Ungdoms- og voksenuddannelser er fra den 3. januar 2022 omfattet af opfordringen til to ugentlige screeningtest, og samtidig vil uddannelserne blive omfattet af selvtestordningen. Det forventes, at selvtestkit kan distribueres til institutionerne fra midt i januar.

På baggrund af ovenstående er retningslinjer for ungdoms- og voksenuddannelser blevet justeret, og der er blevet offentliggjort “spørgsmål/svar” herom.

Børne- og Undervisningsministeriet understreger, at den nye selvtestordning ikke er sammenlignelig med ordningen ’selvtest under supervision’, som eksisterede i foråret. Forskellene er bl.a.:

  • at test i den nye ordning ikke vil være superviseret af uddannet personale.
  • at selve testningen ikke behøver foregå på skolen, men selvtestkit kan udleveres til brug derhjemme.
  • at det er frivilligt, om man vil følge opfordringen til test, da der udelukkende er krav om coronapas og ikke test.
  • at selvtesten ikke er gyldig i coronapasset, så derfor skal personer, som ikke er vaccinerede eller tidligere smittede, i stedet benytte de landsdækkende testcentre.

Institutionerne vil snarest efter nytår få mere information fra Børne- og Undervisningsministeriet om distribution af selvtestkit.

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort justerede retningslinjer.

Desuden er der justeret og udarbejdet nye spørgsmål /svar, som findes her.

Foreningen har ved et sektorpartnerskabsmøde med Børne- og Undervisningsministeriet fået oplyst følgende:

Coronapas

Krav om coronapas forlænges indtil videre til den 22. januar 2022.

Mundbind
Der genindføres fra på mandag d. 20. december 2021 krav om, at elever og medarbejdere på ungdomsuddannelser skal bære mundbind på fællesarealer. Der vil ikke være krav om mundbind i selve undervisningen. Ansatte vil dog have ret til at bære visir/mundbind i undervisningen, hvis de ønsker det.

Undervisning i stamklasser

Det anbefales, at undervisningen holdes i stamklasserne, i det omfang det kan lade sig gøre.

Det anbefales ligeledes, at eleverne holder sig klassevist i pauserne.

Sociale arrangementer

Det anbefales, at alle sociale arrangementer aflyses.

Kraftig anbefaling om test

Det anbefales, at elever og medarbejdere lader sig teste to gange ugentligt, uanset om de er vaccinerede.

Orienteringsmøder

Det anbefales, at orienteringsmøder i januar bliver afholdt digitalt.

Ovenstående krav og anbefalinger gælder fra på mandag d. 20. december og vil indtil videre gælde til den 17. januar 2022.

Foreningen forventer, at Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør disse krav og anbefalinger på uvm.dk snarest. Dette sker evt. kun som en opdatering på deres spørgsmål/svar her

Følg med på foreningens hjemmeside, hvor der orienteres, hvis der kommer nyt. Foreningen ajourfører løbende COVID-19 | Seneste nyheder og orienteringer

”Nu er timen til ende, og fra skole vi går … ”

Efter et langt og rigt skoleliv på Helsinge Realskole har Alice valgt at gå på pension.

Helsinge Realskole indbyder derfor til afskedsreception d. 28. januar 2022 kl. 14.00 – 17.00.

Læs invitation her


Tilmelding til [email protected] senest d 14. januar 2022.

D. 1. januar 2022 vil gruppelivsaftale 26001 hos Forenede Gruppeliv ændre aftalenummer til 98704-1. Ændringen sker udelukkende af tekniske årsager. Ændringen har derfor ingen betydning for hverken pris eller vilkår for skolen og de ansatte, der er omfattet af aftalen.

Skolen skal sikre, at aftalenummeret ændres i lønsystemet pr. 1. januar 2022 og samtidig sikre, at indbetalingen er på 176,50 kr.

For eventuelle spørgsmål kontakt Nicolas No Richter via [email protected] eller Thomas Sørensen via [email protected]

Skriv direkte til Forenede Gruppeliv via [email protected]. Ved direkte kontakt til Forenede Gruppeliv skal aftalenummer 98704-1 samt skolens cvr.nr. oplyses.

Kontakt

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en nyhed, hvor anbefalingerne ifm. genåbningen af grundskolerne i januar fremgår.

Børne- og Undervisningsministeriet skriver bl.a.:

“Når eleverne vender tilbage i skole efter nytår, indføres der en række tiltag, som skal sikre en tryg hverdag. Blandt andet skrues der op for testindsatsen, ligesom det anbefales, at undervisningen ikke foregår på tværs af stamklasser. Test af alle børn og medarbejdere to gange om ugen. Opfordring til vaccination. Og undervisning i stamklasser. Det er nogle af de knapper, der kan skrues på for at sikre, at elever og ansatte trygt kan vende tilbage i skole, selvom der stadig er høj smitte i samfundet.”

Elementer i genåbningen af grundskolerne – alle fra og med den 5. januar 2022 – er:

Vaccination

Det er afgørende for at holde skolerne fysisk åbne, at flest muligt er vaccinerede. Derfor opfordrer myndighederne på det kraftigste alle forældre til at lade deres børn fra 5 år vaccinere. Find information om vaccination af 5-11-årige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Test

De nuværende anbefalinger om screeningstest og test ved smitte i skoler udvides i forbindelse med genåbningen:

  • Alle elever fra og med 1. klasse og medarbejdere opfordres til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt, dvs. også elever og ansatte, der er vaccinerede eller tidligere smittede.
  • Alle medarbejdere i dagtilbud m.v. – herunder også vaccinerede og tidligere smittede – omfattes fra den 5. januar 2022 også af opfordringen til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt.
  • Anbefalingen om test ved smitte i skolen udvides, så alle elever – både vaccinerede og ikke-vaccinerede – testes hurtigst muligt og på 4. og 6. dagen, hvis de har været i kontakt med en smittet. Elever kan fortsat være i skole, imens de testes, men ved positivt testsvar bør eleven straks gå i isolation.

