores holdning er til de enkelte temaer. Så hold øje på vores sociale medier den 16. – 18. juni, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.

Det er ikke længere nok blot at drive skole og undervise elever i basale færdigheder som dansk og matematik. Vores samfund forventer i stigende grad, at man ikke kun tænker på sig selv, men også på den omverden, man er en del af. På Det Kristne Gymnasium bliver der gjort en stor indsats for at lære elever om samfundsansvar og medborgerskab ved blandt andet at opfordre eleverne til at blive besøgsven.


På Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing har man i 7 år været med i en besøgstjeneste, hvor elever frivilligt kan melde sig til at blive besøgsven for bl.a. ældre, handicappede eller sårbare unge. Arbejdet er ulønnet og foregår i en time en gang om ugen. For skolen er det vigtigt at tage ansvar og møde verden uden for klasselokalet.

”Der er så meget at lære i mødet med andre mennesker, såsom empati og en generel forståelse for verden. Vi er både ressourcestærke og meget udsatte som mennesker, og den dobbelthed er en vigtig lektie. Besøgstjenesten forener mange mål og giver os en utrolig god mulighed for at gøre en stor samfundsmæssig forskel,” udtaler Jacob Leinum, rektor på Det Kristne Gymnasium.

At give uden at få

Ifølge Meta Christensen, som er leder af den besøgstjeneste, Det Kristne Gymnasium har et samarbejde med, er eleverne med til at udfylde et stort tomrum hos mange mennesker, som er dybt taknemmelige for at have en besøgsven. Meta oplever også, at flere og flere elever gerne vil hjælpe. I år er der 32 elever tilmeldt. Jeppe Bro Skuldbøl og Elina Odisho er blandt disse elever.

Jeppe Bro Skuldbøl har været med i alle tre år af sin gymnasietid, hvor han har været besøgsven for en mand, der som konsekvens af en ulykke blev multihandicappet.

“Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvordan han kan være så glad, selvom noget så tragisk er sket for ham. Jeg har virkelig lært, hvor lidt der skal til for at gøre et andet menneske glad, og hvad empati egentlig betyder,” siger Jeppe Bro Skuldbøl.

Elina Odisho kunne godt lide idéen om at give noget til et andet menneske uden at forvente at få noget igen. Hun har nu været besøgsven for en ældre dame i snart to år. De fleste gange går de ud og får noget frisk luft og taler om blomsterne i haven.

”Hun fortæller mig altid, hvor glad hun er for mit besøg, og hvor meget det betyder for hende, og jeg går altid selv lidt gladere derfra, end da jeg kom. Aldersforskellen gør, at vi har meget forskellige syn på livet, men det har gjort stort indtryk på mig, at hun ofte har sagt ting til mig, der har fået mig til at reflektere over livet på en anden måde, ”siger Elina Odisho.

Kodeks for samfundsansvar

Medlemsskolerne af Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar, som blandt andet består af 7 konkrete samfundsløfter, der gavner samfundet. Et af løfterne går under titlen ”Skolen og omverdenen” og handler om, at skolerne aktivt skal gøre en positiv forskel for det store fællesskab, de er en del af – det omkringliggende samfund. Det kan eksempelvis være ved at have fokus på initiativer til gavn for dem, der har det svært, som det ovennævnte samarbejde med besøgstjenesten er et godt eksempel på. Læs mere om samfundsløftet “Skolen og omverdenen” her.

Jeppe Bro Skuldbøl på arbejde som besøgsven
Elina Odisho på arbejde som besøgsven

“Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”, skriver Karsten Suhr (Danmarks Private Skoler) og Mai Mercado (MF, Det Konservative Folkeparti) i et fælles debatindlæg i Avisen Danmark (Lokalaviserne). Læs debatindlægget her

Her er det indsendte indlæg i dets fulde længde:

Skal det frie skolevalg ofres?

Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier og Mai Mercado, Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti 

Regeringen og andre politiske partier gør skoler og uddannelser, forældre og børn til instrumenter i det, der for dem ses som løsningen på større samfundsproblemer.

En algoritmisk ’elevfordeling’ i henhold til bestemte kvoter er et af de nye redskaber i ’skabelsen af samfundet’. Dette er allerede effektueret for det gymnasiale område, og nu luftes der for alvor tanker om at gøre det samme på folkeskoleområdet.

I juni 2021 indgik den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti en politisk aftale, der har dannet grundlag for en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det hidtil 90 procent af eleverne i fordelingszonerne, der har fået opfyldt deres første prioritet ved valg af gymnasie (STX). Fremadrettet bliver det 85 procent (efter tillægsaftalen)**. I Storkøbenhavn forventes endnu færre at komme ind på drømmegymnasiet. De unge mennesker oplever, at de ikke har indflydelse på egen situation og bliver tvunget til at forholde sig til egne forældres – og kammeraternes forældres – økonomi. Langt de fleste unge vil gerne gå i gymnasiet i deres lokalområde, hvor de kan mødes med hinanden efter skole. Det er her, de har deres netværk. At skulle lægge megen transporttid ind i dagligdagen er også en stor mundfuld for mange unge, der ofte også bruger tid på sport, fritidsinteresser og fritidsjob. Flere vil være tvunget til at prioritere.

