Der kan ikke laves god skole, hvis der ikke er dygtige lærere, pædagoger, servicemedarbejdere, ledere osv. Det gælder både i den offentlige og i den frie og private skole. I disse år konstateres det, at vores velfærdssamfund har store problemer ift. uddannelse, ansættelse og fastholdelse af medarbejdere på stort set alle de grundlæggende velfærdsområder. Det gælder også på undervisningsområdet.
Søger man på ordet ’velfærd’, lærer man, at ordet har gammel nordisk oprindelse og kommer af “at fare vel” – altså, at man har en god rejse. Med det in mente er det let at forholde sig til undervisning og uddannelse som et gode for borgerne på ’livets rejse”- deres ”vel færd”. Desværre er undervisning og uddannelse et af de velfærdsområder, der er problemer med at rekruttere studerende til.
Igen i år viser optagelsestallene, at søgningen til læreruddannelsen er vigende. Det vil selvsagt skabe problemer på sigt. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgav sidste år en rapport om unges overvejelser om at søge ind på læreruddannelsen. Mange unge overvejer faktisk at søge ind, men afholder sig alligevel fra det. Mange unge mener, at arbejdsforholdene for lærere ikke er gode nok, og at lærergerningen indebærer en lav løn, men en stor arbejdsmængde. Lærerfaget opfattes ikke som et karrierefag, og videreuddannelsesmulighederne opfattes som ringe. Flere begrunder også fravalget med opfattelsen af en uambitiøs uddannelse.
Læreruddannelsen er næsten lige så reformramt og politisk udsat som folkeskolen. Der tales ofte om mangler ved uddannelsen og ønsker og krav til uddannelsens indhold og form. Læreruddannelsen ér nedprioriteret. Det gælder lige fra de studerendes timetal og faglige krav, til ansøgernes forudsætninger ved optagelse. Hvis der skal ske en ændring i antallet af unge, der søger mod lærergerningen, kræver det nok mere end at ”tale uddannelsen op”.
Hvad kan vi selv gøre?
Vi kunne ønske en fokuseret læreruddannelse med høje faglige krav, der i større grad kunne tiltrække og uddanne ambitiøse lærere. Vi kan dog med fordel starte med at spørge os selv, som forening og skoler, hvordan vi kan hjælpe med og understøtte, at der også fremover er (dygtige) lærere?
Der kommer ikke engagerede studerende til læreruddannelsen, hvis de ikke har tiltro til, at de også kan opnå et spændende job på en attraktiv arbejdsplads.
Foreningens medlemsskoler er attraktive arbejdspladser, men mange skoler er også præget af en forholdsvis stram økonomi, som bl.a. har resulteret i stigende undervisningstimetal for mange lærere og – generelt – et større pres på mødeaktiviteter, vikardækning mm. Effektiviseringer er ikke nødvendigvis et onde. Samtidig er det nødvendigt at have øje på ansattes arbejdspres og trivsel.
Opmærksomhed på lønnen
Der er en konstant opmærksomhed på løn til lærerne. Foreningens medlemsskoler opfylder i høj grad de forventninger, der stilles til den lokale løndannelse. Det er dog et område, der kræver en vedvarende opmærksomhed. Løn skal ikke være drivende for en medarbejders motivation for ansættelse. Det er dog et faktum, at den yngre generation sætter ”hårdere værdier” som løn højt, når ønskearbejdspladsen skal beskrives. Den grundlæggende økonomiske sikkerhed prioriteres i en omskiftelig tid. Vores sektor må ikke blive et lavtlønsområde sammenlignet med tilsvarende undervisningsbrancher.
Svært at rekruttere ledere
God skole fordrer også god ledelse. I en årrække har vi i foreningen måtte konstatere, at der er stigende udfordringer med rekruttering af øverste leder på medlemsskolerne. Det er ikke på forhånd givet, at en ledig skolelederstilling resulterer i kvalificerede ansøgere. Det kan der være mange årsager til, men det er blevet tydeligt over de seneste år, at de ansættelsesvilkår, der gælder for øverste leder, er udfordrende. Mange bestyrelser oplever vanskeligheder, når det kommer til lønaftalens indgåelse for den ønskede nye leder. Nye ledere, der tiltræder fra et tilsvarende lederjob i folkeskolen, vil ofte erfare, at de ikke kan oppebære en tilsvarende fast løn i den frie og private skole. De vederlagsaftaler, der kan indgås, ud over den aftalte intervalløn, er midlertidige og 1-årige. Desuden kan de først aftales med bagudrettet virkning. Det er afgørende for skolerne, ligesom for alle øvrige arbejdspladser, at der kan sikres høj kvalitet i ledelsen. Det forudsætter bl.a. nogle lønvilkår, som kan matche øvrige skoleformer, herunder folkeskolen.