Gratis selvtest for alle elever og medarbejdere

Den nuværende testkapacitet på skoler og i dagtilbud m.v. udvides:

  • Mulighed for gratis selvtest til alle elever og medarbejdere i grundskolen samt medarbejdere i dagtilbud m.v. til brug for de ugentlige screeningstests og 0. dagstest.

Organiseringen af undervisningen og andre aktiviteter

Folkeskoler og fri- og privatskoler – eksklusiv efterskoler og frie fagskoler – anbefales at iværksætte en række tiltag:

  • Opfordring til at undervisning foregår i stamklasser.
  • Opfordring til at aktiviteter i SFO og fritidstilbud organiseres, så børnene så vidt muligt er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.
  • Opfordring til så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.
  • Opfordring til at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser.
  • Sociale arrangementer med primært socialt formål, såsom klassefester, fødselsdage og fælles morgenmad, bør holdes inden for stamklassen.
  • Opfordring til at holde afstand blandt medarbejdere, forældre m.fl. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever og imellem elever og medarbejdere.
  • Anbefalinger om lokalt at overveje brug af værnemidler for ansatte og forældre, for eksempel ved at forældre/besøgende bør bære mundbind indendørs, at aflevering/afhentning sker udendørs, og at ansatte gives ret til at bære visir.

Derudover anbefales alle grundskoler fortsat at følge Sundhedsstyrelsens generelle smitteforebyggende anbefalinger om hyppig udluftning, god hygiejne og rengøring.

Det bemærkes, at der fortsat gælder særlige anbefalinger for dagtilbud i forbindelse med høj smitte. Ved høj lokal smitte i et sogn eller kommune anbefales det således, at kommunen iværksætter følgende tiltag:

  • Opfordring om skærpet fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19.
  • Opfordring om, at dagtilbud indendørs tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling.
  • Opfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.

Retningslinjer og spørgsmål og svar vil løbende blive opdaterede på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside.

Danmarks Private Skoler afholder ledelseskonference på Helnan Marselis Hotel i Aarhus d. 10.-11. marts 2022. 

”Luk de frie skoler! – Bliver verden så bedre af det?” er konferencens overskrift. De frie skolers eksistensberettigelse vil være det gennemgående tema.

Læs hele programmet her.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

www.privateskoler/kurser_og_arrangementer

Den 21. og 22. januar afholder Danmarks Private Skoler seminar for medlemsskolernes formænd og næstformænd. Seminaret afholdes på Hotel Storebælt i Nyborg fra fredag eftermiddag til lørdag middag.

Kære bestyrelsesformænd-  og næstformænd

Det er et stykke tid siden vi sidst er mødtes fysisk til vores “Seminar for bestyrelsesformænd- og næstformænd”. Vi har afholdt webinar, som fungerede fint, men savner at mødes fysisk til et døgnseminar hvor vi kan tale og netværke sammen om de udfordringer vi stå overfor i vores virke som bestyrelsesformænd- og næstformænd.

Vi inviterer derfor til seminar og håber I har tid og lyst til at deltage.

Vi glæder os og ser jer den 21. Januar i Nyborg. HUSK tilmeldingsfristen er den 7. januar 2021

På seminaret vil bl.a. temaer som samarbejdet med skolens ledelse, bestyrelsens interne samarbejde, mødeledelse og lønforhandlinger blive behandlet via oplæg og dialog med og blandt deltagerne.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig her

www.privateskoler/kurser_og_arrangementer

Elever fra 24 medlemsskoler er finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.  

Finalisterne til landsmesterskaberne i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse – er fundet. I år er der i de indledende runder dystet i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk, biologi og historie i de individuelle konkurrencer. Desuden er der dystet i en tværfaglig holdkonkurrence og en naturfaglig holdkonkurrence. Der er medlemsskoler repræsenteret i finalerne i alle fag og i begge holdkonkurrencer.

Medlemsskoler ser konkurrencens værdi

Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

Casebaserede opgaver

Opgaverne i DM i Fagene er casebaserede og er udarbejdet i tæt samarbejde med rigtige virksomheder. Konkurrencen har bl.a. til formål at styrke elevernes evne til at koble skolens fag med virkelighedens arbejdsmarked. Caseopgaverne fra tidligere års DM i Fagene ligger frit tilgængelige her. De kan bruges i den almindelige undervisning og egner sig både til individuelt arbejde og gruppearbejde i 8. og 9. klasse. Opgaverne kan også bruges til at få en fornemmelse af opgavernes omfang og opbygning, inden en elev deltager i DM i Fagene.

Følg live-dækning fra Landsmesterskaberne

DM i Fagene sender LIVE fra Landsmesterskaberne den 1. og 2. februar. Der sendes ligeledes live fra præmieoverrækkelsen den 4. februar. Følg livedækningen på www.dmifagene.dk

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Foreningen har bedt skolens øverste leder svare på spørgsmål til en spørgeskemaundersøgelse om skolens arbejde med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.

Der er desværre relativt mange, der ikke har besvaret spørgeskemaet endnu eller kun har besvaret det delvist.

Det har stor betydning for foreningen, at så mange medlemsskoler som muligt deltager, for at vi for alvor kan bruge undersøgelsen til at skabe viden om det arbejde, I laver på skolerne, og for at vi kan bruge resultaterne, når vi varetager skolernes interesser.

