Hensigten med denne artikel er at give skolerne inspiration til, hvordan samfundsløftet kan forstås, og hvilke temaer det f.eks. kan omhandle.

Skolen som forebyggende instans

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Som medlem af foreningen har jeres skole forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen som forebyggende instans”.

Lad os slå det fast med det samme: Når I som skole arbejder med samfundsløftet ”Skolen som forebyggende instans”, kan I med jeres indsatser og aktiviteter gøre en forskel for eleverne på skolen, men I kan også have fokus på at gøre en forskel for andre af skolens aktører; forældre og medarbejdere. Sidst, men ikke mindst kan I have et udvidet fokus på det at være forebyggende instans, sådan at de aktiviteter og indsatser, I iværksætter, også er til gavn for nogen i det samfund og den omverden, som skolen er en del af.

I kan på jeres skole have initiativer, der fremmer fysisk og psykisk trivsel og sundhed i dagligdagen blandt børn, unge og voksne i og omkring skolen og derved forebygge problemer med store konsekvenser for individet og samfund.

Frem trivsel, forebyg mistrivsel

Trivsel er et kernebegreb, når det kommer til skolen som forebyggende instans. Har I sat konkrete mål for trivselsarbejdet på jeres skole?

For nogle skoler giver det mening at have nogle overordnede trivselsmål – nogle trivselspejlemærker som alle på skolen kender, og som fungerer som retningsgivende for de aktiviteter og indsatser skolen iværksætter. Udgangspunktet kan være en afdækning af skolens behov. Det indledende arbejde kan bygge på undersøgelser, viden og ideer fra skolen aktører. Ejerskab til trivselsmålene kan skabes ved, at elever, f.eks. repræsenteret ved elevrådet, skolens forældre, skolens medarbejdere og skolens ledelse og bestyrelse har indflydelse i udvælgelsen af trivselsmålene og medvirker i drøftelser af, hvad man kan gøre for at nå målene, og hvordan man på forskellig vis kan bidrage til, at målene nås.

For mange frie og private skoler vil det være meningsfyldt at koble arbejdet med trivselsmål til skolens værdigrundlag, sådan at der skabes en tydelig sammenhæng. Skolens trivselsmål kan være målrettet elevernes trivsel, men kan med fordel tænkes som pejlemærker for psykisk og fysisk trivsel for alle skolens aktører.

Fokus på kompetencer, der fremmer trivsel

Nogle skoler har i forbindelse med trivselsarbejdet, målrettet eleverne, valgt at sætte fokus på et antal forskellige kompetencer, som de integrerer og arbejder med som mål i undervisningen og dagligdagen på skolen (”De fantastiske 10”, ”De gyldne 8”). De udvalgte kompetencer kan fungere som løsninger på almindelige trivselsudfordringer som f.eks. uro, dårlig sprogbrug, konflikthåndtering, samværs- eller samarbejdsproblematikker m.v. Udgangspunktet er elevtrivslen på skolen på fællesskabsniveau og på individniveau. Kompetencerne skal være kendte og kommunikerede, så de bliver en del af et fælles sprog. Nogle skoler evaluerer de udvalgte kompetencer på lige fod med de ”fagfaglige” mål.

Hvilke kompetencer kunne I arbejde med på jeres skole som en del af løsningen på almindelige trivselsudfordringer?

Særlige trivselsdage

Nogle skoler markerer og forankrer deres trivselsarbejde på særlige trivselsdage. Det kan tjene flere formål: Det kan være en markering af skolens generelle trivselsindsatser; det kan være startskuddet til en eller flere konkrete indsatser, som skolen ønsker at arbejde med fremadrettet; eller en markering af afslutningen på et gennemført forløb. Pointen er, at alle skolens aktører inddrages og deltager, så alle på skolen oplever et medansvar og ejerskab for den gode trivsel.

Måske har I, på jeres skole, allerede en trivselsdag – eller måske ligefrem en trivselsuge – som en fast del af jeres årshjul på skolen?

Forebyg mobning eller marginalisering af grupper eller individer

Har I, på jeres skole, arbejdet med skolens grundforståelse af mobning, dens årsager og løsninger?

Opfattelsen af mobning, og hvorfor det opstår, har ændret sig meget. I dag er de fleste enige om, at fokus på gruppedynamik er vigtigt, når man vil forebygge og standse mobning og marginalisering. Det såkaldte ’fællesskabsorienterede mobbesyn’ er skrevet ind i lovgivningen om, hvordan vi som skoler skal forebygge og håndtere mobning.

Det fællesskabsorienterede mobbesyn udspringer af et forskningsprojekt. Et af projektets vigtigste fund var, at mobning ikke primært udspringer af egenskaber i det enkelte barn eller den enkelte unge, men af den dynamik, der kan opstå i en gruppe, hvis gruppen ikke har noget positivt meningsskabende at være fælles om.

