Hensigten med denne artikel er at give skolerne inspiration til, hvordan samfundsløftet kan forstås, og hvilke temaer det f.eks. kan omhandle.

Skolen til fremtiden

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Som medlem af foreningen har jeres skole forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen til fremtiden”.

Der er en historisk sammenhæng mellem de første private skoler og dem, der findes nu. Vores skoler etableredes historisk, fordi man så, at samfundet havde eller ville få bestemte behov. Den grundforståelse vi i Danmark har af, hvad der er skolens opgave, og hvilke fag, der skal undervises i, stammer fra den frie og private skoletradition. Vores skoletradition har derved leveret et betydende bidrag til det danske samfund.

Nye måder at lave skoler på?

Vi er og vil fortsat være en uundværlig del af den danske uddannelsessektor. Vores skoler har tradition for fremsynethed. Vores skolers succes bygger fortsat på en balance mellem historien, traditionen – og det man ved virker – og evnen til at udvikle sig med tiden. Vi skal både være ”skole til tiden” og ”skole til fremtiden”. Det er vi bl.a., når vi har fokus på nye måder at tænke skole på.

Har jeres skole gentænkt organiseringen af undervisningstilbuddet? Hvis I er en grundskole, kan I f.eks. vælge at lade målene for et eller flere af skolens fag og emner indgå i andre kombinationer og forløb. I kan også lave helt nye fag eller emner.

Nytænkning af undervisningstilbuddet kan også handle om organiseringen af skolehverdagen. Hvordan skal den bygges op? Hvornår skal eleverne f.eks. møde? Erfaringer fra bl.a. private skoler har vist, at en senere mødetid har en gavnlig effekt for både for elevernes trivsel og deres læring.

Skolen ud i ”virkeligheden”

Skal alt jeres undervisning foregå i klassen eller på skolen? Flere af vores skoler inddrager løbende virksomheder, foreninger og andre, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis. Store dele af undervisningen består af praksisnære opgaver i forbindelse med eksterne samarbejder. For de skoler, der tilrettelægger deres undervisning sådan, er det vigtigt, at eleverne oplever, hvordan deres færdigheder og kompetencer kan oversættes på en arbejdsplads.

Eleverne bliver udfordret, når de arbejder på projekter fra den virkelige verden, og når de skal skabe produkter eller løse virkelige problemstillinger, som gør en forskel for andre mennesker. I et fremtidsperspektiv er det meningsfuldt, at skoler giver særlig opmærksomhed til kompetencer som kreativitet, idéudvikling og innovation – kompetencer, der bl.a. indebærer at kunne stille spørgsmål til, hvordan en given løsning vil virke i en given kontekst i forhold til specifikke brugere.

Naturvidenskabelig dannelse

Science, Technology, Engineering og Math – de såkaldte STEM-kompetencer er allerede en mangelvare på det danske arbejdsmarked, da for få uddanner sig inden for fagene. STEM-kompetencer bliver endnu mere eftertragtede i fremtiden. Jeres skole kan spille en afgørende rolle ved at gøre det mere attraktivt at dygtiggøre sig inden for fagene og ved at iværksætte aktiviteter og indsatser, der har særligt fokus på STEM-områderne.

Skolen kan bidrage til, at flere får åbnet øjnene for de muligheder, det giver at uddanne sig inden for STEM-området. Det er vigtigt, at flere i det danske samfund både kan og ved noget indenfor STEM-paletten, bl.a. hvis vi skal kunne bidrage til at løse nogle af de globale problemer, som f.eks. klimakrisen.

Det handler dog ikke kun om at uddanne sig inden for STEM-fagene. En naturvidenskabelig almendannelse gør også børn og unge i stand til at drøfte nogle af de etiske dilemmaer, der følger med, når vi bruger teknologi og videnskab i verdenen.

Fremtiden stiller krav om teknologiske og digitale kompetencer i bred forstand. Skolen kan derfor også gøre det til en opgave at sætte børn og unge i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til teknologi med det udgangspunkt, at jo lettere det bliver at designe omverdenen, jo mere fokus må også visse etiske og moralske dilemmaer få. Skolen kan have fokus på både teknologiforståelse og teknologietik.

Samarbejde med andre over sproglige skel

Samarbejdet med andre – over kulturelle og sproglige skel – er også en afgørende evne. Derfor bør denne evne fremmes – i et fremtidsperspektiv. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning. Hvor står jeres skole i forhold til det?

Mange har en tro på, at ”hele verden taler engelsk”. Der argumenteres ofte med historier om, hvor lidt fremmedsprog, man kan klare sig med, men Danmark er måske ved at tabe på fremmedsprog.

”Fremmedsprog” står i en kedelig situation i uddannelsessystemet i Danmark. Danske elever er blevet væsentligt dårligere til fremmedsprog. Der er sket en markant forskydning i bl.a. andelen af STX-elever med et fremmedsprog på A-niveau. Stadig færre ønsker at blive dygtige til fremmedsprog, og stadigt flere sproguddannelser lukker. Den estimerede mangel på fremmedsprogsundervisere, der kan lære børn og unge andre sprog, og derigennem give dem indsigt i fremmede kulturer, er en tanke værd. Det kan resultere i manglende internationalt udsyn og indsigt – og røde tal på bundlinjen for de danske virksomheder på længere sigt.

Hvorfor vil danske unge ikke dygtiggøre sig inden for fremmedsprog? Er det for svært? Kan de ikke se relevansen? Er de ligeglade med relevansen? Hvad gør vi ved det? Måske kan jeres skole være med til at stoppe tendensen ved at tilbyde en anderledes fremmedsprogsundervisning eller ved at gøre eleverne interesserede i fremmedsprog?

Fokus på mere end viden og færdigheder

Det er for vores skoleform oplagt at drøfte, hvad det er, vi tænker, at skoler skal være katalysatorer for, og hvordan det konkret skal afspejles i vores undervisningstilbud.

Traditionelt er der stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng, men kan man observere en form for bevægelse. Viden i traditionel forstand tillægges ikke så megen værdi. Adgangen til viden er større end nogensinde. Der kommer hele tiden ny viden. Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Der er derimod større fokus på kernefærdigheder til at løse ”hverdagsopgaver”, på kompetencer til at løse komplekse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter. Måske kan jeres skole, med et sådant fokus, være med til at sætte et aftryk på ”skolen i fremtiden”?

Skolen til fremtiden

De 7 samfundsløfter fordrer, at I som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” lægges der op til, at I skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle jeres skole – og som dermed måske kan være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark. Jeres skole skal have fokus på, hvordan man bedst kan forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.