Julen og det nye år nærmer sig.

I den anledning fortæller formanden for foreningen “Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier”, Karsten Suhr, om sine tanker, håb og ønsker for de frie og private skoler i denne video.

KS   play button

Tryk på billedet for at se videoen.

Det er vigtigt, at skolen allerede i den nuværende refusionsansøgning også søger om refusion for de feriepenge, som skal indefryses. Dette gælder i hele perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

Der skal altså søges om refusion, selvom skolen ikke samtidig afholder den reelle udgift til ”Lønmodtagernes feriefond”.

Refusionsansøgning

Af fleksbarsel.dk fremgår det, at feriepenge i den pågældende indfrysningsperiode skal søges på optjeningstidspunktet. Der kan dog, ved fratrædelse, søges feriepenge som en regulering i de pågældende kvartaler – dog maks. 14 mdr. bagud. For mere information om fratrædelse, indberetning og indbetaling i overgangsperioden se tidligere nyhed.

For de skoler, som har søgt refusion ved fleksbarsel for 3. kvartal, hvor september som indfrysningsmåned indgår, kan skolen i deres efterfølgende ansøgning for 4. kvartal søge september-måned som efterregulering.

Feriepenge til indefrysning for den enkelte fleksjobansatte

For medarbejdere, der er ansat i fleksjob før d. 1. januar 2013, skal der søges refusion for feriepengene ved både kommunen og Fleksbarsel – dog ikke for skolens ansatte i daginstitution.

For medarbejdere, der er ansat i fleksjob efter d. 1. januar 2013, søges der udelukkende refusion gennem Fleksbarsel vedr. indefrysningsperioden. Dette gælder igen ikke for skolens ansatte i daginstitution.

Sekretariatet er opmærksom på, at visse kommuner behandler refusionsansøgning om feriepenge til indefrysning forskelligt. Det er dog vigtigt, at skolen søger og gør sit krav om refusion for feriepenge gældende, også selvom det afføder et afslag. Dette er af hensyn til dokumentation i en eventuel fremadrettet klagesag.

For beregningen af feriepengeforpligtigelsen til indefrysning se tidligere nyhed her.

Sådan skal skolen søge for fleksjobansatte på ’gammel’ ordning

For skolens medarbejdere, der er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, søges der lønrefusion fra kommunen hver måned. Sammen med den almindelige lønrefusion skal skolen også søge refusion på feriepenge i det pågældende opsparingsår – 1. september 2019 til 31. august 2020.

Gives der refusion på feriepengene fra kommunen sammen med den almindelige lønrefusion, skal der efterfølgende søges ved Fleksbarsel på den kvartalsvise løn og feriepenge for indefrysningsperioden pr. kvartal. Ved ansøgning til Fleksbarsel oplyses, hvor meget skolen har modtaget i løn- og feriepengerefusion fra kommunen.

Vil kommunen først udbetale refusion for feriepenge, når skolen indbetaler til Lønmodtagernes Feriefond, som tidligst kan ske 1. oktober 2021, skal skolen stadig søge om refusion for feriepenge ved Fleksbarsel med den almindelig ansøgning. Skolen skal i ansøgningen oplyse om lønrefusion fra kommunen, samt skolens skøn på refusionsbeløbet fra kommunen vedr. feriepenge.

Når der senere indbetales feriepenge til Lønmodtagernes Feriefond, skal skolen huske at hente refusion på feriepengene ved kommunen. Når udbetalingen fra kommunen modtages, skal skolen efterfølgende efterregulere – tilbage til de kvartaler, som det er muligt at efterregulere for – ved Fleksbarsel. Dette er dog kun, hvis skolens skønsmæssige feriepengerefusion fra kommunen ikke er lig med det, skolen reelt modtager.

Opstår der tvivl vedr. refusion af feriepenge:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)
Dansk Folkehjælp1

Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor. Det oplever flere organisationer, som har kunnet melde om rekordindsamlinger til julehjælp de seneste år. Mange frie og private skoler støtter indsamlingerne. Hos Dansk Folkehjælp har de modtaget 500 julegaver fra Greve Privatskole. Gaverne bliver givet videre til de mest udsatte børnefamilier i Danmark.

Flere danske organisationer ser en stigende tendens i, at flere private initiativtagere bidrager til julehjælp. Køgeafdelingen i Dansk Folkehjælp har også mærket den øgede lyst til at hjælpe. De har modtaget 500 gaver fra Greve Privatskole, som organisationen kan dele ud til trængte familier inden juleaften. Idéen til indsamlingen kom fra en af skolens lærere, og ledelsen bakkede med det samme op. Selvom det er et nyt initiativ på skolen, er det besluttet, at det skal blive en ny tradition.

”Det er en god måde at lære eleverne, at julen ikke kun skal handle om at få, men også om at give til andre. Derfor har vi også kaldt initiativet for: GP giver glæde”, fortæller skolens leder, Mette Faurholm.

”Det handler om socialt ansvar”

’GP giver glæde’ består i, at eleverne finder legetøj derhjemme, som de gerne vil give videre til andre børn.

”Vi er en skole, hvor vi vil fremme elevernes sociale ansvarlighed og lære dem at respektere og deltage i fællesskabet – også det, der rækker ud over skolens liv. Med initiativet gør vi meget ud af at italesætte vigtigheden af at bidrage, og konceptet er til at forstå for alle alderstrin. Vi ser også at eleverne udtrykker glæde ved at kunne gøre en forskel for andre”, siger Mette Faurholm med smil i stemmen.

Skolen lærer samtidig eleverne, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at genbruge ting frem for at smide dem ud. ”Det handler også om at give genbrugstanken videre til eleverne”, siger skolelederen.

”Forhåbentlig bliver andre inspireret”

På skolen håber de på at kunne inspirere andre skoler til at have lignende tiltag.

”Forhåbentlig bliver andre inspireret, og det spreder sig som ringe i vandet”, fortæller Mette Faurholm. Hun fortsætter: ”Som skole har vi et stort ansvar. Vi er en stor del af elevernes liv og hverdag og kan derfor hjælpe til at give eleverne gode, sunde værdier, som at de skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab. Og de værdier kan f.eks. tydeliggøres med dette initiativ”.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Det er ikke kun fagligheden, der fylder i hverdagen på Nyborg Friskole. Der arbejdes med Emotionel Intelligens som forudsætning for god kommunikation og gode arbejdsværdier hos hele personalet. Skolen skal arbejde videre med det i fremtiden, men mærker allerede nu en positiv forskel.

På Nyborg Friskole er de i gang med et forløb om ”Emotionel Intelligens”. Som begreb kan emotionel intelligens ses som en række evner indenfor selvindsigt, selvkontrol og empati, der skal styrke personers forståelse af sig selv og andre ved at kunne identificere og håndtere egne og andre menneskers følelser. Et ønske om et fælles fundament at tale og handle ud fra, for at skabe endnu mere trivsel på skolen, er baggrund for initiativet, fortæller skolens leder Kenneth Bukhave.

Fælles sprog blandt personalet

Skolens første tiltag har været at arbejde med kommunikationen blandt personalet. Hele personalegruppen fra børnehaven, skoledelen og SFO, til det tekniske og administrative personale har gennem et forløb på tre dage analyseret og designet skolens fremtidige fælles kollegiale værdier. Processen har været faciliteret på et fundament af tankerne bag emotionel intelligens.

»Første step er, at vi som kollegaer skal have et fælles sprog hinanden imellem. Det handler særligt om den måde, vi kommunikerer på. Kommunikation sker imellem os. Værdien af din kommunikation er den respons, du får. Vi skal derfor være nysgerrige på hinanden«, forklarer Kenneth Bukhave.

Til gavn for eleverne

Skolelederen mærker allerede nu positive forandringer og uddyber, at der er tegn på, at skolens medarbejdere tør åbne op for emner og samtaler, som kan være svære. En åbenhed, som han mener, kan være med til at styrke fællesskabet i blandt hele personalegruppen, fordi alle bliver klogere på hinandens perspektiver. Men det skal også blive til gavn for eleverne, for tilgangen bliver overført til dem. »Vi tror på, at vi må forstå og arbejde med hvilken kontekst, som elevernes eventuelle adfærd er afhængig af, samt hvilke relationer, der har indflydelse på adfærden«, fortæller skolelederen.

Nye tiltag: Aktivitetsbånd

I det nye år sættes ”aktivitetsbånd” på skoleskemaet. Det er for at sikre, at der i løbet af skoleugen kommer eksplicit fokus på emotionel intelligens, som, de på skolen mener, er en vigtig forudsætning for læring. ”Aktivitetsbåndet” vil indeholde forskellige øvelser og aktiviteter på hvert klassetrin. Som eksempel nævner Kenneth Bukhave, at 3. klasserne kan øve selvkontrol ved at løbe rundt i idrætshallen og slå med aviser på væggene for derefter at lægge sig ned og mærke krop og puls.

»Forskning viser, at elevers evne til at kunne koncentrere sig og have selvkontrol styrkes af systematisk at træne skiftet mellem at være i en aktivitet med høj puls for derefter at søge at få kroppen i ro. Børn bliver altså ikke bedre til at sidde ned og modtage undervisning ved at træne at sidde stille om og om igen«, uddyber skolelederen.

Fælles projekt

Alle i personalegruppen kan byde ind med aktiviteter. Kenneth Bukhave forklarer, at det er vigtigt, at lærere, pædagoger og medhjælpere byder ind med de aktiviteter, som kan gøre en forskel for netop deres gruppe af børn og elever.

»De kender børnene og de unge, og personalet har alle mulige gode idéer«, forklarer han og fortsætter:  

»Vi skal skabe de bedste forudsætninger for læring og en høj trivsel for alle elever. Vores vision på Nyborg Friskole er at ”skabe det optimale fællesskab for læring og trivsel”«.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Kort efter Første Verdenskrig åbnede Skærbæk Realskole. Skolen blev oprettet af dansksindede i den nordvestlige del af Nordslesvig[1] for at styrke dansk kultur. I dag har skolen et globalt udsyn og ser grænseegnens tosprogethed og dialekterne som unikke kvaliteter.

Da Skærbæk Realskole blev oprettet 1919, prægede særlige forhold Danmark. I 1864 havde Danmark tabt 2. Slesvigske Krig og havde måttet afgive Sønderjylland. Området kom under tysk herredømme, og Tyskland forsøgte at gøre det sønderjyske folk tyske i sprog, kultur og sindelag. Det danske sprog blev gjort forbudt i skolerne i og uden for timerne; undervisningsbøgerne var tyske, og det var Tysklands historie og geografi, der blev undervist i. Sådan foregik det indtil 1918, hvor Tyskland tabte Første Verdenskrig. Sønderjylland blev dog først genforenet med Danmark efter folkeafstemningen i 1920.

   Da genforeningen fandt sted, eksisterede Skærbæk Realskole imidlertid allerede. Skolen var blevet oprettet året forinden og var den første danske eksamensskole i Nordslesvig. Skolen blev grundlagt af de dansksindede i området for at styrke det danske sprog og kultur. Skolens oprettelse inden genforeningen i 1920 kunne lade sig gøre, da der fandtes en artikel, i det som siden skulle blive til Versaillestraktaten, der handlede om, at befolkningerne i de grænseområder, der igennem årene var blevet indlemmet i det tyske rige, skulle spørges om deres fremtidige tilhørsforhold. Hertil kom, at det tyske embedsapparat, ligesom resten af Tyskland, var udmarvet efter de godt fire års krig, og således ikke i stand til altid at håndhæve alle aspekter af tysk lovgivning.

Skole i forandring

Grundlaget for Skærbæk Realskole var i sin tid ønsket om at styrke danskhed og dansk sindelag. Som årerne er gået, er danskhed og dansk sindelag som definerende værdier for skolen ændret til visheden om, at man i en grænseegn eksisterer side om side, nationale tilhørsforhold og forskelle til trods. Skolen har som årene er gået skiftet fokus fra ”det danske” til ”det globale”. I skolens 100-års fødselsdagsskrift beskriver den tidligere skoleleder på Skærbæk Realskole, Mogens Lorentzen, skolens udvikling som en nødvendighed. »Vi skal i skolen tage pejling efter, hvad vi mener, eleverne får brug for i fremtiden. Vi kunne se, at globaliseringen ville komme til at præge tilværelsen på godt og ondt. Det kræver naturligvis færdigheder i fremmedsprog. Men det er ikke nok. Endnu vigtigere bliver kendskab til kultur i bred forstand […] Det er baggrunden for Realskolens beslutning om et internationalt program med rejser, med skoleudveksling i forskellige europæiske lande og med sprogskolekurser for 10. klasse i England og i Østrig.«

   Den tidligere skoleleder beskriver også, hvordan flere udviklingstiltag blev igangsat for hele skolen: Tidlig læseindlæring, tidlig sprogstart, fællestimer på tværs af klassetrin, værkstedstimer, udvikling af støtteundervisningen for elever med særlige behov, bevægelse og motorik m.m.

Skole ud af huset

Udover tidlig sprog- og læseindlæring, oplever eleverne også overnatninger, rejser og lejrture hvert år fra 0. klasse. Dem beskriver lærer Ellen Birgitte Kjær bl.a. således: »Rejserne giver en god mulighed for at inddrage det omgivende samfund i undervisningen, børnene bliver vænnet til at rejse og opleve; være nysgerrige og interesserede i deres samfund. De fælles erfaringer, som klasserne får på disse ture, trækker vi på i det daglige arbejde på skolen. Ikke sjældent lyder det: ”Kan I huske, dengang vi….” Og så bliver der relateret til og talt om de gode oplevelser, man indtil videre har haft sammen.«

Skole i samfundet

Skolen tror på, at eleverne skal klædes på til et liv i en globaliseret verden. Det, mener skolen, kræver vurderingsevne, sproglige færdigheder og færdigheder i at kunne udtrykke sig på mangfoldige måder. Derfor prioriterer skolen, at eleverne får viden om egne og andres kulturelle rødder; at eleverne lærer at søge og sortere viden, og at eleverne lærer at kommunikere med mennesker i andre dele af verden.

   Skærbæk Realskole er et billede på, hvordan privatskoler udvikler sig ud fra de grundlag, de er dannet på, og i takt med det omkringliggende samfund. Skærbæk Realskole blev oprettet, fordi de dansksindede havde behov for en skole med danskundervisning. Siden er der blevet behov for en skole, hvor eleverne klædes på til globaliseringen.

