Hensigten med denne artikel er at give skolerne inspiration til, hvordan samfundsløftet kan forstås, og hvilke temaer det f.eks. kan omhandle.

Skolens fokus på rettigheder og konventioner

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Som medlem af foreningen har jeres skole forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner”

Hvordan sætter I som skole fokus på rettigheder og konventioner? Der er to åbenlyse indfaldsvinkler:

1) Skolen sætter fokus på at skabe viden og indsigt i rettigheder og konventioner blandt skolens aktører – eller på at skabe viden og indsigt i rettigheder og konventioner blandt nogen i det samfund og den omverden, som skolen er en del af.

2) Skolen sætter fokus på at fremme og efterleve rettigheder og konventioner i skolens kultur, i skolens processer og i skolens strukturer.

De to indfaldsvinkler har en stor grad af gensidig afhængighed: Hvordan bliver rettighederne en del af skolens indre liv, hvis ingen kender rettighederne?

Hvilke rettigheder taler vi om?

Vores samfund er knyttet sammen af en lang række rettigheder, der kan beskrives i kategorier som f.eks.: Frihedsrettigheder, menneskerettigheder, borgerrettigheder, politiske rettigheder, sociale rettigheder, civile rettigheder, arbejdsmarkedsrettigheder osv. Samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” lyder: ”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”. De faste holdepunkter, når vi på vores skoler sætter fokus på ”rettigheder og konventioner”, er derfor – i hvert fald – de grundlæggende rettigheder, vi som borgere har i Danmark som følge af:

• Danmarks grundlov, der sikrer en række basale friheds- og menneskerettigheder, f.eks. personlig frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed m.v.
• Menneskerettighedskonventionen, som bl.a. indeholder retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed.
• FN-konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, f.eks. konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen om rettigheder for personer med handicap og konventionen om barnets rettigheder.

Med rettigheder følger pligter

Med rettigheder følger også pligter over for samfundet: Man skal bl.a. overholde love og regler. I Danmark er der f.eks. ”undervisningspligt”. Grundlovens §76 markerer en pligt til undervisning af børn i grundskolealderen. Bestemmelsens 1. pkt. sikrer børn en ret til gratis undervisning i folkeskolen og forudsætter dermed, at der eksisterer en offentlig folkeskole. 2. pkt. i §76 fastslår princippet om skolefrihed. Bestemmelsen i grundlovens §76, 2. pkt., indebærer, at forældre (eller værger) på et barns vegne kan vælge noget andet end folkeskolen, hvis de selv sørger for, at barnet får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det kan være særligt relevant for frie og private skoler at sætte fokus på skolefriheden, da den er grundlaget for skolernes eksistens og skoletradition.

Har I, på jeres skole, særlige indsatser og aktiviteter, der er med til at bevidstgøre, f.eks. forældrene, om sammenhængen mellem skolefriheden og forældrenes ret til vælge et andet tilbud end den offentlige skole til deres børn?

Kender jeres skoles aktører til sammenhængen mellem den frie og private skoles organisering, herunder forældrenes rettigheder og pligter, og grundlovens §76?

Frihed og folkestyrekravet

Sat ind i en fri og privat skolekontekst (grundskoler og gymnasiale uddannelser) rammesættes skolens forpligtelser i relation til de grundlæggende rettigheder i det, der i daglig tale kaldes ”frihed og folkestyrekravet”.

Skolen forstås i konteksten af frihed og folkestyrekravet som ”alt”, hvad der udgør skolen:

• Skolen ”er” dens aktører: Eleverne, forældrene, medarbejderne, ledelsen, bestyrelsen.
• Skolen er dens bevidste og ubevidste handlinger. Skolen er det, den ”gør”; de bevidste handlinger, den foretager sig (eller ikke foretager sig).
• Skolen er det, den ”er” på et mere abstrakt niveau; dens værdier, dens grundlæggende antagelser og kultur.