Link til undersøgelsen er genudsendt til skolens øverste leder mandag d. 13. december. Vi håber, at skolens leder vil tage sig tid til at besvare undersøgelsen eller videresende mailen med linket til en anden i skolens ledelse med indsigt til at besvare spørgsmålene. Linket offentliggøres ikke i denne artikel. Hvis skolens øverste leder ikke har modtaget en mail med link til undersøgelsen, bedes skolen skrive til [email protected]

Spørgeskemaundersøgelsen er anonym. Det tager estimeret 9 minutter at svare på spørgeskemaet.

Foreningen holder spørgeskemaundersøgelsen åben til og med den 4. januar 2022.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort de generelle retningslinjer gældende fra d. 15. december 2021 for henholdsvis grundskoler og efterskoler, frie fagskoler og kostafdelinger på fri- og privatskoler.

Find og læs dem her

Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. december 2021 under overskriften:
“Den første skole i landet har redegjort for skolens bæredygtige udvikling – flere er heldigvis på vej”

Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Det er vores opgave at vægte og udleve værdier og skabe anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi mener, at en skoles tiltag, som ansvarlig samfundsinstitution, både må være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund.

Bæredygtige tiltag

Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen. Vi kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Vi kan sørge for, at alle aktører i og omkring vores skoler tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle i forhold til de udfordringer og muligheder fremtiden byder. Vi kan også prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler[1] allerede.

Ikke nok at skabe ”en fortælling” om bæredygtighed

Det er blevet ekstremt vigtigt for virksomheder at kunne redegøre for deres aftryk på samfundet og miljøet. Det er ikke nok at skabe ”en fortælling” om samfundsansvar, herunder om bæredygtighed. Det skal følges op af data og dokumentation. Det gælder også for skoler. Corporate Social Responsibility (CSR) og Corporate Citizenship er begreber, der bruges i forretningsverdenen. I den frie og private skoleverden taler vi om ”levende værdier”.

Som den første skole i Danmark har Herlufsholm Skole og Kostskole offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har naturligvis unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne.

Det forventes, at skoler bidrager

Andre skoler er på vej med lignende tiltag og er opmærksomme på – med data, regnskaber og dokumentation – at skabe transparens omkring de samfundsansvarlige tiltag. En god idé, for det forventes, at skoler bidrager. Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles i befolkningens forventninger til skolen som organisation. En stor del af den danske befolkning[2]mener, at det er vigtigt, at skoler – offentlige som private – har særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne. 

Som frie og private skoler mener vi, at det først og fremmest er vores ansvar at skabe optimale rammer for at uddanne og danne eleverne. Vores opgave og ansvar, som frie og private skoler, rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som ”skolens indre liv”. Derfor har vi givet 7 samfundsløfter. Vi vil skabe konkrete aktiviteter og indsatser inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af disse temaer er ”Skolen og omverdenen”. Vi vil gerne gøre en positiv forskel for omverdenen, det store fællesskab vi er en del af. Det kan vi bl.a. gøre ved at have aktiviteter eller indsatser, der omhandler fokus på bæredygtig udvikling.


[1] Medlemsundersøgelse. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.

[2] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

Afskedsreception

Grundet de seneste anbefalinger fra regeringen aflyses receptionen d. 16. december 2021.

Efter mere end 23 års ansættelse, hvoraf de sidste 20 år som skoleleder, har Lars Willer valgt at stoppe på Søborg Privatskole & Skovbørnehave.

Receptionen vil blive afholdet, når det igen bliver muligt at mødes.
Det bliver udsendt en ny invitation, når datoen er fastlagt.

Folketingets Epidemiudvalg har i dag drøftet nye restriktioner på baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger, der er givet i lyset af et stigende Covid-19-smittetal.

Epidemiudvalget har bl.a. besluttet at hjemsende alle elever i grundskolerne (0. – 10. klasse) fra og med 15. december 2021 og til og med 4. januar 2022. Eleverne skal altså begynde i skole igen onsdag d. 5. januar 2022.

Undervisningen på ungdomsuddannelserne fortsætter med fysisk fremmøde.

Foreningen forventer, at Børne- og Undervisningsministeriet snarest offentliggør nærmere retningslinjer.

Læs mere om de nye restriktioner her: COVID-19 | Seneste nyheder og orienteringer

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt #FPnyt nr. 4 om webinarer, øveprøver II, aflysning af prøve pga. covid-19, prøveresultater, formidling af karakterer og spørgeskema om FPnyt.

Regeringen og  Socialistisk Folkeparti, Radikale, Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne offentliggjorde d. 7. december deres aftale om Finanslov for 2022. Der er ikke meget nyt for vores skoler ift. det fremsatte finanslovforslag, men blot nogle mindre opmærksomhedspunkter.

Grundskolerne

For finansåret 2022 sker der som udgangspunkt ikke ændringer i de frie grundskolers tilskud. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%. 

Taksterne til specialundervisning falder med 7% grundet et stadig stigende antal elever hos de frie grundskoler, der har behov for specialundervisning eller pædagogisk støtte.

En opdateret tilskudsberegner kan findes her

Gymnasier

For finansåret 2022 sker der, efter de meldinger vi har fået, heller ikke ændringer i gymnasiernes tilskud i forhold til de allerede udmeldte takster.

I de allerede udmeldte takster er indregnet en besparelse vedrørende Statens Indkøbsprogram (15. år i træk). Der er endvidere varslet en besparelse fra 2023 på beståelsestaxametret til finansiering af det nye elevfordelingsprogram.

En opdateret tilskudsberegner kan findes her

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har afholdt årsmøde d. 29. – 30. oktober 2021 på Nyborg Strand.

Referatet kan læses her:

Foreningen ønsker med nærværende orientering at informere om de gældende krav og anbefalinger, der vedrører whistleblowerordninger samt redegøre for selve brugen og rækkevidden af begrebet whistleblowerordning, herunder hvordan brugen af begrebet kan føre til misforståelser.