Vi tror, at det kan medføre mistrivsel blandt både de ’ressourcestærke’ og ’ressourcesvage’, når eleverne fratages deres valgmuligheder. Vi er bekymrede for et frafald blandt især de ressourcesvage, når de tvinges væk fra skoler og sociale relationer i nærmiljøet.

Både Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, har meddelt, at de ønsker sig en elevfordelingsmodel for folkeskolerne tilsvarende den model, der er besluttet for gymnasierne. Børn skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Konsekvensen kan indlysende blive, at forældrenes skolevalg sættes ud af kraft, og at børn skal transporteres over længere strækninger, måske forbi den skole, de hidtil ville have hørt til (og hvor deres ældre søskende måske går). Nabobørn kan blive placeret på forskellige skoler. Det nære og lokale børnefællesskab sættes på spil.

Lige nu har vi frit skolevalg i Danmark. Forældre bestemmer som udgangspunkt selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole eller en anden folkeskole. Flertallet af danske forældre mener, at det frie skolevalg er en god ordning, og mange benytter sig af den. En elevfordelingsmodel på folkeskoleområdet – a la den på gymnasierne – vil de facto sætte en stopper for det frie skolevalg.

Idealet for de socialdemokratiske politikere er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen. Argumentet for at skabe en blandet elevsammensætning er ofte ”sammenhængskraften”. Den ”kraft”, der skaber ”sammenhæng”, kommer efter sigende af, at forskellige socioøkonomiske grupper møder hinanden i skolen. Den ”kraft” er udokumenteret. Det samme er i øvrigt ”kammeratskabseffekten”, der i skolesammenhæng ofte nævnes i tråd med ”sammenhængskraften”.

Skolen har en åbenlys funktion i at danne eleverne i relation til de grundlæggende værdier, vi bygger vores samfund på og ansvar for at give eleverne forståelse for individer og grupper i samfundet med forskellige livsvilkår, værdier, politisk observans, religiøst tilhørsforhold, seksuel observans osv. Skolen er et lille fællesskab, der er en del af et større fællesskab. Elevernes dannelse og sociale opdragelse sker ikke alene gennem dem, som eleverne er sammen med i skolen, men også i kraft af de værdier, der udleves og udtrykkes i skolens praksis.

”Sammenhængskraften”! Bemærk, at begrebet altid siges og skrives i ’bestemt ental’, som om det danske samfund er bundet sammen af én enkelt kraft!? Der tegner sig et billede af et meget skrøbeligt samfund, hvis der kun er én kraft, der får det hele til at hænge sammen. Og det er der selvfølgelig heller ikke. Der er vel blandt andet også en ’demokratisk sammenhængskraft’?

At kunne vælge frit – herunder at kunne vælge, hvor ens barn skal undervises – er et udtryk for den demokratiopfattelse, vi har i Danmark. Det hænger tæt sammen med nogle af de frihedsrettigheder, vi hylder med grundloven: Foreningsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, personlig frihed. Danskerne kan efter eget valg deltage i aktiviteter og fællesskaber, som giver dem værdi, herunder i øvrigt de fællesskaber, der ikke har deres rod i staten, men i civilsamfundet, f.eks. i foreninger eller i frie og private skoler. Civilsamfundet i alle dets forgreninger løser også samfundsmæssige udfordringer og opgaver. Et stærkt civilsamfund skaber også sammenhængskraft. Den ’kraft’ udfordres dog i disse tider.

Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”.

**Andelen af ansøgere, der får opfyldt 1. prioriteten

Procenttal er rettet i ovenstående debatindlæg. Følgende procenttal fremgår af bilag 3 i “Tillægsaftale til aftale om Den koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Uddannelser” (23. maj 2022):

Fordelingszoner (STX)

Tilgang 1.g’ere 202090 %
Aftale af 10. juni 202184 %
Tillægsaftale af 23. maj 202285 %

Landsplan (På tværs af gymnasiale uddannelser)

Tilgang 1.g’ere 202092 %
Aftale af 10. juni 202193 %
Tillægsaftale af 23. maj 202294 %

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Søgningen til refusionsordningen for ikke-kommunale institutioners køb af refusionsberettigede forestillinger af børneteater og scenekunst for unge er lavere end forventet. 

Med det mål at gøre det lettere at søge ordningen og at understøtte, at flere børn og unge fra ungdomsuddannelserne, private skoler og private daginstitutioner får mulighed for at opleve professionel scenekunst meddeles hermed generel dispensation fra dele af refusionsordningen for ikke-kommunale institutioner. Dette gøres med henblik på at opnå en bedre overensstemmelse mellem refusionsordningen og institutionernes plan-lægningshorisont. 

Der dispenseres fra bestemmelsen i § 8, stk. 2, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:

 I 2022 udmeldes refusionsprocenten for refusionsberettigede udgifter i perioden fra 1. juli til og med 31. december 2022 senest to dage efter udstedelsen af nærværende dispensationsmeddelelse. 

Der dispenseres fra bestemmelsen i § 8, stk. 3, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:

 I 2022 fastsættes refusionsprocenten, jf. stk. 1, andet punktum, til 50 procent. 