Ved de private gymnasiale uddannelser, er der også udfordringer med lønrammer for øverste leder (rektor). Lønsystemet er skruet anderledes sammen end ved grundskolerne. Særligt rektorer ved skoler, som både består af en grundskole og et gymnasium kan opleve at blive lønindplaceret på et niveau, der ikke tager højde for den samlede institutions kompleksitet og størrelse.
Vi har i foreningen i en årrække forsøgt at påvirke overenskomstens parter på arbejdsgiversiden; Medarbejder- og Kompetencestyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet. Vi ønsker at sikre, at skolernes bestyrelser har så fleksible rammer og vilkår ift. ansættelsesvilkår for øverste leder, at det er muligt at rekruttere og fastholde dygtige ledere. Men det er en overordentlig svær opgave. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som er vores arbejdsgiverpart i overenskomstforhandlingerne på lærer- og lederområdet, har tydeligt markeret, at vores ønsker næppe vil blive prioriteret ved forhandlingsbordet. Staten er i stedet optaget af lønstrukturkommission og almindelig tilbageholdenhed. Dette på trods af, at nogle af de muligheder, vi har foreslået, er økonomisk neutrale.
Bestyrelsens arbejde – et ansvar og et privilegie
At tale om skolens bestyrelse i konteksten af skolen som attraktiv arbejdsplads er lidt dobbelttydigt. Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger er placeret hos skolens bestyrelse. Ansvaret i en bestyrelse er stort. Samtidig er det et stort privilegie at drive en fri skole.
Bestyrelserne på de frie og private skoler er særdeles mangfoldige i personsammensætning og med vidt forskellige personlige og professionelle baggrunde. Der er ikke noget formelt uddannelseskrav for at sidde i skolens bestyrelse. Der kræves heller ingen særlig indsigt i skoledrift eller undervisning. Den erfaring kan man få, bl.a. gennem foreningens kurser og seminarer.
Bestyrelsens arbejde skal tilrettelægges og forberedes, så det er tilgængeligt. Her er bl.a. formanden for bestyrelsen afgørende i rollen som mellemled mellem skolens daglige ledelse og skolens bestyrelse. Bestyrelsesformanden er også leder af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden må sætte retning for arbejdet og være markant på forståelsen af bestyrelsens ansvar, opgaver og rolle i skolens virke.
Bestyrelsesmedlemmers viden og indsigt i det organisatoriske er naturligvis en fordel, men allervigtigst er forståelsen af det ansvar og den forpligtelse, som det enkelte bestyrelsesmedlem påtager sig samt bestyrelsens fælles forståelse af opgavens karakter; at fokus er på skolens langsigtede virke. Populært kan man sige, at forældre ikke sidder i bestyrelsen for deres egne børns skyld, men for de elever, forældre, medarbejdere m.m., som skal befolke skolen i årene efter én selv.
Om det opleves som attraktivt at sidde i skolens bestyrelse handler i høj grad om bestyrelsens- og ledelsens samarbejde samt om den praksis og kultur, der er i bestyrelsen. Netop forståelsen af, hvad det er for en opgave, man går ind til som bestyrelsesmedlem er afgørende. Det dur ikke, hvis man tror, at man får medindflydelse på undervisningsmateriale eller på, hvor lejrskolen skal gå hen. Det er skolelederen, der tager sig af den daglige drift og ledelse under de givne rammer. Det er bestyrelsen, der sikrer rammerne og understøtter udviklingen af skolen, som den er i dag og skal være i fremtiden.
En berigende arbejdsplads
Skolen er en arbejdsplads. Den er afhængig af at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere. Den frie og private skoles største fordel er måske nok, at den er en arbejdsplads, der er stærkt forankret i et værdimæssigt grundlag og fællesskab, men det opdager man måske først, når man er en integreret del af skolens liv?
Skolens tydelige kommunikation om, ’hvad’ den gør – og ikke mindst ’hvorfor’ den gør, det den gør, – er ikke kun vigtig, når forældre og elever skal tiltrækkes, men også kommende medarbejdere. Skolen må være synlig og tydelig omkring, hvad det vil sige at ’lave god skole’ med høj faglighed og trivsel.
Vi skal aktivere vores værdier. Vi skal gennem konkrete indsatser og aktiviteter vise, hvad vi står for gennem stort engagement i skolens indre liv og i det omkringliggende samfund, lokalt og globalt. Vi skal i vores praksis og kommunikation vise, at skolen er en meningsfuld og berigende arbejdsplads.
