Der er indgået en politisk aftale om Finansloven 2021. Her er de punkter i finansloven, der har særlig betydning for medlemsskolerne.

Grundskolerne

For finansåret 2021 sker der som udgangspunkt ikke ændringer i de frie grundskolers tilskud. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%.

Generelt falder grundskoletaksterne dog. Dette skyldes en lavere pl-regulering end tidligere, samt at der er afsnøret yderligere midler til puljen til specialundervisning for at imødekomme det nødvendige niveau.

Der er i forbindelse med finansloven foretaget en teknisk regulering af specialundervisningstilskuddet, da dette er blevet reguleret på baggrund af det kendte antal specialundervisningselever.

Tilskudsberegneren er blevet opdateret. Find den på hjemmesiden her

De gymnasiale uddannelser

Der afsættes midler til et ekstraordinært økonomisk løft af ungdomsuddannelserne i perioden 2021 – 2024 på 220 millioner kroner årligt. Det ekstraordinære tilskud er tænkt som en form for kompensation for de  nedskæringer ungdomsuddannelserne har været udsat for som følge af omprioriteringsbidraget igennem de seneste år. Løftet medfører en forøgelse af taksterne for ungdomsuddannelserne.

De private gymnasiernes andel udmøntes via undervisningstaksten.

Besparelsen på de private gymnasiers vikarkasses bevilling, der var en del af forslaget til finansloven, bliver ikke tilbageført.

Tilskudsberegneren er blevet opdateret. Find den på hjemmesiden her

De selvejende daginstitutioner ved frie grundskoler

Der er i finansloven fastsat puljemidler til indfasningen af minimumsnormeringer i årene 2021-2023. I finansloven for 2021 afsættes 200 mio. kr. Aftalepartierne er enige om, at der skal vedtages en lov i folketingsåret 2020/2021, der indfører lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Der stilles lovkrav om, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.

Midlerne til indfasning af minimumsnormeringer tilgår også de private og selvejende institutioner, dog skal der fortsat forhandles om, hvordan og under hvilke betingelser.

Overenskomstparterne BUPL og Aftaleenheden (skoleforeningerne) har aftalt en ny feriebestemmelse, der bliver implementeret i den nuværende overenskomst 2018-2021.

Feriebestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2021 og erstatter den nuværende § 4 i overenskomsten 2018-2021. Den vil gælde for skoler, der har tiltrådt overenskomsten.

Feriebestemmelsen gælder for kombinationsansatte

Feriebestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse for det pædagogiske personale, der også er ansat som leder, lærer eller børnehaveklasseleder ved samme skole. Det vil sige, at feriebestemmelsen henvender sig til kombinationsansatte, der også er ansat i henhold til enten lærernes eller ledernes overenskomst. 

Med feriebestemmelsen er det overenskomstparternes ønske, at det pædagogiske personale, der også er ansat som leder, lærer eller børnehaveklasseleder, opnår de samme ferievilkår i begge ansættelser. Det er også overenskomstparterne håb, at feriebestemmelsen vil lette skolernes ferieplanlægning fremadrettet.

Feriens placering

I den nye feriebestemmelse vil ferien være placeret med:

  • 5 dage i skolernes efterårsferie
  • De sidste 18 hverdage i juli
  • De 2 første hverdage i august

Ferieplaceringen er den samme, som fremgår af § 16 i ”Organisationsaftalen for Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2018-2021”.

Varslingsregler

Der er tale om en tilbagefaldsregel for feriens placering. Det betyder, at feriebestemmelsen vil være gældende, medmindre andet varsles fra skolen eller aftales med den ansatte. Følgende varslingsregler er gældende:

Stk. 1: 

Hvis ikke skolen inden udgangen af august måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt de 5 hverdage i den uge, hvor skolens elever holder efterårsferie.

Stk. 2: 

Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt med de sidste 18 hverdage i juli måned samt de 2 første hverdage i august måned.

Stk. 2. og stk. 3 kan bruges uafhængigt af hinanden.

Varslingsreglerne er de samme, som fremgår af § 16 i ”Organisationsaftalen for Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2018-2021”.

Idet skolen følger overenskomstens ferieplacering, vil der være kollektivt aftalt og varslet ferie på forskud.

Hvis ferieplanlægningen ikke er i tråd med skolens behov, kan skolen vælge at varsle feriens placering anderledes. Det har dog den betydning, at ferie på forskud kun kan foretages som en individuel aftale mellem skolen og den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde bør skolen være ekstra opmærksom på medarbejdernes optjente ferie og den ønskede placering af ferien fra skolen.

For yderligere rådgivning i forbindelse med den nye ferieplacering kontakt foreningens sekretariat:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]k

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter

Formidling af karakterer ved digitale selvrettende prøver

Fra den 6. januar 2021 kan karaktererne for de digitale selvrettende prøver tilgås på testogprøver.dk af medarbejdere med rettigheden Inst. ledelse. For prøverne FP9 Dansk, læsning og retskrivning, FP9 Matematik uden hjælpemidler, skal eleverne hurtigst muligt have besked om deres karakter. For de digitale selvrettende dele af sprogfagsprøverne og FP10 Dansk, del 1, skal karaktererne hurtigst muligt efter den 6. januar sendes til censor. Elevernes uni-login og karakterer kan trækkes ud i et regneark, der kan sendes til censor. Se brugervejledning til folkeskolens prøver på stil.dk/support under prøveresultater.

 

Øveprøver i januar 2021

Der er i uge 2 og 3 i januar 2021 mulighed for, at skolerne kan afvikle alle prøverne fra prøveterminen maj 2019 i testogprøver.dk – med undtagelse af prøverne i fysik/kemi, biologi og geografi, hvor eksempelprøverne vises. Eksempelprøverne ligger allerede frit tilgængelige på eksempelprøvesiden på testogprøver.dk, så hvis skolen forventer at anvende disse prøver ved øveprøverne, kan det være en overvejelse at vente med at vise eleverne eksempelprøverne. Husk at foretage booking til øveprøverne. Booking er åben helt frem til prøvernes begyndelse. Læs mere om øveprøver på Folkeskolens prøvers hjemmeside.

 

Nye regler for prøven i idræt for elever med langvarige funktions-nedsættelser og alvorlig sygdom

Den 3. december 2020 er der trådt nye regler i kraft, som sikrer en særdeles begrænset gruppe af elever, der har langvarige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom, mulighed for andet udtræk af prøvefag end idræt. Læs mere her reglerne på uvm.dk/fp.

Vejledning om særlige prøvevilkår og fritagelse er offentliggjort

Styrelsen har revideret vejledningen om prøve på særlige vilkår og fritagelse. Denne version af vejledningen er gennemskrevet med det formål at gøre den mere læsevenlig og at præcisere visse emner. Reglerne om særlige prøvevilkår og fritagelse er ikke ændret. Vejledning om prøve på særlig vilkår og fritagelse kan findes på styrelsens hjemmeside. Skoleåret 2020/2021.

 

Forsøgsprøver i fysik/kemi, biologi og geografi

I prøveterminen maj/juni 2020 skulle de nye skriftligeudtræksprøver i fysik/kemi, biologi og geografi have værettaget i brug for første gang. På grund af aflysningen afprøverne blev de ikke taget i brug. Derfor vil det iprøveterminen maj/juni 2021 være første gang, at de nyeprøver, der varer 60 minutter i stedet for de tidligere 30minutter, bruges i prøvesammenhæng.

Ved prøverne i prøveterminen maj/juni 2021 vil der bliveafholdt et forsøg med skriftlige udtræksprøver i fysik/kemi,biologi og geografi. En række skoler har i efteråret deltaget ipilotafprøvningen af forsøgsprøverne. I prøveterminenmaj/juni 2021 vil disse skoler kunne aflæggeforsøgsprøverne i stedet for de nye, almindelige prøver. Alleskoler, der ikke deltager i forsøget, skal aflægge de nye,almindelige prøver, der varer 60 minutter, og afvikles itestogprøver.dk på normal vis.

 

God jul og godt nytår!

God jul og godt nytår!Kontor for Prøver, Eksamen og Test ønskeralle en glædelig jul og et godt nytår!På gensyn i 2021.

FPnyt5 kalender

julekort børn1

Skoler kan være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Skoler kan samtidig arbejde med andre aktiviteter til gavn for omverdenen. På Kolding Realskole er de i gang med at sende over 2500 julekort. Udover at sprede glæde blandt modtagerne, samler skolen ind til Julemærkehjemmene.

Under overskriften “Sammen og hver for sig” har den frie og private Kolding Realskole taget fat i en gammel tradition: Julekort. Skolen vil med initiativet sprede glæde i en tid præget af Corona og restriktioner. Det er skolens viceskoleleder, Rikke Pal, der har sat gang i tiltaget:

»Traditionen med julekort er desværre ved at uddø, hvilket er synd. Et fysisk julekort kan bare noget andet end en hilsen på mail eller sms. Vi vil gerne brede det ud til eleverne og lærer dem at gøre sig umage med at vise, at de tænker på andre«.

