Folketingsvalget i 2026 sætter nye politiske rammer for skoleområdet. For Danmarks Private Skoler handler valgåret både om at forstå den nye politiske retning og om at styrke den langsigtede interessevaretagelse, der skal sikre de bedst mulige rammer for de frie og private skoler.
Et folketingsvalg er sjældent stedet, hvor de frie og private skolers vilkår afgøres. Men det er ofte her, nye relationer etableres, politiske prioriteringer formes, og grundlaget lægges for det arbejde, der fortsætter, længe efter at stemmerne er talt op. Valgkampen, regeringsdannelsen og det efterfølgende regeringsgrundlag kan være med til at forme en ny politisk virkelighed.
Valgkampen, regeringsdannelsen og det efterfølgende regeringsgrundlag kan være med til at forme en ny politisk virkelighed.
For Danmarks Private Skoler er et valgår ikke blot en begivenhed, der skal reageres på. Det er en strategisk mulighed for at bringe analyser, erfaringer og konkrete løsningsforslag ind i den politiske proces – både før, under og efter valgkampen.
Valgets scene
Et folketingsvalg er på én gang en mulighed og en udfordring. Muligheden ligger i, at nye relationer kan etableres, og at partierne er åbne for nye idéer og politiske input. Udfordringen er, at valgkampe ofte er præget af korte budskaber, skarpe modsætninger og ideologiske markeringer. Det giver sjældent plads til de mere sammensatte spørgsmål, der kendetegner de frie og private skolers rammevilkår.
Derfor er Danmarks Private Skolers strategi ikke først og fremmest at gøre skoleformen til et tema i valgkampen. Målet er derimod at bidrage med viden, analyser og konkrete forslag, som politikere kan arbejde videre med – både under valgkampen og i det efterfølgende politiske arbejde.
Når det lykkes at bringe konkrete løsninger ind i den politiske debat uden at gøre dem til genstand for ideologiske fronter, skabes der et stærkere grundlag for varig politisk opbakning. Politisk interessevaretagelse handler derfor ikke kun om at blive hørt. Den handler om at blive lyttet til.
Forberedt før valgkampen
Valgkampen er kun én del af den politiske proces. Længe før vælgerne går til stemmeurnerne, arbejder Danmarks Private Skoler med at udvikle analyser og dokumentation af skolernes rammevilkår, resultater og samfundsbidrag, indsamle og formidle centrale fakta og statistikker samt formulere politiske forslag og skabe dialog med de partier og politikere, der har indflydelse på skoleområdet.
Målet er, at de frie og private skolers perspektiver indgår, når ny politik bliver til. Det kræver et solidt fagligt grundlag, troværdige relationer og en vedholdende indsats over tid.
Valgkampens dagsordener
Valgkampen ændrer de dagsordener, der fylder. Nogle emner træder frem, mens andre midlertidigt træder i baggrunden. Danmarks Private Skolers opgave er derfor løbende at vurdere, hvor der er behov for at bidrage med fakta, nuancer og konkrete forslag.
I årets valgkamp kom flere af foreningens dagsordener i spil. Foreningen har markeret et ønske om større frihed til, at skolerne kan inddrage pædagoger og andre fagligheder i undervisningen og skoledagen. Synspunktet blev taget op af Venstre, der konkret henviste til foreningens debatindlæg om emnet i sit valgmateriale om skolen.
Foreningen markerede sig desuden, da flere partier rejste spørgsmålet om 10. klasses fremtid, og bidrog med skolernes perspektiv på betydningen af at bevare denne valgmulighed.
Danmarks Private Skolers opgave er derfor løbende at vurdere, hvor der er behov for at bidrage med fakta, nuancer og konkrete forslag.
Samtidig gav valgkampen anledning til at forholde sig til de skolepolitiske udspil, som flere partier fremlagde. Mange af forslagene var meget specifikke forslag om folkeskolens fremtidige struktur og organisering. Her pegede Danmarks Private Skoler på værdien af lokale løsninger og understregede, at større frihed til skolerne ofte er en bedre vej end mere ensartet national regulering.
Det handler om relationer
Politisk indflydelse kan hverken købes eller fremtvinges. Den bygger på relationer, tillid og den gensidige forståelse, der opbygges mellem mennesker over tid. Relationer kræver personlige møder, tilgængelighed og mange samtaler. De styrkes, når Danmarks Private Skoler løbende bidrager med faglig viden, konkrete løsninger og sparring i partiernes politiske arbejde.
Relationerne kommer til udtryk på mange måder; gennem møder, skolebesøg, telefonsamtaler, mails og uformelle drøftelser. De giver politikerne et bedre indblik i de frie og private skolers hverdag, samtidig med at foreningen opnår en dybere forståelse af de politiske processer og hensyn, der præger beslutningerne på Christiansborg.
Netop derfor er et folketingsvalg også et vendepunkt i det relationelle arbejde. Valget i 2026 betød, at omkring en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet. Samtidig blev der udpeget nye ordførere. Det gør det nødvendigt både at etablere nye relationer og videreudvikle de eksisterende.
For Danmarks Private Skoler er relationer en forudsætning for, at foreningen kan bringe skolernes erfaringer, perspektiver og forslag konstruktivt ind i den politiske beslutningsproces.
Ny regering – nye politiske rammer
Den 2. juni 2026 tiltrådte den såkaldte firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne. Samtidig blev Magnus Heunicke udnævnt til undervisningsminister. Han overtager et område præget af omfattende reformer og store implementeringsopgaver. At ministeren ikke tidligere har beskæftiget sig med skole- og uddannelsespolitik, understreger samtidig betydningen af det langsigtede relationsarbejde. Mange af de relationer, der skal bære den fremtidige dialog, skal nu etableres eller opbygges på ny.
Samme dag offentliggjorde regeringen sit regeringsgrundlag. For Danmarks Private Skoler er et regeringsgrundlag ikke blot en politisk hensigtserklæring, men en vigtig rettesnor. Det giver de første pejlemærker for regeringens prioriteringer og dermed for de temaer, der forventes at præge den politiske dagsorden på skoleområdet i de kommende år.
Regeringsgrundlaget udpeger retningen
Analysen af regeringsgrundlaget er central. Formålet er ikke blot at registrere de politiske udmeldinger, men at vurdere, hvilke muligheder og udfordringer de kan skabe for de frie og private skoler.
For Danmarks Private Skoler er sådanne udmeldinger begyndelsen på en ny politisk proces.
På grundskoleområdet peger regeringen blandt andet på en ny finansieringsmodel for folkeskolen og på en ambition om at undersøge, om fremtidige økonomiske løft til de frie grundskoler i højere grad skal kobles til skolernes sociale ansvar og lokalitet. Samtidig varsles initiativer mod social kontrol og ”religiøs dominans”. Social kontrol skal naturligvis ikke accepteres. Men det er samtidig afgørende, at nye initiativer og en eventuel skærpelse af tilsynet udformes, så de ikke unødigt begrænser de frie skolers idé- og værdimæssige frihed. Regeringen vil desuden fortsætte implementeringen af de allerede vedtagne reformer i folkeskolen og på ungdomsuddannelsesområdet – som også har stor betydning for de frie og private grundskoler og gymnasier.
For Danmarks Private Skoler er sådanne udmeldinger begyndelsen på en ny politisk proces. Regeringsgrundlaget sætter retningen, men de konkrete løsninger skal først udvikles gennem lovforslag, forhandlinger og dialog. Det er i denne fase, foreningens faglige analyser, relationer og politiske interessevaretagelse bringes i spil.
Politisk indflydelse skabes over tid
Et folketingsvalg ændrer de politiske rammer. Men det ændrer ikke den måde, Danmarks Private Skoler arbejder på. Når nye regeringer tiltræder, nye ordførere udpeges og nye reformer varsles, bliver behovet for faglighed, relationer og strategisk overblik blot endnu større.
Professionel interessevaretagelse handler derfor ikke først og fremmest om synlighed, men om at skabe varig indflydelse.
Politisk indflydelse vokser oftere frem gennem en række mindre skridt, hvor analyser, relationer og konkrete løsningsforslag over tid flytter forståelser og forbedrer rammevilkårene. Nogle gange kræver det en tydelig offentlig markering. Andre gange opnås de bedste resultater gennem den løbende dialog. Det afgørende er ikke, hvem der får æren for en løsning, men at den bidrager til bedre vilkår for de frie og private skoler.
Professionel interessevaretagelse handler derfor ikke først og fremmest om synlighed, men om at skabe varig indflydelse.
Det kræver et stærkt fagligt fundament med analyser, dokumentation og viden. Det kræver tillidsfulde relationer og et bredt politisk netværk. Det kræver legitimitet og troværdighed, så foreningen bliver lyttet til. Og det kræver en strategisk forståelse for, hvornår en sag skal bringes i spil.
Det er den tilgang, Danmarks Private Skoler tager med ind i den nye valgperiode. Med folketingsvalget afsluttet begynder næste fase: At bidrage til at forme den nye politiske retning, så den fører til løsninger, der styrker de frie og private skolers frihed, udviklingsmuligheder og rammevilkår.