Der dispenseres fra bestemmelsen i § 9, stk. 2, i BEK nr. 1972 af 25. oktober 2021 om re-fusion af ikke kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge på følgende måde:

For perioden fra den 1. juli 2022 til og med 31. december 2022 kan ikke-kommunale indkøbere indberette forhåndsbooking af forestillinger løbende. 


Læs bekendtgørelsen her:


Læs evt. følgende nyhed fra november, der relaterer sig til ovenstående her.

Der er d. 12. maj 2022 offentliggjort nye satser for transportgodtgørelse. Ændringen gælder fra 1. maj 2022. 

Satserne er steget:

Almindelig godkendt kørsel med bil (den lave takst)l: 2,17 kr.

Kørsel i bil i henhold til bemyndigelse (den høje takst): 3,70 kr. 

Opdateret løntabel kan findes her

For spørgsmål kontakt:

Erik Juul Hansen, [email protected]

Heidi Andersen, [email protected]

Thomas Sørensen, [email protected]

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 10 –  mundtlige prøver, endelige rettevejledninger, sygdom ved prøven og karakterer ved digitale selvrettende prøver 

Foreningen Danmarks Private Skoler har ved formand Karsten Suhr udtalt sig i medierne på baggrund af tv-udsendelsen ”Herlufsholms hemmeligheder”.

Foreningen har taget afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Foreningen har markeret, at foreningen er tilfreds med, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolen agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

Foreningen har understreget, at det er vigtigt, at alle elever (uanset skoleform) trygt kan være på en skole, og at forældrene trygt skal kunne sende dem derhen. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave. Den store mediebevågenhed omkring Herlufsholm-sagen har bl.a. resulteret i, at der stilles spørgsmål til kostskoleformen generelt. Foreningen har meddelt, at vi som forening og sektor tager de på Herlufsholm afdækkede forhold meget alvorligt, og at vi er åbne for undersøgelser på andre kostskoler for at imødegå enhver bekymring, der ikke har hold i virkeligheden.

Kostskole – hvad og hvor mange?

Der er en række skoler, der navngiver sig ’kostskoler’. Dette dækker selvsagt over skoler, der udover at tilbyde skolegang også har et kosttilbud – altså bor eleverne på skolen. Nogle af disse skoler er ’almindelige’ eller internationale skoletilbud. Mange skoler, der benævner sig ’kostskoler’ er dog sociale kostskoler, der specialiserer sig i at tage vare på anbragte børn eller børn med særlige behov. Dette gælder også de fleste af foreningens medlemsskoler.

Der er naturligvis også andre skoleformer, hvor eleverne både bor og går i skole. Der er både offentlige og frie og private skoletilbud. Der er vel anslået omkring 300 skoler i Danmark, hvor børn og unge både bor og går i skole.

Der er ført gennemgribende tilsyn med kostskolerne

Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med offentlige og private skolers overholdelse af gældende love og rammebetingelser.

Der har over de seneste år været flere gennemgribende tilsyn med kostskolerne: Et tematisk tilsyn med kombinerede institutioner med kostafdeling og et ekstraordinært tilsyn med kostskoler som konsekvens af sagen om Havregården Kostskole.

Styrelsen har været på alle kostskoler, og skolerne har skullet redegøre for deres arbejde med bl.a. elevernes trivsel, og hvordan skolerne organiserer sig i forhold til ansvar/opsyn. Skolerne har også skullet redegøre for eventuelle præfektsystemer eller øvrige elev-til-elev aktiviteter. Skolerne har desuden skullet redegøre for de underretninger, der har været foretaget om elever og for skolernes procedurer for dette, herunder en beskrivelse af skolernes samarbejde med kommunen.

Det vil være overraskende, hvis flere sager dukker op

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke fundet anledning til at give andet end bemærkninger og henstillende opfordringer til de skoler, der har været i ovennævnte tilsyn. På den baggrund vil det være overraskende, hvis Styrelsen i forbindelse med eventuelle nye undersøgelser af disse kostskoler skulle finde noget kritisabelt.

Foreningen har jf. ovenstående heller ingen anledning til at tro, at der generelt skulle være en uhensigtsmæssig fordeling af ansvar på kostskolerne. Det er skolernes voksne medarbejdere og i sidste ende skolens ledelse, der har ansvar for, at de aftalte rammer ikke bliver brudt, herunder på måder, der kan medføre mistrivsel hos enkeltelever eller grupper af elever.

Hvis der på baggrund af sagen på Herlufsholm findes anledning til at lave yderligere undersøgelser af kostskolerne, mener foreningen, at disse undersøgelser skal laves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en forlængelse af de tilsyn, der allerede foretaget.

Det er skolers pligt at reagere rettidigt

Foreningen understreger, at det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

Kontakt

Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

Foreningen er overrasket over og tager afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Alle elever skal trygt kunne være på en skole. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave.