Fakta om Skærbæk Realskole:

Grundlagt: 1919

Klassetrin: 0.-10. klassetrin

Antal elever: 269

[1] Almindeligvis skelnes der mellem betegnelserne ‘Sønderjylland’ og ‘Nordslesvig’ i forhold til det nationale tilhørsforhold. For en dansksindet er det ‘Sønderjylland’, mens en tysksindet vil referere til området som ‘Nordslesvig’

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk
RW 190403 Giersings undervisning 102

”Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det!”: Giersings Realskole er en fri og privat skole i Odense. Skolen blev oprettet i 1866. Dengang som nu har skolen fokus på høj faglighed, demokratisk dannelse og fællesskab.

Danmarks Private Skoler er en forening for frie grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for frie, reale eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen ønsker at vise denne diversitet med en artikelserie af ”skoleportrætter”. Du kan læse alle skoleportrætterne i foreningens presserum.Udklip fra presserum

SE ALLE SKOLEPORTRÆTTER I FORENINGENS PRESSERUM

Giersings Realskole ligger i Odense centrum. Hovedindgangene til skolens bygninger går nærmest i ét med fortovet foran matriklen. Foran skolen flagrer Dannebrog i vinden. Til højre derfra, møder blikket en hvidpudset facade. Bygningen ligner en klassisk patriciervilla, men i noget større skala. Den er enkel og geometrisk i sin arkitektur, og på facaden står ”1924”. Længere nede ses en dobbelt trædør hvorover der står GIERSINGS REALSKOLE. Til venstre for den hvide bygning er der et rødt murstenskompleks. Det har mange vinduer og flade tage. Også her står der GIERSINGS REALSKOLE. Det har der gjort siden 2017. De to skolebyggerier kan ses som et billede på skolens sammensathed: Der er tydelige værdier og traditioner, men samtidig afsøges der hele tiden nye udviklingsmuligheder.

   I flere materialer fra Giersings Realskole, står der ”Skolen er en faglig skole og har som målsætning at give eleverne undervisning på det højest mulige faglige niveau. Der bliver desuden lagt vægt på, at eleverne lærer at værdsætte vores lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønstre”.

En faglig skole

Skolen arbejder bl.a. med omfattende evaluering, hvor der følges op på den enkelt elevs læring. Et af de nyere tiltag på skolen er fagkonferencer. Her mødes lærerne, der underviser i samme fag. I fællesskab med ressourcelæreren gennemgås hver enkelt elevs faglige udvikling, og der kigges på udviklingsmulighederne for lærerens videre arbejde med eleven. Løbende gennem indskolingen er ressourcelærerne også ude i klasserne for at se, hvordan den enkelte lærer underviser. På baggrund af disse observationer forholder ressourcelæreren og underviseren sig efterfølgende til didaktik og pædagogik. På den måde kan læreren sætte de rette rammer for hver enkelt elev og formå at give den rette støtte til eleven. Om det fortæller skolens leder, Poul Haahr Pedersen: »Når vi vil have et fagligt fællesskab, hvor fagligheden er udgangspunktet for det, vi er fælles om, så må vi også sørge for at give de rette betingelser for, at eleverne kan deltage i fællesskabet. Faglighed skal her ikke kun forstås som boglighed, men man kan også være god til musical, musik eller skak, som vi også har en masse af på skolen«.

Dannelse gennem sang og musik

Fra skolens store sal kan man hver morgen høre morgensang. Det er ikke kun skolens medarbejdere og elever, der deltager. Flere forældre møder også ind og er med. Alle ønsker hinanden en god morgen. Morgensangen skal give en følelse af fællesskab, og det er en del af skolens arbejde med dannelse. Skolen anser sang og musik som en adgang til læring og værdsættelse af traditioner og kulturværdier. »Der er simpelthen så meget læring og dannelse i sang og musik, f.eks. skal man under morgensang lytte til andre, selv bidrage, træne opmærksomheden og lære at udtrykke sig«, forklarer Poul Haahr Pedersen.

    Det er karakteristisk for de frie og private skoler, at de er bevidste om historien, kulturen og det at holde traditioner i hævd. Ligesom på Giersings Realskole konkretiseres traditionerne ofte med daglig morgensang og årlige arrangementer. De faste traditioner binder tingene sammen, og det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen dag for dag og år efter år. Det skaber tryghed, at skolerne står på et fundament af traditioner, samtidig med at de udvikler sig i overensstemmelse med den omkringliggende verden.

Selvevaluering og skoleudvikling

Der er krav til, at frie og private skoler løbende skal have evalueret sit virke ved tilsyn. Der er et statsligt tilsyn og et forældrevalgt tilsyn, som skolerne er underlagt. På Giersings Realskole har forældrene valgt selvevaluering som tilsynsform. Ud fra en statslig godkendt evalueringsmodel gennemgår skolen alt fra specialundervisning til skolens overholdelse af frihed og folkestyre-paragraffen. Skoleleder, Poul Haahr Pedersen, fremhæver det, som et godt udviklingsværktøj, der skaber et overblik over alle skolens tiltag. Samtidig finder han, at selvevalueringen giver en fordybelse i skolens virke, som er foranderlig og ændrer sig i takt med samfundets udvikling og skiftende krav. »Det, der er med til at tegne vores skole, er de forældre, elever, medarbejdere mv., der er her. Og det skifter. Derudover er vi i en foranderlig virkelighed. Med selvevalueringen forholder vi os hele tiden til det, vi gør, og vi inddrager dem, der er del af skolen«, fortæller skolelederen.

Demokrati og ligeværdighed

Går man først ind i det ene klasselokale og bagefter ind i det næste ved siden af, vil man bemærke, at de er forskelligt indrettet. Det er fordi, hver klasse sammen med lærerne har besluttet indretningen. På samme vis har eleverne i samarbejde med hver enkelt lærer besluttet et regelsæt, som tydeligt er italesat. Hos nogle af lærerne må eleverne f.eks. ligge ned og læse, når der er fordybelsestid. Nogle lærere tillader, at eleverne har kasketter på i undervisningen, andre gør ikke. Allerede fra 1. klasse foregår der demokratiske debatter om, hvordan klassen kan indrettes, og hvordan regelsættene skal være.

   Skolen udøver desuden nærdemokrati ved at have to elevråd. Et for udskolingen og et for de resterende årgange. Elevrådene stiller selv forslag til ændringer, men de bliver også inddraget, når skolen ønsker elevernes holdninger til nogle tiltag. F.eks. i forbindelse med renovering af toiletterne blev elevrådene inddraget. Her viste det sig, at skolen måtte ændre dens planer om unisextoiletter hos udskolingen. Som skolelederen beskriver det, så handler det om ligeværdighed: »Jeg fik det godt formuleret af en pige fra 4. klasse. Hun sagde, at når hun bl.a. taler med mig, så er det, som om hun er lige så meget værd, og hun må sige, hvordan hun har det. Det er så vigtigt!«.

”Vi er her for at lære og være fælles”

På Giersings Realskole vil de tilpasse deres skoletilbud, så det forbliver stærkt. Skolen skal opleves som en moderne og handlekraftig skole, der er værdibaseret i alt, hvad den gør. Faglighed og trivsel anses for at gå hånd i hånd. På Giersings Realskole vil de have, at det er fedt at være nørd. Det kan være i sprog, skak, novelleskrivning, matematik, musik eller noget helt andet. De vil en kultur, hvor det er velset at lære, dygtiggøre og udvikle sig. »Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det«, understreger Poul Haahr Pedersen afslutningsvis.

FAKTABOKS


Grundlagt: 1866


Klassetrin: 0.-10. klasse

Andre tilbud: SFO

Antal elever: 753 

Antal ansatte: 87 

Regeringen, dens støttepartier samt Alternativet indgik mandag aften en politisk aftale om Finansloven 2020. Aftalen skal endeligt vedtages af Folketinget. Dette forventes sket inden jul.

Private gymnasiale uddannelser

Omprioriteringsbidraget, der har medvirket til en vedvarende årlig reduktion på 2% af bl.a. de private gymnasiale uddannelsers takster, fjernes.

Afskaffelsen af omprioriteringsbidraget betyder, at der for 2020 budgetteres med mindre stigninger på mellem 1 og 2 procent i de forskellige takster, der vedrører de gymnasiale uddannelser.

Frie grundskoler

For finansåret 2020 sker der ikke ændringer i de frie grundskolers tilskud. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%. Øgede udgifter i folkeskolen resulterer i generelle stigninger i de forskellige tilskudstakster.

Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2020 er tilgængelige, offentliggøres de på vores hjemmeside.

IMG 20190927 121448 resized 20191126 122440425

Frie skoler må i vid udstrækning bestemme deres tilgang til læring og undervisning. Det stiller krav til skolerne om hele tiden at forholde sig til deres virke. På Kochs Skole i Aarhus har de sat sig for at besvare spørgsmålet ”Hvad er faglighed hos os?”. Et ønske om at løfte alle elever endnu mere ligger bag, og skolens leder glæder sig over den spændende proces.

I Danmark er de frie skoler underlagt en række rammer og indholdskrav fra Staten. Det betyder bl.a., at der skal undervises indenfor bestemte fagområder, og at undervisningen som minimum skal stå mål med den undervisning, der gives i folkeskoler. Men derudover er det op til de frie skoler selv at definere, hvordan undervisningen skal foregå, og om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige idéer eller opfattelser. Det stiller krav til skolerne om hele tiden at forholde sig til deres virke og tilgang. På Kochs Skole i Aarhus har de sat i gang i et forløb, hvor begrebet ”faglighed” er omdrejningspunkt.

 

Kochs Skole vil løfte alle elever endnu mere

At de på Kochs Skole beskæftiger sig med en fælles forståelse af ”faglighed”, kommer af et ønske om at blive endnu bedre til at løfte alle elever uanset deres faglige udgangspunkt. Skolens leder, Jens Degn, forklarer: »Vores karakterer ligger generelt over landsgennemsnittet, og vores elever falder ikke fra ungdomsuddannelserne. Men vi kan altid blive bedre, og vi ønsker at løfte alle vores elever endnu mere«. Og han uddyber: »Samtidig er det vigtigt, at vi skaber et grundlag, hvorfra vi løfter i fælles flok og med hensyn til vores værdier. For os handler det om at opnå en bredere og mere nuanceret forståelse af faglighedsbegrebet, så vi ikke blot jagter bedre karakterer blindt, men i stedet får skabt en faglighed, der kan anvendes, og som giver mening for børnene«.

 

Tager udgangspunkt i skolens værdier

Frie og private skoler må drives ud fra værdier. Værdierne bruges som identitetsskaber og pejlemærke for skolerne. På Kochs Skole er værdierne: Fællesskaber, kreativitet og virkelyst. Ud fra dette grundlag har skolen bl.a. valgt at have en musikskole, og i indskolingen opleves ofte ikke fagdelt undervisning. Derudover har skolen på baggrund af dens værdier også valgt at bryde skoleskemaet op 6 til 10 uger om året og have fælles emneuger, hvor der sættes ekstra fokus på kreativt og tværfagligt arbejde. »Vi er en skole med masser af musik, teater og undersøgende undervisning«, fortæller skolelederen. I Kochs Skoles arbejde med at definere en fælles forståelse af ”faglighed” tager skolen således udgangspunkt i dens værdier. »Vi forsøger at understøtte en faglighed, hvor færdigheder og kompetencer skal kunne anvendes i konkrete og meningsfulde sammenhænge. Vi skelner her mellem fagfaglighed, hvor der skabes mening i faget og procesfaglighed, hvor der skabes mening med læringen«, udtaler Jens Degn.

 

Kreativitet og fagfaglighed

På en fri skole er det bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at skolens formål og værdigrundlag efterleves og udvikles. Det sker dog i tæt samvirke med ledelse, lærere og øvrige medarbejdere. På Kochs Skole var det først bestyrelsen – bestående af forældre med børn på skolen – som drøftede den overordnede forståelse af faglighed. Derefter har skolens ledelse og medarbejdere arbejdet videre med at skabe en fælles forståelse af faglighed, og hvordan det kan oversættes til hverdagen på Kochs Skole. Om det fortæller skoleleder Jens Degn: »Vi skal stadig være en spændende og levende skole! Men vi skal finde ud af, hvordan vi løfter vores elever endnu mere – uanset udgangspunkt, og så vil vi skabe mere fagfaglighed uden af slukke lyset i elevernes øjne, og uden at vi havner i en ”teaching to the test”-kultur«.

”Vi er på rette vej”

Skolen har valgt at arbejde med faglighed ud fra en holistisk tilgang. Med afsæt i selvbestemmelsesteori hvor børnenes oplevelse af egenkompetence, deres oplevelse af samhørighed og deres oplevelse af autonomi danner grundlaget for deres faglige og personlige trivsel. Her ses faglighed som et fundament ind i trivsel og omvendt. »Vi skal arbejde for, at motivation ikke bliver noget ydre, men til noget indre. Når først eleven ser mening med undervisningen, så kommer faglighed og læring«, uddyber skolelederen. Han forklarer, at der er gennemført og planlagt pædagogiske dage, hvor der arbejdes særligt med at definere faglighed og omsætte det til hverdagen. Og han fortæller, at han glæder sig over processen og det medarbejderengagement han kan mærke: »Formålet med det hele er naturligvis at det skal komme vores børn til gode, så de opnår faglig indsigt, faglig indlevelse og faglig fordybelse, og at de frem for alt møder en skole, hvor faglighed giver mening «. Afslutningsvis henviser han til skolesangens omkvæd, der lyder:

“Vi lærer ikke bare for at lære,

men for at blive det vi skal være,

for at vise verden hvad vi kan og vil,

det er det vi har en skole til”

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Hvordan skaber vi som fri og privat skole forandringer – til det bedre – for de børn og unge, der kommer fra mindrebemidlede eller direkte belastede sociale baggrunde?

Uddannelseshistorisk har de frie og private skoler haft en stor betydning som fundament for social mobilitet og for en demokratisering i forhold til adgangen til uddannelse. Det er samtidig et pejlemærke for de frie og private skoler, at alle skal blive så dygtige som muligt – uanset deres udgangspunkt.