Begrebet whistleblowerordning fremkommer i mange sammenhænge, når der tales om forebyggelse af uønsket eller krænkende adfærd. Således er det også et begreb, der vinder indpas i lovgivningssammenhænge og i den politiske retorik.

Lov om beskyttelse af whistleblowere. Interne whistleblowerordninger (medarbejdersporet)

EU vedtog i 2019 et direktiv, der skal sikre en særlig beskyttelse af whistleblowere, og som stiller krav om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række arbejdspladser. Direktivet indebærer bl.a., at alle offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal etablere interne whistleblowerordninger. Folketinget har på den baggrund vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven giver bl.a. hjemmel til, at whistleblowerens identitet kan holdes fortrolig.

Selve loven træder i kraft den 17. december 2021.

Lovens kapitel 3, der omhandler interne whistleblowerordninger, har virkning for arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte fra den 17. december 2023.

Find loven her

Foreningen arbejder i øjeblikket på at skaffe det bedst mulige grundlag for at vejlede medlemsskoler med mere end 50 medarbejdere i forhold til den interne whistleblowerordning. Foreningen anbefaler, indtil et klart grundlag foreligger, at medlemsskolerne kontakter foreningens sekretariat, såfremt der for nuværende ønskes at tage skridt til konkrete tiltag på gymnasiet.


Anbefaling om ordninger for at forebygge uønsket adfærd på uddannelsesinstitutioner (elevsporet)

I juni 2021 modtog gymnasierne en henvendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af et regeringsinitiativ. Overskriften var: ”Whistleblowerordning om seksuel chikane på uddannelsesinstitutioner”. Heri kunne man læse, at Regeringen opfordrer ungdoms- og voksenuddannelser til at etablere whistleblowerordninger for eleverne.

Siden henvendelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet har foreningen arbejdet på at få en afklaring på betydningen af denne opfordring for gymnasieskolerne. Følgende står foreløbigt klart:

Selv om henvendelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet, og den underliggende regeringsopfordring, taler om ”whistleblowerordning” og ”muligheden for anonyme henvendelser”, så er der for nuværende ikke lovgivningsmæssig hjemmel til, at det enkelte gymnasium kan sikre ”anmelderen” fuld anonymitet.

Det er foreningens opfattelse, at muligheden for anonymitet ligger underforstået, når man bruger begrebet ”whistleblowerordning”. Foreningen vil derfor opfordre skolerne til at undgå at benytte begrebet ”whistleblowerordning” i sammenhæng med ordninger, som skolen evt. etablerer med henblik på, at elever kan henvende sig, hvis de har oplevet krænkende adfærd, herunder seksuelle krænkelser.

Dette forhindrer ikke skolerne i at etablere procedurer og processer for at forebygge og tage hånd om ”uønsket krænkende adfærd” som en del af arbejdet med at sikre dannelse, god trivsel og et godt undervisningsmiljø.

Arbejdet med at forebygge og tage hånd om ”uønsket krænkende adfærd” kan indbefatte skolens kultur, skolens processer og skolens strukturer. Skolen kan nå frem til, at det er til gavn for alle at have særlige procedurer for indberetning af uønsket krænkende adfærd, der indebærer en grad af fortrolighed, men det vil være uhensigtsmæssigt at love og signalere ”anonymitet”, da der som nævnt ikke er lovhjemmel hertil.

Foreningen arbejder på at skriftliggøre en række gode råd til skolerne i relation til ovenstående. Kontakt i øvrigt foreningens rådgivere for spørgsmål relateret til undervisningsmiljø.

Det er af flere grunde en god idé at adskille de to spor ”medarbejdersporet” og ”elevsporet” som beskrevet ovenfor:

  • Medarbejdersporet er lovfæstet. Det er noget, skoler med et vist antal ansatte skal følge. Der er hjemmel til anonymitet og anden beskyttelse af den, der anmelder (whistlebloweren).
  • Elevsporet er ”en opfordring”. Der er ikke noget i loven, der tilsiger, at skolen SKAL have en ordning for indberetning af uønsket krænkende adfærd. Til gengæld siger loven, at skolen SKAL sikre et godt og trygt undervisningsmiljø. Der er ikke hjemmel til at sikre anonymitet i en elevordning for indberetning af uønsket krænkende adfærd.

Kontakt

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne kan tilbyde selvtest til elever som supplement til den eksisterende testindsats på skolerne.

Testen vil kunne bruges i stedet for de screeningstest og 0.-dagstest, som eleverne kan få taget på skolen, men vil ikke kunne bruges i stedet for PCR-testen på 4.- og 6.-dagen, hvis eleven er blevet nær kontakt i skolen.

Muligheden for selvtest vil kunne bruges på folkeskoler og fri- og privatskoler.

I kan læse mere her i nyheden på Sundhedsministeriets hjemmeside.

I dag træder reglerne om fremvisning af coronapas på de statslige arbejdspladser i kraft. Det betyder, at arbejdsgivere på det statslige overenskomst- og aftaleområde skal pålægge medarbejderne at fremvise coronapas, når de møder fysisk ind på deres arbejdspladser.

Der er indført krav om forevisning af gyldigt coronapas for ansatte på blandt andet Børne- og Undervisningsministeriets område, der er omfattet af statslig overenskomst. Det gælder fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser mm. Der henvises her til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som fastsætter regler for denne målgruppe. 

Den stigende corona-smitte i samfundet betyder, at der nu bliver indført krav om, at medarbejderne på de statslige arbejdspladser skal kunne fremvise coronapas, når de møder fysisk ind på arbejdspladsen.

Coronapasset dokumenterer, at man er vaccineret, omfattet af immunitet som følge af tidligere smitte eller for nylig testet negativ. Har man ikke et gyldigt coronapas, og er man undtaget fra krav om test, skal man i stedet for coronapas kunne fremvise dokumentation for, at man er undtaget krav om test. Denne dokumentation skal være udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter.

