Frie og private skoler udvikler sig ikke alene gennem deres egne værdier, pædagogiske valg og faglige ambitioner. De formes også af de rammer, Folketinget fastlægger, den praksis, myndighederne udvikler, det tilsyn, skolerne møder, og de forventninger, der kommer til udtryk i den offentlige debat. Tilsammen udgør disse forhold de vilkår, som skolerne hver dag skal navigere i.
De seneste år har den politiske og samfundsmæssige opmærksomhed på de frie og private skoler været stigende. Det har ført til ny lovgivning, skærpelse af tilsyn, øget fokus på dokumentation og en række principielle diskussioner om skolernes ansvar, frihed og rolle i samfundet.
Denne udvikling rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvordan beskytter vi en skoleform, der bygger på frihed og mangfoldighed, samtidig med at samfundet med rette stiller krav om kvalitet, ansvarlighed og gennemsigtighed?
Frihed kræver retssikkerhed
Det kan umiddelbart virke som en modsætning at tale om både frihed og regulering. Men for de frie og private skoler er de to størrelser tæt forbundne. Frihed forudsætter ikke fravær af regler, men at reglerne er klare, forudsigelige og anvendes på en måde, som giver skolerne mulighed for at kende deres rettigheder og pligter.
Kun når begge dele er til stede, kan frihed, ansvar og offentlig tillid understøtte hinanden.
Retssikkerhed handler derfor ikke kun om jura. Den handler også om tillid. Skolerne skal kunne indrette deres virksomhed med sikkerhed for, hvilke krav de skal leve op til, hvordan reglerne bliver fortolket, og hvad der lægges vægt på i myndighedernes vurderinger.
Det er samtidig en forudsætning for sektorens legitimitet. Samfundet skal kunne have tillid til, at skolerne lever op til lovgivningen, mens skolerne skal kunne have tillid til, at de vurderes efter klare og kendte kriterier. Kun når begge dele er til stede, kan frihed, ansvar og offentlig tillid understøtte hinanden.
Når praksis former rammerne
Myndighedspraksis har stor betydning for skolernes hverdag. Derfor er det afgørende, at tilsyn og myndighedsudøvelse bygger på et solidt kendskab til skoleformens lovgrundlag, formål og særlige rammevilkår.
Samtidig er det vigtigt, at tilsynspraksis udvikles med afsæt i lovgivningen og ikke gradvist kommer til at udvide eller ændre skolernes forpligtelser gennem fortolkning alene. Skolerne skal kunne indrette deres virksomhed med sikkerhed for, hvilke krav der gælder, og hvilke handlemuligheder lovgivningen giver.
Det gælder ikke mindst på områder, hvor lovgivningen bevidst giver plads til forskellige løsninger. Her er det afgørende, at tilsynet respekterer, at forskellighed ikke i sig selv er udtryk for manglende kvalitet eller manglende lovmedholdelighed.
Når enkeltsager former den generelle regulering
De frie og private skoler indgår i den samme samfundsdebat som resten af uddannelsessystemet. Emner som socialt ansvar, elevtrivsel, udskrivninger, social kontrol, rettigheder og gennemsigtighed fylder med rette i den offentlige debat og kalder på politisk handling.
Nye krav skal være proportionale og tage højde for den mangfoldighed, som kendetegner de frie og private skoler.
I praksis opstår nye initiativer imidlertid ofte med afsæt i konkrete enkeltsager eller særlige problemstillinger. Når sådanne sager får stor offentlig eller politisk opmærksomhed, kan de føre til skærpet lovgivning, ændret myndighedspraksis eller nye forventninger til hele sektoren – også selv om problemerne vedrører et begrænset antal skoler.
Derfor er det afgørende, at regulering og myndighedspraksis bygger på et bredt og dokumenteret grundlag. Nye krav skal være proportionale og tage højde for den mangfoldighed, som kendetegner de frie og private skoler. Kun på den måde kan samfundet reagere på konkrete udfordringer uden samtidig at skabe unødige begrænsninger for den brede kreds af skoler, der hver dag løfter deres opgave ansvarligt og inden for lovgivningens rammer.
At værne om friheden
Frihed beskyttes ikke alene gennem lovgivning. Den afhænger også af den måde, lovgivningen fortolkes og omsættes i praksis. Derfor er det afgørende, at nye regler, myndighedspraksis og forventninger til sektoren – også når de udspringer af konkrete enkeltsager – udvikles på et retssikkert, proportionalt og veldokumenteret grundlag.
Målet er at bidrage til rammer, som både beskytter skolernes frihed, styrker retssikkerheden og gør det muligt for skoleformen fortsat at udvikle sig.
Det er baggrunden for Danmarks Private Skolers arbejde. Foreningen følger løbende udviklingen i lovgivning, myndighedspraksis og tilsyn og indgår i dialog med ministerium, tilsynsmyndigheder, politikere og de øvrige skoleforeninger. Samtidig arbejder foreningen for at styrke forståelsen af de frie og private skolers særlige rolle i samfundet gennem analyser, kommunikation og aktiv deltagelse i den offentlige debat. Målet er at bidrage til rammer, som både beskytter skolernes frihed, styrker retssikkerheden og gør det muligt for skoleformen fortsat at udvikle sig.
Den stigende politiske og samfundsmæssige opmærksomhed på de frie og private skoler gør dette arbejde vigtigere end nogensinde. Samfundet skal med rette kunne stille krav om kvalitet, ansvarlighed og gennemsigtighed. Men netop derfor må disse krav udformes og forvaltes på en måde, som samtidig beskytter den frihed og mangfoldighed, der er skoleformens eksistensgrundlag.