Foreningen konstaterer med tilfredshed, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolens ledelse agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

”Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det! At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. maj under overskriften ”Privatskoler: Skolen skal følge med samfundets udvikling“. Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her

Foreningens indsendte debatindlæg:

Skolen skal være bevægelig

Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er en evig diskussion, fyldt af dilemmaer og paradokser – når man tænker efter.
I den offentlige debat fremsættes der ofte ønsker om nye emner og temaer, der skal sættes på skoleskemaet i grundskolen. Hvis nyt skal ind og fylde, hvad skal der så være mindre af? 
Hvis læseren af dette debatindlæg har en forventning om, at der nu kommer konkrete eksempler på, hvad der bør, og hvad der ikke bør være på skoleskemaet i den danske grundskole, er der risiko for skuffelse. Undertegnede skribent er repræsentant for en skoleform, hvis tradition bygger på netop det at tænke nye fag og nye temaer ind i skolen: I 1700-tallet var private realskoler de første til at undervise i sprog, matematik og naturlære. Det ville være småskizofrent at sige andet, end at den enkelte skole skal tage de emner og temaer ind, som den finder værdifulde i forhold til kerneopgaven: Uddannelsen og dannelsen af eleverne. Det ville være utroværdigt ikke at fremhæve betydningen af, at man med jævne mellemrum har en drøftelse af, hvad skolen skal, og hvor skolen skal hen for fortsat at være relevant. Det betyder dog ikke, at der ikke herfra opleves småfrustration, fordi man hele tiden må forholde sig til, hvad skolen også bør indeholde. Men det er samtidig en foruroligende tanke, hvis man på grund af mængden af input lukker ned for diskussionen af disse. For skolen skal være i bevægelse.

Hvad er skolens opgave?

En forudsætning for at stille spørgsmålet om, hvad der skal være på ”skoleskemaet”, er det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er skolens opgave? Det er et spørgsmål, der kontinuerligt bør stilles. For, jo, de fleste kan nok blive enige om, at der er nogle kerneopgaver, skolen skal løfte, og at der er nogle grundlæggende færdigheder eller kompetencer, som eleverne skal have i skolen, alene fordi disse er grundstenen, fundamentet, forudsætningen for at tage alt det andet ind – for at kunne bygge videre. Men selv nogle af grundstenene ændrer sig jo også over tid! Hvad er ”grundstenene” – de nødvendige forudsætninger, der skal kunne bygges videre på i det 21. århundrede?
En ny undersøgelse fra VIVE; ”Basale færdigheders betydning for beskæftigelse” (April 2022), viser bl.a., at personer med relativt gode basale læse-, regne- og it-færdigheder er i stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, som er under forandring grundet den teknologiske udvikling.
Der er heldigvis fortsat stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng, selv om viden i traditionel forstand måske ikke tillægges den samme værdi, i erkendelse af at der hele tiden kommer ny viden: Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Man skal derfor vide ”noget”, men også vide, hvordan man opsøger ny viden osv. Verden står ikke stille!
Læsefærdigheder, regnefærdigheder, videnskabelige færdigheder, IT-færdigheder, finansielle færdigheder og kulturelle færdigheder er vel nogle af ”grundstenene” i tidens skole sammen med kompetencer til at løse komplekse udfordringer; kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde sammenholdt med bl.a. social og kulturel forståelse?

Det fantastiske og det frustrerende ved at ”lave skole”

Det er klogt ikke at være for rigid i opfattelsen af, hvad indholdet af skolens undervisning skal være. Men på bagkant af den konklusion vil nogen med rette kunne hævde, at hvis indholdet hele tiden kan ændre sig, så åbner man jo netop en ladeport for alle mulige ”synsninger” om, hvad skolen skal være og opnå. Og ja, det er absolut en balancegang. Altså må der prioriteres, men måske ikke kun i ”alt det nye”. Det er vigtigt at have en skole, der er skole til tiden – og til fremtiden; både i et elevperspektiv og i et samfundsperspektiv.

Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det!
At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!
At stille spørgsmålet ”Hvad er skolens opgave?” er en afledt nødvendighed af det massive pres, der er på skolen for at skulle både det ene og det andet. Så, jo, det gælder om på den ene side at stå fast, for skolen kan naturligvis kun så meget. På den anden side er det vigtigt at erkende, at skolen altid er i forandring, fordi vores samfund er det. Skolen skal også være bevægelig.

”Skolen til fremtiden” er overskriften på et af de 7 samfundsløfter vores medlemsskoler har givet. Vores skoler arbejder aktivt på at udvikle sig, således at elevernes skoleforløb er tilrettelagt med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, der venter dem, når skoletiden er forbi. Læs mere om løftet her

GIERSINGS REALSKOLE INVITERER TIL

afskedsreception for skoleleder Poul H. Pedersen

fredag den 20. maj kl. 14.00-17.00 i festsalen på Giersings Realskole

Efter 38 års ansættelse på Giersings Realskole, hvoraf de 16 år som skoleleder, har Poul valgt at gå på pension. 

Samme dag byder vi velkommen til den nye skoleleder Kirstine Andreassen.

Ønsker du at sige et par ord, bedes du henvende dig til viceskoleleder Ole Wichmann [email protected] inden den 10. maj.

