Et gymnasielandskab i forandring

Ungdomsuddannelsesreformen og faldende ungdomsårgange ændrer vilkårene for de frie og private gymnasier. Derfor bliver det endnu vigtigere, at skolerne har mulighed for at udvikle deres særlige profiler og bidrage til et mangfoldigt gymnasielandskab.

De frie og private gymnasier står over for år med store forandringer. En omfattende ungdomsuddannelsesreform og faldende ungdomsårgange lægger et dobbelt pres på sektoren. Det kalder på tydelige prioriteringer, strategisk handlekraft og svære valg. Samtidig bliver det vigtigere end nogensinde, at skolerne står tydeligt på deres særlige værdigrundlag og fortsat kan udvikle de profiler, der gør dem til reelle alternativer i et gymnasielandskab under forandring.

Uddannelse i udvikling

Studentereksamen har siden 1960’erne været en af velfærdsstatens største uddannelseshistorier. Hvor kun ca. 7 procent af en ungdomsårgang i 1960 fik studenterhuen, er andelen i dag oppe på 58 procent. Heraf går ca. 4 procent af eleverne på frie og private gymnasier. Det er en dramatisk udvikling i antallet af studenter over årene og et udtryk for, at gymnasial uddannelse ikke længere er forbeholdt en snæver gruppe, men er blevet en helt central del af de fleste unges uddannelsesvej.

Med aftalen om en ny ungdomsuddannelsesreform, indgået i februar 2025 af SVM-regeringen, SF og Dansk Folkeparti, er et af de største skift i gymnasielandskabet sat i værk. Fra august 2030 åbner den nye toårige erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx. I samme omgang nedlægges hf som selvstændig gymnasial uddannelse. Hertil er det besluttet, at adgangskravet for optagelse til den treårige stx hæves til et eksamenskaraktersnit på 6,0.

Bag aftalen ligger en politisk forventning om, at op mod 40 procent af en ungdomsårgang fremover skal vælge den nye epx-uddannelse. Hvis den ambition realiseres bare tilnærmelsesvis, ændres elevstrømmene fundamentalt i og mellem ungdomsuddannelserne. De øvrige gymnasiale uddannelser, herunder de frie og private gymnasier, skal konkurrere om et mindre elevgrundlag under nye og skærpede adgangskrav.

Reformen er allerede besluttet, men dens konkrete indhold er fortsat under udvikling og skal udmøntes i en række politiske delaftaler. Ekspertgruppen for epx fremlagde sin rapport i slutningen af 2025, men folketingsvalget i foråret 2026 og de efterfølgende regeringsforhandlinger har forsinket den videre politiske proces. Dermed er en række centrale spørgsmål om de private gymnasiers fremtidige rammer fortsat uafklarede.

Færre unge – og forskellige steder

Reformen falder, samtidig med, at ungdomsårgangene bliver mindre. Undervisningsministeriets fremskrivninger viser, at antallet af 15-18-årige falder med 8 procent fra 2024 til 2035 på landsplan.

Udviklingen er imidlertid langt fra ens over hele landet. I landkommunerne ventes et fald på omkring 15 procent, mens hovedstadskommunerne og de største byer kun forventes at opleve et fald på op til 3 procent.

Konsekvenserne bliver derfor forskellige. I landkommunerne bliver det vanskeligere at opretholde et bæredygtigt gymnasialt udbud. I hovedstadsområdet bliver udfordringen snarere en skærpet konkurrence om eleverne, hvor populære gymnasier kan styrke deres position, mens andre får vanskeligere ved at fastholde elevgrundlaget.

De 26 frie og private gymnasier er gennemsnitligt mindre end de offentlige gymnasier og er samtidig geografisk koncentreret, især i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Det gør mange af skolerne særligt sårbare i de kommende reformår, hvor både ændrede elevstrømme og øget konkurrence kan få stor betydning.

Når et privat gymnasium er markant mindre end de fleste offentlige gymnasier, får selv mindre udsving i elevtallet stor betydning. Samtidig øger det højere adgangskrav til stx risikoen for et mindre ansøgergrundlag.