Hvordan er jeres skoles socioøkonomiske elevprofil? Afspejler den det omkringliggende samfund, når man ser på f.eks. forældreindkomst, uddannelsesniveau eller etnicitet?

Måske gør den, måske gør den ikke.

Bevidst social profil?

Det interessante spørgsmål er imidlertid også, hvor bevidst skolen er om dens sociale og socioøkonomiske profil? Er det ”bare sådan det er”, fordi det er en bestemt type af elever og forældre, der ønsker at gå på skolen? Eller er skolen proaktiv, når det kommer til at få en blandet elevgruppe og løfte elever med et socialt svagt udgangspunkt?

Hvem kan vælge skolen?

Tager skolen ansvar for, at det ikke blot er ressourcestærke forældre, der får muligheden for at træffe et frit, værdibaseret, skolevalg til deres børn?

Hvordan er skolens optagelsesprocesser? Er det et ”først til mølle-princip”, så det er de forældre, der har overskud til at indmelde deres barn, så snart det har et CPR-nummer, der står for hovedparten af skolens elevgrundlag?

Sørger skolen for, at der stilles pladser til rådighed for mindre bemidlede? Eller arbejder skolen med skolepengene – forældrebetalingen? Arbejder skolen synligt og bevidst med f.eks. fleksible ventelister, fripladstilskud og søskendemoderation?

Mønsterbrydere

Vil skolen bevidst skabe mønsterbrydere? Når skolens socioøkonomiske elevgrundlag skal beskrives, indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst. Det er disse faktorer sammenholdt med de faglige resultater, der bl.a. bruges, når skolernes løfteevne skal måles – altså undervisningseffekten: Hvor meget løfter skolen eleverne set i forhold til skolens elevgrundlag?

Den samfundsansvarlige skole er naturligvis optaget af, hvordan alle elevgrupper løftes.

Inspirationsspørgsmål:

 Er vores skole bevidst om vores sociale og socioøkonomiske profil?


Er vores skole tydelig og åben om vores sociale og socioøkonomiske profil? Hvordan?

Afspejler vores skoles elevsammensætning lokalsamfundet?

Er der elever fra alle socioøkonomiske samfundslag på vores skole?

Sørger vores skole for, at alle elever og forældre har en reel mulighed for at tilvælge skolen? Hvordan?

Arbejder vores skole synligt og bevidst med socialt fripladstilskud?

Skaber vores skole bevidst forandringer for børn og unge, der kommer fra mindrebemidlede eller direkte belastede sociale baggrunde? Hvordan?

Løfter skolen eleverne fagligt set i forhold til skolens elevgrundlag (undervisningseffekt)?

Arbejder vores skole bevidst på at skabe mønsterbrydere og social mobilitet? Hvordan?

Hænger vores skoles socioøkonomiske profil sammen med skolens formål og værdigrundlag?

Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?

Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?”

Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.

Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den – selvfølgelig – tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret?

Hent hele publikationen her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

I Skanderborg er en række aktører gået sammen i et projekt under overskriften ”Digital Tryg Skanderborg”. Projektet vil skabe digital dannelse og tryghed hos byens børn og unge og høster nu stor anerkendelse. Skanderborg Realskole har været med fra forløbets start.

I 2017 blev et længere projektforløb med titlen ”Digital Tryg Skanderborg” sat i gang. Siden har mange tiltag været med til at styrke den digitale dannelse blandt børn og unge i Skanderborg. En af initiativtagerne bag projektet var Skanderborg Realskole. Det fortæller skolens leder, Christian Kronow:

»Vi har som skole været aktive i projektet fra start, og projektet har haft og har fremdeles betydning for skolens tiltag til digital dannelse og sikkerhed for børn og unge som digitale forbrugere«.

Og skolelederen uddyber:

»Projektet har været med til at sætte digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som deres forældre, men også løftet indsatsen og prioriteringen heraf på skolerne på tværs af kommunen. Der er skabt et fokus, der har bidraget til en øget bevidsthed omkring børn og unges sårbarhed i det digitale univers – en sårbarhed der desværre kan bidrage til meget store og alvorlige konsekvenser for den enkelte«.

Projekt nomineret til kriminalpræventiv pris

Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at de i Skanderborg gør en ekstra indsats for at styrke digital dannelse og sikkerhed blandt byens børn og unge. Projektet er blevet nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2019 med ordene:

»Digital Tryg Skanderborg har tacklet et højaktuelt og alvorligt emne, som berører mange børn og unge – nemlig digital kriminalitet og det store behov for digital dannelse. Digital Tryg Skanderborg har gjort en stor indsats for at oplyse om digital kriminalitet som f.eks. digital svindel, deling af nøgenbilleder og svindel med kreditkort. De har sat sig for at arbejde for digital dannelse og for at minimere digital risikoadfærd. Det er et vigtigt stykke oplysningsarbejde, som vi mener skal nomineres til Den Kriminalpræventive Pris«, siger forebyggelseschef Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd.

I overværelse af justitsminister Nick Hækkerup blev vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2019 overrakt. Det blev dog ikke Digital Tryg Skanderborg, der fik prisen. Alligevel ser skoleleder Christian Kronow positivt på det:

»Jeg ser nomineringen som værdifuld anerkendelse af Digital Tryg Skanderborg«.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Tænketanken CEPOS har offentliggjort deres årlige undersøgelse af de danske grundskolers løfteevne. Analysen viser, at der er stor forskel på undervisningseffekten på de godt 1.400 grundskoler. Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne. Den tendens har i en årrække gjort sig gældende.

CEPOS har undersøgt, hvordan undervisningseffekten er på grundskolerne i Danmark. Tænketanken har med andre ord set på, hvor gode skolerne er til at øge elevers karaktergennemsnit ift. elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund bliver bl.a. beregnet ud fra elevernes etnicitet, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst m.v.

 CEPOS’ undersøgelse konkluderer, at de frie grundskoler er bedst til at løfte eleverne. Derudover fremhæver CEPOS, at der er en betydelig grad af uforanderlighed i resultaterne (se CEPOS’ opgørelse her).

Andre undersøgelser støtter op

Undersøgelser, som Danmarks Private Skoler har fået foretaget, støtter op om, at de frie og private skoler klarer sig bedst, når det kommer til at løfte eleverne. En Epinion-undersøgelse fra 2016 viser, at uanset socialøkonomisk baggrund opnår elever fra frie og private skoler et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskoler. Eleverne har også større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. De frie og private skoler løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.

En senere Epinion-undersøgelse fra 2018, bekræfter, at de frie og private skolers faglige løft af eleverne er størst for dem med en mere udsat socioøkonomisk baggrund, også når der korrigeres for skolernes generelle socioøkonomiske sammensætning. Analysen viser desuden en klar tendens til, at de frie og private skoler lokalt løfter eleverne mere i en positiv retning end folkeskolerne. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de frie og private skoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner. Elevgrundlaget er altså her det samme, men de frie og private skoler har en større løfteevne.

En tredje rapport udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA) 2019 viser, at frie og private skoler i højere grad end folkeskoler medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever. Analyserne viser, at når man ser på status 5 og 10 år efter, at eleverne har afsluttet 9. klasse, så klarer særligt de mindst ressourcestærke elever fra frie og private skoler sig bedre end de tilsvarende elever fra folkeskoler. Dette gælder, når deres status sammenholdes med familiens indkomst i barndommen og forældrenes uddannelse. Dette ses ved, at elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad er i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en fri og privat skole, end når de har gået i en folkeskole. Ligeledes har denne gruppe af elever, fra de frie og private skoler også en mindre sandsynlighed for at være udtrådt af arbejdsstyrken (f.eks. ved at være tilkendt førtidspension) end de tilsvarende elevgrupper fra folkeskolerne.

Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol har lavet en undersøgelse fra 2015 omhandlende frie og private skoler, der kontinuerligt leverer en højere undervisningseffekt end forventet på baggrund af deres elevgrundlag. Rapporten konkluderer overordnet, at den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence – kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom – den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne – personligt og fagligt – flytter og løfter sig mere.

Skoler kan lære af hinanden

Ifølge CEPOS tyder uforanderligheden i skolernes indbydes placeringer, at skolerne kan blive bedre til at lære af hinanden. CEPOS hæfter sig bl.a. ved, at der i analysens resultater er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt halvandet karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået hos elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund.

   Man kan lade sig inspirere af de frie og private skoler, der har friheden til at drive skole ud fra tydelige værdier og i vid udstrækning kan vælge undervisningens indhold og metode med hensyn til elevernes behov og indlæringsmåder. Et pejlemærke for alle samfundsansvarlige frie skoler er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres faglige eller sociale udgangspunkt.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Privatskolen Nakskov portrætbillede

Privatskolen Nakskov er en gammel realskole, oprettet i 1850, som hele tiden søger at forny sig og tilpasse sig samfundets udvikling. Værdierne fungerer som pejlemærke: Privatskolen vil sikre tryghed og en rød tråd i børnelivet.

Fakta om Privatskolen Nakskov

Grundlagt: 1850

Klassetrin: 0.-9. klasse

Andre tilbud: Vuggestue, børnehave og SFO

Elevantal: 318 elever og 90 vuggestue- og børnehavebørn

Antal ansatte: 53

Man er ikke i tvivl, når man går på Nørrevold – en gade, der strækker sig fra Nakskovs Toldbodskaj og til byens togstation – dérinde ligger Privatskolen Nakskov. Skolens navn står både på en rød murstensbygning fra 1800-tallet og med store blå bogstaver på en hvidmalet gavl ikke langt derfra. På gavlen kan man desuden se, at der tilbydes vuggestue, børnehave og SFO på matriklen. Foran og ved siden af gavlen går en stor flisebelagt skolegård med legepladser, klatrestativer og boldbaner.

   På den modsatte side af vejen har skolen cykelstativer og en parkeringsplads. Stativerne fyldes med cykler, uanset om det er sommer eller vinter. Parkeringspladsen bliver også benyttet flittigt til af- og pålæsning. Særligt nu, hvor flere, der bor et stykke væk fra Nakskov, har valgt skolen. Et fodgængerfelt foran skolen forbinder de to sider af Nørrevold med hinanden. På den måde kan alle komme trygt over vejen og ind på Privatskolen Nakskov.

 

Fokus på overgange

Det er ikke kun fodgængerfeltet foran skolen, der skal sikre en tryg overgang. På Privatskolen Nakskov har de prioriteret både at tilbyde vuggestue, børnehave, SFO og skole, så der kan bidrages til et sammenhængende børneliv med trygge rammer og overgange fra vuggestue til udskoling. Skolens vuggestue og børnehave kaldes Børnehuset og er en integreret institution. Her har vuggestuebørnene allerede kendskab til Børnehusets øvrige voksne og børn, når de starter i børnehave. Når børnene har et år tilbage i børnehave, bliver de samlet i en storbørnsgruppe. Gruppen får egne lokaler på skolen, men er stadig en børnehavegruppe og har deres børnehavepædagoger tilknyttet. I april inden skolestart begynder storbørnsgruppen i førskole og modtager undervisning af børnehaveklasselæreren. Børnehavepædagogerne er dog stadig med i førskole for at skabe en mere nænsom overgang. Efter sommerferien er overgangen fra børnehave og førskole til at gå i 0. klasse ikke så stor, da eleverne kender lærere og faciliteter.

 

Fokus på fællesskab

I skolegården løber børn og unge rundt i alle aldre. Da en elev vælter og slår knæet i jorden, er der med det samme nogle af de andre elever, der kommer til undsætning. Med fælles hjælp bliver den grædende elev hjulpet hen til gårdvagten. Det virker til, at eleverne kender hinanden på tværs af klasser og årgange. Det er også noget, som skolen arbejder for. F.eks. er der hvert år emneuger, hvor skolen bliver lavet om til en by med egen møntfod. Byen har bl.a. bager, skattekontor, bank café og biograf. Eleverne arbejder på de forskellige værksteder, modtager løn og betaler skat. Udover læringen, der er i det, bruger skolen også emneugerne til at ryste alle sammen fra vuggestue til udskoling. Eleverne bliver delt ud på de forskellige værksteder og lærer derfor hinanden at kende på tværs af årgange.

 

Fokus på trivsel

Skolens leder Henrik Christensen fortæller om skolen: »Som institution går vi naturligvis op i trivsel og faglighed, men hvad betyder det hos os? Det er jo her, at vi som privatskole har friheden til at omsætte det til vores hverdag. Vi har valgt at arbejde aktivt med ”Fri for Mobberi” og MOT-konceptet«.

   ”Fri for Mobberi” er pædagogiske materialer, som bidrager til at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Dette arbejde starter allerede i vuggestuen. De yngste børn har f.eks. alle en bamseven, synger venskabssange og giver hinanden massage. Med eleverne tales der om fællesskab, venskab, drillerier og der arbejdes med bevidstheden om og evne til at sige fra på egne og andres vegne. Også skolens personale arbejder med fagmaterialer og aktiviteter, der styrker det interne arbejde med at håndtere mobning.

   For de ældste elever er der MOT-undervisning, som er forebyggende undervisning baseret på fortællinger, dialog, rollespil og øvelser, som skal give eleverne mod – mod til at leve, mod til at træffe egne valg, mod til at drage omsorg for hinanden og mod til at sige fra. Skolen ønsker derudover, at eleverne mærker medbestemmelse og deltager aktivt i skolens udvikling. Derfor støtter skolen i særlig grad elevrådet og deres arbejde. Rådet har bl.a. et særskilt budget, som de er med til at råde over og administrere.

 

Fokus på faglighed

Som gammel realskole ligger det i Privatskolen Nakskovs DNA at have et særligt fokus på faglighed. Skolen arbejder med Synlig Læring, og alle lærerne anvender evaluering som arbejdsredskab. Det betyder, at eleverne kender de overordnede mål for undervisningen, så de kan sætte indholdet i hver enkelt time ind i den store sammenhæng. Derudover sættes der individuelle mål for hver elev. Det varierer fra elev til elev, hvad succeskriteriet er. For hele tiden at kunne følge den enkelte elev, er feedback mellem elever og underviserne et centralt værktøj i synlig læring.

