Det er vigtigt for os alle, at omverdenens fortælling om vores skoleform er positiv. Det er vigtigt, både i forhold til tilvalget af den enkelte skole, dens legitimitet og dens omdømme, og vigtigt fordi opfattelsen af vores skoleform har betydning for vores sektors eksistens, vores økonomiske vilkår og vores mulighed for at drive et værdibaseret skoletilbud.
Det har kolossal betydning, når den enkelte skole er tydelig omkring, hvad det vil sige at lave god, værdibaseret skole med høj kvalitet i kerneydelsen. Det har enorm betydning, når den enkelte skole er synlig omkring dens konkrete engagerede indsatser og aktiviteter i skolens indre liv og i samfundet generelt. Det gør det let at forstå, hvad skolen står for. ’Fortællingen’ om den enkelte medlemsskole bliver samtidig til en del af den samlede positive fortælling om alle skolerne.
Nogle gange opstår der desværre også ’fortællinger’ om enkelte skoler, som kan være medårsag til et negativt syn på skoleformen.
I årsberetningen 2021 omtalte vi den triste sag vedrørende Havregården Kostskole, og de konsekvenser den fik for de øvrige kostskoler i form af politiske forslag om indskrænkende lovændringer. I foråret 2022 har en række tv-dokumentarer sat fornyet kritisk fokus på vores skoleform. De TV2-baserede ”Flugten til privatskolen” og ”Herlufsholms hemmeligheder”.
Polariserende fortællinger
TV2-dokumentaren ”Flugten til privatskolen” fortalte over to afsnit en til tider næsten karikeret historie om en folkeskole i Nordsjælland, hvis problemer tilsyneladende (alene) skyldtes eksistensen af omgivende frie grundskoler. I de to afsnit medvirkede to af foreningens medlemsskoler, som i udsendelserne i høj grad blev brugt til at illustrere og bekræfte mange af myterne om vores skoler, herunder at de private skoler er selekterende og eksklusive, og at folkeskolen er nødlidende og må klare sig med ’resten’.
Dokumentaren gjorde intet godt. Hverken for de frie og private skoler eller for folkeskolen. Udsendelserne bidrog ikke til at udfolde og nuancere den kompleksitet, der er ved forældres valg af skole, elevers skoleskift, eller at tydeliggøre de forskellige rammevilkår for de frie og private skoler og folkeskolerne. I udsendelserne var man mere optaget af at genfortælle de polariserende myter og forestillinger.
De frie og private skoler er forskellige og har forskellige muligheder for at understøtte bestemte elevgrupper. Dog blev det generelle billede i ”Flugten til privatskolen”, at frie og private skoler ”sorterer” ved skoleporten og undlader at tage samfundsansvar, hvilket ikke harmonerer med fakta. Det generelle billede er, at det ikke er elevens ’særlige behov’ eller socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for, hvilke børn, der optages på den frie og private skole.
Alle kritiske vinkler bliver belyst
Knap havde dønningerne lagt sig efter udsendelserne ”Flugten til privatskolen”, før endnu en TV2-dokumentar, ”Herlufsholms hemmeligheder”, ramte sendefladen. Her blev en række sager om vold og overgreb blandt elever afdækket og knyttet til skolekulturen på kostskolen.
Det er en underdrivelse at sige, at skolen er blevet kørt gennem mediemøllen. Alle tænkelige kritiske vinkler, man har kunnet grave frem i forhold til skolen, er blev vendt og drejet. Samtidig er vilkår, rammer, kontrol og tilsyn med sektoren – generelt – blevet problematiseret af presse og meningsdannere.
Helt grundlæggende er chikane, krænkende adfærd og vold blandt elever selvfølgeligt uacceptabelt og skal håndteres rettidigt og ordentligt på skolerne. Det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø. Skoler skal derfor have forebyggende tiltag rettet mod såvel den enkelte elev som fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer. Endelig skal skoler ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør.
Foreningens reaktion
TV-dokumentarerne har som nævnt medført stor bevågenhed og tilhørende politiske udmeldinger om ønskede stramninger. Vi har i foreningen kommunikeret klart, hvad der er vores grundlæggende holdninger til de problemstillinger og spørgsmål, som dokumentarudsendelserne har medført.
Det vil være både utroværdigt og illoyalt over for bl.a. medlemsskolernes fælles beslutning om kodeks og de 7 samfundsløfter, hvis foreningen ikke reagerer på og tager afstand fra visse udtalelser og handlinger. Den enkelte skoles og sektorens eksistens er – både på den korte og den lange bane – afhængig af, hvordan den enkelte skole handler ansvarligt over for individet i skolen, fællesskabet i skolen og det fællesskab, som skolen er en del af – det omkringliggende samfund.
Det er klart, at udsendelserne ikke er til gavn for sektoren. De efterlader et indtryk, der hænger dårligt sammen med den udtalte forventning, der er til de frie og private skoler om at tage ansvar.
Vi kan i foreningen og blandt medlemsskolerne frembringe nok så megen dokumentation og fakta, men der skal blot én konkret sag til at sætte en anden dagsorden. Modstanderne af frie og private skoler har et katalog af løsninger klar i skuffen, der alle rimer på stramninger og begrænsninger. De venter bare på de konkrete sager og problemer, som kan berettige deres ønskede løsninger.
”Show and tell”
Mange er frustrerede over det til tider unuancerede billede, der tegnes af de frie og private skoler i medierne. Det bedste modsvar gives ved, at den enkelte skole – så konkret som muligt – fortæller og viser, hvordan den understøtter en tryg skolekultur, udlever værdierne og omsætter dem til konkrete handlinger.
Det er helt afgørende, at det skolerne virkeligt står for, og de konkrete, samfundsansvarlige handlinger skolerne faktisk foretager sig, ses og anerkendes. Bl.a. derfor har medlemsskolerne – med ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ – givet hinanden håndslag på at kommunikere om skolens indsatser og aktiviteter inden for 7 kernetemaer.
Når man ser og oplever konsekvensen af udsendelser som ”Flugten til privatskolen” og ”Herlufsholms hemmeligheder”, kan man være tilbøjelig til at tænke, at man skal stoppe med at kommunikere som skole, i frygt for at man kommer til at udtale sig på en uhensigtsmæssig måde, eller at det, man siger, bliver sat ind i en anden kontekst, end det man havde forestillet sig. Vi skal dog fortsætte med at kommunikere. Vi skal kommunikere stærkt – og klogt – om os selv. Kommunikation til medier, hvor man ikke selv har medindflydelse på, hvordan ens medvirken og citater anvendes, kræver dog en helt særlig balancegang.
Det er den enkelte skoles konkrete handlinger og kommunikationen om disse, der er med til at skabe omverdenens fortælling om netop denne skole – og omverdenens fortælling om de frie og private skoler generelt. Når det at tage samfundsansvar er en central del af tidsånden, er det særdeles problematisk at være del af en skoleform, der opfattes som repræsenterende det modsatte. Foreningen opfordrer derfor til, at medlemsskolerne fortsat arbejder med at realisere ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ og kommunikerer om de mange gode samfundsansvarlige tiltag.
