Skriftlig beretning 2022 (samlet pdf)
Bestyrelsens skriftlige beretning 2022. Alle artikler samlet i én pdf-fil.
Frihed og Ansvar
’Frihed’ og ’Ansvar’. Disse to begreber må nødvendigvis have en fremtrædende rolle i foreningens beretning for 2022. Stort set alt, hvad vi i foreningen i år har sat fokus på – eller er blevet tvunget til at have fokus på – handler i bund og grund om netop ’friheden’ og ’ansvaret’.
Striden om ‘stå mål med-kravet’
Der stilles mange krav til frie og private skoler, men intet krav er vel mere grundlæggende end ’stå mål med-kravet’. Fortolkningen af dette krav har kolossal betydning for de muligheder og rammer, man som fri grundskole i Danmark har for at give en undervisning i overensstemmelse med skolens holdninger, værdier og syn på undervisningspraksis.
Hvem beslutter, hvor langt friheden skal række?
Der sker generelt en øget regulering af de frie og private skoler, men ikke nødvendigvis som følge af egentlige politiske beslutninger. Over de seneste år har lovbemærkninger, vejledninger og tilsynspraksis haft større konsekvenser for de frie grundskolers frihed, og for forældres mulighed for at etablere og drive undervisningstilbud som alternativ til det offentliges.
Åh frihed
Et af de centrale politiske mantraer for øjeblikket er ”mere frihed til folkeskolen”. Ønsket er at give frihed til folkeskoler – og øvrige institutioner, så ledelser, ansatte, forældre og elever kan indrette sig og træffe de beslutninger, som harmonerer med, hvad de finder bedst og mest hensigtsmæssigt.
Skal staten bestemme, hvor eleverne skal gå i skole?
Vi i de frie og private skoler bliver bekymrede, hvis staten vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Vi bliver bekymrede, hvis skoler og uddannelsesinstitutioner bliver et selvstændigt værktøj i løsningen på større samfundsmæssige udfordringer.
Skolernes økonomiske vilkår
Der har gennem de seneste år været rimelig ro omkring de økonomiske vilkår for de frie og private skoler – både for gymnasierne og grundskolerne. Spørgsmålet er, om det vil fortsætte?
Samarbejde om `Det frie initiativ´
Det er tydeligt, at det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer. Fremskrives udviklingen, forudses helt uoverstigelige vanskeligheder i forhold til bl.a. finansiering, rekruttering og organisering. Der er, hverken penge eller personale nok til at imødekomme de stigende krav.
Skolen som attraktiv arbejdsplads
Der kan ikke laves god skole, hvis der ikke er dygtige lærere, pædagoger, servicemedarbejdere, ledere osv. Det gælder både i den offentlige og i den frie og private skole. I disse år konstateres det, at vores velfærdssamfund har store problemer ift. uddannelse, ansættelse og fastholdelse af medarbejdere på stort set alle de grundlæggende velfærdsområder. Det gælder også på undervisningsområdet.
Omverdenens `fortælling´ om privatskolen
Det er vigtigt for os alle, at omverdenens fortælling om vores skoleform er positiv. Det er vigtigt, både i forhold til tilvalget af den enkelte skole, dens legitimitet og dens omdømme, og vigtigt fordi opfattelsen af vores skoleform har betydning for vores sektors eksistens, vores økonomiske vilkår og vores mulighed for at drive et værdibaseret skoletilbud.
1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 samfundsløfter
”Vi vil altid gerne gøre det endnu bedre!”. Det er et passende slogan at knytte til medlemsskolernes kodeks for samfundsansvar og de tilhørende 7 samfundsløfter. Det er naturligt for vores skoleform at aktivere de værdier, som skaber positive fundamenter i skolen og i samfundet. Vi mener rent faktisk, at vores opgave og ansvar rækker ud over det at tilbyde kvalitetsuddannelse, og ud over det man kan betegne som skolens indre liv.
De 5 kernebegreber – Den røde tråd
’Frihed’ og ’Ansvar’. Disse to begreber har måske nok en hovedrolle i dette års beretning. De er i fokus. Det er dog svært at tale om begreberne ’frihed’ og ’ansvar’ i konteksten af foreningen Danmarks Private Skoler uden også at tale om ’ambitionen’, ’traditionen’ og ’værdierne’.