Hele skolen støtter op

Kolding Realskole har selv udformet og fået trykt julekortene. De er i første omgang udleveret til skolens elever og medarbejdere. Skolen har sørget for, at alle kortene også har julemærker, da skolen ønsker at støtte Julemærkehjemmene. Julemærkehjem tager sig i korte forløb af børn med problemer som overvægt eller mobning.

Udover at skrive julekortene har eleverne også lært om julekort og julemærkernes betydning. Skolen har nemlig lavet undervisningsmateriale om traditionen.

   Forældre kan også købe de julekort, skolen har fremstillet. Alt overskuddet fra dette salg går også til Julemærkehjemmene. Kolding Realskole meddeler, at mange støtter op om initiativet:

»At dømme efter salget, kan mange glæde sig til en julehilsen i december«.

Vi gør en positiv forskel for omverdenen

Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter gør en forskel for omverdenen. De frie og private skoler har givet 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der, ligesom Kolding Realskoles, harmonerer med deres værdigrundlag.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Herluf_Hverdag

Den traditionsrige Herlufsholm Skole har altid haft en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og har samtidig besluttet at udvide sin fripladsordning.

At uddanne og danne børn og unge er skolers kerneopgave, også set i et samfundsansvarligt perspektiv, men skolers samfundsansvar kan også forstås bredere. Skoler kan aktivere samfundsansvar ved at have indsatser og aktiviteter målrettet det fællesskab, de er en del af. Skoler kan også aktivere samfundsansvar ved at justere på de indre linjer med henblik på at gøre en positiv forskel for enkelte individer eller fællesskaber i skolen. Herlufsholm Skole har valgt at gøre begge dele.

Fokus på social dannelse

Konkret har skolen besluttet at gøre det, der før var ”ekstra aktiviteter” i elevernes skolegang til obligatoriske aktiviteter. Det gælder bl.a. en aktivitet som frivilligt arbejde, da skolen ønsker at uddanne unge mennesker, der kan gøre en forskel i samfundet.

»Vi finder social dannelse afgørende. De unge skal være en del af et fællesskab, og de skal forstå, at de har indflydelse på, hvordan andre trives. Vi mener ikke, at den klassiske dannelse kan stå alene. Den skal spejles op ad den sociale dannelse. Personlige og faglige kompetencer går hånd i hånd«, siger rektor for Herlufsholm Skole, Mikkel Kjellberg, i et længere interview i Berlingske.

Udvidet fripladsordning

Skolen har samtidig valgt at udvide sin fripladsordning. Herlufsholm Skole er en af de frie og private skoler, som har afsat midler i deres budget til at kunne nedsætte skolepenge til mindre bemidlede familier. Nu har Herlufsholm skole også valgt at give en række unge mulighed for at få et fuldt betalt forløb på skolens gymnasium. Det dækker både skolepenge, kostskoleophold, studietur og skolebeklædning.  

   Generelt er det vigtigt, at forældre og elever, der deler værdifællesskab med de frie og private skoler, har en reel mulighed for at blive optaget, hvorfor mange af skolerne – ligesom Herlufsholm Skole – er optaget af mindske barrierer relateret til det, man kan kalde socioøkonomiske faktorer.

Engagement er kriteriet

For at gøre opmærksom på ordningen har Herlufsholm Skole henvendt sig til alle offentlige og frie grundskoler i Danmark. Elever, der gerne vil i betragtning til fripladsordningen, skal kunne fortælle om deres ”… engagement for deres kammerater, deres skoles hverdag og den verden, vi alle er en del af”, lyder det i henvendelsen til skolerne. Dette ligger i tråd med Herlufsholms øgede fokus på et bredere dannelsesbegreb og arbejdet med at gøre skolens indhold til mere end det, man normalt forbinder med skolens opgave. Her sættes ikke kun fokus på faglighed, viden og færdigheder i traditionel forstand, men også på kompetencer til at løse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter så som initiativ, vedholdenhed og social forståelse.

7 samfundsløfter

En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Herlufsholm Skole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.

Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

Faktaboks:

For de frie og private skoler er friheden og retten til at bygge på værdier afgørende. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolerne, har en reel mulighed for at blive optaget. Der skal ifølge loven være en egendækning på de frie og private skoler. Egenbetalingen kan være en barriere for nogle forældre og elever. Forældrene kan dog søge om økonomisk fripladstilskud. Der er afsat midler på Finansloven til formålet. Flere frie og private skoler tilbyder fripladstilskud af egne driftsmidler, da behovet for fripladsmidler er langt større end det, der er afsat på Finansloven.

Presserum LÆS FLERE HISTORIER FRA MEDLEMSSKOLERNE I FORENINGENS PRESSERUM

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Søren

Skal stigende kompleksitet og politiske interesser betyde, at skolen skal ledes af generalister og akademikere?

Nej. Det er ikke det, vores skoler har brug for. Der er brug for god og nærværende ledelse, der har dyb viden og indsigt i skolens processer og i de personer, der befolker den.

I november fortalte Mia Hvilshøj Dal, seniorkonsulent i Mercuri Urval, om rekrutteringsprocesser ved ansættelse af skoleledere i folkeskolen i Skolemonitors spalter. Udover mange gode pointer om selve ansættelsesprocessen i indlægget, studser jeg over et par indledende afsnit, som jeg mener kalder på en kritisk refleksion.

I indlægget lyder det, at den stigende kompleksitet i folkeskolen, de mange interessenter, politiske agendaer og forventningspres i langt højere grad nødvendiggør at rekruttere en såkaldt topleder fremfor en traditionel skoleleder.

Påstanden er, at der i højere grad er brug for ’generiske’ ledelsesfærdigheder. Det skal vist oversættes til færdigheder, som vi typisk forbinder med en ’Djøf’er’?

Og tilgiv mig, jeg er selv ’Djøf’er’ og naturligvis stærkt overbevist om egne fremragende færdigheder, der kan anvendes i mange sammenhænge og ledelseslag. Men jeg mener også at kende egne begrænsninger. Skoleledelse er en af dem.

Fokus skal være på egen skole

Jeg medgiver, at kompleksiteten i og omkring skoleledelse ikke er blevet mindre over tid. Politiske labyrinter, skiftende krav m.m. stiller forventninger til en skoles øverste leder.

Jeg kan dog blive nervøs for, at normen bliver, at øverste skoleleder skal være en såkaldt »topleder«, hvis det indebærer en akademisk uddannet generalist, hvor fokus er mere på politisk symbolfortolkning og ’italesættelse’ end grundlæggende ledelsesdyder, der er forankret i den skoleverden, vedkommende er sat til at lede.

Deraf kommer mit ønske om en kritisk refleksion.

Skoler er ikke ens. Ej heller skoleledere. Og selvfølgelig skal en skoleleder have evner og indblik i de politiske spil og forvaltningsmæssige procedurer.

Men hvis vi først overgiver os og accepterer, at skolelederens primære opgave er at servicere politikere, profilere skolen i medier og blandt eksterne interessenter – og i øvrigt forholde sig til input, krav, meninger og synsninger fra alle mulige aktører udenfor egen skole – ja så opgiver vi fuldstændig, hvad en skoleleders kerneopgave bør være, nemlig fokus på egen skole.

Fra min egen verden, som sekretariatschef i Danmarks Private Skoler, har vi masser af erfaring med, hvad god skoleledelse indebærer. Nøgleordene er nærvær (som i tilstedeværelse), opmærksomhed rettet mod egen skole og fokus på og dyb viden om skolens undervisning og praksis.

Dertil kommer omsorgsfuld understøttelse og pleje af ansatte, elever og forældre. Det er muligvis ikke generiske ledelseskompetencer, men det giver autentisk og troværdig ledelse, som ansatte og elever kan spejle sig i. En skoleleder med viden om skolens faktiske virksomhed og vilkår har stor legitimitet i egen organisation.

Disse kompetencer mener jeg faktisk også, en øverste leder skal kunne honorere.

Debatindlægget er bragt d. 9. december 2020 af Skolemonitor (skoleliv.dk)

Regeringen og støttepartierne er blevet enige om en aftale for minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. I aftalen følger der ti initiativer, som skal styrke og sikre en udmøntning af midlerne til minimumsnormeringer – midler som også skal tilgå de private og selvejende institutioner.