Med venlig hilsen

Anders Quistgaard
Formand

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 31. marts 2022 udstedt bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens prøver i prøveterminen maj-juni 2022, sygeprøver m.v. i forlængelse heraf og andre midlertidige foranstaltninger som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19. Styrelsen ønsker med dette informationsbrev at gøre opmærksom på, at der er fastsat nye datoer for sommerens uddannelsesparathedsvurdering (UPV), jf. § 5.

Simon Mosekjær er ansat som ny skoleleder på Johannesskolen på Frederiksberg. Han starter 1. maj 2022 og kommer fra en stilling som skoleleder af Haderslev Realskole i Haderslev. 

 Vi får en både erfaren og dygtig leder, som har et indgående kendskab til at drive en privat grundskole. Simon har visioner og forstår at fortsætte det gode arbejde, og han lægger stor vægt på samarbejde og skoleudvikling og er dermed den helt rette til at understøtte fællesskabet på Johannesskolen både for elever, forældre og medarbejdere. Vi glæder os meget til at tage imod Simon på Johannesskolen,” siger Pia Voldmester, bestyrelsesformand for Johannesskolen. 

Simon Mosekjær er 51 år og uddannet cand.mag. i fransk, historie og klassisk arkæologi og har en diplomuddannelse i ledelse. Hans hjerte banker for den private grundskole, hvor trivsel og faglighed skal gå hånd i hånd for at sikre en god og tryg skoledag for både elever og medarbejdere. Han kommer fra et job som skoleleder på Haderslev Realskole, og han har gennem de sidste 22 år beskæftiget sig med undervisning og ledelse inden for de private grundskoler. Simon har tidligere været skoleleder af Riberhus Privatskole, Ribe, og før det leder af The Cosmo – International School of Southern Denmark, Kolding. 

”Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på Johannesskolen og til samarbejdet med alle elever og forældre. For mig er det væsentligt, at vi som skole har fokus både på elevernes trivsel, læring og alsidige og sociale udvikling samt på de overgange et barn oplever i løbet af sin barndom og ungdom. Det gælder både overgange fra dagtilbud til skole og fra årgang til årgang. Jeg glæder mig også rigtig meget til samarbejdet med skolens bestyrelse, ledelsesteamet og de mange dygtige medarbejdere samt at indgå som en aktiv del af fællesskabet på Johannesskolen,” siger Simon Mosekjær. 

På Johannesskolen bliver Simon Mosekjær leder for 130 engagerede medarbejdere, tre afdelingsledere og 900 elever. Den 111 år gamle skole er en udviklingsorienteret grundskole fra 0.-9. klasse, som især vægter trivsel, personlige og sociale udvikling samt undervisning på højt fagligt niveau. Johannesskolen, der er gennemsyret af stærke værdier om faglighed, fællesskab og medborgerskab, står sammen om visionen om, at verden skal stå åben for skolens elever, når de har afsluttet deres skolegang på skolen. 

“Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 22. april under overskriften “Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret på sig”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

Med frihed kommer større ansvar – og det er godt!

Politiske ønsker om mere frihed og mere ”ansvar tilbage til folkeskolerne” er på dagsordenen. ”Med større frihed kommer også et større ansvar. Også til landets skolebestyrelser, som dette forår skal på valg.”, skriver Skolemonitor, der i en række artikler har afdækket indfaldsvinklerne og holdningerne til skolebestyrelsernes rolle. Nogle ser optimistisk på perspektiverne, mens andre mener, at friheden vil skabe nye udfordringer.

At drive skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse

Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.
Den frie og private skolesektor kender betydningen af at være ”fri”. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. At drive en ”fri” skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse.
Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger på den frie og private skole er klart defineret og afgrænset: Skolens bestyrelse, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Skolens bestyrelse, og den skoleledelse bestyrelsen ansætter, er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling.

Samarbejde og kultur

I Skolemonitors afdækning af synet på skolebestyrelsernes fremtidige rolle og ansvar problematiseres og diskuteres, hvilke kompetencer bestyrelsesmedlemmer skal besidde for at kunne varetage hvervet. Det er naturligvis heller ikke uvæsentligt. Ansvaret i en bestyrelse er stort. Det enkelte bestyrelsesmedlem må nødvendigvis engagere sig og forpligte sig. Mange vil måske blive afskrækket ved tanken om at skulle drøfte og håndtere skolens økonomi, overordnede pædagogiske principper eller organisering af skolens tilbud. Man kan hurtigt tænke, at ”hvis jeg ikke ved noget om skole, undervisning eller økonomi, så kan jeg ikke udfylde en rolle i bestyrelsen”. Men sådan er det ikke. Erfaringerne fra den frie og private skolesektor viser, at succesen i lige så høj grad handler om bestyrelsens- og ledelsens samarbejde samt om den praksis og kultur, der er i bestyrelsen. Bestyrelserne på de frie og private skoler er særdeles mangfoldige i personsammensætning og med vidt forskellige professionelle baggrunde. Der er ikke noget formelt uddannelseskrav for at sidde i skolens bestyrelse. Der kræves heller ingen særlig indsigt i skoledrift eller undervisning. Den erfaring kan man få.