På de enkelte arbejdspladser er det arbejdsgiverens opgave at informere medarbejderne om det nye krav om forevisning af coronapas og at informere samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentant m.v., efter de gældende regler. Det er også arbejdsgiverens opgave at implementere kravet om forevisning af coronapas under hensyntagen til forholdene på arbejdspladsen.

Reglerne om coronapas på de statslige arbejdspladser træder i kraft fredag den 26. november 2021, og gælder indtil corona ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Se cirkulære om forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. på det statslige overenskomst- og aftaleområde


Se Q&A om ansættelsesretlig rådgivning i forbindelse med corona-situationen

Læs mere om coronapas her: Coronapas – hvor og hvordan? (coronasmitte.dk)

Efter indstilling fra Epidemikommissionen indføres krav om coronapas for elever, kursister, deltagere, personale og besøgende på ungdoms- og voksenuddannelser. 

Fra mandag den 29. november 2021 skal der fremvises gyldigt coronapas på ungdoms- og voksenuddannelser samt forberedende uddannelser. Det gælder både elever, kursister, deltagere, personale og besøgende. Det har Folketingets epidemiudvalg besluttet efter indstilling fra Epidemikommissionen. 

Følgende vil være undtaget for krav om fremvisning af gyldigt coronapas:

  • Elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) samt personer, som er henvist til undervisning efter lov om specialundervisning for voksne.
  • Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en COVID-19-test.
  • Personer under 15 år.
  • Personer, der af skolen eller institutionen ikke vurderes at være omfattet af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om selvisolation af smittede, selvom personen har et positivt testresultat af en PCR-test, der er mindre end 14 dage gammelt.

Skolen eller uddannelsesinstitutionen skal mindst to gange ugentligt gennemføre stikprøvekontrol af, om de omfattede personer har et gyldigt coronapas. Såfremt de ikke kan fremvise et gyldigt coronapas, kan de ikke få adgang til skolens lokaliteter.

Skolen eller uddannelsesinstitutionen kan ikke tilbyde nødundervisning til elever, kursister eller deltagere, som ikke kan fremvise gyldigt coronapas.

Der er indført krav om forevisning af gyldigt coronapas for ansatte på blandt andet Børne- og Undervisningsministeriets område, der er omfattet af statslig overenskomst. Det gælder fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser mm. Der henvises her til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som fastsætter regler for denne målgruppe. Læs mere i denne nyhed https://privateskoler.dk/nyheder/krav-om-coronapas-paa-de-statslige-arbejdspladser/

Et flertal i den politiske følgegruppe for COVID-19 er blevet enige om, at der for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse gives mulighed for lokalt at aflyse prøver for elever, der pga. COVID-19 er forhindret i at aflægge prøven i vinterterminen 2021/22. I stedet vil eleverne få ophøjet standpunktskarakter til prøvekarakter. 

Der gives lokal mulighed for, at skoler og institutioner kan aflyse en elevs prøve i følgende tilfælde: 

Hvis skolen eller institutionen på grund af foranstaltninger mod COVID-19 ikke kan afholde prøven på det planlagte tidspunkt.

For en enkelt og kursist elev på grund af elevens sygdom. Det gælder, uanset om eleven er syg med COVID-19 eller anden sygdom. Det er altså uafhængigt af årsagen til sygdommen.

Hvis eleven eller kursisten på grund af COVID-19-relaterede forhold ikke bør møde frem til prøven. 

For mundtlige prøver skal institutionens leder vurdere, om det er muligt at udsætte prøven til et senere tidspunkt i vinterterminen, før en prøve aflyses. Kan den mundtlige prøven afholdes senere i prøveterminen, udsættes prøven hertil.

Eleven eller kursisten vil ved en aflyst prøve i stedet få ophøjet sin afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter.

Reglerne gælder for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke. 

Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug. 

Det er først og fremmest skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af eleverne. Flere skoler er dog også optaget af, hvordan de kan samtidig kan bidrage til fællesskabet i mere bred forstand. Dette gælder bl.a. Herlufsholm, der som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har offentliggjort en plan for skolens bæredygtige udvikling.

Skoler skal tage samfundsansvar i bred forstand

Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles også i befolkningens forventninger til skolen som organisation. 30 % af den danske befolkning[1] mener, at skoler – offentlige som private – bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.  

Vi må tage vores egen medicin

På Herlufsholm har de set indad. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Om dette siger rektor Mikkel Kjellberg:

”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.”

Vil gerne inspirere

Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne. Herlufsholm har igennem de sidste 10 år gennemført en række tiltag med fokus på affald, mad og energi, og har altså senest fået tilladelse til at etablere eget solcelleanlæg, som gør, at Herlufsholm bliver selvforsynende med el til lys og varme.

På Herlufsholm er man samtidig realistisk i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenser bæredygtighedsprojektet vil have for skolehverdagen. Rektor Mikkel Kjellberg udtrykker det således:

”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.”

Elevernes syn på fremtiden er et succeskriterie

På Herlufsholm er det et succeskriterie at få eleverne til at medtage bæredygtige overvejelser i deres fremtidige beslutninger. Dette skal bl.a. opnås ved at inddrage bæredygtighed i undervisningsforløb, ved at inddrage eleverne i gennemførelsen af skolens tiltag og ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.

Kodeks for samfundsansvar

I forbindelse med redegørelsen for skolens bæredygtige udvikling har Herlufsholm haft glæde af inspiration og sparring fra bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og 2030 Skoler. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, er meget begejstret for Herlufsholms ambitiøse projekt, der ligger i tråd med den samfundsansvarsagenda, ”de 7 samfundsløfter”, som man har vedtaget i foreningen:

”Fantastisk initiativ på Herlufsholm – både en bæredygtighedsrapport med ambitiøse målsætninger og første spadestik til et stort solcelleanlæg! Det er helt i tråd med de private skolers kodeks for samfundsansvar.”