Der er i finansloven fastsat puljemidler til indfasningen i årene 2021-2023, og fra 2024 skal minimumsnormeringer være fuldt implementeret. Minimumsnormeringerne gælder for kommunale og selvejende daginstitutioner samt privatinstitutioner og puljeordninger. Privatinstitutioner er omfattet indirekte via kommunens tilsyn og godkendelseskriterier, idet kommunerne, som en forudsætning for tildeling af midler, skal kræve, at privatinstitutioner skal have samme normeringsniveau som daginstitutionerne under den kommunale forsyning.

Hvor mange voksne pr. barn?

Aftalepartierne er enige om, at der skal vedtages en lov i folketingsåret 2020/2021, der indfører lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Der stilles lovkrav om, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Det er stadig uvist, hvordan de private institutioner skal medgå i de beregninger.

Aftaleteksten findes på ministeriets hjemmeside, hvor de ti initiativer også gennemgås.

Aftalen i tal

Med finansloven for 2021 afsættes 200 mio. kr. i 2021, 200 mio. kr. 2022, 200 mio. kr. i 2023, 400 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. varigt fra 2025 og frem til hurtigere indfasning af minimumsnormeringer i 2024. De afsatte midler på finansloven for 2021 supplerer midlerne afsat på finansloven for 2020: 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1.600 mio. kr. i 2025 til minimumsnormeringer. De første 500 mio. kr. for 2020 blev udmøntet i foråret 2020.

Kontakt

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

På skolerne er det svært at holde den fælles traditionelle juleafslutning pga. restriktioner og anbefalinger i forbindelse med Corona-situationen.

DR vil gerne hjælpe til, så sidste dag før juleferien bliver hyggelig og rar. Derfor har DR lavet juleafslutningsprogrammet ”Morgensang sender skolerne på juleferie”.

Der bliver lagt op til en hyggelig stund med julestemning, musik, varme, leg, nærhed, og der vil blive set tilbage på de gode ting, der er lært og kommet ud af 2020.

Det bliver sendt på DR1, fredag d. 18. december kl. 09.05-09.40. Det kan streames, hvis skolen har sin juleafslutning på et andet tidspunkt.

Medvirkende:
Jannik Schow, vært
Kaya Brüel
Ole Kibsgaard
Rune Thorsteinsson
Per Vers
Alfreds Kann
DR Børnekoret
NOVO Quatet

Kostskoler for socialt udsatte børn udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, og de leverer gode resultater. Det er derfor dybt bekymrende, hvis én konkret sag får negativ betydning for alle kostskoler og deres elever, skriver Karsten Suhr, formand for privatskolerne.

De politiske bølger går højt på baggrund af sagen om kostskolen Havregården.

Senest ved et samråd med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Det er forståeligt nok, at der reageres, når sårbare børn og unge svigtes.

Sagen om Havregården handler primært om omfattende ledelsessvigt på skolen. Det skal der selvfølgelig drages en lære af, men det er værd at minde om, at der på de øvrige kostskoler med udsatte og anbragte børn og unge rundt omkring i landet, ydes en kæmpestor og frugtbar indsats i både det faglige og sociale arbejde.

Elevgruppen på kostskolerne har udviklet sig over de seneste år til også at rumme mere sårbare og udadreagerende børn og unge. De kommer til kostskolerne med voldsomme historier i bagagen. Eleverne kommer ofte fra udsatte hjem og har forliste skoleforløb bag sig.

Det kræver en stor pædagogisk indsats fra skolerne og stiller krav til personale og ledelse. Kostskolerne har kompetencer og underliggende værdier, der bevirker, at de gør en forskel for denne elevgruppe. Kostskolerne lægger bl.a. vægt på, at de netop er ’skoler’.

Det betyder, at det centrale for elevernes ophold er den daglige skolegang og målet om en afsluttende afgangseksamen. Kostskolerne er ikke private opholdssteder. Der er tale om selvejende skoler, hvor eleverne også bor og har et fritidsliv.

Kosteskolebørn klarer sig markant bedre senere i livet

VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – offentliggjorde i 2019 en undersøgelse. Heri dokumenteredes effekterne af elevernes ophold og skolegang på netop disse kostskoler. Resultaterne er positive:

Unge, der har gennemført et kostskoleophold, har en signifikant større chance for at være i gang med et efterfølgende uddannelsesforløb tre til fem år efter et afsluttet kostskoleophold, når der sammenlignes med tilsvarende udsatte børn og unge, der har været anbragt på institution eller opholdssted.

Ved at undersøge, hvor tidligere anbragte børn og unge er, når de når 25-årsalderen, dokumenterer VIVE, at der er markant større chance for, at kostskoleelever har gennemført en uddannelse (ungdoms, erhvervs- og videregående uddannelse) end øvrige sammenlignelige grupper.

På trods af den triste sag på Havregården er der faktisk tale om en skoleform, der i allerhøjeste grad løfter de sårbare elever videre til et liv, hvor de opnår uddannelse og selvforsørgelse. Skolerne har afgørende indflydelse på elevernes liv og videre færd. Det er ikke blot en gevinst for samfundet, men også for det enkelte menneske.

Tilsyn skal tale sammen

Man kan diskutere tilsynet i forbindelse med den konkrete Havregården-sag. Generelt må det konstateres, at der er et væsentligt beskrevet og reguleret offentligt tilsyn med kostskolerne. Det foregår fra flere myndigheder. En større koordinering mellem de forskellige tilsyn kan eventuelt være formålstjenligt.

Kostskolerne selv stiller meget gerne op til en dialog om, hvad de er for nogle skoler, hvilken praksis de har, og hvilke tiltag der gør, at de lykkes med at bryde et negativt mønster hos mange socialt udsatte børn og unge. Kostskolerne har også deres bud på, hvordan tilsynet kan forbedres, og hvordan uhensigtsmæssige snitflader og usikker ansvarsfordeling kan undgås.

At lytte til kostskolerne, inden der tages politiske beslutninger, der kan have utilsigtede konsekvenser, er både i skolernes, elevernes og samfundets interesse.

Debatindlæg bragt d. 30. november i Politiken Skolemonitor (skoleliv.dk)

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i 2018 et treårigt forsøgsprogram med teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen. Programmet skal kvalificere en politisk beslutning om, hvorvidt og hvordan teknologiforståelse skal indgå i folkeskolen. Forsøgsprogrammet afsluttes efter skoleåret 2020/21. Slutevalueringen forventes offentliggjort i efteråret 2021.  Læs mere om forsøget**

Frie skoler kan også deltage i praktikernetværket

Børne- og Undervisningsministeriet orienterer:

Mange skoler, der ikke deltager i forsøget, har vist interesse for at lære mere om at arbejde med teknologiforståelsesfagligheden. Til jeres orientering er CFU (Center for undervisningsmidler) ved alle seks professionshøjskoler gået sammen om en landsdækkende indsats for at støtte og løfte skoler, der ønsker at arbejde med teknologiforståelse. Projektet er en videreførelse og udvidelse af det praktikernetværk, som STIL startede i 2019, og støttes af Villum Fonden. Praktikernetværket er et netværk for kommuner, skoleledere, pædagogisk personale og professionshøjskoler, der skal skabe grobund for videndeling og netværk omkring teknologiforståelse.

Læs mere om praktikernetværket.

Praktikernetværket afholder sit første online-arrangement d. 2. december kl. 12.00-16.00, hvor der vil være oplæg og praksisrettede workshops.

Tilmelding til arrangementet sker via dette link.

**Mere om forsøgsprogram med teknologiforståelse

Formålet med forsøget er at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen med henblik på, at eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologi og forme den – frem for blot at bruge den.

Forsøgsprogrammet består af tre spor:

1. Udvikling af Fælles Mål i regi af en ekspertskrivegruppe. Sporet blev afsluttet ultimo 2018.

2. Forsøg på 46 skoler (påbegyndt i 2019). 22 forsøgsskoler afprøver teknologiforståelse som selvstændigt fag, og 24 forsøgsskoler afprøver teknologiforståelse integreret i eksisterende fag (dansk, matematik, natur/teknologi, fysik/kemi, billedkunst, håndværk og design samt samfundsfag). Teknologiforståelse afprøves på 1. til 9. klassetrin.

3. Kompetenceudvikling af undervisere på professionshøjskoler – koordineret sektorprojekt, hvor professionshøjskoler og universiteter samarbejder om udviklingen af lærerfaglighed og didaktik inden for teknologiforståelse. Sporet blev påbegyndt primo 2020.

I kan læse mere om forsøget og forsøgsfagligheden her: emu.dk og www.tekforsøget.dk

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier havde årsmøde d. 24. oktober 2020 på Nyborg Strand.

Referatet fra årsmødet 2020 kan læses her.

Klokke

Mariagerfjord

Den frie og private grundskole Mariagerfjord Idrætsskole samarbejder med lokale aktører for at skabe et stærkt lokalt foreningsliv, som er til gavn for hele lokalområdet.