Formandens særlige rolle

Samarbejdet mellem skolens leder og bestyrelsen, herunder samarbejdet med formanden for bestyrelsen, er derimod afgørende. Bestyrelsens arbejde skal netop tilrettelægges og forberedes, så det er tilgængeligt og ikke kræver særlige professionelle færdigheder. Bestyrelsesformanden har her en særlig rolle som mellemled mellem skolens daglige ledelse og skolens bestyrelse. Bestyrelsesformanden er også leder af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden må sætte retning for arbejdet og være markant på forståelsen af bestyrelsens ansvar, opgaver og rolle i skolens virke.

Forståelsen af opgaven er vigtig

Netop forståelsen af, hvad det er for en opgave, man går ind til som bestyrelsesmedlem er afgørende. Det dur ikke, hvis man tror, at man får medindflydelse på undervisningsmateriale eller på, hvor lejrskolen skal gå hen. Det er skolelederen, der tager sig af den daglige drift og ledelse under de givne rammer. Det er bestyrelsen, der sikrer rammerne og understøtter udviklingen af skolen, som den er i dag og skal være i fremtiden.
Bestyrelsens opgaver er først og fremmest af strategisk og overordnet karakter. Det, som kan kaldes for ”den almindelige ledelsesopgave”, skal i hverdagen varetages af skolens ansatte ledelse. Overordnet betyder det, at bestyrelsen – i samarbejde med ledelsen – drøfter mål og visioner, skolens udviklingsstrategi samt forhold for de rammer (fysiske og økonomiske), der gælder for skolen. Skolens ledelse – under bestyrelsens ansvar – tager sig af det indholdsmæssige, f.eks. gennemførelse og udvikling af undervisning, pædagogik, personaleledelse og den daglige drift og økonomi. Det er ligeledes skolens ledelse, der har den almindelige kontakt og dialog med forældre om undervisningsrelaterede og øvrige forhold vedr. eleverne.
Bestyrelsesmedlemmer er ofte forældre, og derfor er det naturligt, at de tilkendegiver deres holdning som forældre, men det bør altid være ud fra et generelt perspektiv. Der bør ikke sidde forældre i bestyrelsen ”på eget mandat” for at tilgodese egne interesser. Bestyrelsesmedlemmers viden og indsigt i det organisatoriske er naturligvis en fordel, men allervigtigst er forståelsen af det ansvar og den forpligtelse, som det enkelte bestyrelsesmedlem påtager sig samt bestyrelsens fælles forståelse af opgavens karakter; at fokus er på skolens langsigtede virke. Populært kan man sige, at forældre ikke sidder i bestyrelsen for deres egne børns skyld, men for de elever, forældre, medarbejdere mm., som skal befolke skolen i årene efter én selv.

Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den!

I den frie og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen, men styringskæden er også langt mindre, end den er for folkeskolen. Den enkelte frie og private skoles bestyrelse, ledelse og forældrekreds bærer det fulde ansvar indenfor lovens rammer. Er skolen en succes vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.
Kommunerne har en forpligtelse til at tilbyde undervisning og skoler, og det giver andre rammevilkår for folkeskolerne end for de frie og private. De kan f.eks. ikke gå konkurs. Det er dog uagtet vigtigt, at ledelses- og bestyrelsesansvaret bliver placeret hos den lokale folkeskole, hvis den skal være rigtig ”fri”. Det er vigtigt at der skabes muligheder for, at den enkelte folkeskoles fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der ér skolen, – og ikke på skiftende og diffuse ovenfrakommende politiske krav, afrapporteringer, detailmål osv.
Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den! Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen og den daglige drift, og lad forældrene – ved skolernes bestyrelser – beslutte skolens udvikling og retning.

Vejledning om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i prøveterminen maj-juni 2022
Der er indført midlertidige regler om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i prøveterminen maj-juni 2022.
Reglerne giver skoler mulighed for ved mundtlige prøver at tage højde for den undervisning, som har været påvirket af smittesituationen med COVID-19 og de afledte virkninger heraf.
I vejledningen uddybes reglerne, herunder hvordan skolens leder og eksaminator kan anvende reglerne ved de mundtlige prøver til sommer.

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 9 – Prøveklar til de skriftlige prøver, sms-tjeneste, sygeprøver, øveprøver, tilbagemeldingsordning og karakterindberetning.

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 8 – ekstra om udstedt bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens prøver i maj/juni 2022

Luk privatskolerne, så bliver både folkeskolen og samfundet bedre! Dette synes at være det nærmeste, TV2-dokumentaren ”Flugten til privatskolen” kommer på en løsning på udsendelsens ”problemformulering”; at der er flere, der tilvælger de frie og private skoler.

I indledningen til TV2-udsendelsen ”Flugten til privatskolen” stilles spørgsmålet: ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”. Det spørgsmål dvæles der dog ikke meget ved i selve udsendelsen. Den problematiserer i stedet vilkårene for og eksistensen af de frie og private skoler.

TV2-udsendelsen er et udtryk for en mærkelig og uforståelig ”tradition”, vi har etableret i Danmark, når det kommer til synet på valg af frie og private skoler. På mange områder bryster vi os af civilsamfundets stærke ansvar, lokale borgeres engagement og den frie og folkelige tradition her i landet (Foreningsdanmark og den frie skoletradition er nært forbundne størrelser), men når dette kommer til udtryk i et valg af en fri og privat skole – som forælder, eller som underviser for den sags skyld, – så er det i manges øjne et udtryk for et politisk fravalg af velfærdsstaten og en underkendelse af folkeskolen, der ses som det eneste ”gyldige” skoletilbud.

Udsendelsens gennemgående figur, den for sin folkeskole hårdtkæmpende skoleleder, siger i begyndelsen af andet afsnit, at problemet er, at ”man kan shoppe frit”. Hun siger, med andre ord, at problemet er det frie skolevalg.

Det frie skolevalg

I Danmark har vi frit skolevalg. Forældre bestemmer selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole, en anden folkeskole eller på en fri og privat grundskole. En undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet for nogle år tilbage, viste, at 79% af alle forældre mente, at det frie skolevalg er en god ordning. Undersøgelsen viste, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som valgte en fri og privat skole (de seneste år er elevtallet stagneret). Den viste også, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som benyttede det frie skolevalg til at vælge en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.

I øjeblikket rumsteres der politisk med forslag om at fordele elever på grundskoleniveau, ligesom det er sket på gymnasialt niveau. Børnene skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Et de facto opgør med det frie skolevalg.

”Sammenhængskraften”

Der er større ”ulighed” i elevsammensætningen mellem folkeskoler på tværs af kommunerne end mellem de lokale folkeskoler og frie og private grundskoler. Alligevel er det elevsammensætningen i de frie og private skoler, der ”truer sammenhængskraften”. I hvert fald ifølge én af TV2-udsendelsens hidkaldte ekspertpersoner fra en tænketank med tilknytning til fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Hun fremhæver bl.a. det statslige tilskud til de frie og private skoler som en trussel mod ”sammenhængskraften” – et begreb, der er let at bruge, svært at definere og i øvrigt umuligt at måle og veje, hvilket muligvis er grunden til, at det er så populært blandt visse politikere og meningsdannere.

76% er ikke 100%

Statstilskuddet til de frie og private skoler blev i 2017, efter finanskrisen, normaliseret til en koblingsprocent på 75. I 2018 blev der tillagt en procent målrettet specialundervisning og inklusion.

Koblingsprocenten knytter sig til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolerne. Hvis folkeskolerne bliver ramt af besparelser, så vil tilskuddet til de frie og private grundskoler falde – og omvendt. De frie og private skoler kan aldrig ”få mere” end folkeskolerne.

Er det statslige tilskud i sig selv ødelæggende for den såkaldte ”sammenhængskraft”? Uden det ville de frie og private skoler i hvert fald udelukkende være for de mest velstillede, for så er der kun forældrebetaling tilbage.

Det reelle frie skolevalg

I stedet for at pege fingre, burde man glæde sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole og fokusere mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

De frie og private skolers rummelighed

De frie og private skoler tager ikke ansvar for elever med særlige behov, de sender dem ”tilbage” i folkeskolen. Dette er et af TV2-udsendelsens argumenter for de frie og private skolers medvind, trods det, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. 

Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for specialklasse og specialskole, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

Skoleskift fra én folkeskole til en anden

TV2-udsendelsen gør meget ud af at problematisere skoleskift. Kammeratskaber og opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Udsendelsen adresserer ikke de mange skoleskift, der også sker fra én folkeskole til en anden. F.eks. flyttes mange elever fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser. Ingen synes at interessere sig særligt for de skoleskift, der sker ”inden for folkeskolen”.

Mindre styring, større frihed

I udsendelsen antydes, at de frie og private skolers relative succes kan skyldes de friere rammer til at drive skole og undervisning, og at folkeskolen ville have gavn af at kunne noget af det samme: Mindre styring, større frihed lokalt. Det ville være interessant, om udsendelsen havde fulgt op på det, især fordi det nærmest er blevet ”in” at tale om, at mere frihed til folkeskolerne er ”løsningen”. At stor frihed og minimal styring er en fordel, det kan de frie og private skoler naturligvis kun bifalde og nikke til. Politisk har mange også travlt med at understrege, at der skal mere selvbestemmelse, lokal ledelse og ansvar tilbage til den enkelte folkeskole. Alligevel synes friheden og tilliden til de lokale folkeskoler altid at være betinget af, at den enkelte skole gør det, som lands- og kommunalpolitikerne finder rigtigst. 

”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”

I andet afsnit af TV2-udsendelsen fremsætter en folkeskolelærer det synspunkt, at ”der kan være noget med fortællingen om folkeskolen i sig selv”. Og hun har nok fat i noget. Udsendelserne gør i udgangspunktet ikke noget godt for fortællingen om folkeskolen, i hvert fald ikke, hvis formålet er at flytte forældre og elever (i overført og i bogstavelig forstand).

”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”, spørges der i TV2-udsendelsernes intro. Forring vilkårene for de frie og private skoler, er udsendelsernes bærende svar. Ikke særligt konstruktivt. Ufortjent for den frie og private skolesektor og en uendelig trist og perspektivløs konklusion for folkeskolerne.

Læs også:

Debat | Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

Er der en “flugt” fra folkeskolerne til privatskolerne?