 

En skole med tydelige værdier

På skolen er det vigtigt, at værdierne kan mærkes i hverdagen: »Vi skal være tydelige i, hvad vi vil, og hvordan vi griber tingene an, ellers har forældrene ingen grund til at vælge os til. Men det mener jeg også, vi lykkes med«, understreger skolelederen, Henrik Christensen. Det er på baggrund af værdierne, at de forskellige konkrete tiltag er sat i værk. På den måde kan skolen skabe en rød tråd gennem børnelivet.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk
D. 11. november 2019 var uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, ansvarlig for Politikens leder: “POLITIKEN MENER: Fordel pengene. Gør privatskolers tilskud afhængigt af eleverne” (teksten er ophavsretlig beskyttet).

 Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier reagerede ved at indsende et debatindlæg til Politiken, der skulle fungere som et svar. Desværre ønskede Politiken ikke at bringe foreningens debatindlæg.

Debatindlægget kan i stedet læses her.

På forsiden af Politiken d. 11. november fremfører uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang sine og altså Politikens holdninger til, hvordan der skal drives politik på det frie skoleområde. Han ønsker landets fri- og privatskoler tillykke med, at tanken om at forældre skal have mulighed for et alternativt skoletilbud står stærkt, fordi der er bred politisk enighed om tilskud og koblingsprocent. Jacob Fuglsang burde rette sit tillykke mod samfundet i bred forstand: Vi har et politisk flertal, der bakker op om forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Et udtryk for at der, heldigvis, er opbakning til de rettigheder, der er formuleret i grundloven. Man kan kalde det ”et demokratisk overskud” eller blot ”en demokratisk selvfølge”.

Jacob Fuglsang klandrer Socialdemokraterne for at have stillet et forslag, der ”rammer alle privatskolerne” – med andre ord; at have stillet et forslag, hvor koblingsprocenten er den samme for alle frie og private grundskoler i Danmark. Han antyder hermed, at et forslag om en differentieret koblingsprocent, hvor de såkaldte ”veletablerede privatskoler i de store byer” skal have mindre, mens ”landsbyfriskolerne” skal have mere, ville have fået større politisk opbakning.

Det er netop sådanne udmeldinger, der får den frie skoleverden til at reagere med det, som Jacob Fuglsang beskriver som ”en paranoid reaktion” i forsvar for den frie skoletradition. Det er netop sektorens pligt at reagere, når nogen (uanset ideologisk observans) begynder at udpege særlige frie og private grundskoler som bedre eller mere betydningsfulde end andre, uanset hvor store eller små de er, uanset deres demografi og geografiske placering.

Kald det bare en ”paranoid reaktion”, men det er og bliver sektorens pligt at kæmpe for friheden til at drive skole med værdier og holdninger, der ikke er mainstream; at kæmpe for forældres og elevers ret til det frie skolevalg, det reelle frie skolevalg; at kæmpe for, at der er et økonomisk grundlag for skolerne, så det både er muligt at drive små og store skoler, skoler i byerne og skoler på landet.

Jakob Fuglsang og Politiken går ind for en tilskudsfordeling for de frie og private grundskoler efter Robin Hood-princippet: Tag fra de rige og giv til de fattige. Lad det være understreget: Der står ingen tilbage i den frie skolesektor, der nægter at tage del i diskussionen om en tilskudsfordeling, der afspejler det samfundsansvar, skolerne tager. Men vi vil have diskussionen på baggrund af en bred definition af samfundsansvaret, der ikke kun forholder sig til kvantitet, men også til kvalitet, og vi vil have diskussionen på baggrund af fakta. Ikke på baggrund af letkøbte påstande og myter om særlige ”elite” eller ”udsatte” grupper af frie og private grundskoler.

Fakta er, at frie og private grundskoler beliggende i de større byer har elever, hvis forældre har lidt bedre økonomi og er lidt bedre uddannede. Det afspejler den generelle befolkningssammensætning i byerne, hvor leveomkostningerne i øvrigt også er højere. Og vice versa, når det kommer til det såkaldte ”Udkantsdanmark”. Fakta er også, at koblingsprocenten IKKE er den samme for alle frie og private grundskoler med det system, der er i dag. Det skyldes den måde tilskuddet omfordeles mellem skolerne. Mange tror fejlagtigt, at alle frie og private grundskoler modtager 76 % i tilskud. Deloitte har undersøgt det, der kan kaldes for ”den reelle koblingsprocent” for hver enkelt fri og privat grundskole i landet. Der er skoler, der reelt modtager statstilskud svarende til en koblingsprocent på over 100%, mens andre skoler skal klare sig med en koblingsprocent på 67%. De mindste skoler, der oftest ligger i de tyndt befolkede områder- eller er nystartede skoler, modtager det højeste tilskud, mens det er skoler med et elevtal på 600-700 elever, der oftest ligger i de større byer, der modtager det mindste tilskud.

Derudover viser Deloitte-analysen, at det er de skoler, der modtager de mindste tilskud, der har den højeste forældrebetaling.

Den nuværende tilskudsmodel tager allerede højde for et differentieret tilskud til skolerne. At der er forskel, er helt i orden. Der er stordriftsfordele, og naturligvis skal det være muligt at drive frie og private skoler overalt i landet – også de steder, hvor man ikke kan etablere store skoler, fordi befolkningsgrundlaget er vigende.

Men! Tilbage til det ideologiske: Frie skoler er ikke – og skal ikke være – oprettet for at løse statslige eller kommunale behov. Frie skoler skal netop være frie. Private. Civile. Funderet i den ide og det værdigrundlag, at lokalt forankrede skoler, med stærkt ejerskab fra elever, forældre og ansatte, kan noget helt særligt. Frie og private skoler eksisterer, fordi der er nogen, der VIL dem. Ellers er de der ikke.

Hvem skal have forsyningspligten på skoler i Danmark? Er det staten, via offentlige skoler, eller er det staten, via private udbydere? Nej til det sidste! Den udliciterede folkeskole er et angreb på tanken om, at frie og private skoler skal være et alternativ til den offentlige skole. Frie og private skoler skal ikke være en erstatning for den offentlige skole.

DP/12. november 2019

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Fri- og privatskolerne skal reguleres, skrev DSU-formand Frederik Vad Nielsen for nylig i et debatindlæg og kom med syv bud på hvordan. Formand for Danmarks Private Skoler forholder sig her til alle forslagene.

Den får ikke for lidt på retorikken, når Frederik Vad Nielsen går til kamp mod den påståede »skæve skoleudvikling« og de frie og private skoler. »Hvis vi ikke kan få jer på økonomien, så har vi andre metoder,« synes tankegangen at være, når Frederik Vad Nielsen fremlægger 7 konkrete bud på, hvordan de frie grundskoler kan reguleres.

For os, hvis hjerter banker for de frihedsrettigheder, der fremgår af grundlovens paragraf 76; skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten, er det svært at holde et suk tilbage. Trods det, vil vi rigtig gerne tale om Frederiks Vad Nielsens »7 bud«.

Angående tilsynet

Frederik Vad Nielsen vil sikre troværdigheden om tilsynet. Tilsynet er dog mere end troværdigt. Og ganske effektivt. Det er Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med de frie og private skoler. De seneste år er tilsynet udvidet og skærpet på alle leder og kanter, og det har betydet, at frie og private skoler har drejet nøglen om, fordi de ikke har levet op til kravene. Tilsynet virker. Og det er godt.

Det er forældrekredsen på den frie og private skole, der vælger en tilsynsførende. Ikke skolen. Det er forældrenes tilsynsførende, der i øvrigt er kvalificeret, habil – og uafhængig af bl.a. skolens ledelse og bestyrelse – uddannet og godkendt og certificeret af Undervisningsministeriet. Vi taler her om det skolenære og lokale tilsyn. Vi er tilbage ved grundlovens paragraf 76. Det omhandler nemlig balancen mellem forældreretten og skolefriheden på den ene side – og politikernes behov for kontrol på den anden.

Angående elevdemokratiet

Frederik Vad Nielsens andet og sjette bud handler i bund og grund om elevernes ret til at varetage deres fælles interesser vedrørende skolen. Og lad os lige slå fast: Det er en ret, de allerede har lovfæstet i Lov om friskoler og private grundskoler.

De har ret til at danne et elevråd, hvis det er det, de vil. Men eleverne er frie og behøver ikke at varetage deres interesser på en bestemt måde, som eleverne i folkeskolen skal. Elever på frie og private skoler kan vælge andre strukturer, hvor de på demokratisk vis kan varetage deres interesser.

Undervurder ikke styrken i anderledes måder at lave demokratiske fællesskaber på. Ægte indflydelse og demokratisk dannelse vokser, hvor dannelse og medborgerskab er ægte, levende værdier og ikke en del af en forudbestemt struktur, der kan tangere en skueproces.

Trivsel – fordi det giver mening

Trivsel er vigtigt – også på de frie og private skoler. Men grisen bliver ikke tungere af at blive vejet på en helt bestemt måde. Der laves allerede undersøgelser, der evalueres og laves handleplaner, og det er godt. Ikke fordi det er pålagt, men fordi det giver mening.

Den nationale trivselsmåling er forsat frivillig for de frie og private grundskoler, og det ønsker vi fastholdt. Frie og private skoler har pædagogisk og metodisk frihed til at nå skolens mål. Også på dette punkt. I øvrigt er de frie og private skoler pålagt samme krav til sikre et godt undervisningsmiljø – herunder et godt psykisk undervisningsmiljø – jf. Undervisningsmiljøloven – som andre undervisningsinstitutioner i Danmark.

Hvis de frie og private skoler ikke lever op til dette, stemmes der med fødderne. Skolen mister elever, og den lukker (til forskel fra folkeskolerne).

Angående censorringe

De frie og private skoler skal deltage i de kommunale censorringe, skriver Frederik Vad Nielsen. Ja, tusind tak, siger vi. Samarbejdet foregår upåklageligt de fleste steder, men der er desværre flere eksempler på kommuners manglende vilje andre steder. De frie og private skoler er underlagt samme prøvebekendtgørelse som folkeskolerne, hvor krav for gentagen og gensidig censur er præciseret. Også her er tilsynet ved ministeriet stærkt opmærksomt.

Både de frie og de offentlige skoler handler dog som udgangspunkt korrekt, fornuftigt og ansvarligt i forhold til censur, men det må også anerkendes, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen i praksis. Mange skoler – folke- og frie – må sidde i censornetværk, der dækker store geografiske områder, for at finde kvalificerede og kompetente censorer til deres prøveafvikling.

Angående kommunal anvisningsret

Vi er helt åbne over for muligheden for samarbejde med kommunerne vedrørende henvisning af elever. Det er en mulighed, der allerede er i lovgivningen. Men viljen skal komme fra alle parter.

Da flygtningestrømmene var på deres højeste i 2015, markerede den frie skolesektor tydeligt, at den ønskede at tage ansvar for de børn, der fulgte med. Det nødvendige lovarbejde blev udført, og mange frie og private skoler henvendte sig til kommunerne for at tilbyde deres hjælp, men uden at kommunerne valgte at benytte sig af tilbuddene.

Vi vil gerne indgå i dialog om optag af elever, herunder optag af bestemte svagere grupper af elever, men det, vi aldrig vil kunne omgå, er grundlovens paragraf 76 og forældrenes rettigheder. Børnene er forældrenes, ikke statens – eller kommunens. Ingen tredje part skal beslutte, om en bestemt elev kan optages på en fri og privat skole, undtagen den pågældende skole, den pågældende elev og forældrene.

Angående bedre fripladsmuligheder

Det er en helt oplagt knap at skrue på. De frie og private skoler bliver ofte kritiseret for ikke at rumme en differentieret forældregruppe. Kritikken baserer sig altid i forhold til et landsgennemsnit og tager bl.a. ikke højde for skolernes geografiske placering. At vælge en fri og privat skole til sit barn betyder, at der hver måned skal betales skolepenge. For de mindre bemidlede vil det betyde væsentlige prioriteringer i familiens økonomi.

Danmarks Private Skoler har for at imødekomme denne udfordring adskillige gange foreslået at arbejde med fripladserne. Vi er fortsat parate. I foråret foretog foreningen en intern undersøgelse af, hvordan medlemsskolerne benytter fripladsordninger, og om skolerne lægger driftsmidler til puljen. Undersøgelsen viste, at et flertal af skolerne benytter egne driftsmidler til at forhøje det statslige fripladstilskud.

En styrket fripladsordning vil medføre, at flere forældre får et reelt frit skolevalg. Midlerne er netop øremærket til forældre med lav indkomst.

Uden friheden er de frie skoler ikke mere

Flere af Frederik Vad Nielsens konkrete forslag går direkte imod grundlæggende frihedsrettigheder i den frie skoleverdens eksistensgrundlag. Uden friheden er de frie skoler ikke mere. Måske er det i virkeligheden målet? Danmarks Private Skoler vil også en bedre folkeskole. Men ikke på bekostning af det frie skolevalg. Giv folkeskolerne bedre ressourcer og mere frihed. Brug energien på at forbedre forholdene i folkeskolen, Frederik Vad Nielsen.

Debatindlæg bragt d. 18.11.2019 på Politiken Skoleliv (skoleliv.dk)

Datatilsynet har ændret praksis om offentliggørelse af billeder. Reglerne for offentliggørelse af billeder gælder for skolers vedkommende i relation til billeder af alle dens aktører, altså både ansatte, elever, forældre og eventuelle gæster.

Der skelnes med den nye praksis ikke længere mellem portræt- og situationsbilleder. Ved hvert billede skal der i stedet være en konkret vurdering af, hvilken hjemmel skolen har til offentliggørelse af billedet. Det kan f.eks. være på baggrund af et konkret samtykke eller på baggrund af en konkret interesseafvejning*.

Datatilsynet skriver:

Ved vurderingen af, om der kan ske offentliggørelse af et billede på baggrund af en interesseafvejning, kommer det bl.a. an på karakteren af billedet, herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad der er formålet med offentliggørelsen. Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed. Alderen på personen på billedet skal i den forbindelse også tages i betragtning. Overvej derfor altid, hvilke eventuelle indvirkninger eller konsekvenser en offentliggørelse af billedet kan have for de personer, der er på billedet.

Hvis det vurderes, at skolens interesse i offentliggørelse vægter højere end personerne på billedets interesser, kan billedet offentliggøres uden samtykke. I modsat fald kræver det samtykke at offentliggøre billedet.