Mariagerfjord Idrætsskole er beliggende i Sønder Onsild ved Hobro. Skolen ønsker at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i lokalsamfundet. Skolen tilbyder sin faciliteter til lokalområdet og klæder eleverne på til at tage aktiv del i fællesskaber og foreningsliv.

Uddannes til at skabe fællesskaber

Ligesom skolen finder det vigtigt, at den selv bidrager til fællesskabet, mener skolen også, at eleverne skal lære at kunne bidrage til foreningsliv og fællesskab. Skolen har derfor bl.a. gjort det til en obligatorisk del af undervisningen at modtage en ungleder-uddannelse. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem skolen og DGI. Undervisningen er en kombination af teori og praksis og sætter fokus på fællesskaber, events og trænerrollen.

»Det handler for os om at give eleverne kompetencerne til at kunne stille sig i front, kunne organisere sig og skabe fællesskaber. Det er færdigheder, som er brugbare i hverdagen, fritiden og fremtiden. Vi håber at motivere eleverne til at tage ansvar og bidrage til foreningsliv«, forklarer skolens leder Peter Otto Yde Thomsen.

Indgår samarbejde om ny hal

Skolen har en stor idrætshal, som den lokale idrætsforening benytter. Skolen ønsker at forny hallen, og har i den forbindelse inviteret flere lokale foreninger og øvrige brugere med ind i en styregruppe.

»Når vi går i gang med sådan et projekt, er det vigtigt, at vi får inviteret brugerne med ind i drøftelserne af, hvordan hallen skal udvikles og tage sig ud. Det er vigtigt, at det vi gør, også bliver til gavn for dem omkring os«.

Projektets styregruppe består af byens menighedsråd, idrætsforening, borgerforening og skolens nabo, Onsild Idrætsefterskole:

»Vi glæder os over projektet og især til at få et endnu tættere samarbejde med de lokale foreninger«, siger Peter Otto Yde Thomsen.

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) tilbyder udskolingselever at komme på Naturfagsweekend.

UNF Naturfagsweekend er en weekendcamp for udskolingselever (7. til 10. klasse), der har til formål at give deltagerne stærkere kendskab til STEM-fagene og samtidig give mulighed for at møde andre med interesse for naturfagene. På campen er der fem faglige forløb: Matematik, fysik, datalogi, kemi og biologi. Deltagerne vælger to af disse forløb.

Udover undervisning, laboratorieforsøg og regneøvelser vil der være sociale aktiviteter, der skal ryste deltagerne sammen.

UNF Naturfagsweekend er ikke målrettet elever med særlig talent eller faglige evner, men er for alle med interesse og lyst til at lære mere.

Læs mere om UNF Naturfagsweekend her.

Praktisk information

Det er gratis at deltage i naturfagsweekend, og elever fra hele landet er velkommen.

Campen afholdes i februar og i oktober 2021

Naturfagsweekenderne foregår NEXT Sukkertoppen Gymnasium i Valby, 2500 København. Deltagerne overnatter på gymnasiet.

Husk at booke elever til semesterprøver

Testogprøver.dk vil blive anvendt til afvikling af skriftlige semesterprøver i december 2020. Eleverne skal bookes til alle prøver, der afvikles via testogprøver.dk. Eleverne kan bookes frem til prøvens start.

 

Kontrollér censortildeling ved skriftlige semesterprøver

Skoler, der afholder semesterprøver i december 2019, har den 4. november 2019 modtaget en oversigt over de beskikkede censorer, der skal rette skolens skriftlige elevbesvarelser. Skolens leder skal kontrollere, at oversigten er i overensstemmelse med de prøver, der skal afholdes på skolen. Hvis der er semesterprøver, der alligevel ikke skal afholdes på skolen, skal du gøre skolens tilmelding uaktuel. Vejledningen i hvordan du ændrer skolens tilmelding, finder du på vores hjemmeside uvm.dk/fp under tilmelding med titlen ” Ændring af godkendte blanketter til folkeskolens prøver”.

 

Skolens leder, den prøveansvarlige og administrative medarbejdere

Tilmelding til prøverne i maj/juni 2021 Tilmelding til prøverne i maj/juni 2021 kan ske frem til den 1. december 2020. Den beskikkede censur lægges på baggrund af det tilmeldte antal elever. Det er derfor vigtigt, at skolen tilmelder det nøjagtige antal elever, der skal aflægge de enkelte prøver. Vær opmærksom på bestilling af opgavesæt til elever med særlige behov også har frist den 1. december 2020. Tilmelding og bestilling af opgavesæt sker på vores hjemmeside uvm.dk/fp under prøvetilrettelæggelse.

 

Vejledning og webinar om prøve på særlige vilkår og fritagelser

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 10. november sendt invitationer ud til samtlige prøveafholdende skoler om afholdelse af to webinarer om reglerne for særlige prøvevilkår og fritagelse. Webinarerne afholdes tirsdag den 17. november og onsdag den 18. november – begge dage kl. 14-15. Et af webinarerne bliver optaget og gjort tilgængeligt på emu respons/uvm.dk/fp.

Styrelsen er i færd med at revidere vejledningen om særlige prøvevilkår og fritagelse. Reglerne for særlige prøvevilkår og fritagelse er ikke ændret. Vejledningen er gennemskrevet for at gøre den klarere og mere letforståelig. Vi forventer at vejledningen offentliggøres ultimo november.

Bemærk, at webinaret afholdes inden den nye vejledning er offentliggjort. Vi afholder webinarerne så tidligt som muligt for at kunne hjælpe skolerne i god tid, inden der den 1. december skal træffes afgørelser om særlige prøvevilkår for elever, der skal til prøver i prøveterminen maj-juni 2021.

 

Ny version af folderen til elever: Når du skal til prøve

Ministeriet har lavet en ny version af folderen til elever: Når du skal til prøve , hvor elever kan læse om prøverne og om, hvilke hjælpemidler, de må anvende ved prøverne. I denne nye version er der tilføjet beskrivelser af de nye prøver i 8. klasse i de praktisk/musiske fag (håndværk og design, musik, billedkunst og madkundskab) sammen med mindre justeringer af teksten om prøverne i 9. og 10. klasse.

Folderen forventes offentliggjort på uvm.dk/fp i løbet af uge 47.

Ny bekendtgørelse om nødprøveregler for folkeskolens prøver i prøveterminen december-januar træder i kraft den 16. november 2020

Den 16. november træder regler i kraft vedrørende afholdelse af folkeskolens prøver i prøveterminen december-januar 2020/21 som følge af foranstaltninger mod covid-19.

Skolens leder får mulighed for at aflyse en prøve i prøveterminen december-januar 2020/21 som følge af foranstaltninger mod covid-19, som omfatter skolen, og som indebærer, at prøven ikke kan afholdes på det planlagte tidspunkt, i tilfælde af elevens sygdom, herunder med covid-19, eller i tilfælde, hvor eleven ikke kan møde frem på skolen af andre sundhedsmæssige grunde relateret til covid-19.

Desuden kan skolens leder aflyse praktisk-musiske prøver i 8. klasse på grund af fagligt efterslæb, som skyldes foranstaltninger mod covid-19. Skolens leder skal dog vurdere, om det kan lade sig gøre at placere en mundtlig prøve senere i vinterprøveterminen. Eleven vil ved aflysning af en prøve få ophøjet sin sidste standpunktskarakter til prøvekarakter i det pågældende fag.

Bekendtgørelsen har titlen: Bekendtgørelse om aflysning af prøver og and re midlertidige foranstaltninger ved afholdelse af folkeskolens prøver i prøveterminen december – januar 2020/21 som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid – 19.

Bekendtgørelsen vil kunne læses via retsinformation.dk fra mandag den 16. november.

Bemærk mulighed for at anmode om godkendelse til at udskyde en mundtlig prøve til en dato efter den 18. januar og inden den 26. maj 2021.

Skolens leder kan i særlige tilfælde få godkendelse til at fravige prøveterminerne fx på grund af nødundervisning. En mundtlig prøve vil kunne afholdes på et tidspunkt mellem prøveterminen i december/januar og prøveterminen i maj/juni (det vil sige i perioden fra den 18. januar 2021 til og med den 26. maj 2021).

Skolens leder kan anmode om godkendelse af en sådan fravigelse ved at sende en e-mail til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ([email protected]) med oplysninger om prøven, prøvedatoen, antal elever, skolens navn og institutionsnr., årsagen til ønsket om fravigelsen og den ønskede nye prøvedato for prøven.

Skriftlige prøver kan kun afholdes på de datoer, som fremgår af uvm.dk/fp.

