Elever med særlige behov kræver rammer, der virker

Hvordan skaber vi rammer, der gør de frie grundskoler i stand til at løfte en stadig større opgave for elever med særlige behov? Det spørgsmål præger Danmarks Private Skolers arbejde med forslag til fremtidige rammer for specialundervisning, inklusion og skolefravær på frie grundskoler.

Flere børn og unge har i dag behov for særlige pædagogiske indsatser for at kunne trives, lære og være en del af skolens fællesskab. Derfor har specialundervisning, inklusion og indsatser over for bekymrende skolefravær fået en stadig mere central placering i den uddannelsespolitiske debat. Ambitionen er fælles: Flere elever skal have den støtte, de har brug for, og opleve, at de kan udvikle sig i stærke læringsfællesskaber.

Denne ambition deles af de frie grundskoler. Mange medlemsskoler arbejder målrettet med tidlige indsatser, fleksible løsninger og inkluderende læringsmiljøer for elever med forskellige behov. Samtidig er det tydeligt, at opgaven vokser, og at den stiller nye krav til skolernes rammer og muligheder.

Med den politiske aftale om folkeskolens arbejde med specialundervisning, inklusion og skolefravær er området trådt ind i en ny fase. For de frie grundskoler er de konkrete løsninger endnu ikke fastlagt.

Danmarks Private Skoler arbejder for, at de kommende løsninger både understøtter den fælles politiske ambition og tager højde for de frie grundskolers særlige vilkår og ansvar.

Fra støtte til pædagogiske indsatser

Processen handler ikke alene om at udforme en ny tilskudsmodel. Den handler også om, hvilken forståelse af indsatsen for elever med særlige behov de kommende rammer skal bygge på.

For Danmarks Private Skoler er udgangspunktet, at rammerne skal understøtte de pædagogiske indsatser, som giver eleverne de bedste muligheder for at trives, lære og være en del af skolens fællesskab. Fokus bør derfor i højere grad være på, hvilke indsatser den enkelte elev har behov for end på faste støttetimetal. De økonomiske rammer bør understøtte den pædagogiske opgave – ikke definere den.

Det stiller samtidig krav til de rammer, skolerne arbejder inden for. Hvis ambitionen er at styrke tidlige og forebyggende indsatser, må regulering, PPR-rådgivning og tilskud understøtte den samme retning. Tilskudssystemet bør derfor hænge sammen med de indsatser, man ønsker at fremme. Det skal understøtte en sammenhængende indsats – fra skolernes mulighed for at arbejde tidligt og forebyggende til de mest omfattende elevforløb.

Kvalificeret rådgivning er en forudsætning

En vigtig forudsætning er adgangen til kvalificeret rådgivning. Skal skolerne kunne arbejde tidligt, forebyggende og med fleksible indsatser, kræver det adgang til faglig sparring og specialpædagogisk rådgivning, der kan kvalificere skolens vurdering af elevens behov og de indsatser, der iværksættes.

I dag kommer rådgivningen fra kommunernes PPR. De frie grundskolers adgang til PPR varierer betydeligt fra kommune til kommune – nogle steder er den de facto ikke-eksisterende, og de seneste politiske aftaler tilfører ikke yderligere ressourcer til PPR.

Samtidig er det ikke alene et spørgsmål om kapacitet. Hvis de frie grundskoler også fremover skal have ret til kommunal PPR-rådgivning, er det afgørende, at der skabes klarhed over, hvordan retten til rådgivningen skal forstås.

For Danmarks Private Skoler er det afgørende, at de kommende rammer giver skolerne mulighed for at få den nødvendige faglige rådgivning. Det er en væsentlig forudsætning for, at skolerne kan arbejde tidligt og kvalificeret med elevernes behov. Samtidig arbejder foreningen for, at PPR’s faglige ressourcer i højere grad kan anvendes til rådgivning og sparring omkring skolernes indsatser og ikke først og fremmest bindes til vurderinger, der er afgørende for adgangen til tilskud.

Dokumentation skal understøtte pædagogikken

De frie grundskoler løser opgaven med forskellige værdigrundlag, pædagogiske profiler og organisatoriske løsninger. Derfor bør lovgivning og administrative krav fastlægge de overordnede mål, men samtidig give skolerne frihed til at vælge de pædagogiske metoder og organiseringen af indsatsen.

I aftalen om folkeskolen indgår støtteplaner som et centralt redskab til at sikre, at elever med særlige behov og elever, der ikke trives af forskellige årsager, mødes med en systematisk indsats og løbende opfølgning. For de frie grundskoler er det imidlertid afgørende, at indsatsen og opfølgningen tager udgangspunkt i skolernes egen pædagogiske praksis.

De frie grundskoler skal kunne stå på mål for deres indsatser og elevernes udbytte uden at være bundet til de samme dokumentationsværktøjer og processer som folkeskolen.

For Danmarks Private Skoler er det samtidig vigtigt, at krav om støtteplaner og systematisk opfølgning ikke udvides til en så bred gruppe af elever, at de i praksis bliver et generelt proceskrav til skolernes arbejde med faglig og social trivsel. Det vil gribe ind i skolernes pædagogiske frihed og deres mulighed for selv at tilrettelægge indsatsen.

Flere fagligheder i klasserummet

En tredje vigtig forudsætning er, at skolerne har mulighed for at organisere indsatsen med de fagligheder, der bedst understøtter elevernes behov. Mange tidlige og forebyggende indsatser bygger på et tæt samspil mellem lærere, pædagoger og andre relevante fagpersoner. Det gælder ikke mindst i de situationer, hvor elever har behov for indsatser i eller omkring undervisningen.

De nuværende rammer giver imidlertid ikke skolerne fleksibel mulighed for at anvende disse kompetencer. Hvis en pædagog er den faglighed, der bedst kan understøtte en konkret indsats, bør reglerne ikke unødigt begrænse skolens mulighed for at organisere arbejdet derefter. Danmarks Private Skoler arbejder derfor for, at der gives større frihed til at anvende de relevante fagligheder, så indsatsen kan tilrettelægges med udgangspunkt i elevens behov – og ikke hindres af organisatoriske eller overenskomstmæssige rammer.

Fra principper til politiske løsninger

De kommende beslutninger skal træffes i et komplekst landskab, hvor mange hensyn skal balanceres. De skal understøtte elevernes behov, skabe gode rammer for skolernes arbejde, være administrativt håndterbare og samtidig kunne fungere på tværs af forskellige skoleformer og myndigheder. Samtidig er området præget af betydelige økonomiske interesser, forskellige organisatoriske udgangspunkter og forskellige syn på, hvordan opgaven bedst løses.

Derfor findes der heller ikke én, enkel model, som kan tilgodese alle hensyn.

Danmarks Private Skoler er indstillet på, at en endelig løsning nødvendigvis vil være resultatet af politiske prioriteringer og kompromiser. Foreningen vil gå langt for at bidrage til en model, der kan fungere i praksis og skabe bedre rammer for eleverne. Det er samtidig vigtigt, at kompromiserne bygger på reel viden om de frie grundskolers vilkår, og at sektorens erfaringer og perspektiver får mulighed for at indgå i udformningen af løsningerne.

At søge indflydelse

Sammen med Dansk Friskoleforening (Friskolerne) har Danmarks Private Skoler i løbet af året deltaget i en ministeriel arbejdsgruppe, der skal bidrage til grundlaget for de politiske beslutninger.

Samtidig er der koordineret med de øvrige skoleforeninger om centrale principper og fælles problemstillinger. Det giver mulighed for både at bidrage konstruktivt til den samlede udvikling og samtidig fastholde fokus på de særlige vilkår, der gælder for de frie grundskoler.

Gennem analyser, konsekvensvurderinger og positionspapirer har Danmarks Private Skoler arbejdet for, at de kommende løsninger bygger på både praksiserfaringer og et solidt fagligt grundlag.

Foreningerne har fremlagt konkrete forslag til både en fremtidig tilskudsmodel og til de principper, der bør gælde for reguleringen af området.

Det er ikke givet, at alle sektorens synspunkter bliver imødekommet. Det er heller ikke en realistisk forventning til en politisk proces med mange forskellige hensyn. Men hvis sektorens viden og erfaringer skal bidrage til bedre løsninger, kræver det, at der er reel mulighed for at bringe dem ind i arbejdet og påvirke de modeller, der efterfølgende danner grundlag for politiske beslutninger.

Rammer, der gør en forskel

De politiske beslutninger er endnu ikke truffet. Danmarks Private Skoler vil fortsat arbejde hårdt for, at de frie grundskolers erfaringer og perspektiver får reel betydning for disse beslutninger. De endelige løsninger bliver resultatet af politiske prioriteringer.

Målet er fælles: Flere børn og unge med særlige behov skal opleve, at de får den støtte og de deltagelsesmuligheder, der giver dem de bedste forudsætninger for at trives, lære og udvikle sig.

Danmarks Private Skoler vil arbejde for, at de kommende politiske løsninger gør det muligt at omsætte denne ambition til praksis på de frie grundskoler. Det kræver, at der findes en god sammenhæng mellem pædagogik, rådgivning, regulering og finansiering. Det kræver også, at de frie grundskolers erfaringer og særlige vilkår bliver taget alvorligt.

De frie grundskoler ønsker fortsat at tage et medansvar for den fælles opgave med at skabe gode deltagelses- og læringsmuligheder for elever med særlige behov.

Danmarks Private Skoler vil arbejde vedholdende for løsninger, der giver skolerne de bedst mulige forudsætninger for at løfte opgaven for eleverne.