Danmarks Private Skolers kodeks, ”de 7 samfundsløfter”, fordrer, at medlemsskolerne, inden for syv kernetemaer, skal have konkrete indsatser og aktiviteter, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, der bl.a. kan omhandle bæredygtig udvikling.

Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar

Læs mere om Herlufsholms bæredygtighedsrapport her


[1] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat 2021-2024” – i daglig tale ”OK-2021 for kontorpersonale” er nu tilgængelig som pdf. I den kan man læse om løn- og ansættelsesvilkår for kontorpersonale, der helt eller overvejende er beskæftiget med administrativt arbejde på de frie grundskoler og private gymnasier.

”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat 2021-2024” – i daglig tale ”OK-2021 for kontorpersonale” er nu tilgængelig som pdf.

Find overenskomsten her

Skolerne vil snarest modtage overenskomsten i fysisk kopi. Den sendes direkte til skolens kontor.

Skolerne og kontorpersonalet vil opleve, at der i overenskomsten er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst.

Vi opfordrer skolerne til at kigge overenskomsten igennem, da der er sket større og mindre ændringer. De større ændringer, og informationer om hvornår de træder i kraft, fremgår også af forhandlingsprotokollatet, som kan findes her (link).

Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat har den samme opfattelse; at samarbejde på alle niveauer er det bedste udgangspunkt. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Vi mener, at den aftale, der er indgået, og som nu foreligger fysisk og som pdf, også på skolerne bedst vil kunne udvikles i et samarbejde mellem de lokale parter.

Spørgsmål og kommentarer er – som altid – velkomne. Kontakt en af nedenstående rådgivere.

Kontakt

Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]

Orientering om regler for optagelse på gymnasiale uddannelser ved manglende aflæggelse af 8. klasseprøven i de praktiske/musiske (valg)fag.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet orienterer i brev til skolerne følgende om reglerne for optagelse på gymnasiale uddannelser for elever, som mangler at aflægge den obligatoriske prøve i 8. klasse i de praktiske/musiske valgfag:

”Baggrunden for styrelsens orientering er, at styrelsen har modtaget spørgsmål til, hvordan elever, der ikke har kunnet aflægge prøven, fx fordi eleven har gået på en prøvefri skole i 8. klasse, fordi eleven har været i udlandet i 8. klasse, eller fordi eleven ikke har gået i 8. klasse, er stillet i forbindelse med ansøgning om optagelse på en gymnasial uddannelse.

Problemstillingen omfatter ikke elever, som i skoleåret 2020/2021 fik ophøjet deres standpunktskarakterer til prøvekarakterer efter bestemmelserne i grundskole-nødprøvebekendtgørelsen. Der kan dog fortsat være elever, som gik i 8. klasse i 2020/2021, som ikke har en standpunktskarakter eller en prøvekarakterer i valgfaget af de årsager, som er nævnt ovenfor.

Styrelsen orienterer med dette brev ligeledes om beregningen af bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen gældende fra indeværende skoleår 2021/22.

Regler for gennemførelse af den praktiske/musiske valgfagsprøve

(Folkeskolen red.**) Skolen skal på 7. og 8. klassetrin tilbyde valgfaget håndværk og design og kan tilbyde valgfagene billedkunst, musik og madkundskab. Eleven skal vælge et af de udbudte valgfag.

Eleven skal ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægge prøve i det praktiske/musiske valgfag, som eleven har valgt. I skoleåret 2020/21 blev prøven i de praktiske/musiske valgfag aflyst, og eleverne har i stedet fået deres afsluttende standpunktskarakter ophøjet til prøve-karakter. 2

Retskrav på optagelse på gymnasial ungdomsuddannelse

For at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse skal en ansøger opfylde en række betingelser fastlagt i lov om de gymnasiale uddannelser. En af betingelserne for at blive optaget på en treårig gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse eller hf efter 9. klasse er blandt andet, at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen. Det er en forudsætning for at bestå folkeskolens afgangseksamen, at eleven opnår mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og den praktiske/musiske valgfagsprøve på 8. klassetrin.

Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå retskrav på optagelse, indkaldes til en optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale. Det gælder dog ikke for ansøgere til hf efter 9. klasse, der alene kan optages via reglen om retskrav.

Elever fra prøvefrie skoler og hjemmeunderviste elever

Elever, som ikke har mulighed for at aflægge prøve på en skole, enten fordi skolen er prøvefri, eller fordi eleven bliver hjemmeundervist, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister.

En elev, der ønsker at aflægge prøve som privatist, skal henvende sig til kommunalbestyrelsen, som skal imødekomme denne anmodning senest 1. oktober forud for prøvetermin december/januar og 1. februar forud for prøvetermin maj/juni.

Elever, der har sprunget 8. klasse over eller har opholdt sig i udlandet i 8. klasse

Det er ikke muligt at aflægge den praktiske/musiske valgfagsprøve i 9. klasse. Derfor vil elever, der har sprunget 8. klasse over eller har opholdt sig i udlandet i 8. klasse, ikke kunne bestå folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse. Det betyder, at disse elever ikke vil kunne opnå retskrav på optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse efter 9.- og 10. klasse. Disse elever skal til en optagelsesprøve.

Beregning af bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen

Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én karakter for skriftlig matematik samt en for hver af de øvrige obligatoriske prøver på 8. og 9. klassetrin. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.”

**Den frie grundskole skal stå mål med undervisningen, der gives i mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag.

Der er ikke krav om, at frie grundskoler skal udbyde valgfag.

Den frie grundskole beslutter selv hvilke eller hvilket af folkeskolens praktisk/musiske fag i udskolingen, den vil stå mål med (håndværk og design, madkundskab, billedkunst, musik).