Det er desuden nødvendigt med et samtykke for at kunne offentliggøre billeder, der kan kategoriseres som følsomme oplysninger. Det kan f.eks. være billeder, hvor man kan udlede en eller flere personers religion, fagforeningsforhold osv. Alderen på identificerbare personer skal desuden tages i betragtning.

Helt konkret kan det være tilladt at offentliggøre billeder af arrangementer og skolens dagligdag, hvis formålet alene er at skildre skolens udfoldelse af aktiviteter for skolens forældre, studerende/elever osv. Hvis offentliggørelsen har karakter af markedsføring, f.eks. brochurer og reklamer på hjemmeside, skal der altid indhentes konkret samtykke. Samtykket skal være konkret, præcist og aktuelt, hvilket blandt andet betyder, at selv om der er givet samtykke til, at skolen må offentliggøre billeder, så er det ikke ensbetydende med, at der er givet samtykke til, at skolen videregiver billeder til 3. part med henblik på offentliggørelse. Der skal altså indhentes konkret samtykke, hvis billederne skal videregives til f.eks. en skoleforening, presse eller lignende.

Da børn og unge under 18 år er særligt beskyttede, er det Danmarks Private Skolers anbefaling, at skolen ved indmeldelse indhenter samtykke til offentliggørelse af billeder.

Hvis der offentliggøres billeder, skal skolen desuden overholde sin oplysningspligt og skal således allerede forud for offentliggørelsen oplyse om; at der tages billeder; at billederne offentliggøres; hvor man kan klage over offentliggørelsen mv.

Skolens politik for brug og offentliggørelse af billeder bør også fremgå af skolens hjemmeside.

*Databeskyttelsesforordningens artikel 6, 1. f.

Behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Taastrup Realskole indeklima

Faktaboks

DTU og Alexandra Instituttet peger på følgende udfordringer:

– 91% af klasselokalerne overskrider i løbet af en skoledag grænseværdierne

– Klasselokalerne har i gennemsnit et højere CO2-niveau, end myndighederne anbefaler i 47% af brugstiden.

– Børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

På Taastrup Realskole arbejder man aktivt for at skabe et godt indeklima og sikre elevernes trivsel. Skolen benytter sig af moderne teknologi til målingerne, og skolen tænker indeklima ind i skolens hverdag og planlægning.

På Taastrup Realskole har de længe haft indeklima på dagsordenen. Skolen har indgået et samarbejde med en IT-virksomhed, der har lavet en indeklimaløsning til skoler i form af en KlimaBot. Den lille robot måler CO2, temperatur og luftfugtighed og står nu rundtom på Taastrup Realskole. Når de tilkoblede lamper på robotten lyser grønt, er forholdene gode. Når de lyser rødt, skal indeklimaet forbedres. Disse data bruges bl.a. af skolen til at forbedre de fysiske rammer, men indgår også i planlægning skolens skemastruktur, så elevernes sundhed og trivsel sikres bedst muligt.

Eleverne inddrages

Fra start har Kennet Hallgren, der er skoleleder på Taastrup Realskole, ønsket at engagere eleverne i at skabe et godt indeklima: ”Vi vil gerne udnytte børnenes drive og engagement, og derfor snakker vi med dem om, hvilke initiativer de selv kan bidrage med. Vi har som skole det overordnede ansvar, men jeg tror også, at det er sundt for børnene, at de lærer at tage et medansvar, i det omfang det giver mening og er muligt”.

For skolelederen er det også vigtigt, at samtaler om klima og miljø foregår i et sprog og på et niveau, der ikke skaber stressede og klimaangste børn og unge, men i stedet motiverer og engagerer dem. Skolen benytter sig bl.a. af konkurrencer som en måde at skabe opmærksomhed og motivation på. Helt konkret betyder det, at tre klasser ad gangen konkurrerer om at skabe det bedste indeklima i deres eget klasselokale.

Og eleverne kan mærke en forskel:

”Lamperne hjælper os helt vildt meget. Når de lyser rødt, kan vi selv se, om der f.eks. er for meget CO2 i rummet. Så skal vi lufte ud”, fortæller en elev i 6. klasse.

En klassekammerat tilføjer: ”Vi tager selv ansvar – og vi kan mærke en forskel. Før fik vi tit ondt i hovedet, blev svimle, fik ondt i maven eller var meget trætte. Og ret ofte vidste vi ikke, at det måske havde noget at gøre med at lugten, eller at temperaturen i klasselokalet var blevet dårligere i løbet af en time”.

UNICEF.dk

Læs mere om UNICEFS Rettighedsskoler

Vejen til at blive Rettighedsskole

Læs Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelevers publikation:

Elevernes demokratiske dannelse

Ved en ceremoni underskrev repræsentant fra UNICEF, Christian Bindslev, et certifikat, der dokumenterer, at Vestegnens Privatskole i Taastrup har gjort sig fortjent til at kalde sig ”Rettighedsskole”.

”Tryghed for alle”, ”Frie tanker”, ”Respekt for alle” var blot nogle af de udsagn, der lød, da elever fra Vestegnens Privatskole skulle fortælle Christian Bindslev fra UNICEF, hvad de havde fået ud af arbejdet med at blive ”Rettighedsskole”

Så godt som alle elever på Vestegnens Privatskole vil i dag kunne fortælle om Børnekonventionen og børns rettigheder. Men sådan var det ikke nødvendigvis for lidt over et år siden, da Vestegnens Privatskole startede processen med at blive UNICEF Rettighedsskole.

Mere end bare ord

FN’s Børnekonvention fylder 30 år i år. Alligevel er der få skoleelever, der er opmærksomme på, at de har en række elementære rettigheder. Konventionen gælder for alle under 18 år og sikrer bl.a. grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo. Få danske børn oplever, at deres grundlæggende rettigheder er truede, men mange er ikke klar over, at Børnekonventionen også sikrer ret til medbestemmelse, deltagelse og ytringsfrihed.

UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.

Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Skolen, der har til huse i en ældre skolebygning fra 1915 i Taastrup midtby, lægger i dens formål bl.a. vægt på, at eleverne gennem oplevelser, udfordringer, forståelse for fællesskab og samarbejde og respekt for hinanden, får de kulturelle og sociale kompetencer, som er væsentlige for udviklingen af det hele menneske. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre.

Thomas Frandsen, skoleleder på Vestegnens Privatskole, fortæller, at processen med at blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor: “Jeg kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.

Viden, elevinddragelse, læring og lederskab

Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Skolens ledelse skal vise respekt for børns rettigheder i alle beslutninger og målsætninger.

For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole.

Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Der dannes et Rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse diverse politikker, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt. Rettighedsrådet er ansvarlige for at evaluere årets arbejde.

På Vestegnens Privatskole er Rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse. Det er et meget ambitiøst og arbejdsomt Rettighedsråd. Rettighedsrådet har bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler.

“Alle børn har ret”

I dagens anledning samledes hele skolen i Taastrup Nykirke, der er nabo til skolen. Her sang først 7. klasserne sangen: “Alle børn har ret”, hvorefter bl.a. formanden for Rettighedsrådet, Frederikke, holdt tale. Herefter underskrev skolens næstformand, skolens leder og repræsentanten fra UNICEF certifikatet.

Nu kan Vestegnens Privatskole officielt kan kalde sig UNICEF Rettighedsskole, men processen fortsætter med nye indsatsområder. Allerede d. 20. november fejrer skolen Børnekonventionens fødselsdag – og det vil de gøre hvert år fremover.

Christians Bindslev fra UNICEF roser Rettighedssrådet og skolen for de mange initiativer: ”Genistregen er, at det er en tradition, I starter, så der holdes liv i det. Det er en af nøglerne!”

Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund og evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Også dem, der lever på en anden måde, end man selv gør.

På Vestegnens Privatskole har man taget dette meget bogstaveligt og er nu certificeret “Rettighedsskole”.

UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.

Den nye inspirationsguide “Hvordan kan vi tale om samfundsansvaret?” er tænkt som en hjælp til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, som skolen iværksætter med det underliggende formål at handle til gavn for samfundet.

Det, at man viser, at man er en del af fællesskabet, er en forventning, som samfundet har til den frie og private skole. Det er samtidig helt afgørende for skolen, at den kan skabe og opretholde et godt omdømme, legitimitet og gode relationer til sine interessenter. En kortlægning af skolens samfundsansvarlige profil kan være begyndelsen på en tydeliggørelse af skolens identitet i et samfundsperspektiv.

En del af et større fællesskab

Den frie og private skole er et fællesskab, der består af mange fællesskaber. Samtidig er skolens fællesskab en del af et større fællesskab.

Man kan hævde, at det at være fri og privat skole i sig selv er et udtryk for samfundsansvar:

Man har etableret en skole – man driver en skole.

Der er få, der vil være uenige i, at det er skolens ansvar at skabe rammer for at uddanne og danne elever til gode, sunde og kompetente mennesker; eleverne skal lære noget og trives i det og trives med sig selv. Men rækker skolens opgave og ansvar ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og det man kan betegne som skolens indre liv? Naturligvis gør det det. Den samfundsansvarlige frie og private skole vil aldrig drømme om kun at spørge: ”Hvad får skolen ud af det her?” Den vil altid have et bredere perspektiv for øje.

Den frie og private skoles tiltag, som ansvarlig samfundsinstitution, vil både være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund. Men alle aktiviteter vil have det underliggende formål at handle til gavn for samfundet.

Værdier i brug

Vi skal måske ikke ligefrem til at benytte den ”buisnesslingo” og de begreber, der bruges i forretningsverdenen. Men det er måske på tide at tale om indholdet af nogle forretningsbegreber i konteksten af skolen som organisationen? Hvad betyder det, hvis vi i, en skolesammenhæng, taler om f.eks.  ”Corporate Social Responsibility” (virksomhedens sociale ansvar) eller ”Corporate Citizenship” (virksomhedens medborgerskab)?  

I den frie og private skoleverden kan vi lide at omtale disse begreber som ”værdier i brug”:

Hvordan måler skolen på, om den lever op til egne etiske standarder? Hvordan sikrer skolen, at den er opmærksom på sociale forpligtelser, muligheder og risici? Hvordan handler skolen samfundsmæssigt ansvarligt – lokalt og globalt – for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, klima etc.? Hvordan er skolen, ud over at være optaget af, hvordan den varetager kerneydelsen og driver dens skoleforretning, også opmærksom på, hvordan dette påvirker omverdenen?

Hvad skal jeres skoles samfundsansvar kendes på?

Centrale pejlemærker, når en fri og privat skole skal måle dens egen succes, bør altid være skolens formål og værdisæt. Disse pejlemærker bør også være udgangspunktet, når skolens samfundsansvar tages op til overvejelse, og når skolen skal evaluere og vurdere, om den – i første omgang i egen optik – gør det man kan forvente af den i relation til det samfund, den er en del af.

Den frie og private skoles formål og værdisæt bør have direkte og indirekte betydning for skolens selvforståelse og ageren som samfundsansvarlig institution.

Hvad kan man læse i skolens formål og værdisæt, at skolen skal kendes på?

Hvordan skal disse pejlemærker oversættes og forstås i konteksten ”skolens samfundsansvar”?

Kortlægning af skolens samfundsansvarlige profil

Hvad er skolens identitet i et samfundsperspektiv?

Et godt sted at starte er ved at kortlægge skolens samfundsansvarlige profil. En sådan kortlægning skal naturligvis ske i lyset af de rammebetingelser, der er givet den frie skolesektor, både lovgivningsmæssige og økonomiske. Den skal også ses i lyset af retten til at drive skole efter et bestemt formål og værdigrundlag.

En kortlægning af skolens samfundsansvarlige profil kan ske ved kvantitativt og kvalitativt at undersøge den frie og private skoles varetagelse af samfundsansvar inden for en række temaer. Ved at besvare spørgsmålene i denne inspirationsguide er skolen godt på vej.

En kortlægning, hvor flere af skolens aktører er med, kan skabe ejerskab om den sociale og samfundsansvarlige identitet, man allerede har eller ønsker at få.

En central udfordring for den frie og private skole består også i at afgøre, hvordan et mere eksplicit fokus på samfundsansvar kan omsættes til konkrete strategier, adfærd og handling set i relation til skolens image, egenart og værdisæt.

Hvad skal prioriteres og ikke mindst, hvordan skal initiativerne komme til live og kommunikeres internt og til bredere målgrupper?

Tal om samfundsansvar i et bredt perspektiv

Dialogen om de frie og private skolers samfundsmæssige ansvar kommer sjældent videre end til drøftelsen af elever med særlige behov og socioøkonomisk elevfordeling. Og det bliver det, som skolerne – i relation til socialt- og samfundsmæssigt ansvar – vurderes på. Det skal de også! Men andre samfundsmæssige udfordringer bør også have en fremtrædende plads, når der tales om skolernes varetagelse af samfundsansvaret. Vi skal tale om skolens samfundsansvar i et bredere perspektiv.

Inspirationsguiden ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?” kan give inspiration til at tale om skolens samfundsansvar i et bredt perspektiv på baggrund af disse overordnede spørgsmål:

  • Hvordan er skolens socioøkonomiske profil?
  • Har skolens plads til alle – uanset deres udgangspunkt?
  • Hvordan varetager skolen rollen som forebyggende instans?
  • Hvordan er skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet?
  • Har skolen fokus på rettigheder og konventioner?
  • Er skolen ”skolen til fremtiden”?
  • Har skolen fokus på omverdenen?

Center for Sociologisk Analyse (CSA) har for Danmarks Private Skoler udarbejdet en rapport, der sætter fokus på privatskoleelevers overgang til uddannelse og arbejdsmarked efter endt grundskole.

Rapporten beskæftiger sig bl.a. med, i hvilket omfang de private skoler medvirker til at sikre, at børn og unge fra alle samfundslag har gode forudsætninger for at fortsætte i uddannelse og beskæftigelse efter endt grundskole. Rapporten viser bl.a., at privatskolerne i højere grad medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.

Elevsammensætningen i de private skoler er, ligesom i folkeskolerne, ganske bred

I rapportens første del analyseres elevsammensætningen i private skoler og folkeskoler for de elever, der afsluttede grundskolen i henholdsvis 2003, 2008 og 2013. I den sammenhæng konkluderes det, at elevsammensætningen på henholdsvis private skoler og folkeskoler i høj grad er ensartet. Ifølge rapporten er private skoler ikke kun benyttet af de mest ressourcestærke forældre og elever. Tværtimod er elevsammensætningen i de private skoler, ligesom i folkeskolerne, ganske bred og forskelligartet, når man ser på elevernes socioøkonomiske baggrund. Analysen kan således ikke bekræfte opfattelsen af, at private skoler på grundskoleniveau ikke skulle løfte et socialt ansvar i forhold til børn med færrest ressourcer. Analysernes resultater viser også, at eleverne i private skoler generelt klarer sig bedre i forhold til karakterer ved afslutningen af 9. klasse, hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser på området.

Hvad sker der med eleverne efter de har forladt grundskolen?

Rapportens efterfølgende dele beskæftiger sig med, hvad der er sket med eleverne, henholdsvis 5, 10 og 15 år efter de har afsluttet grundskolen. Analyserne fokuserer på status i forhold til uddannelse, beskæftigelse, arbejdsløshed og udtræden fra arbejdsstyrken, og de tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund og deres karakterer ved afslutningen af 9. klasse.

Analyserne viser, at når man ser på status 5 og 10 år efter, at eleverne har afsluttet 9. klasse, så klarer særligt de mindst ressourcestærke elever fra privatskolerne sig bedre end de tilsvarende elever fra folkeskolen. Dette gælder når deres status sammenholdes med familiens indkomst i barndommen og forældrenes uddannelse. For status efter 5 år gælder denne tendens også, når man ser på de elever, der ligger i den laveste kvartil for karaktergennemsnit ved afslutningen af 9.klasse.

15 år efter afsluttet grundskole kan der ikke påvises nogen tydelig forskel i beskæftigelses- og uddannelsesmæssig status for elever fra folkeskoler og private skoler.

Privatskolerne øger den opadgående sociale mobilitet

Analyserne peger således på, – når man ser på status 5 og 10 år efter endt grundskole -, at privatskolerne i lidt højere grad end folkeskolerne medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever. Dette ses ved, at elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad er i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en privat skole, end når de har gået i en folkeskole. Ligeledes har denne gruppe af elever, fra de private skoler, også en mindre sandsynlighed for at være udtrådt af arbejdsstyrken (f.eks. ved at være tilkendt førtidspension) end de tilsvarende elevgrupper fra folkeskolerne. Disse konklusioner stemmer godt overens med en tidligere undersøgelse af private skolers løft af elevernes faglige niveau.

Læs rapporten her:

Elever fra private grundskolers videre vej i uddannelse og beskæftigelse

tydelighed   Kopi 2

SE DEBATINDLÆGGET PÅ ALTINGET.DK HER

VIVE påviser i en ny undersøgelse, at målt på uddannelse og beskæftigelse klarer unge fra de frie og private kostskoler sig mindst lige så godt som unge, der har været i familiepleje og signifikant bedre end unge fra døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.

En række kostskoleledere forsøger på baggrund af undersøgelsen, i et debatindlæg i Altinget, at råbe sagsbehandlere, forvaltningschefer og kommunalpolitikere op med et budskab om, at kostskoler som anbringelsestilbud bør være en del af den kommunale anbringelsesvifte.

Læs hele debatindlægget herunder:

Kostskoler til kommuner: Brug os til anbringelser

Når vi kostskoleledere taler med sagsbehandlere, forvaltningschefer eller kommunalpolitikere, får vi gang på gang den oplevelse, at kostskoler som anbringelsestilbud ikke er en del af den kommunale anbringelsesvifte. Mange ved knapt, hvad de kan bruge os til. Tallene siger det hele: Kun 1 procent af alle anbragte børn og unge var i 2019 anbragt på en kost- eller efterskole mod 11 procent i 1999.

Det er synd – både for samfundet og for børnene og de unge. Ikke mindst fordi vi nu har forskningsbelæg for, at det virker at blive anbragt på en kostskole.

Vive viser i en ny undersøgelse, at målt på uddannelse og beskæftigelse klarer unge fra kostskolerne sig mindst lige så godt som unge, der har været i familiepleje og signifikant bedre end unge fra døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.

For eksempel er 72 procent af unge med en 9.- eller 10.-klasses afgangsprøve, som har været anbragt på en kostskole, selvforsørgende som 25-årige mod 69 procent af tidligere familieplejeanbragte og kun 50 procent af tidligere institutionsanbragte.

Hele 56 procent af tidligere kostskoleanbragte er som 25-årige enten i gang med eller har en uddannelse mod kun 46 procent af tidligere familieplejeanbragte og 36 procent af tidligere institutionsanbragte.

Kommuner efterspørger løsninger
Det er for os at se en nyhed, der bør få kommunerne til at se nærmere på kostskolerne. Både fordi der i “miljøet” florerer nogle tal om effekten af anbringelser, der i hvert fald ikke gælder for os. Hvem har ikke hørt fortællingen om, at “kun 40 procent af alle anbragte får en ungdomsuddannelse”?

Men også fordi kommunerne så sent som før sommerferien (igen) sagde, at de har kæmpe problemer med at håndtere de mangeartede udfordringer med udsatte børn og unge.

I en rapport fra Socialstyrelsen siger 85 kommuner, at de har udfordringer i forhold til psykisk sårbare børn og unge, børn og unge med autisme og ADHD og udsatte børn samt unges skolegang og -fravær. Rigtigt mange af de børn og unge, der er anbragt hos os, falder inden for de kategorier.

De samme 85 kommuner siger også, at de har behov for mere viden om virkningsfulde indsatser, at de har brug for et større udbud af indsatser og mere ‘ekstern understøttelse’.

Kostskoler er selvfølgelig ikke svaret på det hele. Men da Vive på vores opdrag sammenlignede kostskolerne med familiepleje og institutioner, var resultaterne alligevel bemærkelsesværdige. Også fordi forskerne havde gjort, hvad de kunne for at matche kostskoleeleverne én-til-én med sammenlignelige unge fra de andre to grupper.

Ikke så dyre
Mest bemærkelsesværdigt er det, at anbragte kostelever klarer sig på lige fod eller bedre end unge fra familiepleje i forhold til uddannelse og selvforsørgelse i de første og vigtige år efter grundskolen. Og at de unge fra kostskolerne står signifikant bedre i forhold til at være i gang med eller have gennemført en uddannelse, når de er blevet 25 år.

Alle har fokus på familiepleje i disse år. Men for nogle børn, unge og deres forældre er det ikke løsningen, at der skal en ny familie ind over, som de skal opbygge relationer til. Så selvom familiepleje er mantraet, vil der være unge, hvor anbringelsen bliver langt mere stabil og udbytterig, hvis kommunerne tænker i andre anbringelsesformer end familiepleje.

Vores erfaring er, at de fleste børn og deres forældre er glade for kostskolerne, fordi kostskoler opleves som en del af normalmiljøet, fordi vi ikke opleves som en konkurrent til forældrene, og fordi omdrejningspunktet er skole og læring via trivsel og fællesskab i gruppen.

Og så er vi faktisk ikke dyre. Sammenligninger på anbringelsesområdet er hammersvært, og viften er bred. Så vi vil nøjes med at sige, at en anbringelse på en kostskole i snit koster cirka 500.000 om året eksklusive servicelovens ydelser. Langt billigere end en døgninstitution og ganske “konkurrencedygtigt” i forhold til mange familieplejeanbringelser, der jo ikke tilbyder grundskoleundervisning.

Hvis man dertil lægger besparelser på den lange bane, fordi en tidligere kostskoleelev som 25-årig er bedre i vej end en ung fra familiepleje og institution, så er der virkeligt gevinster at hente. Både for samfundet og for de unge, som det hele jo i virkeligheden handler om.

Bragt på altinget.dk den 22. oktober 2019

Analyse af frie grundskolers tilskudsfordeling, egendækning og den reelle koblingsprocent samt finansiel robusthed

På baggrund af Socialdemokraternes udtalelser, under folketingsvalgkampen 2019, og deres forslag om differentieret koblingsprocent for de frie grundskoler, spurgte vi Deloitte, om de kunne udarbejde en analyse af den frie grundskolesektors økonomi, der også kunne indebære en undersøgelse af den nuværende spredning i de frie grundskolers tilskud.

Denne undersøgelse foreligger nu. Den viser bl.a. omfanget af tilskudsomfordelingen blandt de frie grundskoler. Derudover beskæftiger undersøgelsen sig med skolernes finansielle robusthed og egendækningsgrad.

Foreningens årsberetning 2019 er udsendt til alle medlemsskoler.
Årsberetningen fortæller om nogle af de mange temaer og problematikker, der har optaget foreningen i det forgangne år. Årsberetningen kan også findes og læses herÅrsberetning 2019.

ÅRSBERETNING 2019

 

Redaktion: Karsten Suhr, Søren T. Lodahl og Simone Dalsgaard

Layout: Christina Bruun Olsson

Foto: Ebbe Forup Fotografi

I Socialdemokratiet hersker der en dyb ideologisk modvilje mod selve grundlaget for de frie grundskoler, skriver Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Den socialdemokratiske regering har fremlagt et finanslovsforslag, hvoraf det fremgår, at der skal spares på tilskuddet til uddannelser ved de frie grundskoler. Det skal ske ved at sænke den såkaldte koblingsprocent fra 76 til 71 procent.

Det kan lyde abstrakt. Men det svarer til i alt godt 370 millioner kroner. En fri grundskole med 400 elever vil således skulle finde besparelser på 1,2 millioner kroner årligt.

Den varslede reduktion i tilskuddet er en gentagelse af de ønsker, socialdemokraterne meddelte under valgkampen i foråret. Derfor burde det nye finanslovsforslag ikke være en overraskelse. Men det er det alligevel, for regeringens støttepartier har under valgkampen og efterfølgende alle meddelt, at de ønsker at holde fast i det nuværende tilskud til de frie grundskoler.

Derfor kan man fristes til at spørge: Hvad er den underliggende årsag til, at Socialdemokratiet genfremsætter dette forslag?

Socialdemokraternes korstog

I de frie og private skoler må vi desværre igen konstatere, at der hos nogle politikere i Socialdemokratiet hersker en dyb ideologisk modvilje mod selve grundlaget for frie grundskoler. Det lokale forældreengagement, selvbestemmelse, valgfrihed og civilsamfundets drivkraft, som nye og gamle frie skoler er udtryk for, er ikke værdier, som alle socialdemokrater deler.

Tværtom synes de frie og private skoler ofte at blive behandlet som et stedbarn i grundskolen. De er på tålt ophold. Og den ideologiske modvilje forklædes tit med efterhånden mytiske historier om ’velbjærgede store privatskoler i byerne’, som tilskrives alle mulige slette motiver om udsmidning af elever, social sortering, elitært snobberi osv.

Det er historier, som gang på gang kan tilbagevises med fakta. Men fakta har desværre ringe vilkår i ideologiske debatter, hvor det handler om holdninger.

Uundværlige for grundskolen

De frie og private skoler er her. Og det har vi været i mere end 200 år. Vi er oprettet ud fra konkrete, lokale ønsker om lige netop den skole, man forestiller sig, og ikke ud fra et statsligt eller kommunalt fastsat måltal eller politisk behov.

I dag er de frie grundskoler en fuldstændig integreret og uundværlig del af den danske grundskole. Skolerne udgør et nødvendigt alternativ og bidrag til folkeskolerne. Og selvom skolerne er meget forskellige i det pædagogiske og værdimæssige grundlag, er der heldigvis meget, der forener de frie grundskoler med resten af grundskolen i Danmark.

Elever og forældre ligner næsten på decimalen elever og forældre i folkeskolerne. Skolerne rummer stort set den samme socioøkonomiske gruppe som folkeskolerne. Specialundervisning, det forebyggende arbejde og trivselsindsatser ved de frie skoler er på højde med folkeskolerne eller over, såvel forholdsmæssigt som i kvalitet.

Derudover ved vi, at elever fra de allersvageste baggrunde, der har deres skolegang på en privat skole, har dobbelt så stor sandsynlighed for mønsterbrud i forhold til elever i den øvrige grundskole. Og nå ja, alt det ovenstående betyder oven i købet en besparelse på de offentlige udgifter, som udgør mindst 2 milliarder kroner årligt. Hvor vil Socialdemokratiet finde de penge, hvis den frie skole ikke skal eksistere?

Vi ønsker den bedste grundskole

Måske er den frie skoleform en torn i øjet på nogle. Måske er skolerne for stor en succes, som kan være svær at anerkende, når Christiansborgs mange indsatser og reformer ikke medfører de forventede forbedringer i folkeskolen. Det er ærgerligt.

Folkeskolerne og frie og private skoler har eksisteret side om side i 200 år. De har lært af hinanden og suppleret hinanden. Folkeskolen er en forudsætning for de frie grundskoler. I Danmarks Private Skoler ønsker vi den bedste grundskole for vores børn og unge, uanset om skolegangen foregår på en folkeskole eller en fri grundskole. Vi ønsker stærke og sunde lokale skolefællesskaber, som bidrager til vores allesammens store fællesskab.

Kære regering. Hvis jeres offentliggjorte finanslovsforslag er jeres bud på et stop for uddannelsespolitiske besparelser, bliver det et pænt nej tak fra os. Det harmonerer ikke.

I ønsker at være en regering, der prioriterer uddannelse. I siger endda, at I har ’børnenes statsminister’. Det synes vi, er en god ambition. Men vi ønsker os også en regering, der drager omsorg for den uddannelse og skole, der hver dag præger 125.000 børn og unge på de frie og private skoler.

Debatindlæg bragt d. 4. oktober på Politiken Skoleliv (skoleliv.dk)

En opdateret version af vejledningen til beskyttelse af persondata er udgivet.

Om vejledningen

Skoleforeningerne for de frie skoler har skrevet vejledningen med henblik på at støtte skolerne i at leve op til en EU-forordning om beskyttelse af persondata.

Vejledningen er dels et opslagsværk med definition af de centrale begreber, dels principielle eksempler og fortolkninger på de forskellige krav i forordningen.

Vejledningen indeholder også en konkret anvisning på, hvordan skolen kan tilrettelægge og gennemføre de nødvendige skridt til at sikre overholdelse af forordningen.

De væsentligste tilføjelser og rettelser i vejledningen omhandler følgende temaer:

  • CPR-nummer er en særlig oplysningskategori, som det kræver lovhjemmel eller samtykke at behandle.
  • Alle virksomheder har pligt til at anvende ‘sikkermail’, hvis de behandler følsomme eller fortrolige personoplysninger, herunder CPR-nummer, via mail.
  • Krav til databehandleraftaler: Hvem skal skolen have databehandleraftaler med, og hvad skal aftalerne indeholde?
  • Krav til risiko- og konsekvensanalyser (ikke lovpligtigt for frie skoler).

Du kan finde vejledningen her.

Kontakt

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
ts@privateskoler.dk

Send sikker mail til Thomas. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter

Der er et stort fokus på, hvordan tests og karaktergivning påvirker skoleelever. Men hvordan kan man ellers sikre, at eleverne lærer, det de skal? På Børneskolen Bifrost, en privatskole i Herning, er de prøve- og karakterfri. Her benytter de sig i stedet af omfattende evaluering og feedback.

Det er et krav, at alle grundskoler foretager evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Hos folkeskoler skal der benyttes karakterer og gennemføres en række tests. De frie og private skoler har friheden til selv at sammensætte deres evalueringsform. Mange privatskoler vælger at have en omfangsrig formativ evaluering i et samspil med test og karakterer. Børneskolen Bifrost er helt prøve- og karakterfri og har valgt en formativ og kvalitativ evalueringsform. Evalueringsformen på Børneskolen Bifrost hænger tæt sammen med skolens menneske- og læringssyn, der igen er med til forme det faglige indhold og strukturen i skoleskemaet.

Fællesemne, kernestof og værksted

Børneskolen Bifrost indleder hvert skoleår med et fællesemne, der danner grundlag for alle kommende undervisningsaktiviteter. Den første skoledag er skolen indrettet med forskellige oplevelser og aktiviteter hovedsageligt hentet i kunstens verden: Billeder, installationer, musik, sprog, drama, film osv. Til sammen repræsenteres de mange intelligenser. Eleverne går rundt blandt hinanden, og de indre billeder og den umiddelbare interesse, eleverne danner, er udgangspunktet for det videre skolearbejde.

   Selve skoleskemaet er inddelt i moduler med selvstændige fag som dansk, idræt, matematik m.fl. samt værksteds/projekttimer. I fagtimerne undervises der dels i kernestof, og dels belyses fællesemnet ud fra faget. På den måde skal eleverne lære, at fagene kan bidrage på forskellige måder til at åbne et emne og give nogle nye perspektiver. I værksteds/projekttimer skal eleverne anvende fagligheden. Om det fortæller skolelederen, Annie Jeppesen: ”Hvis eleverne skal lave et eventyr i værkstedet, så skal eleverne have lært om eventyrgenren i dansktimen. Det er i værkstedstimerne, vi ser, om eleverne reelt har lært det, de bliver undervist i.” Derudover lærer eleverne fra de yngste klassetrin at fremlægge og få feedback, som også giver lærerne indsigt i, hvad eleverne har lært, og viden bliver noget, der både skabes og deles.

Refleksion og involvering

På Børneskolen Bifrost er det ikke kun det endelige produkt, men også processen, der bliver vurderet og evalueret. Eleverne har derfor indflydelse på og en bevidsthed om alle faser i arbejdsforløbet fra idéer, beslutning, planlægning, udførelse, formidling, værdsættelse og evaluering. Undervejs og ved afslutning af processen er der bevidst refleksion over de forskellige faser. Med alderen bliver refleksionen både mundtlig og skriftlig. Antagelsen bag er, at det mennesket anser for at have værdi og mening, tillægger det også sit fokus, sin energi og en betydning i sin selvopfattelse og livsfortælling – både personligt og med tiden i globalt perspektiv. Evalueringen foregår derfor ud fra en vurdering, hvor eleven involveres, bl.a. gennem dialog, feedback, selvevaluering, målopfyldelse, logbog og portofolio. Skolelederen, Annie Jeppesen, fortæller om evaluering og udvikling: ”Vi inddrager eleven i, hvor pågældende er, og i hvordan eleven kan blive bedre end sit udgangspunkt. Alle på Bifrost skal til enhver tid vide, hvad de selv er gode til, og hvor det er fornuftigt at lægge noget ekstra energi”.

Formål og systematik

Skolen arbejder ud fra, at læring først sker, når eleven forstår formålet. Derfor har skolen bl.a. det store fokus på involvering i form af anvendt faglighed i værksteds/projekttimer. Derudover udformer lærerne grundige undervisningsplaner med færdigheds- og vidensmål, som elever og forældre præsenteres for. Der er således et formuleret formål, faglige og personlige mål samt en evalueringsbeskrivelse for samtlige faglige forløb. ”For at vi kan evaluere uden karakterer og bruge dialog og vurdering i vores evalueringsform, er vi systematiske. Vejledning, vurdering og evaluering er sat i grundige systemer, der alle trækker tråde til vores menneske- og læringssyn. Det kræver nogle dygtige, uddannede lærere – både til relationer, samtale og faglighed”, forklarer Annie Jeppesen.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Optjening af ferie i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020

Som følge af overgangen til den nye ferielov, bliver ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 indefrosset. Det er for at hindre, at medarbejderne har ti ugers betalt ferie i det første år med samtidighedsferie. Feriepengene bliver indefrosset i en fond, Lønmodtagernes Feriemidler (herefter kaldt Fonden), og udbetales til medarbejderne, når de forlader arbejdsmarkedet.

Overgang til ny ferielov:

Ny ferielov   nyhed1

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Indberetning til Fonden

Skolen skal indberette ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 for samtlige medarbejdere. Der er dog forskel på, hvordan indberetningen skal se ud afhængigt af hvilken type medarbejder, det handler om.

Timelønnet medarbejder:

Ferie optjent i indefrysningsperioden indberettes løbende som hidtil via eIndkomst til FerieKonto. FerieKonto sender indberetningen videre til Fonden.

Månedslønnet medarbejder[1]:

Skolen kan vælge at indberette ferien løbende i forbindelse med hver måneds lønafregning eller lave én samlet indberetning efter indefrysningsperioden.

Løbende indberetning af ferie

Hvis skolen indberetter ferien løbende i forbindelse med hver måneds lønafregning, skal ferien indberettes som ”funktionær i fortsat ansættelse” via eIndkomst direkte til Fonden.

Bemærk, fratræder medarbejderen sin stilling mellem den 1. september 2019 og den 31. august 2020, skal indberetningerne for perioden trækkes tilbage, og ferien indberettes på ny. Denne gang indberettes ferien som ”fratrådt funktionær”, og optjeningsåret angives som ”9999”. 

En samlet indberetning af ferie

Hvis skolen vælger at lave én samlet indberetning for hele indefrysningsperioden, kan det tidligst ske fra den 31. august 2020, dog senest den 31. december 2020.

Er medarbejderen fortsat ansat efter 31. august 2020 indberettes ferien som ”funktionær i fortsat ansættelse” via eIndkomst direkte til Fonden.

Har medarbejderen fratrådt sin stilling mellem den 1. september 2019 og den 31. august 2020, indberettes ferien som ”fratrådt funktionær” via eIndkomst til FerieKonto. FerieKonto sender indberetningen videre til Fonden. Skolen skal ved indberetningen angive optjeningsåret ”9999”. Således registrerer FerieKonto, at de indberettede feriepenge er optjent i indefrysningsperioden.

Indbetaling fra skolen til Fonden:

Timelønnet medarbejder:

For timelønnede medarbejdere skal skolen som hidtil afregne den tilgodehavende ferie til Feriekonto. Feriekonto vil efterfølgende overføre feriepengene til Fonden.

Månedslønnet medarbejder[2], som fortsat er ansat på skolen efter den 31. august 2020:

For månedslønnede medarbejdere, der fortsat er ansat på skolen pr. 1 september 2020, kan skolen vælge at:

  • tilbageholde alle feriepengene

  • indbetale dem helt eller delvist til Fonden

Indbetalingen skal dog senest ske, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet.

Skolen skal i sommeren 2021 beslutte, om de tilbageholdte feriepenge skal indbetales til Fonden, eller om skolen vil tilbageholde pengene for en længere periode. Det har ingen betydning for medarbejderens tilgodehavende, hvis skolen tilbageholder feriepengene.

Månedslønnet medarbejder[3], som fratræder i perioden fra d. 1. september 2019 til d. 31. august 2020:

For medarbejdere, der fratræder i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, skal skolen som hidtil afregne tilgodehavende ferie til Feriekonto. Feriekonto vil efterfølgende overføre feriepengene til Fonden. Dette betyder, at skolen hverken kan tilbageholde feriepengene eller udbetale direkte til medarbejderen.

Medarbejdere, der fratræder arbejdsmarkedet, kan fra oktober 2021 få udbetalt feriepengene fra Fonden.

I nedenstående figur er der et eksempel på ferieafregning ved fratræden:

Ny ferielov   nyhed2

Kilde: Moderniseringsstyrelsen

Opgørelse af den ferieberettigede løn til indefrysning:

Skolens feriepengeforpligtelse overfor Fonden opgøres som en feriegodtgørelse beregnet med 12,5 % af den feriepengeberettiget løn i indefrysningsperioden. Denne opgørelse tager udgangspunkt i beregning af feriepenge ved fratræden.

For at tydeliggøre hvad der indgår (og ikke indgår) i beregningsgrundlaget tager nedenstående tabel udgangspunkt i følgende eksempel:

EKSEMPEL

Læreren har været (og er fortsat) ansat siden 1. januar 2018 med en fast beskæftigelsesgrad på 100 %. Læreren har optjent og afholder 16 feriedage i juli 2020. Derudover har læreren optjent og afholder 5 særlige feriedage i november 2019.

Beregningsgrundlaget for ferieberettiget løn:

I beregningsgrundlaget indgår:

Forklaring:

Den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret (Den samlede skattepligtige indkomst for perioden 1. september 2019 til den 31. august 2020).

Den skattepligtige indkomst består af de løndele, som der betales skat af. Det er f.eks. løndele som basisløn, lokalløn og undervisningstillæg mv.Det er f.eks. IKKE diæter, kørselsgodtgørelse og bidrag til kaffe & gavekassen mv.

Medarbejderens eget bidrag til pensionsordninger

Medarbejderens eget bidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag på 17,3 % (Lærernes Pension).

Medarbejderens eget bidrag til ATP

Medarbejderens eget bidraget udgør 1/3 af det samlede ATP-bidrag. Der betales med ATP-sats A svarende til 94,65 kr. pr. måned.  

Løn under afholdelse af særlige feriedage

Indgår i den skattepligtige indkomst og skal ikke registreres som afvikling af almindelig ferie

Kontant godtgørelse for særlige feriedage, der er udbetalt før fratrædelsestidspunktet.

Er en eller flere af de særlige feriedage udbetalt kontant, indgår værdien i beregning af den ferieberettigede løn. 

I beregningsgrundlaget indgår ikke:

Forklaring:

Arbejdsgiverens pensionsbidrag

Arbejdsgiverens bidraget udgør 2/3 af det samlede pensionsbidrag på 17,3 % (Lærernes Pension).

Løn under ferie

Løn under afvikling af ferie, her 16 dage i 2020, indgår ikke i den ferieberettigede løn

Feriepenge, der er udbetalt

Hvis der f.eks. har været en feriehindring af hovedferien, og feriepengene (optjent i 2018) i stedet er blevet udbetalt kontant til medarbejderen.

Udbetalt særlig feriegodtgørelse

Den 1. maj 2020, eller samtidig med ferieafholdelse i juli 2020, får læreren udbetalt en særlig feriegodtgørelse på 1,5 % med udgangspunkt i ferien optjent fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019. 

Kontant godtgørelse for særlige feriedage, der udbetales i forbindelse med fratrædelsen.

I dette eksempel er læreren ikke fratrådt.

MEN i det tilfælde, at en lærer fratræder i indefrysningsperioden (1. september 2019 til den 31. august 2020), indgår kontant godtgørelse af særlige feriedage ikke i beregningen af den ferieberettigede løn.

Ud fra dette eksempel, vil skolen – for den pågældende lærer pr. 1 september 2020 – have en samlet feriepengeforpligtelse overfor Fonden, svarende til de dele der indgår i beregningsgrundlaget.

Fondsferiedage

Fondsferiedage er feriedage med godtgørelse fra Fonden. Nye medarbejdere, som starter på arbejdsmarkedet efter 1. januar 2019, kan i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 søge om fondsferiedage. Vedkommende skal have optjent færre end 8,4 feriedage fra 1. januar 2019 til den 31. august 2019. Derudover skal vedkommende have optjent ferie i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019.

Det er op til den enkelte medarbejder, om den pågældende ønsker at holde fondsferiedage. Fondsferiedage er derfor et mellemværende mellem medarbejderen og Fonden. Ved afholdelse af fondsferiedage holder medarbejderen ferie uden løn fra skolen.

Vælger medarbejderen at få udbetalt fondsferiedage, vil et mindre beløb blive udbetalt fra Fonden, når vedkommende når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet.

[1] Det forudsættes, at medarbejderen får løn under ferie. Hvis ikke dette er tilfældet kontakt da foreningens sekretariat for vejledning.

[2] Det forudsættes, at medarbejderen får løn under ferie. Hvis ikke dette er tilfældet kontakt da foreningens sekretariat for vejledning.

[3] Det forudsættes at medarbejderen får løn under ferie. Hvis ikke dette er tilfældet kontakt da foreningens sekretariat for vejledning.

For spørgsmål vedr. den nye ferielov kontakt foreningens sekretariat:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Kilde: ”Skoler står sammen for at hjælpe”  af journalist Palle Nevad Frandsen bragt i Lolland-Falsters Folketidende d. 12. september 2019.

Landets katolske privatskoler har siden 2012 arbejdet sammen med den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation, Caritas. Skolerne har støttet med over 1 million kroner og er nu i gang med en toårig indsamlingsperiode for at hjælpe i Uganda.

I Uganda lever en stor del af befolkningen af landbrug, men klimaforandringerne giver voldsom regn og lang tørke, som gør livet svært for dem. Derfor er Danmarks katolske privatskoler i gang med at indsamle penge til at hjælpe befolkningen i Uganda. Indsamlingen begyndte sidste år og slutter i 2020. Målet er at nå 350.000 kroner.

