De fleste lande i verden har private skoler som en del af deres skoletilbud. Det faktum, at vi i Danmark har et relativt stort frit og privat skoletilbud, er altså ikke særegent på nogen måde. Mange steder – især historisk – har disse skoletilbud været rygraden i landenes undervisning. Dette gælder også i Danmark. Det vi i dag kender som ’folkeskolen’ opstod først i sin spæde begyndelse i 1814. Den grundforståelse vi har af, hvad der er folkeskolens opgave, og hvilke fag, der skal undervises i, stammer fra den frie og private skoletradition.

Privatskoler, friskoler …… = frie grundskoler

Den danske tradition for undervisning på fri- og privatskoler kan groft sagt inddeles i to hovedretninger. Begge retninger er opstået som et udtryk for et ønske om at tilbyde en anden undervisning end det offentlige skolesystem. Historisk har der været flere ting, der adskilte disse retninger. I dag er der måske mere, der samler end adskiller dem – i hvert fald når det kommer til opfattelsen af vigtigheden af forældrenes ret til at vælge et andet undervisningstilbud end de offentlige tilbud.

Den ene retning består af de såkaldte ”private skoler” og den anden retning af ”friskoler”. Ved siden af disse to hovedretninger er der desuden en række forskellige mindre grupperinger af skoler, som har deres særlige kendetegn og historie. Det drejer sig bl.a. om lilleskolerne, de kristne friskoler og de tyske mindretalsskoler.

De to skoleretninger havde frem til 1970 hver deres lovgivning. I dag er rammevilkårene helt de samme. Mange fri- og privatskoler trækker stærkt på den skoletradition, de er kommet af, men mange trækker også på begge traditioner i deres værdigrundlag. Det er altså ikke så entydigt et svar, man får i dag, hvis man spørger: Hvad er en friskole, og hvad er en privatskole?

”Frie grundskoler” er den samlede betegnelse for alle skoler under Lov om friskoler og private grundskoler, uanset værdigrundlag og om de navngiver sig friskole, lilleskole, privatskole mv. Frie grundskoler er frie, selvejende institutioner. Fælles for alle de frie grundskoler er, at de hver især har opbygget en skole og undervisningspraksis i overensstemmelse med netop deres holdningsmæssige, pædagogiske og værdimæssige udgangspunkter.

Den private skoletradition

De private skoler har dels rødder i ’realskolen’, der er et barn af 1700-tallets oplysningstid og navngivet efter “realfag” som matematik, naturlære, naturhistorie og sprog, dels i den grundlovfæstede ret til at blive undervist andetsteds end i den offentlige skole, når blot undervisningen ’står mål hermed’.

De private skoler, som initiativ, skal – også i et historisk perspektiv – ses i nøje sammenhæng med civilsamfundet. Grundlæggerne af skolerne er i historisk kontekst kendetegnet ved at være borgerskabet, driftige handelsfolk og håndværksmestre m.fl., der ønskede en anden uddannelse af deres børn. Skolerne blev oprettet i større byer og købssteder.

De private realskoler regner deres historiske begyndelse til 1787. Skolerne blev oprettet med henblik på at give børnene en undervisning, der sigtede på kvalifikationer til moderne erhverv i et samfund med udvikling inden for handel – herunder international handel – og industriproduktion. Børnene skulle derfor – i langt højere grad end de gjorde det og kunne gøre det i den offentlige skole – lære de såkaldte ’reale fag’; matematik, fysik, tegning (med geometri), naturhistorie og fremmedsprog (tysk havde 1. prioritet – men engelsk og fransk blev også tilbudt). Selvfølgelig var der også de fag som ’almueskolen’ havde; dansk, skrivning, regning, historie, religion og geografi. Børnene blev desuden også undervist i forhold som varekundskab, fabriks- og manufakturvæsen og teknologiske emner. Altså en undervisning med sigte på et fremtidigt arbejde i handel og industri.

