Her finder du information om sygefravær. Du kan læse om følgende:
Sygdom
Som hovedregel er sygdom lovligt forfald. Men sygdom er kun lovligt forfald, hvis medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdommen. Det betyder, at medarbejderen reelt skal være ude af stand til at udføre sit arbejde. Det er derfor ikke alle sygdomme, der giver medarbejderen ret til at være fraværende. Det er en lægefaglig vurdering, der afgør, om en medarbejder er uarbejdsdygtig på grund af sygdommen.
I forbindelse med medarbejderes sygdom, skal skolen være opmærksom på følgende:
- Medarbejderen skal give skolen besked om sygdommen (regler om hvordan man melder, at man er syg bør indskrives i personalepolitikken/personalehåndbogen).
- I forbindelse med længerevarende sygdom skal skolen afholde en samtale med medarbejderen, senest fire uger efter første sygedag.
- Der kan kræves dokumentation for sygdommens rigtighed, (tro- og love erklæring kan kræves på 1. fraværsdag, således at den er skolen i hænde på 2. dagen). Der kan ”når som helst” kræves en lægelig friattest som dokumentation ved aktuelt sygdom.
- Refusion af sygedagpenge fra kommunen (fra sygdommens 31. dag).
- Eventuel vikartilskud fra Fordelingssekretariatet (se mere på www.fordelingssekretariatet.dk)
I forbindelse med ansattes længerevarende sygdom, er det lovpligtigt at afholde en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag. Samtalen kan foregå på skolen, over telefon, mail eller andet steds. Såfremt der ikke afholdes den lovpligtige samtale, risikerer skolen at miste adgangen til sygedagpengerefusion.
Retningslinjer for samtale med sygemeldte medarbejdere
Formålet med den lovpligtige samtale med sygemeldte medarbejdere, er at finde frem til, hvor længe medarbejderen forventer at være sygemeldt. I fællesskab skal skole og medarbejder finde frem til om der er mulighed for at medarbejderen kan vende hurtigt tilbage til skolen, evt. på nedsat tid under hensyntagen til evt. skånehensyn.
Det er ikke lovligt at spørge ind til selve sygdommen, som fx at spørge: “Hvad fejler du?”, men i stedet skal samtalen handle om hvilke muligheder der er for medarbejderen fremadrettet.
Efter samtalen skal skolen indberette en række oplysninger til kommunen, herunder. Dato for afholdelse af samtalen; den sygemeldtes egen vurdering af om sygdommen varer over eller under otte uger; om der er mulighed for at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist i løbet af sygeforløbet.
Hvis en medarbejder forventes syg i mere end otte uger kan hun bede om at få lavet en fastholdelsesplan, hvor medarbejderen og skolen i fællesskab skal komme med konkrete forslag til hvordan medarbejderen fastholder sin tilknytning til skolen, såfremt skolen ønsker at fastholde medarbejderen.
Hverken oplysningerne til kommunen om mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet eller en fastholdelsesplan er juridisk bindene for skolen, hvilket betyder at reglerne vedr. afskedigelse af sygemeldte medarbejdere er de samme som hidtil.
Mulighedserklæring
Lægeerklæringer er bortfaldet og erstattes af mulighedserklæringen, hvis formål er at skabe fokus på de eventuelle opgaver, som den ansatte kan varetage på jobbet på trods af sygdom, og derved fastholde kontakten til arbejdspladsen og evt. forkorte sygeperioden.
Arbejdsgiveren kan indkalde medarbejderen til samtalen om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Det forudsættes, at samtalen holdes på medarbejderens normale arbejdssted. Hvis medarbejderen ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk. Medarbejderen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.
Mødet udmøntes konkret i, at skolen og den ansatte sammen udarbejder første del af en mulighedserklæring. Den ansatte tager herefter kontakt til egen praktiserende læge, som forelægges den udarbejdede mulighedserklæring. Lægen vurderer sygdommens karakter, forventet varighed, varighed af eventuel tjeneste med delvise opgaver m.m. Dette indfører lægen i den anden del af mulighedserklæringen.
Skolen afholder udgiften til lægens udarbejdelse af mulighedserklæringen.
Hvornår skal mulighedserklæring anvendes?
Mulighedserklæringen bruges i de tilfælde, hvor skolen efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn, der skal tages til medarbejderens helbred, for at medarbejderen kan vende tilbage i arbejde på hel eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver. Skolen har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om, hvorvidt sygdommen medfører, at der er visse opgaver medarbejderen ikke kan udføre.
Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Erklæringen kan også anvendes ved forløb med gentagne sygemeldinger – dvs. erklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig.
Hent mulighedserklæring. (OBS formularen kan ikke åbnes i Chrome og Microsoft Edge).
Friattest
En friattest er en dokumentation for at sygdom er lovligt forfald og kan benyttes i de situationer hvor medarbejderen ikke ønsker at deltage i en opfølgningssamtale, er sygemeldt i en ferie eller i afskedigelsessituationer. Friattesten er en pendant til den tidligere lægeerklæring, som den ansatte kan rekvirerer hos egen læge.
Sygepolitik
Sygepolitikken er en del af personalepolitikken. Følgende forhold kan fx indgå i skolens sygepolitik:
- Regler for sygemelding og raskmelding
- Regler for hvornår der forlanges friattest og udarbejdning af mulighedserklæring
- Retningslinjer for i hvilke tilfælde og hvornår skolen griber ind ved sygefravær
- Retningslinjer for hvornår og hvordan der afholdes omsorgssamtaler
- Retningslinjer for hvilke muligheder skolen skal afprøve for at fastholde/integrere sygdomsramte ansatte
Ved spørgsmål omkring skolen fraværspolitik, konkret medarbejders sygedom eller andet vedr. sygdom kontakt sekretariatet.
