10 fakta om det frie skolevalg
Ja. Forældre kan selv bestemme, hvordan deres barn skal undervises. Den ret finder man i Grundlovens § 76. I Danmark er der undervisningspligt og ikke skolepligt.
Alle forældre har ret til at få deres barn undervist i folkeskolen, hvis det er det, de vil. De kan også overdrage undervisningsansvaret til en fri grundskole. Endelig kan forældrene vælge selv at undervise deres barn.
Alle børn er tilknyttet en bestemt distriktsfolkeskole. Som udgangspunkt har forældrene ubetinget ret til, at deres børn kan optages på den pågældende distriktsfolkeskole.
Hvis forældrene ikke ønsker, at deres børn skal gå på distriktsfolkeskolen, kan de søge om plads på en anden folkeskole efter eget valg. Det kan enten være i forældrenes egen kommune eller i en anden kommune. Men barnet kan kun optages på den valgte folkeskole, hvis der er plads, og hvis folkeskolen har et relevant undervisningstilbud til eleven.
Forældrene kan også vælge at få deres barn optaget på en fri grundskole.
En ny undersøgelse, lavet af EPINION for Undervisningsministeriet, viser, at 79 pct. af alle forældre mener, at det frie skolevalg er en god ordning, mens kun 3 pct. mener, at det er en dårlig ordning.
Der er sket en stigning i andelen af forældre, som benytter muligheden for at vælge en anden skole end distriktsfolkeskolen. Der er både tale om en stigning i andelen af forældre, som vælger en fri grundskole og en stigning i andelen af forældre, som vælger en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.
16,7 procent vælger en fri grundskole, 15 % vælger en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen, mens 68,3 procent vælger den folkeskole, der er tættest på; distriktsfolkeskolen.
En ny undersøgelse, lavet af EPINION for Undervisningsministeriet, fortæller, hvad der er vigtigt for forældres valg af skole. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere.
Ifølge undersøgelsen har følgende fem faktorer størst betydning for forældrenes skolevalg:
- At eleverne trives godt på skolen
- At skolen har dygtige lærere
- At skolen lægger stor vægt på elevernes faglige udvikling
- At skolen lægger stor vægt på elevernes sociale udvikling
- At skolen lægger stor vægt på kommunikationen mellem skole og hjem
Alle kommuner er inddelt i distrikter – herunder skoledistrikter. Hver folkeskole har således et lokalområde, der kaldes skolens distrikt. Skoledistrikterne er en del af kommunens struktur og varierer fra kommune til kommune. Kommunalbestyrelsen beslutter hvilket område, skolen skal dække.
Efter folkeskolelovens §36, stk. 2 har forældre altid ret til at få deres barn optaget i det distrikt, barnet bor eller opholder sig.
En fri grundskole er et alternativ til folkeskolen. ”De frie grundskoler” er en samlet betegnelse for privatskoler, friskoler, m.v. Trods de forskellige skoletyper er der tale om det samme koncept: En selvejende institution, der driver skole inden for de rammer, der beskrives i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. Det er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. Fælles for dem er, at de afspejler forældregruppen.
Alfa og omega for alle private, frie grundskoler, er den enkelte skoles værdigrundlag. Værdigrundlaget skal eksplicit fremgå af skolens hjemmeside sammen med skolens vedtægter.
Den frie grundskole må – i modsætning til en folkeskole – gerne drives ud fra bestemte værdier. Det kan fx være et religiøst, politisk eller pædagogisk værdigrundlag. Man møder på de frie grundskoler hele viften af pædagogiske holdninger til børns læring og udvikling, lige fra traditionsbestemt realskoleundervisning til frigørende, barnecentreret pædagogik.
Danmarks Statistik har undersøgt, hvorfor forældre vælger en fri grundskole til deres barn. Næsten halvdelen af de adspurgte forældre, der har valgt en fri grundskole, svarer, at de har valgt skolen pga. dens gode ry. Skolens værdigrundlag og høje faglige niveau har også stor betydning. En del forældre er desuden utilfredse med den folkeskole, barnet hørte til.
