Et bredt sigte på uddannelser og job

Den grundforståelse man i Danmark har af, hvilke fag, der skal undervises i, og hvad der er skolens opgave, stammer fra den frie og private skoletradition. Den moderne frie og private skoles opgave er først og fremmest at medvirke til at give eleverne en faglig ballast og gøre dem livsduelige og i stand til at foretage kvalificerede valg i livet, herunder i forbindelse med deres videre uddannelse. Skolens arbejde med emnet job og uddannelse og med vejledningen af de unge har ikke et snævert sigte mod bestemte uddannelser og erhverv. Der er en selvstændig pointe i, at eleverne præsenteres for de mange forskellige uddannelses- og jobmuligheder, der er.

Vil du vide mere om den frie og private skoletradition?

Læs her

Mere nuancering, mindre utryghed

Meget tyder på, at unge generelt savner et mere nuanceret blik på uddannelse og job. Børn og unge danner relativt tidligt et indtryk af, hvad der er interessante og attraktive job og uddannelser. Derfor kommer den fokuserede indsats i udskolingen for mange elever for sent, i hvert fald hvis den skal fastholde elevernes åbenhed i forhold til forskellige uddannelser og job.

Det opleves af mange unge som utrygt, når de skal vælge uddannelse. De føler sig uforberedte samtidig med, at valget opleves som definitivt for deres fremtid. De har brug for at tale med personer, der kender uddannelsessystemet godt, brug for at forstå sammenhænge i uddannelsessystemet og betydningen af valg, omvalg og veje i arbejdslivet. Der er stærke indikationer på, at flere elever har behov for vejledning i uddannelses- og jobvalg end dem, der får det nu, men også på, at indholdet i denne vejledning bør tænkes mere bredt.

Stort politisk fokus

Mange unge er ikke i uddannelse og job. Der er samtidig, erkendt, for lav søgning til bl.a. erhvervsuddannelser, velfærdsuddannelser og til visse fag, som erhvervslivet efterspørger. Disse udfordringer, og løsninger på disse, har stort politisk fokus.

Den forrige regering nedsatte en reformkomité (Reformkommissionen), der i foråret 2023 offentliggjorde dens anbefalinger om ændringer på skole og uddannelsesområdet, bl.a. med henblik på at flere skal vælge erhvervsuddannelser. Reformkommissionen anbefalede bl.a., at 10. klasse afskaffes og erstattes af et toårigt uddannelsesforløb – kaldet en hpx – rettet mod efterfølgende erhvervsuddannelse, men med mulighed for at vælge hf. Foreningens udtalte holdning er, at den samlede foreslåede ordning vil indsnævre de unges valgmuligheder efter 9. klasse. Forskellige skoleformer udbyder 10. klasse. Der er mange forskelligartede måder at skrue forløbet sammen på. 10. klasse kan omfavne forskellige elevers behov for social, personlig og faglig udvikling i tilbud, der er målrettet overgangen til ungdomsuddannelserne – men ikke bestemte ungdomsuddannelser.

Hvad kan 10. klasse?

Der er stor diversitet i udbuddet af 10. klasse. De frie og private skoler har fokus på, hvad der skal til socialt, personligt og fagligt for at gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset hvilken slags det er. Et væsentligt element i 10. klassestilbuddene er at bygge videre på elevens faglige udgangspunkt. Der er en anerkendelse af, at eleverne kan føle usikkerhed over egen faglighed. Mange unge, der vælger 10. klasse, har ofte et ønske om at forbedre sig fagligt, da de anser ungdomsuddannelserne for at foregå på et særligt svært fagligt niveau, som de gerne vil være rustet til.

På de frie og private skoler er det et mål, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt, og uanset hvor de vil hen med deres liv. Der er stort fokus på faglighed, men også på at sørge for, at eleverne får andet og mere med sig. Mange skoler oplever, at de, der søger 10. klasse, er engagerede, men ofte usikre på sig selv og deres formåen. For flere unge skaber det noget positivt i sig selv at starte i 10. klasse. De frie og private skoler har ofte stærke traditioner, som kan omslutte et ellers flagrende ungdomsliv. Der er så mange valg, som de unge bliver stillet over for, hvor de er overladt til sig selv og egne ”synsninger”. Skolen kan være et trygt og nært fællesskab, hvori man kan udvikle sig og samtidig dannes til de større fællesskaber.

Bevar 10. klasse

Mange unge oplever en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål. Det har 10. klasserne rundt om i Danmark øje for. Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt på uddannelsesrejsen.

Reformkommissionens anbefalingerne skal drøftes politisk, og der skal foretages lovændringer før anbefalingerne eventuelt kan gennemføres. Det har været meget svært at få specielt regeringspartierne til at udtale en holdning til anbefalingerne, dog udtrykker flere, at de vil forsvare efterskolerne. Men 10. klasse er ikke bare efterskoler – det er så meget andet og mere.

Det er forståeligt, hvis der bl.a. på frie og private skoler med 10. klasser breder sig en utryghed: Kan der fortsat planlægges med dette klassetrin? For de unges skyld håber foreningen, at skolerne vil fortsætte det gode arbejde, til gavn for mange unge. Intet er politisk besluttet endnu.

Foreningen vil på alle tænkelige måder – og sammen med andre aktører på skoleområdet – forsøge at påvirke politikerne med det formål, at 10. klasse bevares.

Hvor ligger problemet?

Vil en evt. gennemførelse af kommissionsanbefalingerne motivere flere til at søge erhvervsskolerne? Det er spørgsmålet. Hvis der skal ske strukturelle ændringer, fristes man til at spørge, om der ikke også skal tales om indretning og rammer for erhvervsuddannelserne? Måske er det også der, at en del af problemet ligger? Reformkommissionen har ingen anbefalinger om at omlægge erhvervsuddannelserne på trods af, at få søger dem, og at der er i omegnen af 50% elevfrafald.

Erhvervsuddannelserne skal være attraktive for de unge i sig selv. Det kræver, at de kan tilbyde en skoleform med tydelige rammer; en skole med et defineret undervisningsmiljø og ikke mindst et ungemiljø. De unge skal kunne se sig selv som en del af et socialt, attraktivt miljø blandt jævnaldrende. Heri er erhvervsuddannelserne bl.a. udfordret af selve naturen i strukturen i uddannelsesforløbene med praktikforløb og vekslende tilknytning til skolen.

Uddannelse giver samfundet værdi

De frie og private skoler har tradition for at være stærkt kundskabs- og erhvervsrettede i kombination med et fokus på dannelse og opdragelse. For samfundet er uddannelse et helt afgørende parameter. Uddannelse giver samfundet og den enkelte værdi. Alt for mange unge er hverken i uddannelse eller job, og der er for få, der søger uddannelser inden for de arbejdsfelter, hvor vi mangler kompetencer og arbejdskraft. Der arbejdes på politiske løsninger, men skolerne kan også tage sagen i egen hånd. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Som medlem af foreningen har skolerne forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”. Samfundsløftet lyder: