Hensigten med denne artikel er at give skolerne inspiration til, hvordan samfundsløftet kan forstås, og hvilke temaer det f.eks. kan omhandle.

Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Som medlem af foreningen har jeres skole forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”.

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse”. Sådan lyder samfundsløftet relateret til temaet: ”Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”.

Elevernes videre vej i uddannelsessystemet – kan vi gøre en forskel?

Mange unge er ikke i uddannelse og job. Der er samtidig, erkendt, for lav søgning til bl.a. erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og til visse fag, som erhvervslivet efterspørger. Disse udfordringer, og løsninger på disse, har stort politisk fokus. Vi kan afvente eventuelle beslutninger om store strukturelle ændringer på skole og uddannelsesområdet. Vi kan også, på den enkelte skole, tage initiativ, ved at sætte fokus på, hvordan vi, gennem justeringer i vores tænkning og gennem konkrete indsatser og aktiviteter, kan gøre en forskel med blik for elevernes videre vej i uddannelsessystemet.

Er vi for sent på den?

Meget tyder på, at unge savner et mere nuanceret blik på uddannelse og job. Det er et faktum, at mange skolers fokus på uddannelses- og jobvalg er rettet mod udskolingen, men de fleste børn og unge danner relativt tidligt et indtryk af, hvad der er interessante og attraktive job og uddannelser. Derfor kommer den fokuserede indsats i udskolingen for mange elever for sent, i hvert fald hvis den skal fastholde elevernes åbenhed i forhold til forskellige uddannelser og job. Hvis I, som skole, anerkender den præmis, kan I overveje et udvidet fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet i hele skoleforløbet, bl.a. i forbindelse med det obligatoriske emne ”Uddannelse og job”.

Der er et uundgåeligt sammenfald mellem det udskolingsrettede fokus på uddannelses- og jobvalg og det, at eleverne, på dette tidspunkt, står midt i en identitetsdannende proces. De unge forholder sig til, hvilken ”identitet” de vil have qua bl.a. valg af ungdomsuddannelse. Dette sammenfald taler også ind i overvejelserne om, hvorvidt skolens indsatser, der bl.a. skal fastholde elevernes åbenhed i forhold til forskellige uddannelser og job, måske falder for sent.

I kan spørge jer selv, hvordan I, som skole, kan medvirke til, at børn og unge får tidligere, bedre og mere nuancerede erfaringer med forskellige typer af job og uddannelser. Konkrete og praktiske erfaringer med forskellige fagområder gennem samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan være en del af svaret.

En anden del af svaret kan handle om koblingen mellem de konkrete aktiviteter og indsatser og den enkelte elevs bevidsthed om sig selv i relation til forskellige uddannelser og job. Dette spiller sammen med jeres opgave omkring elevens alsidige udvikling, herunder arbejdet med evnen til at identificere egne styrker og udviklingspotentialer og fastsætte personlige og meningsfulde mål gennem hele skoleforløbet.

Opgør med myter og fordomme

Undersøgelser viser, at valget af en erhvervsuddannelse er vanskeligere at træffe, da de unge ved, at de vælger noget andet end flertallet. Valget kræver altså ikke bare indsigt i egne forudsætninger for en erhvervsuddannelse, men også mod.

De gymnasiale uddannelser opfattes af mange som et lettere valg og som en naturlig forlængelse af udskolingen. De gymnasiale uddannelser opleves også som attraktive med begrundelse i, at de giver flere muligheder efterfølgende i forhold til uddannelse og arbejdsliv. Dette til trods for, at langt hovedparten af erhvervsuddannelserne er adgangsgivende til de videregående uddannelser. Der er altså også behov for at nedbryde myter og fordomme, hvis de eksisterer på skolen, det kan f.eks. om myter om, at erhvervsuddannelserne er et valg for bogligt svage og ikke-motiverede elever.

Understøttelse af diversitet

På trods af megen opmærksomhed på ligestilling, “kønnede uddannelser” mv.  er der på mange uddannelses- og erhvervsområder fortsat et kønsopdelt arbejdsmarked. Nyere undersøgelser viser, at det fortsat spiller en stor rolle for unges valg af uddannelse, om uddannelsen har et ”maskulint eller feminint ry”. Det er nødvendigt at gøre op med kønsstereotyperne. Hvis ikke, er konsekvenserne spildt talentmasse og arbejdskraftmangel. Meget peger på, at mødet med rollemodeller kan have stor betydning i nedbrydning af kønsstereotyper i relation til valg af uddannelse og job.

Hvordan kan I, som skole, være med til at sikre, at jeres tilbud om undervisning, oplysning og vejledning, i forhold til uddannelse, understøtter diversitet i uddannelses- og jobvalg?

Hvem er det, der skal have nuanceret synet på uddannelse?

Uddannelsesvalget motiveres via de nære relationer som familie og venner. Uddannelsesvalget påvirkes bl.a. gennem forældrenes mere uformelle vejledning. Det peger på, at I, som skole, med fordel kan rette opmærksomhed mod forældrene med henblik på at skabe åbenhed i forhold til forskellige uddannelser og job. Det kan være relevant, at I, i højere grad, indtænker forældrene i skolens aktiviteter omkring uddannelse og job i hele skoleforløbet, så forældre inddrages, vejledes og informeres – med det formål, at også deres blik på uddannelses- og jobvalg nuanceres. 

Nye perspektiver på skoleforløbet

Skolens særlige fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan udmønte sig i forskelligartede tiltag. Det kan også, helt overordnet, omhandle nye perspektiver på, hvordan skoleforløbet kan skrues sammen. Her har I som fri og privat skole mulighed for at spille en særlig rolle i forhold til nytænkning.

Flere skoler arbejder allerede med ”spor”, ”linjer” eller særlige ”tilvalg”. Udskolingen ses som begyndelsen på noget, frem for afslutningen. Her indtænkes også overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i de forskellige fag i forhold til introduktion af stofområder og niveauer. Nogle kombinerede skoler (både grundskole og gymnasium) forsøger at skabe bedre sammenhæng i skoleforløbet, f.eks. ved at tilbyde linjer med flerårige forløb, der starter i grundskolen og afsluttes i 3.g.

I forhold til den uddannelsespolitiske dagsorden om at skabe plads til det praksisorienterede viser en nyere undersøgelse, at mange unge synes, at det vil være en god idé at indføre et bogligt og et praksisorienteret spor i udskolingen for så vidt, at valg af spor ikke lukker døre i forhold til det senere valg af ungdomsuddannelse. Det kan måske give jer inspiration?

Integration af det praksisfaglige og anvendelsesorienterede

Mange unge vælger ungdomsuddannelse efter interesser og områder, hvor de opfattes som fagligt dygtige. Det peger på, at jeres indsatser og aktiviteter skal give eleverne mulighed for at afprøve og undersøge flere områder og fag. Der er grænser for, hvor mange nye typer af fag, skolen kan rumme, derfor kan det være meningsfuldt at indtænke indsatser og aktiviteter i de allerede eksisterende. Samfundets øjeblikkelige behov kalder på initiativer, der integrerer praksisfaglighed og det anvendelsesorienterede i undervisningen.

Skærpet opmærksomhed omkring udsatte elevgrupper

Spørgsmålet om uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet er et konstant bekymringspunkt i et samfundsperspektiv i relation til de unge, der af forskellige grunde er udfordrede på grund af deres særlige faglige, psykiske eller fysiske udfordringer eller på grund af deres sociale ståsted. Derfor ligger der også en særlig opgave i at have indsatser, der understøtter netop dem.

De elever, der har de største udfordringer i forbindelse med uddannelse kan bl.a. karakteriseres ved, at de ved overgangen fra grundskolen har haft mindre viden om deres uddannelsesmuligheder end andre unge og har oplevet at sidde mere alene med deres uddannelsesvalg.

Undersøgelser viser også, at frafald fra ungdomsuddannelser ofte skyldes psykiske problemer eller problemer uden for skolen.

Ovenstående taler ind i en skærpet opmærksomhed på svagere eller udsatte elevgrupper, sådan at de særligt understøttes i at komme videre i uddannelse. Her kan bl.a. sættes fokus på skiftet mellem 9.-10. klasse og ungdomsuddannelserne, mødet mellem den afgivende skole og elevens kommende uddannelse og på den relation, elever og forældre får mulighed for at skabe til den kommende uddannelsesinstitution.

Flere har brug for bred vejledning

Det opleves af mange unge som utrygt, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De føler sig uforberedte samtidig med, at valget opleves som definitivt for deres fremtid. Eleverne har derfor ikke bare brug for at tale med personer, der kender uddannelsessystemet godt, men også for at forstå sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet.

Der er stærke indikationer på, at flere elever end de elever, der ikke er ”uddannelsesparate”, har behov for vejledning, men også på, at indholdet i vejledningen bør tænkes mere bredt.

Kan I som skole være med til at give vejledningen et bredere perspektiv?

Indsamling af data og evaluering af egen indsats

Skolen kan som en del af dens særlige indsatser og aktiviteter – eller som en del af en argumentation for nye særlige indsatser og aktiviteter – indsamle – eller benytte eksisterende data – til evaluering af skolens aktiviteter og kvaliteten af skolens undervisning, oplysning og vejledning.

Det kan være interessant for skolen, hvis den kan få oplysninger om, hvad sker der med eleverne, når de er gået ud af skolen; om de kommer i uddannelse; hvilke uddannelser de vælger; om de bliver på uddannelsen eller hopper fra? Oplysninger om elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan bl.a. benyttes til at undersøge, om skolen – bevidst eller ubevidst – er medvirkende til at anspore eleverne til bestemte uddannelser og job.

Uddannelse giver samfundet værdi

For samfundet er uddannelse et helt afgørende parameter. Uddannelse giver samfundet og den enkelte værdi. Alt for mange unge er hverken i uddannelse eller job, og der er for få, der søger uddannelser inden for de arbejdsfelter, hvor vi mangler kompetencer og arbejdskraft. Der arbejdes på politiske løsninger, men hvad kan den enkelte skole selv sætte i værk?

De 7 samfundsløfter lægger op til, at I som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Elevernes videre vej i uddannelsessystemet” lægges der bl.a. op til, at I sætter særligt fokus på at understøtte kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.