Den frie grundskole fører til prøve i mindst ét praktisk/musisk fag, med mindre skolen har meddelt, at den er helt prøvefri.

De frie grundskoler, der afholder prøver, skal udbyde prøven på 8. klassetrin i et praktisk/musisk fag, ligesom folkeskolerne.

Aflæggelsen af prøven på 8. klassetrin er en forudsætning for, at eleven har aflagt folkeskolens afgangseksamen ved afslutning af 9. klasse.

Uanset om skolen er prøvefri eller ej, skal skolens undervisning fortsat ”stå mål med” undervisningen i et praktisk/musisk valgfag i udskolingen.

A. C. Bondes Fond yder støtte og tilskud via legatmidler til to formål: Trangslegat til pensionerede lærere og deres efterladte og uddannelseslegat til læreres udgifter ifb. med videreuddannelse.

Legatmidler uddeles til:

Pensionerede lærere og deres efterladte i en trangssituation

Læreres udgifter ifb. med videreuddannelse

A. C. Bondes Fond, stiftet 1939, er under opløsning. I den forbindelse uddeles fondens midler iht. fondens formål. Der ydes følgende legater:

Trangslegater ydes til pensionerede lærere eller efterladte ægtefæller efter sådanne, som befinder sig i en økonomisk trangssituation. For at komme i betragtning til legat må husstandsindkomsten ikke overstige 300.000 kr. årligt.

Uddannelseslegater ydes til læreres dokumenterede udgifter til efter- og videreuddannelse af pædagogisk karakter. Det kan f.eks. være udgifter til kursus, rejse og ophold.

Som udgangspunkt kan alle lærere i Danmark, samt enker og enkemænd, der måtte falde ind under én af de to ovennævnte kategorier, komme i betragtning til et legat. I henhold til fondens fundats har lærere ansat ved Nyborg Private Realskole fortrinsret. Dernæst kommer lærere og efterladte til lærere ved skoler tilhørende medlemskredsen ved Danmarks Private Skoler. Herudover kan lærere ved øvrige grundskoler i Danmark komme i betragtning.

Fonden opfordrer alle interesserede til at søge.

Ansøgningsskema findes på www.privateskoler.dk/bondesfond

Ansøgningsfrist er d. 28. februar 2022

Legater tildeles efter særskilt vurdering af bestyrelsen ved A. C. Bondes Fond.

A. C. Bondes Fond
c/o Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 33307930

[email protected]

Kontakt

Anette Holmgreen
Bogholder

3330 7933
[email protected]

Særlige arbejdsområder:

  • Faktura
  • Kursusstøtte

Send sikker mail til Anette. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Anette”

Børne- og Undervisningsministeriet ved STUK, Kontor for Prøver, Eksamen og Test har udsendt denne meddelelse vedr. opfølgning på udfordringer med hjælpeprogrammer og tjenester i prøvetermin maj/juni 2021:

“Ved prøverne i dansk FP9 og FP10 i sommerterminen i maj 2021 oplevede nogle skoler at have problemer med adgangen til hjælpeprogrammer og tjenester, herunder oplæsningsprogrammet AppWriter og flere online ordbøger.

Styrelsen er meget opmærksom på, at disse udfordringer ikke skal gentage sig. Vi har derfor været i dialog med de fleste udbydere af de hjælpeprogrammer og tjenester, der anvendes af eleverne i forbindelse med prøverne. De er alle meget opmærksomme på problematikken og har iværksat tiltag, der gør, at de ikke forventer lignende situationer fremover.

Inden længe afvikles der igen skriftlige prøver i december/januar terminen. Hvis skolen, mod forventning, skulle opleve udfordringer med hjælpeprogrammer eller tjenester ved disse prøver, skal skolen kontakte den pågældende udbyder for at få udbedret fejlen. I den tid, der går inden programmerne virker igen, kan eleven holde pause fra prøven, og prøvetiden kan forlænges med den tid, udfordringerne har stået på. Eleverne skal holdes under opsyn i hele pausen, og de må ikke kommunikere med andre. Hvis skolen har brug for hjælp til at håndtere situationen, herunder hvis der går lang tid med at udbedre fejlen, kan skolen kontakte supporten i STUK på 3392 6100 eller på [email protected] for vejledning.

Styrelsen er også meget opmærksom på, at de elever, der har oplevet udfordringer ved prøverne i maj, tilbydes en omprøve, hvis skolens leder vurderer, at udfordringerne har haft betydning for karakterfastsættelsen. Se den vejledning om mulighed for omprøve**, som blev sendt til alle skoler den 7. maj 2021. Hvis Skolens leder vurderer, at der er sådanne elever, der endnu ikke er tilbudt en omprøve, bedes skolen hurtigst muligt kontakte de pågældende elever. Hvis de takker ja til tilbuddet om omprøve, skal skolen hurtigst muligt kontakte styrelsen for tilmelding af disse elever til de skriftlige prøver i december/januar prøveterminen på [email protected].”




Foreningens debatindlæg er offentliggjort på Skolemonitor.dk d. 15. november under overskriften: Frie og private skoler er også afhængige af de kommunale tilbud

Debatindlæg:

Kommunalvalget nærmer sig. Snart afgøres det, hvem der skal sætte den politiske agenda i de 98 kommuner. Dette er naturligvis afgørende for meget, herunder skoleområdet. Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik.

Vi ved, at den politiske holdning til frie og private skoler har stor betydning for mulighederne for de børn og forældre i kommunen, der vælger et frit og værdibåret undervisningstilbud frem for et kommunalt. Nogle steder finder der en forskelsbehandling sted, selv om der er tale om borgere, der er med til at betale de kommunale tilbud via skatten, men tilvælger – og betaler ekstra – for et alternativt undervisningstilbud. Vi ved også, at den politiske holdning spiller ind på viljen til at skabe samarbejde mellem kommunen og de frie og private grundskoler.

Der er så mange gode eksempler på, hvad et frugtbart og positivt samarbejde kan føre til, uanset om initiativtagerne er de frie og private skoler eller kommunen – et samarbejde går jo begge veje. Det er vigtigt, at de frie og private skoler blander sig og tager aktivt del i de lokale forhold. Det er en del af skolernes samfundsansvar.

Et positivt eksempel er Marie Kruses Skole, en fri og privat skole i Farum, der har indgået et samarbejde med Furesø Kommune i form af en partnerskabsaftale. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen. Der vil i de kommende år være fokus på samarbejde omkring sprog- og læsestrategi, samarbejde om talentforløb, omkring ungdomsuddannelser og samarbejde om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole.

Et andet eksempel er samarbejdet mellem Sorø Privatskole, folkeskolerne og Sorø kommune. Privatskolen indgår bl.a. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer. Sorø Privatskole er også i gang med at etablere en science-klub for alle børn i kommunen.

Mange steder er den frie og private skole den samlende faktor i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. Solhverv Privatskole, der ligger i Vebbestrup ved Hobro. Skolen har bl.a. bygget et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge. Da kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en daginstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

Skolerne opfatter sig som en del af det lokale fællesskab, og det forpligter. I de pågældende kommuner opfatter man de frie og private skoler som en betydende faktor. I andre kommuner holder man de frie og private skoler ud i strakt arm. Det har ofte politiske og ideologiske årsager.

De frie og private skolers forældre og elever – og de elever og forældre, der gerne vil have mulighed for at vælge en fri og privat skole, er dybt afhængige af, hvilken holdning, der er i kommunen til den frie skoleverden og til forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge undervisningstilbud. En negativ politisk indstilling skinner igennem, bl.a. i en aktuel sag fra Ringsted kommune, hvor alle frie og private grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Et klart brud på kommunens forpligtelse, og som efterfølgende er trukket tilbage. Et andet aktuelt eksempel finder man i det østjyske, bl.a. i Skanderborg Kommune, hvor elever hver dag fragtes fra de små landsbyer til de større byer, hvor skolerne ligger. Elever, der går på kommunale distriktsskoler får betalt deres bustur, mens elever, der går på fri- eller privatskole selv skal betale for den.

På mange områder er de frie og private skolers forældre og elever dybt afhængige af de kommunale tilbud. Det er derfor dem, det går ud over, hvis ikke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedr. børn med særlige behov, samarbejde om forebyggelse af mistrivsel, overgange mellem institution og skole, overgange i forbindelse med skoleskift, transport og meget mere fungerer.

Det er kedeligt med forskelsbehandling; når ikke alle borgere i kommunen får samme muligheder. Det er netop vigtigt, at der er reel mulighed for at vælge mellem flere typer af skoletilbud med høj kvalitet i en kommune, uanset ens sociale udgangspunkt eller eventuelle særlige behov. Det er gavnligt for kommunen og dens borgere, når der etableres et positivt samarbejde mellem de frie og private skoler, de lokale folkeskoler og de kommunale instanser.

Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik. Det er værd at tænke over, når man træder ind i stemmeboksen.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Nogle af de fag, der løber over flere år, som skal afsluttes med prøve til sommer, har været påvirket af nødundervisning uden fysisk fremmøde, mener flere partier.

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt en pressemeddelelse (11.11.21):

“Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Frie Grønne og Alternativet, er enige om, at der skal gives lokal fleksibilitet til at udforme de mundtlige prøvespørgsmål til de kommende prøver til sommer. Det gælder både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser.

For de mundtlige prøver i grundskolens 8.- og 9. klasse betyder det konkret følgende: Der etableres lokal mulighed for at justere prøvegrundlaget, så der ikke formuleres prøvespørgsmål til de dele af faget, der alene er gennemgået som nødundervisning uden fysisk fremmøde. Denne mulighed etableres også for mundtlige gymnasiale prøver (dvs. mundtlige prøver på stx, 2-årig hf, hhx, htx, gsk, gif, sof, hf-enkeltfag, 2-årigt stx og eux).

Det skal understreges, at nødundervisningen har fungeret godt mange steder, og at der kan være forløb, der er gennemgået som nødundervisning, som det giver mening at eksaminere i.

For prøver i 10. klasse indføres der ingen ændringer, da prøvegrundlaget i 10. klasse i udgangspunktet baserer sig på den undervisning, som eleven modtager i 10. klasse.

Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke.”

Læs nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her

Ikke-kommunale institutioner får, i en forsøgsordning frem til 2026, mulighed for at få dækket udgifter til køb af forestillinger af børneteater og scenekunst for unge. Dette sker med ikrafttrædelsen af ”Bekendtgørelse om refusion af ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge” d. 27. oktober 2021.

Staten refunderer op til 50 pct. af udgiften ved ungdomsuddannelsers, private skolers og private daginstitutioners køb af hele professionelle forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst. Definitionerne på børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst kan læses i bekendtgørelsen.

Refusionsberettigede udgifter er udgifter ved køb af refusionsgodkendte hele forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, når disse købes af ungdomsuddannelser, private skoler eller private daginstitutioner. Der er en række udgifter, der ikke ydes refusion til. Læs mere om dette samt om refusionsprocent, frister, forhåndsbooking af køb af forestillinger, ansøgning om straksrefusion og om udbetaling og regulering af straksrefusion i bekendtgørelsen.

Der findes ikke pt. en vejledning til bekendtgørelsen. Foreningen har fået oplyst, at Slots- og Kulturstyrelsen er i gang med at udarbejde en sådan.

Læs hele bekendtgørelsen her:

”Bekendtgørelse om refusion af ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge”