Fokus på elever med et vanskeligt udgangspunkt

Foreningens medlemsskolers fælles ambition er, at alle elever skal blive så dygtige og livsduelige som muligt, uanset deres udgangspunkt. Med ”udgangspunkt” menes bl.a. elevernes sociale, socioøkonomiske baggrund og deres faglige, fysiske eller psykiske forudsætninger. I denne artikel kan man læse om forskellige indfaldsvinkler til skolernes arbejde; hvad man skal gøre, hvad man kan gøre, hvad der er vanskeligt – og ligefrem problematisk, og hvad der får det hele til at give mening.

Foreningens skolers fælles ambition er, at alle elever skal blive så dygtige og livsduelige som muligt, uanset deres udgangspunkt. Set fra foreningens perspektiv er ordet ”alle” måske her nok det vigtigste. Foreningen arbejder for skoler, der, så vidt det er praktisk muligt, optager og rummer alle de forældre og elever, der er enige i skolens værdigrundlag, herunder elever fra alle sociale lag i samfundet. Foreningen arbejder for skoler, der rummer og tilpasser undervisningstilbuddet til alle elevgrupper, herunder elever med særlige behov.

Der er noget, man skal

Det er skolens pligt, jf. loven, at give specialpædagogisk bistand til elever, der har brug for det og give supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte. Skolen skal ikke alene give den undervisning og støtte, der er brug for, men også sikre, at der er sammenhæng mellem de mål, som skolen sætter for undervisningen, den undervisningspraksis skolen har og de resultater, som eleverne faktisk opnår gennem undervisningen. Der er altså noget, man ”skal” som skole. Der er er også meget, skolen selv kan vælge at gøre med henblik at gøre en positiv forskel for elever med særlige behov.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt samarbejdet mellem PPR og grundskoleområdet og har belyst udfordringerne. Stort set alle PPR-ledere angiver, at mangel på tid hos medarbejderne er en udfordring i deres kommune – altså at der er utilstrækkelige ressourcer ift. omfanget af opgaver, bl.a. fordi omfanget har været stærkt stigende gennem flere år. Derudover anses hyppig udskiftning af medarbejdere som en udfordring. Samtidig er det i mange kommuner vanskeligt at rekruttere psykologer.

Disse udfordringer hos PPR mærkes i høj grad på de frie og private skoler. I nogle kommuner oplever de frie og private skoler, at de bliver nedprioriteret i forhold til de offentlige skoler, hvilket direkte strider mod lovgivningen. De frie og private skoler har ret til samme PPR-betjening som de offentlige. Det skal foreningen og skolerne holde fast i – ikke mindst for børnene og de unges skyld.

Tiltag, der giver mening

Mange frie og private skoler er bevidste om, at elevers særlige behov skal opdages så tidligt som muligt, og at der skal reageres hurtigt. Mange af foreningens skoler har etableret forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger. Skolerne er opmærksomme på, at de skal have de relevante kompetencer, hvorfor det bl.a. er vigtigt at efter- og videreuddanne medarbejderne, så de kan understøtte og udvikle forskellige elevgrupper med forskellige behov. Der er ingen tvivl om, at det medvirker til, at færre børn og unge senere får brug for massiv støtte.

De forebyggende og afhjælpende tiltag viser også, at medlemsskolerne tager samfundsløftet om ’skolens rummelig og resultater’ alvorligt ved at have konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Samfundsløftet ”Skolens mangfoldighed” handler helt overordnet om, at medlemsskolernes undervisningstilbud principielt skal være for alle dem, som ønsker at tilslutte sig skoletilbuddet, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Konkret handler det om skolernes fokus på, at elevers sociale eller socioøkonomiske vilkår og baggrunde ikke må være en hindring for at gå på skolen.

At udjævne forskelle og mindske barrierer

Når skolens socioøkonomiske elevgrundlag skal beskrives, indgår faktorer på individniveau som f.eks. køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst.

Analyser viser, at de frie og private skolers elevsammensætning overordnet afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i. Skolerne kan og bør alligevel arbejde med at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der kan identificeres lokalt ved at fremme en mangfoldig skole med elever fra forskellige etniciteter, kulturer og sociale baggrunde. Der kan f.eks. arbejdes med et fleksibelt ventelistesystem, hvor der er taget hensyn til eller gjort plads til socialt udsatte elever. Der kan også arbejdes med at mindske barrierer som bl.a. opskrivningsgebyrer og forældrebetalingens størrelse. Der kan tilbydes deciderede fripladser eller iværksættes støtteordninger til familier, der har det svært, f.eks. hvis der opstår udfordringer med at finde de sidste kroner til en skolecomputer eller en lejrtur. Hvis det alt sammen skal give mening, skal skolen naturligvis være synlig med, at den har disse initiativer – de skal kommunikeres.

Fokus på meget udsatte elevgrupper

En andel af foreningens medlemsskoler er sociale kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. På kostskolerne bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder. På kostskolerne oplever børn og unge at få en frisk start.

Folketinget vedtog i foråret en lov, der har fået titlen ”Børnene først”. Arbejdet med loven blev indledt under den forrige regering og med tidligere Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil som en af drivkræfterne.

Det oprindelige lovforslag indeholdt initiativer, hvor nogle må betegnes som direkte ødelæggende for de sociale kostskoler. En større indsats fra foreningen og de sociale kostskoler var medårsag til, at disse initiativer ikke vandt bred politisk opbakning. Der blev i stedet nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til den nuværende minister om de sociale kostskoler, herunder bl.a. om målgrupper, visitation og kompetencer. Foreningen deltager i denne arbejdsgruppe. Det er godt, for det har vist sig, at drøftelserne også omhandler områder, der kan få indvirkning på de øvrige frie og private skoler.