I en pressemeddelelse (juni 2017) skriver Danmarks Statistik:
Antallet af børn på fri- og privatskoler er steget med 28 procent siden 2007, mens antallet af børn i folkeskolen i samme periode er faldet med 7 procent. Flere og flere forældre vælger altså folkeskolen fra og friskoler og private grundskoler til, når de skal tage stilling til, hvor børnene skal lære deres ABC og meget andet.
Næsten 120.000 børn gik 1. oktober 2016 på en fri- eller privatskole. Det svarer til 16,7 procent af de i alt godt 713.000 grundskoleelever, og det er en stigning på knap 4 procentpoint i forhold til 2007.
Men disse tal siger ikke noget om, hvad der ligger bag forældrenes valg af skole. Danmarks Statistik afholder på Folkemødet 2017 en event, hvor der stilles skarpt på valget af fri- eller privatskoler frem for folkeskoler.
I den forbindelse har DST Survey spurgt forældre til børn i skolealderen, hvorfor de har valgt den skole, de har, til deres barn. Knap 2.000 forældre har deltaget i undersøgelsen. Næsten halvdelen af de forældre, der har valgt en privatskole eller friskole for deres barn, svarer, at de har valgt skolen på grund af dens gode ry. Af de forældre, der valgte folkeskolen, er det kun en fjerdedel, der svarer det samme.
Skolens værdigrundlag, utilfredshed med den folkeskole, barnet hørte til, samt skolens høje faglige niveau har også stor betydning, når forældre vælger privatskole eller friskole til deres børn. Ved valg af folkeskole er det blandt andet vigtigt, at skolen ligger tæt på ens bopæl, og at børnene kommer til at gå i skole med børn fra lokalområdet.
Forældre er mere tilfredse med privatskoler
Forældrene er også blevet bedt om at tilkendegive, hvor tilfredse de er med skolen på en skala fra 0 – 10. Forældre til børn i folkeskolen giver i gennemsnit karakteren 6,8, mens forældre til børn i en privatskole eller friskole giver karakteren 8,5. Den større tilfredshed med fri- og privatskolerne sammenlignet med folkeskolerne ses på tværs af en række forskellige parametre, fx lærernes faglighed, antallet af elever i klassen og omfanget af vikartimer.
Næsten to ud af tre af samtlige forældre synes, at det i høj grad eller nogen grad er et problem, at flere og flere fravælger folkeskolen til fordel for fri- eller privatskoler.
Forældrenes ret til at vælge et andet undervisningstilbud end den offentlige skole til deres barn er sikret i grundlovens § 76. Baggrunden for dette er bl.a. forældreretten og mindretalsretten.
Forældreretten kan føres tilbage til 1100-tallet. Forældreretten forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse.
Mindretalsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i 1849. Mindretalsretten handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Med baggrund i mindretalsretten har Danmark blandt andet undervisningspligt og ikke skolepligt.
Undervisningspligt betyder, at forældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene.
Skolefriheden kommer i praksis til udtryk ved, at den enkelte frie grundskole selv kan vælge undervisningens indhold og metoder – uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der mindst står mål med folkeskolens.
Skolerne har også frihed til at samarbejde med medarbejdere, forældre og elever, der kan stå inde for de værdier, holdninger, traditioner og pædagogiske tankegange, som skolen står for.
Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har sin historiske rod i en forening stiftet i 1891.
Foreningens formål er at kæmpe for retten til frit at kunne vælge skole efter holdninger og værdier som alternativ til den offentlige skole. Danmarks Private Skoler arbejder for at udvikle og styrke den frie skolesektor og den enkelte private skole – til gavn for såvel samfundet og sektoren som for den enkelte skole, og dermed for forældre og børn.
Medlemsskolerne skal ses i nøje sammenhæng med civilsamfundet – private initiativer, der skaber de uddannelsesmuligheder, man mener tiden og samfundet har behov for.
Skolerne blev historisk oprettet i større byer og købssteder. Grundlæggerne af skolerne er i historisk kontekst kendetegnet ved at være borgerskabet, driftige handelsfolk og håndværksmestre m.fl., der ønskede en anden uddannelse af deres børn. Dengang som i dag er de private skoler præget af personer, der vil en stærk faglig skole. Forældrene ville og vil fortsat have indflydelse på deres børns skolegang.
Foreningen Danmarks Private Skoler er i dag organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Danmark. På skolerne har godt 67.000 elever deres daglige gang og undervisning (2017).