“Flugten” til privatskolen

Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

“Vi forudser, at temaet elevfordeling bliver en del af valgkampen, for mon ikke politikerne vil interessere sig for, om de danske (folkeskole)forældre vil sætte deres frie valg og deres egne børns skolegang på spil? Vi håber også, det bliver en del af valgkampen, for elevfordeling bør være noget, der interesserer de fleste. Konsekvenserne og den bagvedliggende samfundsforståelse er efter vores opfattelse vidtrækkende”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 29. marts under overskriften “Elevfordeling i skolen kan få vidtrækkende konsekvenser”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

Elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser lyder måske ikke som et tema, der er specielt velegnet til en valgkamp til Folketinget. Ikke desto mindre forudser vi, at det kan gå hen og blive det. Hvorfor? Fordi det principielt handler om, hvor grænsen går mellem borgernes frihed og statens bestemmelsesret. Og fordi det i praksis og på ”hverdagsniveau” har stor betydning for familier, børn og unge. 

Det var i juni sidste år, nærmere bestemt d. 10., at elevfordelingsaftalen for de gymnasiale uddannelser blev præsenteret af Børne- og Undervisningsministeren. Aftalen blev indgået i forståelse mellem den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti. Bl.a. Venstre, De Konservative og Liberal Alliance valgte at stå uden for aftalen, hvis ene hovedpunkt var, at forældrenes indkomst fremover skal spille en hovedrolle, når eleverne skal fordeles på de offentlige gymnasiale uddannelser.

”Det vedkommer jo ikke mig”

Så altså; fra og med 2023 skal gymnasieelever i såkaldte fordelingszoner, særligt i storbyerne, fordeles ud fra en algoritme, som lægger vægt på deres forældres økonomiske vilkår. Aftalen har fået overraskende lidt omtale, i betragtning af hvor mange, der får konsekvenserne af den at føle. Det kan naturligvis være fordi, at mange finder den sympatisk. Det kan også være fordi, de faktiske konsekvenser er nedtonet. Det kan også være en konsekvens af den gode gamle ”det vedkommer jo ikke mig”, fordi ungdomsuddannelsen for en selv eller ens børn er et overstået kapitel – eller omvendt; at der er lang tid til, at et valg af ungdomsuddannelse bliver aktuelt.  

Det bliver de elever, der går i 8. klasse nu, der bliver de første, som skal opleve konsekvensen. Effekterne af fordelingsmodellen kendes altså ikke endnu. Trods det, har såvel Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, allerede meddelt, at de ønsker sig en tilsvarende model for folkeskolerne, for idealet for dem er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen, som i den socialdemokratiske forståelse er den allervigtigste samfundsinstitution.

Den praktiske konsekvens af en sådan elevfordeling kan være, at børn ikke kommer til at gå i skole i nærområdet eller med ”kammeraterne på vejen”. Selv om deres forældre tjener ”det samme”. Børnene bliver en del af en ”kvote” og risikerer at blive tvunget til andre skoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

Vil forældre sætte deres egne børns skolegang på spil?

Vi forudser, at temaet elevfordeling bliver en del af valgkampen, for mon ikke politikerne vil interessere sig for, om de danske (folkeskole)forældre vil sætte deres frie valg og deres egne børns skolegang på spil? Vi håber også det bliver en del af valgkampen, for elevfordeling bør være noget, der interesserer de fleste. Konsekvenserne og den bagvedliggende samfundsforståelse er efter vores opfattelse vidtrækkende. For hvem og hvad konstituerer det gode og rigtige samfund? Hvem skal stat og borgere tjene? Og har borgerne værdi i sig selv, eller må de underkaste sig statens behov?

Er skolen redskabet til at løse samfundets udfordringer?

Skolen har en åbenlys funktion i forhold til at medvirke til skabelse af samfundet gennem de fællesskaber, der udleves på skolerne. Men er det skolens primære funktion at være redskab til at løse samfundets udfordringer i bred forstand? Hvad med skolens opgave i forhold til uddannelse af eleverne og den hertil knyttede dannelsesopgave? Er den sekundær?

Hos os i de frie- og private skoler bliver vi bekymrede, når staten vil fratage borgere deres selvbestemmelse, når forældre og elever reduceres til subjekter, der tjener som middel til at opfylde statens behov. I vores optik overskrider det den rimelige balance mellem statens bestemmelsesret og borgernes frihedsrettigheder.

Perspektiverne for de frie og private grundskoler, hvis en elevfordelingsmodel på folkeskolerne bliver en realitet, er mildest talt foruroligende. Se bare på konsekvenserne for de private gymnasiale uddannelser på baggrund af elevfordelingsaftalen for de offentlige gymnasiale uddannelser: En kapacitetsbegrænsning. Men det fortjener et særskilt debatindlæg!

Kernen i problemstillingen er regeringen og andre politiske partiers forestilling om, at samfundsinstitutionerne, f.eks. skole- og uddannelsesinstitutioner, skal være et middel – eller værktøj – til at opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”. Det vil de bl.a. opnå gennem strukturer for en bestemt elevfordeling. De første, der stod for tur, var de offentlige gymnasiale uddannelser. Bliver folkeskolerne de næste? Det fortjener offentlig opmærksomhed og politisk debat – måske i en valgkamp?

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]