Pigeskolerne

De private pigeskoler – ofte kaldet Døttreskoler og drevet af kvinder – er et andet væsentligt element i den private skoletradition. I slutningen af 1700-tallet indså man nødvendigheden af, at også piger fik skoleoplæring. Det var altså igen civilsamfundet – og ikke det offentlige -, der tog initiativ. Christianshavns Døttreskole, N. Zahles Skole, Marie Kruses Skole, Ingrid Jespersens Skole og TH. Langs Skole er eksempler på private skoler, der opstod som pigeskoler.

De private skoler er traditionelt eksamensskoler. Dengang som i dag er de private skoler præget af personer, der vil en stærk faglig skole. Forældrene ville og vil fortsat have indflydelse på deres børns skolegang. De ønsker fællesskab, holdninger, medbestemmelse, tydelige værdier, klare rammer og et konkret bud på skole og uddannelse.

’Det frie’ er det unikke

Det er ikke tilfældigt, at fri- og privatskoler i Danmark har betegnelsen ’frie grundskoler’. Det er nemlig bag dette ord, at det unikke ved den danske ’frie og private skole’ gemmer sig.

En fri grundskole kan (i modsætning til folkeskolen) have en bestemt pædagogisk, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Blandt de mere end 500 frie grundskoler i Danmark er der en bred mangfoldighed og mange forskellige bud på, hvordan en skole og undervisning kan se ud.

Baggrunden for dette er først og fremmest bestemmelsen i grundlovens § 76, 2. pkt., der indebærer, at forældre på et barns vegne kan vælge noget andet end folkeskolen. De kan selv sørge for, at barnet får undervisning. Bestemmelsen tager ikke stilling til, hvordan undervisningen uden for folkeskolen skal tilrettelægges. Det er implicit, at forældrene kan vælge, at undervisningen kan foregå i hjemmet eller i kollektiv med andre forældre – f.eks. på en fri grundskole. Det eneste krav er, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

De tre grundpiller

Den frie og private skoletradition bygger på tre grundpiller: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden.

Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse.

Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i 1849. Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse.

Skolefriheden. Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt.

De fem grundprincipper

Skolefriheden for de frie grundskoler kan samles i fem grundprincipper, de fem grundprincipper kan identificeres i de frie grundskolers hovedlovgivning: Grundlovens §76 og Lov om friskoler og private grundskoler:

•  Idémæssig frihed

•  Pædagogisk frihed

•  Økonomisk frihed

•  Ansættelsesfrihed

•  Elevfrihed

Idémæssig frihed: Frie grundskoler kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

Pædagogisk frihed: Frie grundskoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode; uafhængigt af f.eks. bestemmelserne i folkeskolens formål og indhold. Der er således ikke krav om bestemte pædagogiske metoder, en særlig organisering af undervisningstilbuddet, krav om timetal eller bestemte faciliteter. Der er derimod målkrav, og den enkelte frie grundskole skal bl.a. i sine undervisningsplaner og med sin undervisningspraksis sandsynliggøre, at eleverne kan opnå de mål, der er opstillet for det enkelte fag/fagområde.

Økonomisk frihed: Frie grundskoler kan frit inden for meget vide rammer afgøre, hvordan skolens midler, herunder offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden.

Ansættelsesfrihed: Frie grundskoler kan frit ansætte lærere uden hensyn til deres uddannelse. Der er således ikke formelle uddannelseskrav til ansatte på frie grundskoler. Skolerne har desuden mulighed for at ansætte og afskedige lærere med udgangspunkt i skolens værdimæssige overbevisning.

Elevfrihed: Frie grundskoler kan frit bestemme elevgruppens sammensætning, men med afsæt i skolens værdier.

Kilder: ’Realskolen gennem 200 år’ (bind 1 og 2), Danmarks Privatskoleforening og ’De frie grundskoler – i historisk belysning’, Thorstein Balle

Læs mere i Realskolen gennem 200 år