Selv om mange skolers lovpligtige antimobbestrategier bygger på den fællesskabsorienterede forståelse, er det ofte svært udleve i praksis. Der kan skyldes indgroede reaktionsmønstre, eller at skolens aktører ikke har tilstrækkelig viden om mobningens dynamikker. Mange skoler tyer til løsninger på individniveau, herunder sanktionering. En kendt udfordring er, når forældre til et barn, der føler sig krænket eller mobbet, forventer, at skolen finder ”den skyldige” og ”straffer” vedkommende. At mobning kan følge en klasse, selv om de enkelte børn og unge, der var en del af mobbeproblematikken, flytter, viser, at det er vigtigt at fokusere på helheden i klassen – og helheden på skolen.

Hvis I, på skolen, ikke har arbejdet med mobbebegrebet fornyeligt, kan I måske iværksætte aktiviteter og indsatser, hvor medarbejdere får viden om eller mulighed for at drøfte børnesyn og mobbeforståelse. I kan også sættes fokus på, hvordan jeres syn på mobningens dynamikker skinner igennem i dialogen med forældrene. I kan også arbejde med, hvordan I tager hånd om situationer, inden de bliver til decideret mobning, f.eks. ved at drøfte, hvordan I holder øje med både konkrete og subtile tegn på, at der foregår noget uhensigtsmæssigt mellem eleverne.

Digital dannelse og sikkerhed

At kunne begå sig digitalt er en vigtig kompetence. Mange børn og unge er teknisk kompetente, men mangler viden om, hvordan man kan kommunikere med hinanden digitalt, uden at der opstår konflikter og mobning. I kan som skole vælge at give eleverne mulighed for at øve sig i digital kommunikation og udvikle fælles regler, og I kan inddrage forældrene aktivt.

Det kan være en øjenåbner, at den digitale verden også har grænser, og at der kan være konsekvenser, hvis de overtrædes. Oplæg for både elever og forældre omkring det kriminelle aspekt i uhensigtsmæssig digital adfærd kan være en god idé. Det kan f.eks. ske i samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). I oplægget kan f.eks. indgå regler for deling af andres billeder, regler for trusler/chikane og generel sikkerhed.

Erfaringer viser, at en fokuseret indsats på digital dannelse og sikkerhed virker, da problemerne omkring digital mobning reduceres mærkbart.

Mistrivsel hos elever, der ikke er direkte relateret til skolen

Manglende eller dårlig trivsel kan skyldes forhold, der ikke er direkte relateret til skolen, I kan alligevel spille en stor rolle for den enkelte elev. Det kan være gennem indsatser som f.eks. omsorgsgrupper, hvor eleverne har lejlighed til at italesætte og drøfte problemer med ligesindede samt at støtte og vejlede hinanden.

Når et barn eller ung mistrives, kan det vise sig på en række forskellige måder: Det kan have svært ved at fungere sammen med – eller trækker sig – fra andre børn og unge; det kan (over)reagere stærkt, evt. med fysisk vold eller destruktiv adfærd; det kan have let til tåre; det kan klage over fysiske smerter eller ubehag; det kan give vedholdende udtryk for ikke at ville i skole osv.

Det er skolens pligt at reagere på mistrivsel. Som led i det forebyggende arbejde kan I, på jeres skole, vælge at sætte fokus på, at alle kender de gængse tegn på, at et barn eller en ung mistrives, og at alle kender deres ansvar, forventede reaktion og handling, når disse tegn spottes.  

Skolens samarbejde med andre forebyggende instanser

Det er skolen pligt at reagere på mistrivsel, og det er også skolens pligt at underrette, når mistrivslen bunder i forhold, der er uden for skolens rækkevidde at håndtere. At underrette handler om at sikre, at et barn eller en ung får den bedst mulige hjælp og støtte.

Skolen kan favne meget, men kan ikke favne alt – og være alle steder, når det kommer til den enkelte elevs liv og trivsel. I er som skole en del af den generelle, forebyggende indsats, der samarbejder med andre forebyggende instanser, f.eks. sundhedsplejen og SSP, og som videregiver informationer til det foregribende niveau; de sociale myndigheder, politiet m.fl.

Hvilke forebyggende instanser samarbejder I med på jeres skole?

Fysisk trivsel

Skolens rolle som forebyggende instans kan i princippet, som tidligere nævnt, rette sig mod alle skolens aktører, f.eks. også medarbejderne, og der skal naturligvis være fokus på både den psykiske trivsel og den fysiske sundhed og trivsel. Der kan f.eks. arbejdes med mere bevægelse i dagligdagen, sund kost, godt fysisk undervisnings- og arbejdsmiljø, røgfrit liv eller fokus på alkoholforbrug.

Fysisk aktivitet og bevægelse

Jeres inddragelse af motion og bevægelse i skolens indsatser og aktiviteter kan give elever, og andre af skolens aktører, sundhed og trivsel. ”Fysisk aktivitet” kan bl.a. indtænkes i relation til aktive pauser, decideret fysisk træning, bevægelse integreret i undervisningen, idrætsfaget, aktiv transport m.v. 

Det er videnskabeligt bevist, at pulsstigninger gør os gladere og øger vores evne til at koncentrere os og fremmer langtidshukommelsen. Samtidig påvirker fysisk aktivitet mange biologiske processer i kroppen positivt og forebygger derfor sygdomme. Voksne anbefales at være fysisk aktive i mindst 30 minutter hver dag eller mindst 3,5 time hver uge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge (5-17-årige) skal være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. Har I mon konkrete indsatser og aktiviteter, der fremmer disse mål?

Man kan ikke entydigt sige, at børns fysiske aktivitet er faldet i de senere år. Derimod har man fundet ud af, at der er sket en socialt betinget polarisering i børns fysiske aktivitet, så der både er flere, der er meget fysisk aktive og flere, der er meget fysisk inaktive.

I Danmark er ca. 12% af børn og unge overvægtige. Overvægtige børn har, lige som alle andre børn, behov for at være fysisk aktive, ikke kun med henblik på vægttab, men også med henblik på faglig præstation, trivsel og sundhed. Samtidig ved man, at overvægtige børn især oplever sociale og psykologiske barrierer for deres aktive deltagelse i fysisk aktivitet i skolen, hvilket kan være et særligt opmærksomhedspunkt.

Sunde madvaner

Madvaner betyder meget for sundhed på kort og langt sigt, herunder for forebyggelse af overvægtsrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og kræft. Mange vaner etableres allerede i barndommen. Derfor kan det give mening for skolen at se på, hvilke indsatser, der kan medvirke til at fremme sunde madvaner blandt børn og unge – og voksne. Kostrådene kan være den simple rettesnor for skolens initiativer. De officielle Kostråd består af syv kostråd samt et par supplerende tips: 1) Spis planterigt, varieret og ikke for meget. 2) Spis flere grøntsager og frugter. 3) Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk. 4) Spis mad med fuldkorn. 5) Vælg planteolier og magre mejeriprodukter. 6) Spis mindre af det søde, salte og fede. 7) Sluk tørsten i vand – og de vigtige tips: ’Begræns madspild’ og ’Gå efter ”Nøglehullet”´.

Nikotin og rusmidler

Børn og unge har øget risiko for at blive afhængige af nikotin, og de er særligt sensitive for varige skadeeffekter af nikotin, navnlig skader på hjernens udvikling. Andelen af børn og unge, der bruger røgfri nikotinprodukter, er steget voldsomt de seneste 5-10 år. Der er et voksende udvalg af nikotinprodukter, såsom e-cigaretter, nikotinposer, snus og tyggetobak. Det vurderes, at der er et presserende behov for indsatser, der hurtigst muligt kan forebygge yderligere afhængighed og skade.

Mange unge eksperimenterer med rusmidler. Ofte falder forbruget med alderen. Der er alligevel grund til at sætte ind med forebyggelse. Brug af rusmidler, som alkohol og hash, blandt unge er en risikofaktor for udvikling af afhængighed og for en lang række af ulykker og uønskede oplevelser med f.eks. vold og sex. Der er f.eks. sammenhæng mellem et stort forbrug af rusmidler og de unge, som f.eks. kører hasarderet i trafikken og debuterer tidligt seksuelt. Der er sammenhæng mellem et stort forbrug af rusmidler og det at færdes i et miljø, hvor der er et udpræget stort forbrug af alkohol eller en udpræget alkohol-festkultur.

Unge, som mistrives, har generelt en mere ekstrem og risikovillig rus­kultur end unge, der trives.

Konkrete forebyggende indsatser, der påvirker én risikofaktor, vil ofte have virkning på andre også, f.eks. ved man, at indsatser, der fremmer børn og unges trivsel og forebygger brug af alkohol og tobak, også kan have en stofforebyggende virkning.

Har I indsatser eller aktiviteter med fokus på forebyggelse af brug og misbrug af nikotin og rusmidler på jeres skole?

Skolen som forebyggende instans

De 7 samfundsløfter fordrer, at I som skole skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Med samfundsløftet ”Skolen som forebyggende instans” lægges der bl.a. op til, at I arbejder på at fremme psykisk og fysisk trivsel hos skolens aktører, og at I etablerer initiativer, der forebygger mistrivsel. Samfundsløftet lyder: ”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet”.