Der har gennem de seneste år været rimelig ro omkring de økonomiske vilkår for de frie og private skoler – både for gymnasierne og grundskolerne. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte?
Vil Socialdemokraterne, som en del af en valgkamp, igen stille forslag om nedsættelse af de frie og private skolers tilskud? En nærliggende tanke, hvis ikke partiet ihukommer, hvordan det gik, da de under sidste valgkamp turnerede med en fortælling om ”overbetalte privatskoler, der udhuler folkeskolen”. Det blev lidt af en tabersag, der endte med, at partiet måtte bløde op på forslaget om at skære markant i støtten til fri- og privatskolerne. Ingen af de andre partier bakkede op. Tværtimod stod de i kø for at markere deres støtte til de frie grundskoler. Baglandet begyndte også at røre på sig, da mange af landets frie grundskoler ligger i socialdemokratiske kommuner. Desuden begyndte sagen at ligne en vindersag for de borgerlige og liberale partier. En boomerangeffekt.
Statstilskuddet til de frie og private grundskoler udregnes som en procentandel af udgiften til folkeskolerne. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”. Fra 1995 – 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75% af udgifterne til folkeskolerne. Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud. Lavest i årene 2014 – 2015, hvor koblingsprocenten var helt nede på 71%. I 2017 blev statstilskuddet normaliseret til 75%. I 2018 blev der tillagt yderligere én koblingsprocent målrettet enkeltintegreret specialundervisning og inklusion. Koblingsprocenten har siden 2019 været på 76%.
Bliver der nogensinde ro om tilskuddet
I regeringens allerførste finanslovsforslag i 2019 foreslog de at nedsætte koblingsprocenten til 71%. Det stod dog hurtigt klart, at der fortsat ikke var et politisk flertal, der bakkede op at skære støtten til de frie grundskoler.
De seneste to finanslove og regeringens finanslovsudspil for 2023 har videreført det kendte tilskudsgrundlag, så det både på grundskole- og gymnasieniveau er status quo. At der nogensinde bliver helt ro om de frie og private skolers tilskud er et håb, men nok alligevel et naivt håb.
På det gymnasiale område har aftalen om elevfordelingsmodellen affødt et ’taxametereftersyn’, altså et politisk eftersyn af, om tilskudsmodellen for de offentlige gymnasier er tidssvarende. Da de frie og private gymnasiers tilskud er knyttet op på tilskudssystemet for de offentlige gymnasier, vil foreningen naturligvis være meget opmærksom på, at taxametereftersynet ikke bliver en anledning til at forringe de økonomiske forhold for de private gymnasier.
Flere udgifter. Stram økonomi
Mange frie og private grundskoler og gymnasier er præget af en forholdsvis stram økonomi. De frie og private skoler modtager tilskud, der beregnes på baggrund af driftsudgifterne i henholdsvis folkeskoler og offentlige gymnasier. Der er imidlertid høje anlægsudgifter i forbindelse med bl.a. nyopførelser, tilbygninger, udgifter i forbindelse med ’grøn omstilling’ og renoveringer på både folkeskoler og offentlige gymnasier, som ikke indgår i de frie og private skolers tilskudsgrundlag på trods af, at de frie og private skoler har de samme typer udgifter. Hertil skal tilføjes, at det tildelte bygningstilskud ikke forslår. Det er et historisk fastsat beløb, der blot pl-reguleres.
Ovenstående er også ét af argumenterne for, at de frie og private skoler er nødt til at have en økonomi, hvor der i perioder genereres overskud. Skolerne skal kunne imødekomme og finansiere uforudsete situationer og anlægsudgifter.
Det seneste halve års stigende inflation og meget forhøjede energipriser – ja, det generelt forhøjede prisniveau på alle varer og ydelser – har presset mange skoler. Det har været nødvendigt at regulere budgetter for derigennem at tage højde for et meget forøget udgiftsniveau.
Flere midler til elever med særlige behov
Der er gennem mange år sket en stor forøgelse af antallet af elever med særlige behov på de frie og private grundskoler. Herunder i antallet af de elever, der via PPR udredes til at skulle modtage specialundervisning i mere end 9 klokketimer og derfor er tilskudsberettigede. Derudover er antallet af elever, der ikke lever op til kriterierne for betegnelsen ’specialundervisningselever’ vokset. Angst og skolevægring blandt eleverne er blandt andet en eskalerende udfordring.
Antallet af specialundervisningselever, der udredes til at skulle modtage over 12 specialundervisningslektioner om ugen, er de seneste år steget omkring 10% årligt. Dette har medført, at tilskudstaksterne har været nedadgående, og at skolerne derfor har haft flere udgifter. Skoleforeningerne har derfor, både i forbindelse med Finanslov 2022 og i indstillingen til Finanslov 2023, set det nødvendigt at hæve det afsnørede beløb til specialundervisning. I 2022 afsnøres 5 procentpoint fra tilskudsprocenten (76%). Til Finanslov 2023 har skoleforeningerne indstillet, at der afsnøres 5,3 procentpoint, hvilket svarer til ca. 40 mio. kr. mere end i 2022. Samlet udgør afsnøringen ca. 400 mio. kr. af det samlede driftstilskud til de frie og private skoler.
Specialundervisningstilskudsmodellen, der anvendes ved tildeling, blev indført 2014. Det vil være meget naturligt at evaluere den. Bliver de mange penge, der afsnøres, fordelt på en hensigtsmæssig måde?
Børne- og Undervisningsministeriet har fået udarbejdet en evaluering af specialundervisningen og inklusionen i folkeskolerne. Resultaterne af denne er ikke særlig opløftende læsning. De frie grundskolers foreninger havde ønsket, at evalueringen også omfattede de frie grundskoler, men ministeren mente ikke, at dette område skulle undersøges. Skoleforeningerne har derfor, i fællesskab, besluttet selv at foranledige en undersøgelse af specialundervisningsområdet på de frie grundskoler. Den skal bl.a. bruges som afsæt til drøftelser af eventuelle ændringer i tilskudssystemet.
Friheden er afhængig af økonomien
Det vigtigste er friheden. Det er mantraet. Dog er den reelle frihed afhængig af økonomi, når det handler om de frie og private skoler – grundskoler og gymnasier. For at kunne drive en værdibåren skole – og for at kunne give forældre og unge et reelt frit skolevalg, er statstilskud en afgørende faktor. Derfor er foreningens kamp for fair og rimelige økonomiske forhold for de frie og private skoler essentiel.