 

Nye åbningstider i call-center

Fra uge 46 er der mulighed for at stille spørgsmål om folkeskolens prøver til STUK’s call-center hver dag mellem 9 og 14 (hvor telefonen tidligere først åbnede kl. 10 om tirsdagen). Der er fortsat udvidede åbningstider i prøveterminerne og lukket i skolernes ferier. Det er også muligt at kontakte STUK vedrørende folkeskolens prøver på [email protected]

fpnyt4 kalender

Indhold

1. Opdateret og nyt materiale på EMU

2. Nye og reviderede læreplaner er udstedt

3. FIP-kurser skoleåret 20/21

4. FIP-kurser for eux og nyt virtuelt koncept

5. FIP (stx/hf) i historie afprøver alternativ kursusmodel

6. Ny folder til ledere på ungdomsuddannelser: Bedre skolegang med specialpædagogisk støtte (SPS)

7. Temadage og SIP-konferencer

8. Det risikobaserede kvalitetstilsyn med gymnasiale uddannelser udvides

9. Optagelse.dk er åbnet for indberetning af studieretnings- og fagpakkeudbud

10. Fortællinger fra gymnasiet: Erfaringer med nye gymnasiale fag

1. Opdateret og nyt materiale på EMU

COVID-19 har desværre vist sig fortsat at fylde meget ude på skolerne. Lige nu er flere skoler udfordret af, at der både skal undervises elever, der er til stede i klasserne, mens andre må være hjemme. Der er i den forbindelse lagt en kort artikel på EMU med råd til, hvordan man som skole kan organisere denne situation og hvilke overvejelser man kan gøre sig som lærer. Artiklen kan læses på EMU’s hjemmeside på dette link (emu.dk).

Samtidig er materialet om virtuel undervisning i de enkelte fag opdateret. Materialet findes på EMU’s hjemmeside på dette link under ”Virtuel undervisning i fagene” (emu.dk).

2. Nye og reviderede læreplaner er udstedt

Der er udstedt reviderede læreplaner i almen sprogforståelse (stx og hhx) og samfundsfag C (stx) for yderligere at understøtte elevernes studieretningsvalg. Derudover er der udarbejdet særskilte hf-læreplaner i samfundsfag B (hf) og biologi B (hf). Der foreligger nu i forlængelse af forsøget med spansk i grundskolen læreplaner i spansk fortsættersprog B og A (stx og hhx). Samtidig er læreplanerne i dansk som andetsprog A, B og C (hf-e) blevet udstedt, efter at forsøgsfaget er blevet permanentgjort.

De reviderede læreplaner i almen sprogforståelse (stx og hhx) og samfundsfag C (stx) udstedes med obligatorisk anvendelse fra 1. august 2021. De resterende læreplaner er obligatoriske fra 1. august 2020.
Du kan finde de nye og reviderede læreplaner på ministeriets hjemmeside her (uvm.dk).

3. FIP-kurser skoleåret 2020/2021

Der afholdes igen i år FIP-kurser arrangeret af fagkonsulenterne for de enkelte fag. Det overordnede tema for kurserne er i år elevernes skriftlige og mundtlige kompetencer. Det konkrete fokus kan variere i de enkelte fag på baggrund af en vurdering af, hvor den faglige udvikling er relevant.

En del FIP-kurser blev i skoleåret 2019/20 aflyst på grund af COVID-19. Desværre må vi erfare, at COVID-19 også i indeværende skoleår kommer til at få betydning for FIP-kurserne. Vi forventer at gennemføre alle kurser, men langt de fleste vil blive afholdt virtuelt. Tilmelding til kurserne foregår på GL-E’s hjemmeside (gl.org).

4. FIP-kurser for eux og nyt virtuelt koncept

FIP-eux vil igen blive afholdt af fagkonsulenter på det gymnasiale område. Kurserne vil fortsat centrere sig om de udfordringer, som reformimplementeringen har afstedkommet for eux-forløb. Derudover vil der være fokus på, hvordan samspillet mellem teori og praksis kan styrkes samt på skriftlighed og mundtlighed i fagene, og hvordan dette kan indpasses i en travl undervisningssituation.

Som noget nyt i år afvikles FIP-eux-kurserne som virtuelle begivenheder (’FIP-webinar’). Tilmelding til kurserne foregår på GL-E’s hjemmeside (gl.org).

5. FIP (stx/hf) i historie afprøver alternativ kursusmodel

FIP i historie (stx/hf) er i skoleåret 2020/21 tilrettelagt anderledes end i de foregående år og er centreret om en række konkrete udviklingsprojekter i faget. Samtidig er kurset opdelt i to: Et opstarts- og et opsamlingsmøde. Opstartsmøderne blev afholdt i september, mens opsamlingsmøderne er placeret i april, og i begge tilfælde er mødet placeret fra kl. 14 til 17.

Der er udbudt tre forskellige temaer under dette års udviklingsprojekter, som man forud for kurset vælger imellem. De fokuserer på hhv. funktionel kildekritik i praksis, skriftlighed i faget og historisk empati, dvs. det at forstå fortiden på fortidens præmisser med indlevelse i, hvordan mennesker i samtiden forstod og oplevede den. Hvert tematisk udviklingsprojekt har en tovholder tilknyttet, der på kursets første dag gav inspiration til, hvordan man kan arbejde med forskellige problemstillinger inden for det enkelte tema. Herudover var der på opstartsmøderne tid til, at deltagerne selv kunne udvikle undervisningssekvenser eller -forløb med inspiration fra det fagdidaktiske input. På kurset var der også mulighed for at etablere netværksgrupper, hvor man kan sparre omkring de praktiske erfaringer med de udviklede undervisningssekvenser eller -forløb.

På baggrund af opstartsmødet er det hensigten, at man lokalt på den enkelte institution, enten som faggruppe eller enkelt lærer, arbejder med temaet og afprøver de planlagte tiltag m.m. Undervejs er der indlagt et statusmøde, hvor deltagerne kan sparre med hinanden og tovholderne. Som afslutning på udviklingsprojektet mødes vi igen i april (om muligt fysisk), hvor der samles op på erfaringerne fra deltagerne. Opsamlingen på udviklingsprojektet videreformidles efterfølgende af netværkets tovholder på emu.dk til resten af landets historielærere.

En del lærere har ikke været opmærksomme på ændringerne, der kan være druknet i de mange informationer om håndtering af COVID-19 m.m. Modellen kan fremadrettet blive benyttet som ramme for FIP i enkelte andre fag. Vær derfor opmærksom på annonceringen af FIP-kurserne for næste skoleår.

I fald man har historielærere, som ikke nåede at tilmelde sig før kurserne i september, men som ønsker at deltage i udviklingsprojektet, er de velkomne til at kontakte fagkonsulent Christian Vollmond på [email protected] stukuvm.dk omkring alternative løsninger.

6. Ny folder til ledere på ungdomsuddannelser: Bedre skolegang med specialpædagogisk støtte (SPS)

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en folder til ledere på ungdomsuddannelser: Bedre skolegang med specialpædagogisk støtte (SPS).

Folderen giver inspiration til, hvordan I som ledere på ungdomsuddannelser kan skabe bedre rammer for den specialpædagogiske støtte (SPS), sådan at elever gives det bedst mulige udbytte af støtten og af deres uddannelse.

Folderen giver et overblik over, hvem der modtager SPS, og hvad det betyder for eleverne at modtage SPS. Endelig rummer folderen refleksionsspørgsmål, som kan bruges til at drøfte og kvalificere rammerne for SPS på jeres skole.

Læs folderen Bedre skolegang med specialpædagogisk støtte(SPS) (pdf).

7. Temadage og SIP-konferencer

Skoleudvikling i Praksis – SIP Årets SIP-konference har temaet ”Ledelse af pædagogisk udviklingsarbejde på gymnasierne”. På grund af restriktioner er konferencerne omdannet til virtuelle arrangementer, som afholdes mandag d. 30. november og torsdag d. 10. december. Det er stadig muligt at tilmelde sig konferencerne (stukuvm.dk).
Da konferencerne nu gennemføres virtuelt, er det muligt at deltage med op til fem personer fra hver skole, og man kan derfor eftertilmelde sig fra skoler, der allerede er tilmeldt arrangementerne.

Allerede tilmeldte deltagere vil snarest få information om den nye gennemførelse af konferencerne samt om regulering af deltagergebyret.

Eventuelle spørgsmål til konferencerne kan rettes til Susanne Blegvad Danielsen på mail: [email protected] stukuvm.dk.

Temadage

Læringskonsulenterne afholder i vinteren 2020/ foråret 2021 en række temadage med udgangspunkt i data-informeret ledelse.

Formålet med temadagene er at opkvalificere ledere og kvalitetsmedarbejdere i at bruge data systematisk som indgang til at planlægge, gennemføre og evaluere skoleindsatser, hvor det er relevant. Ved arrangementerne præsenteres forsknings- og praksisviden, som kan bidrage til at udvikle kvaliteten på skolen.

Der afholdes temadage om:

• ”Løfteevne, karakterer og datainformeret ledelse” (10. og 19. november)

• ”Frafald”

• ”Overgang til videregående uddannelse”

Der afholdes endvidere temadag om ”Globale kompetencer” i begyndelsen af det nye år.

Arrangementerne gennemføres enten fysisk eller virtuelt ud fra, hvad der kan lade sig gøre med hensyntagen til restriktioner i forbindelse med COVID-19.

8. Det risikobaserede kvalitetstilsyn med gymnasiale uddannelser udvides

Som følge af den politiske aftale om parallelsamfund indføres der nye databaserede screeningsindikatorer i kvalitetstilsynet med gymnasiale uddannelser såvel som folkeskoler og erhvervsuddannelser (jf. Aftale af 9. maj 2018 mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund).

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvider nu kvalitetstilsynet med folkeskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Formålet er, at tilsynet også kan opfange risiko for parallelsamfundsproblematikker. De nye indikatorer for parallelsamfundsproblematikker supplerer kvalitetstilsynets hidtidige faglige indikatorer. Skoler, der allerede er i kvalitetstilsyn, og som udtages på de nye indikatorer for parallelsamfundsproblematikker, vil således fremadrettet være i tilsyn med både faglig kvalitet og parallelsamfund.

Skoler/institutioner/afdelinger, der udtages til tilsyn, vil få tilbud om rådgivningsforløb med styrelsens læringskonsulenter med fokus på både faglige, trivselsmæssige og parallelsamfundsrelaterede problematikker ud fra en konkret vurdering af skolens behov.

Som følge af den politiske aftale tilføres tilsynet med folkeskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser ligeledes en række nye statslige sanktionsredskaber. Sanktionerne er til anvendelse over for skoler/institutioner/afdelinger, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater. Sanktionerne trådte i kraft 1. august 2019. Du kan læse mere om udvidelsen af tilsynet samt de nye sanktionsredskaber i på ministeriets hjemmeside på STUK’s hjemmeside (stukuvm.dk).

9. Optagelse.dk er åbnet for indberetning af studieretnings- og fagpakkeudbud

Optagelse.dk er åbnet for indberetning af studieretnings- og fagpakkeudbud. Alle gymnasiale uddannelser skal således indberette deres studieretnings- og fagpakkeudbud på Optagelse.dk frem til den 20. november 2020. For øvrig information henvises der til styrelsens brev af 5. oktober, Information om indberetning af studieretnings- og fagpakkeudbud til Optagelse.dk. m.v.

10. Fortællinger fra gymnasiet: Erfaringer med nye gymnasiale fag

BVUM har været i dialog med undervisere og elever fra de gymnasiale uddannelser for at høre mere om deres oplevelser med og tanker om nogle af de nye gymnasiale fag, som blev oprettet som følge af gymnasiereformen i 2017.

Sct. Ibs Skole er vinder af SEVERIN-PRISEN, der er en pris for god onlinekommunikation og digitalt indhold. Skolen vinder prisen for en musikvideo om hjemmeskole i forbindelse med forårets nedlukning af Danmark på grund af COVID-19.

Juryen bag SEVERIN-PRISEN valgte i oktober tre nominerede blandt de indstillede frie og private skoler og sendte dem til åben afstemning, herunder Sct. Ibs Skole. Næsten 900 skoleinteresserede har afgivet deres stemme, og Sct. Ibs Skole har vundet med knap halvdelen af de afgivne stemmer. 

På den vindende video ser man elever på mellemtrinnet danse ”sammen hver for sig” til en sangtekst, som de har skrevet. Videoen er ifølge juryen et godt eksempel på internettets positive muligheder i en tid, hvor fysisk samvær er og har været vanskeligt.

Skoleleder Dan Ingemann Jensen er begejstret for dagens nyhed:

“Prisen er et flot skulderklap til både vores engagerede lærere og elever. Det er dejligt at vores brug af sociale medier kan bidrage til de gode eksempler. Det får os helt sikkert også til at tænke endnu mere over kvalitet i vores online arbejde i fremtiden.”

2020-juryen består af formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, professor i medievidenskab Kirsten Drotner og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard.

Prisoverrækkelse

Pga. COVID-19 er årets pris-event flyttet til studiefaciliteter på Lunderskov Efterskole samtidig med, at eventet bliver live-streamet på Sct. Ibs Skoles Facebook-side. Efter prisoverrækkelsen er der paneldebat med professor i medievidenskab Kirsten Drotner, formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen og en elev fra Sct. Ibs Skole.

Skolers digitale dannelse og rolle som medieproducent er i fokus. Alle kan indsende spørgsmål på forhånd og deltage i debatten via chatten.

Det foregår onsdag d. 18. november kl. 20-21.

musikvideo

Sct. Ibs Skole har vundet dette års SEVERIN-PRISEN. Sct. Ibs Skole blev indstillet for en musikvideo fra nedlukningen i foråret. Sangen handler om det at gå i hjemmeskole. I musikvideoen danser børn derhjemme. Se videoen her.

Videoen blev indstillet af en mor, der har børn, som er med i videoen. Hun var glad for den kreativitet, der var i en tid, hvor afstanden var stor:

“Når jeg ser på Sct. Ibs skole, ser jeg er skole, hvor alle kender hinanden, og alle er sammen, lige præcis derfor, synes jeg, det er skønt at skoleinspektøren og hans hustru er med og danser i videoen.”

I dag fortæller formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, i et indlæg i Politikens Skolemonitor, hvorfor medlemsskolerne har vedtaget syv samfundsløfter:

»Vi vil gerne vise, hvad vi gør, og hvad vi kan som enkeltskoler og som fællesskab. Som frie og private skoler er vi en del af civilsamfundet. Vi vægter og udlever værdier og skaber anderledes løsninger på nogle af de forhold, som samfundet har brug for. Vi vil også gerne være med til at inspirere resten af skolen i Danmark og vise, hvordan skolers varetagelse af samfundsansvar kan se ud«.

 

Du kan læse debatindlægget her.

B5I1473

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

På Danmarks Private Skolers årsmøde d. 24. oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et kodeks for samfundsansvar: De 7 samfundsløfter. Med kodekset forpligter skolerne sig på at have eller iværksætte indsatser inden for syv kernetemaer, der gavner samfundet. Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder. Kodekset er desuden et udtryk for skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar.

”Vi bliver af og til opfattet som en skoleform, der melder sig ud af fællesskabet. Det er derfor vigtigt for os, at det, vi faktisk står for, og de konkrete, samfundsansvarlige handlinger vi foretager os, ses og anerkendes af andre”, siger Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Samfundsløfterne forpligter

168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser er medlem af foreningen Danmarks Private Skoler. Skolerne er forskellige skoler med forskellige værdigrundlag. Samfundsansvar er en fællesværdi. Kodekset – de 7 samfundsløfter – er eller bliver omsat til indsatser eller aktiviteter, der harmonerer med værdigrundlaget på den enkelte skole. Karsten Suhr, forklarer, at samfundsløfterne er en ramme, skolerne forpligter sig til at udfylde:

”På en eller anden måde bliver begrebet samfundsansvar altid bragt på banen i debatten om de frie og private skoler – på godt og ondt. Vi vil gerne vise, hvad vi gør, og hvad vi kan som enkeltskoler og som fællesskab.”

Samfundsansvar ses i et bredt perspektiv

De 7 samfundsløfter lægger op til, at skolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed – lokalt og globalt. For det er vigtigt at se skolernes samfundsansvar i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund. Ifølge foreningens formand er det nødvendigt at insistere på, at mange samfundsmæssige udfordringer skal have en fremtrædende plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvaret:

”Vi mener først og fremmest, at det er vores ansvar at skabe optimale rammer for uddannelse og dannelse af eleverne. Vores opgave og ansvar rækker dog ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.”

Et handlingsorienteret kodeks

Samfundsløftene skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Skolerne skal hver især afgøre, hvordan kodekset og de 7 kernetemaer omsættes til eksplicit fokus, konkrete strategier, adfærd, aktiviteter, initiativer og handling. Karsten Suhr understreger:

”Samfundsløfterne betyder, at man gør noget som skole – at man handler. Kodekset er et løfte, skolerne giver i forhold til dem selv som enkeltinstitution og samtidig et løfte til det fællesskab, de er en del af som skoleform. Skolerne kan helt indlysende ikke lade være med at sætte fokus på samfundsansvar, fordi de som værdibaserede skoler tager deres skrevne værdisæt alvorligt.”

Foreningen ser frem til at kunne fortælle om og vise de mange gode eksempler på, hvordan medlemsskolerne konkret arbejder med kodekset og de 7 samfundsløfter i løbet af de næste år.

De 7 samfundsløfter

Skolen og omverdenen

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.

Skolens rummelighed og resultater

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Skolen til fremtiden

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.

Skolens mangfoldighed

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.

Skolen som forebyggende instans

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.

Skolens fokus på rettigheder og konventioner

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle.

Elevens videre vej i uddannelsessystemet

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.

Foreningen Danmarks Private Skoler har sin historiske rod i en forening stiftet i 1891. Danmarks Private Skoler er organisation for 168 frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser over hele Danmark. Her har 70.000 elever deres daglige skolegang.

Læs mere om det fælles kodeks for samfundsansvar – de 7 samfundsløfter her

Kontakt:

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
På grund af den stigende smittespredning med Covid-19, er der indført en række nye tiltag. Dette gør sig også gældende på børne- og undervisningsområdet:
 

Mundbind på ungdomsuddannelser

Elever og kursister på ungdoms- og voksenuddannelser skal bære mundbind, når de bevæger sig rundt på uddannelsesinstitutionen. Elever og kursister skal ikke bære mundbind, når de deltager i undervisning.

Undervisere på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser, der underviser i mere end to klasser/hold i løbet af en dag, skal bære mundbind eller visirer.

 

Mulighed for at anvende visir i dagtilbud og grundskoler

Lærere og pædagoger har ret til at anvende visir i dagtilbud og grundskolen, hvis de pågældende ønsker det.

Ovennævnte tiltag på børne- og undervisningsområdet træder i kraft den 29. oktober og gælder til den 2. januar 2021. 

 

Aflysning af sociale arrangementer

Sundhedsmyndighederne anbefaler fortsat, at bl.a. dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud (SFO og klub mv.) og ungdomsuddannelser aflyser sociale arrangementer. Anbefalingen om dette er ligeledes gældende til den 2. januar 2021.

Anbefalingen gælder sociale arrangementer, som både afholdes på og uden for dagtilbuddets/skolens/institutionens matrikel.

Anbefalingen indebærer også aflysning af kolonier, lejrskoler eller studieture over flere dage, som er planlagt som led i dagtilbud eller undervisningen.

Dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner vil fortsat kunne afholde aktiviteter med et fagligt, styringsmæssigt eller administrativt formål.

Alle aktiviteter skal fortsat ske under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger – herunder selvisolation, hygiejne og afstand. Der gøres opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer løbende kan blive opdateret.

Børne- og Undervisningsministeriet opdaterer løbende spørgsmål/svar på “Spørgsmål og svar om COVID-19”.

Se de gældende retningslinjer om COVID-19 på børne- og undervisningsområdet. 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Formand Karsten Suhr af afgivet bestyrelsens mundtlige beretning ved foreningens åsmøde 2020.

Læs beretningen her:

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Øveprøver januar 2021

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring afvikler øveprøver igen i skoleåret 2020/2021. Tidspunktet for øveprøverne bliver 11.-15. januar 2021 (uge 2) og 18.-22. januar 2021 (uge 3). I begge uger har alle skoler mulighed for at afvikle alle prøver alle dage. Det vil sige, at det er helt fleksibelt, hvornår prøverne kan afvikles. Booking er åben og kan foretages helt frem til prøvernes begyndelse. Læs mere om øveprøver på denne side.

Materialeplatformen.dk afløses af Prøvebanken.dk

Materialeplatformen.dk er lukket for adgang til tidligere prøvematerialer. I stedet vil Prøvebanken.dk i fremtiden være det sted, hvor alle skoler skal hente tidligere prøvemateriale. Prøvebanken.dk er opbygget mere overskueligt, så det er nemmere for at finde det materiale, der er brug for. Der skal som tidligere anvendes Uni-Login for at kunne downloade prøvemateriale.

Fritagelse for undervisning og antallet af prøver

Folkeskoleloven indeholder ikke en generel hjemmel til at fritage en elev fra et helt fag i folkeskolens almindelige undervisning. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 2 kan skolens leder efter samråd med en elevs forældre og lærere fritage en elev for tysk eller fransk, hvis det er til elevens bedste. Efter folkeskolelovens § 6, stk. 2 skal et barn efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. I begge ovennævnte tilfælde vil styrelsen foretage et alternativt udtræksfag, således at eleven aflægger syv obligatoriske prøver og dermed vil kunne bestå folkeskolens afgangseksamen.

Efter bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 13, stk. 1, kan en elev fritages for undervisning i et fag, hvis eleven har usædvanligt store vanskeligheder i faget, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget. Dette gælder dog ikke matematik og dansk. Fritagelse kræver forældrenes samtykke.

Hvis en elev er fritaget for undervisning i et fag i 9. klasse i henhold til bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, skal eleven ikke aflægge prøve i faget. Hvis en elev er fritaget for undervisning i et fag, som bliver udtrukket til elevens klasse, vil eleven kun skulle aflægge seks obligatoriske prøver. Det betyder samtidig, at eleven ikke kan bestå folkeskolens afgangseksamen.

Forsøg med de skriftlige prøver i naturfag

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet iværksætter et toårigt forsøg med de skriftlige udtræksprøver i biologi, geografi og fysik/kemi i skoleårene 2020/2021 og 2021/2022.
Forsøget iværksættes for at afprøve et prøveformat, der både afprøver eleverne i deres færdigheder og viden inden for hvert af de tre naturfag og samtidig i højere grad afprøver naturfagenes kompetenceområder. I forsøget vil de nuværende skriftlige prøver i biologi, fysik/kemi og geografi blive udvidet med mulighed for at afgive korte tekstsvar og for at anvende simuleringer.

75 skoler deltog i august i en pilotafprøvning af opgaver, der indeholdte simuleringer og skulle besvares med åbne tekstsvar. I uge 46 afvikles eksempelprøver, der har det format, som forsøgeprøven forventes at have i den endelige udgave.
Skoler, der er interesserede i at deltage i forsøget, kan skrive til Peter Solkær ([email protected]) for at høre nærmere. Læs mere om forsøget på denne side.

Kalender fpnyt3

DM i Fagene har besluttet, at landmesterskaberne i februar afvikles online.

Almindeligvis afholdes landsmesterskaberne i DM i Fagene som et stort fysisk arrangement på Dokk1 i Aarhus. Finalisterne til årets DM i Fagene kommer i stedet til at konkurrere i et digitalt event.

Beslutningen er truffet allerede nu for at sikre de bedste omstændigheder for deltagere og afviklingen af landsmesterskaberne. Selvom det naturligvis kan være svært at genskabe den særlige oplevelse fra mesterskaberne online, så tror folkene bag DM i Fagene på, at der kan skabes en tilsvarende god onlineoplevelse. DM i Fagene indeholder netop aspekter, der fungerer godt digitalt, og mon ikke der findes løsninger på, hvordan deltagernes klasse- og skolekammerater fortsat kan bakke op og få en fællesoplevelse ud af dagen.

Betryggende er det også, at når beslutningen om at afvikle DM i Fagene som et online-event allerede nu er taget, så bliver landsmesterskaberne gennemført, uanset de forhold, der kan laves skole under, når vi når til februar.

Danmarks Private Skoler er en del af konsortiet bag DM i Fagene. Vi opfordrer medlemsskolerne og deres elever til at deltage. Den indledende runde er i gang indtil 11. december. Det er gratis og nemt at deltage for alle udskolingselever. Find flere informationer på dmifagene.dk.

Foreningens årsberetning 2020 er udsendt til alle medlemskoler.

Årsberetningen fortæller om nogle af de mange temaer og problematikker, der har optaget foreningen i det forgangne år.

Downloads

Årsberetningen 2020

Årsberetninger
ÅRSBERETNING 2020

Redaktion: Karsten Suhr, Søren T. Lodahl og Simone Dalsgaard

Layout: Christina Bruun Olsson

Foto: Søren T. Lodahl, Simone Dalsgaard og Ebbe Forup

ÅRSMØDE 2020

Foreningens årsmøde bliver markant anderledes i 2020. Foreningens bestyrelse har besluttet, at vi i år alene gennemfører en ordinær generalforsamling, iht. foreningens vedtægt. Det bliver lørdag d. 24. oktober. Læs mere om de ændrede forhold ifm. Årsmøde 2020 her og se dagsordenen for dagen her.

Vi håber, på trods af situationen, at se så mange skoler repræsenteret ved generalforsamlingen som muligt.

Tilmelding kan ske her

SeverinPrisen 2020 red

Indtil d. 18. oktober er det muligt at indstille frie og private skoler til SEVERIN-PRISEN – en pris for god digital kommunikation. Indtil videre er tre skoler fra foreningen Danmarks Private Skoler indstillet.

SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Tanken bag prisen er, at den frie skoles værdier også skal være tydelige i det digitale rum.

Indtil videre er Forældreskolen Aarhus, Copenhagen International School og Sct. Ibs Skole indstillet. Det er muligt at indstille andre skoler her.

Forældreskolen Aarhus

Forældreskolen Aarhus er indstillet for en video med skolens elevrådsformand, som på Facebook taler til alle skolens elever midt under nedlukningen af Danmark. Du kan se videoen her.

Skoleleder Céline Vissing er glad for, at der er blevet lagt mærke til skolens brug af sociale medier. Hun siger:

“Vi lægger meget vægt på at lade eleverne komme til orde – også på vores forskellige medier. Specielt under nedlukningen kan man sige, at Facebook gav en hjælpende hånd. Vi gør vores bedste for at bruge de nye medier konstruktivt, så derfor er vi meget glade for anerkendelsen.”

Copenhagen International School

Copenhagen International School er indstillet for en billedserie, hvor eleverne viser og fortæller, hvad fred betyder for dem i forbindelse med skolens fejring og markering af FN’s Fredsdag i september. Se billedserien her.

“Det bliver eleverne glade for at høre – og det blev jeg naturligvis også”, fortæller kommunikationschef Ida Storm Jansen. “Alle på skolen, elever som lærere, lægger meget vægt på engagement i samfundet – både i Danmark og verden. Det er en drivende kraft for skolen, som vi er meget stolte af.”

Sct. Ibs Skole

Sct. Ibs Skole er indstillet for en musikvideo fra nedlukningen i foråret. Sangen handler om det at gå i hjemmeskole. I musikvideoen danser børn derhjemme. Se videoen her.

Videoen blev indstillet af en mor, der har børn, som er med i videoen. Hun er meget glad for den kreativitet videoen er et udtryk for – selv i en tid, hvor afstanden var stor:

“Når jeg ser på Sct. Ibs skole, ser jeg er skole, hvor alle kender hinanden, og alle er sammen, lige præcis derfor, synes jeg, det er skønt at skoleinspektøren og hans hustru er med og danser i videoen.”

Skoleleder Dan Ingemann Jensen anså det som en selvfølge, at de skulle med i videoen:

“Det er klart, man må deltage i sådan et godt projekt!”.

Han er derudover meget glad for at blive indstillet til SEVERIN-PRISEN.

“Her på skolen går vi meget op i fællesskab, musik og kreativitet, og det er altid en glæde at kunne dele det med omverdenen,” afslutter Dan Ingemann Jensen.

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at bl.a. dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud (SFO og klub mv.) og ungdomsuddannelser aflyser sociale arrangementer. Anbefalingen er foreløbig gældende til den 2. januar 2021. 

Sociale arrangementer kan for eksempel være klassefester og skolefester, der primært har et socialt formål. Anbefalingen gælder sociale arrangementer, som både afholdes på og uden for dagtilbuddets/skolens/institutionens matrikel.

Anbefalingen indebærer også aflysning af kolonier, lejrskoler eller studieture over flere dage, som er planlagt som led i dagtilbud eller undervisningen. Det skyldes, at det især i disse sammenhænge er vanskeligt at efterleve og opretholde krav og anbefalinger om hygiejne og afstand. Anbefalingen om aflysning gælder også, hvis kolonien, lejrskolen eller studieturen alene er for børn eller elever fra samme stue/klasse, der normalt færdes sammen i løbet af dagen.

Dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner vil fortsat kunne afholde aktiviteter med et fagligt, styringsmæssigt eller administrativt formål. Det kan for eksempel være forældre-og skolebestyrelsesmøder, generalforsamlinger, valgmøder og opstillingsmøder til dagtilbuddets eller skolens bestyrelse, elevråd el.lign., forældremøder, dagtilbud-hjemsamtaler, skole-hjemsamtaler, optagelsesmøder/samtaler, introduktionskurser og brobygning.

Alle aktiviteter skal fortsat ske under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger – herunder selvisolation, hygiejne og afstand. Der gøres opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer løbende kan blive opdateret.

Det bemærkes, at sundhedsmyndighederne også anbefaler aflysning af private arrangementer, der ikke arrangeres af dagtilbuddet, institutionen eller skolen, som eksempelvis klassefester, fødselsdage, lejrture mv. Dette gælder også selv om børnene og de unge færdes sammen i løbet af en almindelig dag.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Karsten Suhr Danmarks Private Skolers formand

Ingen skal undskylde valget af en fri og privat skole. Tværtimod skal de roses for at tage aktiv stilling. Den frie og private skoles tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der vil tilslutte sig skolens tilbud, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Hverken fordomme eller økonomi skal være en hindring for at vælge på den frie og private skole, skriver formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, i dag i et debatindlæg hos Politiken Skolemonitor.

Læs hele debatindlægget her.

Billede   Bedre SPS Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet en folder til ledere på ungdomsuddannelserne om arbejdet med specialpædagogisk støtte (SPS). SPS skal sikre, at elever kan uddanne sig på lige fod med andre, selv om de har en funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed, angst, ADHD).

Formålet med folderen er at give ledere inspiration til, hvordan de kan skabe bedre rammer for den specialpædagogiske støtte (SPS) og sætte SPS på dagsordenen som en fælles strategisk opgave for skolen.

Folderen giver et overblik over, hvem der modtager SPS, og hvad det betyder for eleverne at modtage SPS. Endelig rummer folderen refleksionsspørgsmål, som kan bruges til at drøfte og kvalificere rammerne for SPS på skolen.

Du kan finde folderen her.

Du kan også få mere viden om SPS på spsu.dk.

Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Børne- og Undervisningsministeriet har lavet en ny vejledning om den skærpede underretningspligt målrettet frie og private skoler.

Vejledningen beskriver bl.a., hvordan man henvender sig til kommunen, hvad kommunen foretager sig, og hvilke tilbagemeldinger man kan forvente fra kommunen. Vejledningen beskriver også muligheden for underretning til Ankestyrelsen.

Derudover giver vejledningen en række eksempler på situationer og tegn, der kan give anledning til at underrette.

Læs “Vejledning om underretningspligten – til ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler” (pdf)

Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager

UNICEF afholder i dag deres årlige Børnetopmøde for Rettighedsskolerne – virtuelt. Børnetopmøde pige

”Det er vigtigt, at vores stemmer bliver hørt, for vi børn har mærket påvirkning af COVID-19 på en anden måde, end de voksne har. Vi kan have andre ideer end de voksne til, hvordan et børneliv kan blive bedre end det inden Corona”. Sådan lyder det fra Matilde Shawe Sørensen og Liva Alfrida Holm Jensen, der begge er en del af Det Nationale Rettighedsråd.

De to elever mødes med 800 andre elever fra UNICEF’s Rettighedsskoler til årets Børnetopmøde i dag, torsdag den 1. oktober. Sammen skal de diskutere, hvordan vi kommer bedst igennem og ud på den anden side af Corona, set fra et børneperspektiv.

Børnetopmødet afholdes i år virtuelt. Men dagen vil stadig bestå af debatter, udarbejdelse af handlingsplaner, og slutteligt vil Børnetopmødets resolution blive afleveret til Statsministeren.

Flere frie og private skoler, er Rettighedsskoler. Læs mere om UNICEF Rettighedsskoler her:

https://www.unicef.dk/boern-skole/rettighedsskoler/

Formularer for beslutning om nødundervisning eller dimensionering af dagtilbud

Nødundervisning

Pligten til at iværksætte nødundervisning opstår på baggrund af sundhedsmyndighedernes regler og påbud og sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Er der tale om hele hold eller klasser, der på baggrund af COVID-19 skal hjemsendes, skal der indsendes en formular til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og der skal ske offentliggørelse på skolens hjemmeside om nødundervisningen.

Skolen kan dog kun iværksætte nødundervisning, hvis den ikke ved mindre vidtgående foranstaltninger mod COVID-19 kan give almindelig undervisning. Nødundervisning er således fortsat alene drevet af nødvendighed. Skoler og institutioner skal derfor fortsat som udgangspunkt gennemføre normal undervisning.

Formular for beslutning om midlertidig genoptagelse eller forlængelse af nødundervisning (pdf)

Dimensionering 

Det er muligt, i helt ekstraordinære tilfælde, at dimensionere det enkelte tilbud på dagtilbudsområdet. Dimensioneringen skal iværksættes i så kort en periode som muligt og – i første omgang – maksimalt fire uger.

Hvis det vurderes nødvendigt at dimensionere tilbud, kan timerne, som barnet er i tilbuddet, afgrænses, der kan prioriteres mellem børn i forhold til den tid, som de er i dagtilbuddet, og der kan anvendes andre lokaler eller anvendes forskudte mødetidspunkter m.v.

Den ansvarlige bestyrelse eller leder i private dagtilbud eller pasningsordninger skal begrunde, hvorfor det er nødvendigt at iværksætte dimensionering, og hvad der ligger til grund herfor.

Formular for beslutning om midlertidig dimensionering af dagtilbud mv. (pdf)