Friheden står ikke alene. Den hviler på de økonomiske vilkår, der gør det muligt at drive fri skole. Stabile, forudsigelige rammer er ikke kun et budgetteknisk spørgsmål; det er frihedens praktiske mulighedsbetingelser. Når foreningen arbejder for sektorens økonomi, er det denne grundlæggende sammenhæng, der er på spil.
Friheden står på økonomien. For at kunne drive en værdibåren skole og give forældre, børn og unge et reelt frit skolevalg er statstilskuddet en afgørende faktor. Det gælder for såvel de frie og private grundskoler som gymnasier. Friheden til at oprette og drive skole, til at forme værdigrundlag og pædagogik og til at give forældre og elever et reelt valg hviler på et ordentligt økonomisk fundament.
En model med flere lag
Statstilskuddet til de frie og private grundskoler beregnes med udgangspunkt i den såkaldte koblingsprocent. Siden 2018 har koblingsprocenten været politisk fastsat til 76 procent. Princippet er enkelt: Tilskuddet til de frie grundskoler skal følge udviklingen i folkeskolens driftsudgifter. Når folkeskolens udgifter stiger, stiger tilskuddet tilsvarende – og omvendt.
Selve princippet er enkelt. Til gengæld er den model, der omsætter princippet til konkrete tilskud, mere kompleks, end den offentlige debat ofte giver indtryk af. Derfor er det værd kort at se nærmere på, hvordan modellen faktisk er bygget op.
Beregningen tager udgangspunkt i kommunernes regnskabstal for folkeskolen med tre års forsinkelse. Det betyder, at ændringer i folkeskolens økonomi først slår igennem i tilskuddet til de frie grundskoler efter en periode. Forsinkelsen giver en vis stabilitet i finansieringen, men betyder samtidig, at skolerne i perioder selv må håndtere udsving i udgifter og indtægter, indtil reguleringen slår igennem.
Det er også værd at bemærke, hvad koblingsprocenten ikke dækker. Beregningsgrundlaget omfatter alene de driftsudgifter, der registreres i kommunernes regnskaber på bestemte konti. Store udgiftsposter står uden for. Det gælder f.eks. anlægsudgifter til bygninger og renoveringer, investeringer i faglokaler, idrætsfaciliteter og IT samt kommunale ledelses- og konsulentlag og tværgående indsatser. Samlet set udgør disse poster betydelige beløb på landsplan, men kommer ikke de frie grundskoler til del. Koblingsprocenten giver derfor ikke et fuldstændigt billede af de samlede ressourcer, der anvendes på folkeskoleområdet.
En anden udbredt misforståelse handler om, hvem der finansierer de frie grundskoler. Det er staten – ikke kommunerne – der yder tilskud. Selvom tilskuddet beregnes med udgangspunkt i folkeskolens kommunale driftsudgifter, er finansieringskilderne forskellige. Det er en vigtig sondring, som ofte overses i den offentlige debat.
Tilskuddet er heller ikke ét samlet beløb. En fri grundskoles statstilskud består blandt andet af et grundtilskud pr. skole, et undervisningstilskud, et fællesudgiftstilskud, et bygningstilskud samt særskilte tilskud til f.eks. specialundervisning. Hver bestanddel har sin egen logik og sine egne beregningsprincipper.
For de private gymnasier er modellen bygget op efter samme grundlæggende princip, men med en anden teknisk konstruktion. Her beregnes tilskuddet som en forholdsmæssig andel af tilskudstaksterne til de offentlige selvejende gymnasier. Også her er formålet at sikre en tæt sammenhæng mellem de offentlige og de private uddannelsers økonomiske rammer, selv om beregningsmodellen er anderledes.
En tilbagevendende politisk debat
Den grundlæggende konstruktion af tilskudsmodellen for de frie grundskoler har ligget fast gennem mange år. Det betyder imidlertid ikke, at modellen står uden for den politiske debat. Med jævne mellemrum blusser diskussionen om koblingsprocentens størrelse op.
En højere offentlig finansiering kan næppe adskilles fra forventninger om øget regulering og mindre frihed for skolerne.
Der har gennem årene været fremsat forslag om både at hæve og sænke koblingsprocenten. Nogle ønsker et højere statstilskud for at styrke det frie skolevalg, mens andre ønsker en lavere koblingsprocent, fordi man mener, det vil styrke folkeskolen. Danmarks Private Skoler har imidlertid haft en anden tilgang. Foreningen vurderer, at den nuværende koblingsprocent giver de frie grundskoler et rimeligt økonomisk grundlag. Målet har derfor ikke været at presse koblingsprocenten op, men at sikre stabile og forudsigelige rammer. Samtidig er der en bevidsthed om, at en væsentligt højere offentlig finansiering næppe kan adskilles fra forventninger om øget regulering og mindre frihed for skolerne.
Debatten blev senest aktualiseret i foråret 2026, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde en analyse, der konkluderede, at tilskuddet til de frie grundskoler “reelt” var steget til omkring 79 procent af udgifterne til elever i folkeskolens almenklasser. Analysen bygger på den præmis, at de frie grundskoler alene bør sammenlignes med folkeskolens almenområde, fordi de frie grundskoler efter lovgivningen ikke kan oprettes som specialskoler og kun i begrænset omfang kan organisere specialundervisning i særlige klasser.
Danmarks Private Skoler deler ikke den præmis. Analysen bygger på et andet sammenligningsgrundlag end det, den politisk vedtagne tilskudsmodel er baseret på. Den inddrager ikke de øvrige afgrænsninger, som også er en del af beregningsgrundlaget. Når én del af modellen udvælges som målestok for den samlede finansiering, bliver billedet efter Danmarks Private Skolers vurdering misvisende.
En balanceret omfordeling
I den offentlige debat omtales tilskuddet ofte, som om alle frie grundskoler modtager 76 procent ensartet. Sådan forholder det sig ikke. Tværtimod er modellen bevidst indrettet, så en del af statstilskuddet omfordeles mellem skolerne.
Modellen indeholder en betydelig intern omfordeling, hvor bl.a. mindre skoler modtager et højere statsligt tilskud pr. elev end større skoler. Det er en bevidst konstruktion. Faste fællesomkostninger skalerer ikke nødvendigvis med skolestørrelsen, og uden en sådan omfordeling ville mindre skoler have vanskeligere ved at skabe et bæredygtigt økonomisk grundlag. For Danmarks Private Skoler er denne balance vigtig. Den understøtter, at der fortsat kan være et mangfoldigt skoletilbud.
I den politiske debat omtales tilskudssystemet undertiden, som om alle skoler modtager den samme andel af statstilskuddet.
Den interne omfordeling er tidligere blevet analyseret af Deloitte og viser et tydeligt mønster: Jo mindre skole, desto højere statsligt driftstilskud pr. elev. De skoler, der modtager mest i tilskud, har en effektiv koblingsprocent på omkring 89 procent, mens de skoler, der modtager mindst, ligger omkring 69 procent.
Den interne omfordeling er dermed ikke et særskilt element i modellen, men en grundlæggende del af dens konstruktion. Det er også en vigtig præmis i den politiske debat, hvor tilskudssystemet undertiden omtales, som om alle skoler modtager den samme andel af statstilskuddet.
Pres på den daglige økonomi
Bag de overordnede tal og tilskud står den daglige skoleøkonomi. Overenskomstforhandlingerne i 2024 resulterede i betydelige lønstigninger for alle personalegrupper på de frie og private skoler. Mange skoler har i kølvandet måttet opsige medarbejdere eller på anden måde effektivisere og indskrænke. Stort set alle skoler har måttet åbne budgetterne og finde besparelser for at imødekomme det forhøjede udgiftsniveau.
Folkeskolen har haft samme overenskomstmæssige lønstigning. Forskellen er finansieringsmodellen. Folkeskolen kompenseres løbende via kommunal finansiering. De frie grundskoler vil først opleve en forholdsmæssig tilskudsstigning i tilskudsåret 2027 som følge af den treårige forsinkelse i koblingsmekanismen – og kun i det omfang andre forhold ikke trækker i modsat retning. Det betyder, at skolerne når at skulle håndtere lønstigningerne fra både OK24 og OK26, før tilskuddet reguleres.
Mange steder i landet mærkes samtidig et stagnerende eller faldende børnetal. Det udfordrer både frie grundskoler og private gymnasiers mulighed for at fastholde elevtal og dermed deres økonomiske grundlag.
For de private gymnasier forstærkes denne usikkerhed af de omfattende forandringer på ungdomsuddannelsesområdet. Den omsætningsbaserede taxameterreduktion fra finansloven for 2025 påvirker fortsat økonomien, samtidig med at ungdomsuddannelsesreformen og den kommende epx-uddannelse ændrer de langsigtede rammer for sektoren. De politiske forhandlinger om reformens udmøntning er endnu ikke afsluttet, og både de fremtidige tilskudsmodeller og de private gymnasiers muligheder for at indgå i den nye uddannelsesstruktur er derfor fortsat uafklarede.
Skolepenge og adgang
Skolepenge er en nødvendig del af de frie og private skolers økonomi. Niveauet varierer betydeligt mellem skoleformer, skoletyper og landsdele, men udviklingen har overordnet fulgt pris- og lønstigningerne. Særligt efter overenskomstforhandlingerne i 2024 har mange skoler været nødt til at justere skolepengene for at kunne opretholde en økonomisk ansvarlig drift.
Samtidig må skolepengene ikke udvikle sig til en barriere for familier, der ønsker at vælge en fri eller privat skole. Et reelt frit skolevalg forudsætter, at økonomien ikke bliver afgørende for adgangen.
Mange medlemsskoler tager allerede et betydeligt ansvar ved at finansiere supplerende fripladser af egne driftsmidler. Flere skoler arbejder desuden med at udvikle skolepengeordninger, hvor støtten i højere grad målrettes familier med størst behov. Begge dele understøtter den samme ambition: At friheden til at vælge skole også er en reel mulighed.
Foreningen har gennem en årrække foreslået, at der afsættes flere midler til fripladsordningen.
Det kan imidlertid ikke stå alene. Derfor arbejder Danmarks Private Skoler for en styrket statslig fripladsordning. Foreningen har gennem en årrække foreslået, at der afsættes flere midler til ordningen, så flere familier får mulighed for at vælge skole uanset økonomisk formåen.
Finanslov og fremtidige rammer
De seneste finanslove har overordnet fastholdt de økonomiske rammer for både de frie grundskoler og de private gymnasier. Det har skabt en vigtig stabilitet i en periode med betydelige økonomiske udfordringer.
Samtidig peger den politiske udvikling på, at finansieringen af de frie og private grundskoler fortsat vil være et centralt tema. Regeringen har varslet overvejelser om en ny finansieringsmodel for folkeskolen og har samtidig åbnet for en drøftelse af, om fremtidige økonomiske løft i højere grad skal kobles til de frie grundskolers sociale ansvar og lokalitet.
Forslagene er endnu ikke konkretiseret, men de peger på en ny politisk dagsorden. Danmarks Private Skoler følger derfor udviklingen tæt. Foreningen arbejder for, at eventuelle ændringer bygger på et solidt faktuelt grundlag og tager udgangspunkt i den samlede tilskudsmodels funktion frem for enkeltstående elementer.
Økonomi som grundlag for frihed
Økonomiske rammer er ikke et mål i sig selv. De er forudsætningen for, at de frie og private skoler kan udvikle deres pædagogiske profiler, tage ansvar for eleverne og give familier et reelt frit skolevalg.
Derfor arbejder Danmarks Private Skoler for en finansiering, der skaber balance mellem frihed, legitimitet og ansvarlig økonomi. Målet er ikke det højest mulige tilskud, men stabile og forudsigelige rammer, der gør det muligt at drive skole langsigtet og bæredygtigt til gavn for både skolerne og det samfund, de er en del af.