Frihed med begrænset handlerum

Spillerummet til at møde disse udfordringer er imidlertid mindre, end betegnelsen “frie gymnasier” umiddelbart antyder. Friheden knytter sig først og fremmest til skolernes organisation og værdigrundlag – ikke til uddannelsens indhold. De frie og private gymnasier følger de samme læreplaner som de offentlige gymnasier, og sammenlignet med de frie grundskoler er mulighederne for selv at udvikle undervisningens indhold og faglige profiler derfor væsentligt mere begrænsede.

Det har betydning for skolernes muligheder for at udvikle sig i et gymnasielandskab under forandring. Når de faglige rammer i vidt omfang er fastlagt, bliver det vanskeligere at skabe nye profiler og tilbud, der kan imødekomme ændrede elevønsker og nye uddannelsesbehov.

Derfor arbejder Danmarks Private Skoler for, at de private gymnasier får større frihedsgrader til at udvikle deres uddannelser. Det gælder blandt andet mulighederne for at kombinere fag på tværs af de gymnasiale uddannelser og dermed skabe profiler, der både styrker skolernes udviklingsmuligheder og elevernes valgmuligheder.

Skoler til fremtiden

Når den faglige ramme i vidt omfang er fælles med det offentlige selvejende stx, må forskellen skabes et andet sted. De frie og private gymnasiers berettigelse kan ikke måles på elevtal alene. Skolerne bygger på forskellige værdigrundlag, pædagogiske traditioner og profiler. Denne mangfoldighed er ikke en niche ved siden af de offentlige ungdomsuddannelser, men et væsentligt bidrag til det samlede uddannelsessystem.

Et uddannelsessystem, hvor unge og forældre reelt kan vælge mellem forskellige værdimæssige og pædagogiske retninger, er en demokratisk styrke. Det afspejler, at uddannelse ikke alene er en statslig opgave, men også et anliggende for civilsamfund, lokalsamfund og familier. Retten til at oprette og vælge skoler med et særligt værdigrundlag er en frihed, der har præget dansk uddannelsestradition.

Netop derfor bliver værdigrundlag, faglige profiler og levende studie- og ungdomsmiljøer endnu vigtigere i et gymnasielandskab under forandring. Reformen stiller større krav til skolerne om at være tydelige og attraktive, men den giver også mulighed for, at de profilerede og værdibårne gymnasier kan stå endnu klarere for de elever og familier, der søger et bestemt skolevalg.

Det er det, det vil sige at være skoler til fremtiden. Ikke skoler, der venter på fremtiden, men skoler, der former den sammen med de elever, forældre og medarbejdere, der har valgt dem til.

Fælles om fremtidens gymnasier

Danmarks Private Skoler har gennem hele reformforløbet arbejdet aktivt for at sikre de frie og private gymnasiers muligheder i det kommende gymnasielandskab. Foreningen har været i dialog med ordførere, ministerium og øvrige centrale aktører om reformens udmøntning og har sammen med medlemsskolerne arbejdet for, at de private gymnasier får reel adgang til den nye epx-uddannelse.

Arbejdet sker i tæt samspil med medlemsskolerne. I foreningens epx-udvalg bidrager rektorer fra medlemskredsen med erfaringer og perspektiver, som kvalificerer foreningens politiske arbejde og de forslag, der bringes ind i den videre proces.

Arbejdet fortsætter i de kommende år. Danmarks Private Skoler vil arbejde for, at de private gymnasier får de frihedsgrader og de økonomiske rammer, der gør det muligt fortsat at udvikle stærke faglige profiler og bidrage til et mangfoldigt gymnasielandskab. De endelige politiske beslutninger er endnu ikke truffet, men foreningen vil fortsat arbejde for, at de frie og private gymnasiers perspektiver indgår aktivt i udformningen af de kommende rammer.

Ungdomsuddannelsesreformen vil ændre rammerne for de frie og private gymnasier. Men den ændrer ikke skoleformens grundlæggende betydning. Også i fremtidens gymnasielandskab skal der være plads til skoler med forskellige værdigrundlag, forskellige profiler og forskellige måder at være gymnasium på. Det er den ambition, Danmarks Private Skoler arbejder for. Ikke alene for de private gymnasiers skyld, men fordi et mangfoldigt gymnasielandskab med reel valgfrihed styrker både elevernes muligheder og samfundets samlede uddannelsestilbud.