I vurderingen af om skolen lever op til frihed og folkestyrekravet ses der f.eks. ikke kun på skolens direkte, strukturelle påvirkning af eleverne, men også på den indirekte, kulturelle påvirkning af eleverne.

Frihed og folkestyrekravet som inspiration til indsatser og aktiviteter

I kan som skole vælge at skabe eksplicit sammenhæng mellem frihed og folkestyrekravet og de konkrete aktiviteter og indsatser, skolen sætter i værk i relation til samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner”. Frihed og folkestyrekravet og dets indbyggende begreber kan bruges som en form for pejlemærker for skolens arbejde. Faktum er, under alle omstændigheder, at skolens indsatser og aktiviteter, for at understøtte de grundlæggende rettigheder, alle må anses som en del af skolens opfyldelse af frihed og folkestyrekravet.

Kan I på jeres skole bruge frihed og folkestyrekravets indhold som pejlemærker eller inspiration til konkrete indsatser og aktiviteter på jeres skole?  Kravet tilsiger, at skolen i hele sit ”virke” skal forberede, udvikle, styrke, give kendskab til og have respekt for……

Et samfund som det danske med frihed og folkestyre

Hvad skal skolen:

• Skolens skal give viden om demokrati og folkestyre.
• Skolen skal fremme demokrati og folkestyre.
• Skolens aktører skal leve demokratisk og opføre sig demokratisk.

Elevernes demokratiske dannelse

Hvad skal skolen:

• Skolen skal sørge for, at eleverne bliver demokratisk dannede.
• Skolens elever skal opføre sig demokratisk dannede.

Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder

Hvad skal skolen?

• Skolen skal give viden om friheds- og menneskerettigheder.
• Skolen skal fremme friheds- og menneskerettigheder.
• Skolens aktører skal efterleve de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Ligestilling (mellem kønnene)

Hvad skal skolen:

• Skolens skal give viden om ligestilling.
• Skolen skal fremme ligestilling.
• Skolen aktører skal leve ligestillede. Det betyder også, at der ikke må diskrimeres, krænkes eller forulempes, fordi man – eller nogen – tilhører en bestemt gruppe.

Rettighedstemaer

Menneskerettighederne er baseret på tanken om, at visse rettigheder er universelle, altså, at de gælder alle uanset alder, køn, seksuel orientering, nationalitet, race, kulturel, etnisk eller religiøs baggrund. I menneskerettighedskonventionen fremgår det f.eks., at retten til liv, frihed og sikkerhed er noget, vi alle har krav på.

I kan som skole sørge for jævnligt at tage dialogen i relation til rettighedstemaet på et overordnet niveau, men I kan også vælge at sætte fokus på konkrete rettighedstemaer. I kan f.eks. sætte lys på temaer som ligestilling eller børns rettigheder. Ved at I, i ny og næ, sætter lys på konkrete temaer, er der sandsynlighed for, at I opdager nogle af jeres egne eventuelle ”blinde vinkler”. Ved at sætte fokus på konkrete rettighedstemaer, kan det måske pludseligt synes indlysende, hvilke konkrete indsatser eller aktiviteter skolen skal iværksætte i relation til samfundsløftet: Skolens fokus på rettigheder og konventioner.

Ligestilling

I kan vælge at sætte fokus på et tema som ligestilling. Begrebet ”ligestilling” bruges ofte i forbindelse med køn. Grundlæggende handler ligestilling om at stille forskellige grupper lige. Målet for ligestilling kan blandt andet være ”lige muligheder”, dvs. fjernelse af alle formelle og uformelle hindringer, så alle har samme rettigheder. Det modsatte er diskrimination

• Direkte diskrimination; hvis diskriminationsgrunde er en direkte faktor for skolens adfærd.
• Indirekte diskrimination; hvis skolen opstiller krav, der umiddelbart fremstår som neutrale i forhold til diskriminationsgrunde, men som medfører, at personer eller grupper, stilles ringere end personer, som tilhører en anden gruppe.
• Chikane, krænkelse, forulempelse; hvis en uønsket optræden i relation til en persons tilhørsforhold til en bestemt gruppe finder sted med det formål eller den virkning at krænke personens værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Barnets rettigheder

Danmark har ratificeret en række FN-konventioner om menneskerettigheder, f.eks. konventionen om barnets rettigheder (Børnekonventionen). FN’s generalforsamling vedtog Børnekonventionen den 20. november 1989. Denne dato markeres derfor som ’Børnekonventionens fødselsdag’. Den 20. november er også FN’s internationale børnedag.

Børnekonventionen gælder for alle børn og unge under 18 år.

Danmark tilsluttede sig Børnekonventionen den 19. juli 1991. Derfor skal alle myndigheder og alle love, der bliver lavet i Danmark, overholde Børnekonventionen.

Børnekonventionen består af 54 regler om rettigheder. Reglerne benævnes ’artikler’. Børnekonventionens regler kan groft deles op på fire temaer:

• Børns grundlæggende rettigheder
• Børns ret til udvikling
• Børns ret til beskyttelse
• Børns ret til medbestemmelse

Der er to indfaldsvinkler i forhold til de indsatser og aktiviteter, som skolen kan iværksætte ifm. temaet ”Børns rettigheder”, de omhandler:

• At sikre, at der er viden blandt skolens aktører, herunder hos eleverne, om børns rettigheder
• At gøre børns rettigheder til en del af skolens liv, i dens praksis og kultur.

Hvordan sætter jeres skole fokus på børns rettigheder?

Det direkte, strukturelle og det indirekte, kulturelle

Når I som skole skal iværksætte indsatser eller aktiviteter, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle, kan det være meningsfuldt at være opmærksom på flere perspektiver:

1) Det direkte og strukturelle og 2) Det indirekte og kulturelle.

Man bør i princippet kunne aflæse skolens fokus på rettigheder og konventioner i både adfærd, aktiviteter, strategier og politiker på skolen. Den enkelte skoles fokus kan måske aflæses direkte eller indirekte i noget så grundlæggende som skolens formål og værdisæt. Det kan i hvert fald aflæses i måden samarbejdet på skolen organiseres, måden man mødes og tager beslutninger, men også i måden man behandler hinanden på, både formelt via interne skrevne regler eller mere uformelt som en del af skolens normer og kultur. Det kan også aflæses i måden, som skolen interagerer med det øvrige samfund: ”Skolens virke” rækker længere end til skoleporten.

Målgrupper for skolens indsatser

Når vi taler om rettigheder og konventioner, handler det om hele skolens virke og alle dens aktører: Bestyrelsen, ledelsen, medarbejderne, forældrene og eleverne.

Har I, på jeres skole, særlige indsatser eller aktiviteter, der skal give viden om og/eller fremme grundlæggende rettigheder, som er målrettet:

• Skolens bestyrelse, f.eks. politikker for bestyrelsens sammensætning, beskrivelser af demokratiske beslutningsprocesser, rammer for ligeværdighed i bestyrelsens arbejde m.v.?
• Skolens ledelse og medarbejdere, f.eks. i relation til rekruttering, arbejdskultur, beslutningsprocesser m.v.?
• Skolens forældre, f.eks. i relation til medinddragelse og medindflydelse på skolens virke?
• Skolens elever, f.eks. i relation til undervisningen, i relation til generel medindflydelse på skolens virke eller i relation til individuel medinddragelse i forbindelse med konkrete problemstillinger?

Fokus på rettigheder og konventioner

De grundlæggende rettigheder og konventioner er ikke bare noget, vi som skoler har fokus på af pligt. Det er noget, vi har fokus på, fordi det harmonerer med vores værdier om samfundsansvar – og fordi de grundlæggende rettigheder indebærer den frihed, der er grundlaget for vores eksistens og skoletradition.

De 7 samfundsløfter fordrer, at I som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner” lægges der bl.a. op til, at I arbejder med at give viden om og fremme rettigheder og konventioner i skolens virke, blandt skolens aktører – og i det samfund, som skolen er en del af.