De katolske privatskoler har siden 2012 haft et målrettet samarbejde med Caritas, der er den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation. Indtil videre har samarbejdet mundet ud i hjælp til nomadebørn i Niger og skolebørn i Zimbabwe og i Myanmar.

– Siden 2012 er der i alt indsamlet 1,1 million kroner til de tre projekter, fortæller Jens Peter Mølgaard, der både sidder i bestyrelsen i Foreningen af katolske skoler (FAKS) og er viceskoleleder på den katolske privatskole, Sankt Birgitta Skole, i Maribo.

At hjælpe andre er del af skolernes DNA

På skolen i Maribo, og på de øvrige katolske skoler, er alle elever og al personale involveret i indsamlingerne. Udover deltagelse i selve indsamlingen, lærer eleverne også om landet, der samles ind til, i undervisningen.

– For bestyrelsen i FAKS er det vigtigt, at elever får en forståelse for en verden, der er anderledes end den velfærdsverden, som de kender fra Skandinavien, forklarer Jens Peter Mølgaard.

De katolske skoler i Danmark deler et fælles ønske om at kvalificere elevernes lyst og evner til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden. Skolerne har desuden et grundlag, der indeholder en sociallære, som understreger, at alle mennesker har ret til et værdigt liv, uddannelse, en rimelig indkomst og gode arbejdsforhold.

Frie og private skoler

”De katolske skoler i Danmark” er private skoler, der bygger på et kristent katolsk grundlag. Det er kendetegnede for frie og private skoler, at de har friheden til at drive skole ud fra bestemte værdier. Det er bl.a. denne frihed, der kommer til udtryk, når landets katolske skoler kan vælge at prioritere velgørenhedsarbejde som del af skolernes (ud)dannelse af elever. Den enkelte frie og private skole kan selv vælge undervisningens indhold og metoder med udgangspunkt i sit værdigrundlag.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Det er ikke i orden at sige, at nogle typer frie skoler er bedre end andre, skriver en stribe frie grundskolers foreninger i et fælles debatindlæg.

Det kan nok være, at øjnene blev spærret op, da vi torsdag læste interview-artiklen i Politiken Skoleliv med vores nye undervisningsminister. ”Siger hun virkeligt det!”, var den første tanke.

Vi er mildest talt chokerede over, at vores – for hun er jo også vores, de frie grundskolers, – ministers udtalelser. Ministeren kategoriserer de frie grundskoler i henholdsvis ”dem hun har svært ved at se sig sur på” – herunder de skoler, der opstår i tyndt befolkede områder, når folkeskoler lukkes – henholdsvis den anden type ”dem, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet”.

Synes ministeren virkeligt, at frie grundskoler er beregnende, asociale enklaver med nok i sig selv, uden blik for det fællesskab, de er en del af?

Også i den frie skolesektor er der brodne kar, menved ministeren reelt og faktuelt i hvilket omfang de frie grundskoler – generelt – tager socialt- og samfundsansvar? Kender ministeren til de frie grundskolers socioøkonomiske sammensætning, evne til at løfte de svageste elever og til at skabe social mobilitet? Det lader ikke umiddelbart til det. Men vi vil gerne tale om, vise og bevise det. Vi indbyder til dialog. Til hver en tid.

Ifølge ministeren findes de frie grundskoler, der er ”skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet” i ”alle mulige afskygninger, alle mulige forskellige steder i Danmark”. Mere konkret bliver det ikke – i artiklen. Dog synes det at fremgå, at der er typer af frie grundskoler, som ministeren har et mere positivt syn på, herunder frie grundskoler, der udgør et alternativ for ”forældre med hang til særlig pædagogik”.

Det er muligt – og også helt ok – at man kan have helt personlige præferencer og holdninger til forskellige typer af frie grundskoler. At man kan have sine egne meninger om, hvad ”en god skole” er. Men når man arbejder professionelt med grundskolen i Danmark, så må man nødvendigvis respektere diversiteten i den frie skolesektor. Det er ikke i orden at sige, at nogle typer af frie skoler er bedre eller mere rigtige end andre. At udkantskoler er bedre end byskoler, at små skoler er bedre end store skoler, eller at skoler med en særlig pædagogisk holdning er bedre end dem, der bygger på en særlig ideologi eller et holdningsmæssigt grundlag. Det er jo hele pointen med de frie skoler. Den helt afgørende præmis er grundlovens §76, hvor det fastslås, at forældre har ret til selv at etablere skole- og undervisningstilbud, der stemmer overens med deres værdier og undervisningssyn. Grundloven beskytter frihedsrettigheder, skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten. 

De frie grundskoler er forskellige, heldigvis – det er hele ideen med dem, men på et punkt er de ens; de er funderet i et værdigrundlag og i den idé, at lokalt forankrede skoler, skabt af borgerne, med stærkt ejerskab fra ansatte, elever og forældre, kan noget helt særligt.

Skal disse forældre, der tager initiativ til at starte en fri grundskole eller vælger en etableret fri grundskole til deres børn skydes i skoene, at de fravælger ”det rigtige fællesskab” og derved sammenhængskraften i samfundet?

Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Foreninger, organisationer og politiske partier er alle eksempler på små fællesskaber i det store fællesskab bundet op på ideer, holdninger eller kampen for en sag. Er det særligt demokratisk at hævde, at der er fællesskaber, der er mere rigtige end andre?”

Danmarks grundskoler – folkeskoler og frie grundskoler – rummer godt 1640 enkeltstående fællesskaber, der hver især bidrager til at bygge fremtidens samfund. Frie grundskoler bør være alternativet til en velfungerende folkeskole – et alternativ, der er opnåeligt for alle samfundsgrupper. Det er vi 100% enige i! Og netop det ser vi frem til en konstruktiv og respektfuld dialog om med vores undervisningsminister.

Ordet respekt betyder anerkendelse af noget eller nogens værdi, status, vigtighed eller berettigelse. Respekt får os til at se muligheder i forskellighed. Det er en del af vores skoletradition.

På vegne af de frie grundskolers foreninger,

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Thorkild Bjerregaard, formand for foreningen af kristne friskoler

Anke Tästensen, Schulrätin for Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Bragt i Politiken Skoleliv på skoleliv.dk

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

NSG bygger på stærke værdier fra den katolske jesuiterorden, der har en undervisningstradition, som går mere end 450 år tilbage. Men hvad er en jesuiterskole, og hvordan kommer værdierne frem i hverdagen?

@ Billede fra klasse på retræte // Foto: Niels Steensens Gymnasium

 Danmarks Private Skoler er en forening for private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for frie, reale eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen ønsker at vise denne diversitet med en artikelserie af ”skoleportrætter”.

Ud til den trafikerede Jagtvej på Østerbro ligger Sankt Augustins Kirke med dens store tårn i front. I forlængelse af kirken ligger Niels Steensens Gymnasium. Både kirke og skole bygger på stærke værdier fra den katolske jesuiterorden, der har en undervisningstradition, som går mere end 450 år tilbage. 

Omringet af en masse karréer ligger Niels Steensens Gymnasium sammen med Sankt Augustins Kirke i et smørhul på Østerbro. Overfor ligger Fælledparken med dens mange boldbaner og rekreative områder. Fra Jagtvej ser man først kirken og de rødbrune klosterbygninger. Og et stykke bag; en stor etagebygning. Den har ingen udsmykning som klosterbyggeriet, men er et solidt rødstensbyggeri med store vinduespartier. Mellem de to bygninger er skolegården, som er indrammet af mur i begge ender. Der er en stor fodboldbane og en mindre basketball-bane malet med tydelige hvide streger på asfalten. Det er ikke kun gården, der binder de to bygninger sammen. Det gør værdierne også.  

Jesuiterskole

Niels Steensens Gymnasium har både en grundskoleafdeling fra 6.-10. klasse og en gymnasieafdeling. Undervisningen i begge afdelinger bygger på en særlig skoletradition, som har sin oprindelse hos den katolske jesuiterorden, der er grundlagt i 1534. Jesuiterskolerne er et globalt netværk af ca. 3.000 skoler og højere læreanstalter med samme faglige og dannelsesmæssige syn, der bygger på ”ignatiansk dannelse”, opkaldt efter jesuiterordenens stifter Ignatius af Loyola. Som en af skolens lærere fortæller: ”Skolen udspringer af en lang katolsk dannelsestradition, der samtidigt er både åben og inkluderende i forhold til nutiden”. Skolen er således heller ikke kun forbeholdt katolikker. Skolen ønsker og tiltrækker et bredt elevgrundlag.

Værdier i hverdagen

I en af 1.G-klasserne har de undervisning i engelsk. Eleverne virker glade og spændte på at tage hul på deres nye gymnasieliv. Klassen består henholdsvis af elever fra skolens egen grundskoleafdeling og fra andre skoler. På hvert bord ligger et postkort med skolens værdier i et ordtræ. Der står bl.a. ”generous”, ”loving”, ”compassionate”. Alle ordene gennemgås, og der er er en fælles samtale i klassen om, hvad hvert værdiord kan betyde. Samtalen foregår selvfølgelig på engelsk. Derefter lægger læreren op til samtale: ”Which word best describes you?”. Samtalen udvikler sig til også at handle om hvilke ord og dermed værdier, som efterstræbes. Skolen ønsker med denne form for undervisning at kombinere faglighed og dannelse i praksis. Det er skolens ønske, at eleverne vil praktisere værdierne på skolen, men også uden for skolens mure.

Knytte læring sammen med erfaring

Udover den faglige undervisning er der tre principper, som Niels Steensens Gymnasium – og jesuiterskoler generelt – lægger vægt på: 1) Vis eleverne verden, som den er, 2) få eleverne til at reflektere over det og 3) anspor til handling til gavn for andre (medmennesker). Ture ud af huset, studieture og internationale udvekslingsprogrammer er derfor en fast del af skolegangen på Niels Steensens Gymnasium. 2. G’erne har faste udvekslingsprogrammer med amerikanske jesuitergymnasier, og skolen arrangerer hvert år et velgørenhedsløb i Fælledparken. Tanken er, at eleverne skal kunne knytte læring sammen med erfaring. Hvad man lærer i f.eks. samfundsfag, historie eller religion kan få et nyt perspektiv, hvis man konfronteres med livet udenfor skolen.     

På den anden side af murene

Sang lyder fra et af lokalerne på skolen. Når man nærmer sig døren, kan man høre, at repertoiret spænder fra gospel til Disney.  Det er skolens kor. Elever i forskellige aldre og med forskellig baggrund står og øver. De skal snart hen at optræde på et plejehjem til stor glæde for hjemmets beboere.

   I et lokale lidt længere væk står en gruppe af elever rundt om bordet. I midten ligger et stort stykke papir, hvorpå der står ”Indsamling”. Gruppen er i gang med en brainstorm. Sidste år lavede nogle af skolens elever en indsamling til Røde Kors op til jul, og i år vil eleverne lave endnu en indsamling, men for hvem og hvornår skal de til at finde ud af.

   Det overordnede formål for Jesuitskolerne er at støtte eleven i at bruge sine evner til gavn for sig selv og andre. Derfor har skolerne fokus på at lære eleverne at reflektere og tage ansvar.

”Kernepunktet er det hele menneske”

Da selvvirksomhed og ansvarsovertagelse er i fokus, har elevaktiverende undervisningsformer som gruppearbejde, projektarbejde og elevoplæg en naturlig plads i undervisningen. Inspireret af jesuitternes dannelsesideal er det også en fast tradition, at alle skolens klasser kommer på retræter. I det naturskønne Nordsjælland bruger eleverne flere dage på fordybelse, samtaler, ro og fællesskab. Der er retrætemedarbejdere med, som støtter elevernes proces med at lære sig selv og de andre elever at kende. Som en lærer fra skolen fortæller: ”Fagligheden er vigtig og prioriteret her, men kernepunktet er det hele menneske. Vi skal sørge for at elevens personlige baggrund og erfaringer kommer i spil.”

FAKTABOKS:

Geografi: Østerbro, København

Stiftet: År 1950

Klassetrin: 6.-10. klasse og 1.-3. G

Antal grundskoleelever: Ca. 450

Antal gymnasieelever: Ca. 250

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Ny publikation fra Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelever

Demokratisk dannelse er på dagsordenen. Demokratisk dannelse er på alles læber. Men hvordan konkretiseres elevernes demokratiske dannelse i skolernes hverdag?

Foreningerne Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier og Danske Skoleelever har sammen udarbejdet en publikation målrettet de frie grundskoler. Indholdet har dog også relevans for andre skoleformer. Publikationen udfolder begrebet ”Elevernes demokratisk dannelse”.

Publikationen giver en introduktion til væsentlige begreber, der er en del af grundlaget for at forstå, hvordan elevernes demokratiske dannelse udfoldes. Den giver også en række pejlemærker for, hvordan skolen forbereder, udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse i undervisningen og i hele dens virke.

Grundlæggende værdier i vores samfund

Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelever har et fælles ærinde med publikationen: Foreningerne opfatter forpligtende fællesskab, frihed og demokrati som grundlæggende værdier i vores samfund. Det samme er medborgerskab. For at kunne udøve medborgerskab, må man have viden om samfundet og om de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, man har som borger. Man må samtidig have kompetencerne til at omsætte den viden til konkrete handlinger for at kunne varetage sine forpligtelser og gøre brug af sine rettigheder.

Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund samt evnen til at kunne sætte sig i andres sted.

Foreningen håber, at publikationen ”Elevernes demokratiske dannelse” bliver læst og brugt som en inspiration til medlemsskolernes dialog om elevernes demokratiske dannelse og som inspiration i forbindelse med beskrivelsen af, hvordan skolerne opfylder frihed- og folkestyreparagraffen .

Til skolernes dialog og inspiration

Danmarks Private Skolers medlemsskoler får tilsendt en række trykte eksemplarer af publikationen i løbet august. Publikationen kan også hentes på foreningens hjemmeside her: 

Elevernes demokratiske dannelse

Foreningen håber, at publikationen ”Elevernes demokratiske dannelse” bliver læst og brugt som en inspiration til medlemsskolernes dialog om elevernes demokratiske dannelse og som inspiration i forbindelse med beskrivelsen af, hvordan skolerne opfylder frihed- og folkestyreparagraffen .

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk