Der stilles mange krav til frie og private skoler, men intet krav er vel mere grundlæggende end ’stå mål med-kravet’. Fortolkningen af dette krav har kolossal betydning for de muligheder og rammer, man som fri grundskole i Danmark har for at give en undervisning i overensstemmelse med skolens holdninger, værdier og syn på undervisningspraksis.
Striden om fortolkningen af stå mål med-kravet har fyldt meget i foreningens arbejde i det forgangne år, og den er næppe overstået.
Vi vil som forening altid kæmpe for friheden og de grundlæggende principper for vores skoleform. Det vil andre også. Lad os derfor indledningsvis slå fast, at vi oplever et stærkt samarbejde mellem skoleforeningerne – og de øvrige foreninger omkring de frie grundskoler – om denne fælles sag. Samarbejdet er ikke alene præget af en enighed om indhold og substans, det er også præget af enighed om strategi og aktion. Måske siger dette mere end noget andet, hvor vigtigt netop fortolkningen af stå mål med-kravet er for alle os, der “lever” den frie skoleform med alle dens vidunderlige nuancer.
Striden står altså om fortolkningen af stå mål med-kravet, og parterne, der er uenige, er henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriet og foreningerne for og omkring de frie grundskoler. Stridens kerne kan rammes ind af dette spørgsmål: ”Hvad kan lægges til grund for at sige, at en fri grundskole ikke står mål med den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen?”. Inden synspunkterne på dette spørgsmål afsløres, kommer her lidt baggrundsstof.
”Stå mål med” i grundloven
Stå mål med-kravet fremgår af grundlovens §76, 2. pkt.: ”Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”. Forældre kan altså vælge, at undervisningen af deres børn kan foregå i hjemmet eller i kollektiv med andre forældre – f.eks. på en fri grundskole. Det eneste krav er, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Når man læser historisk grundlovsstof, relateret til stå mål med-kravet, identificeres en konsensus om stå mål med-kravet, nemlig at kravet handler om relationen til målene for undervisningen i folkeskolens fag og om elevernes udbytte af denne undervisning.
”Stå mål med” i en skolekontekst
I de frie grundskolers hovedlovgivning sættes stå mål med-kravet ind i en skolekontekst, idet der i Lov om friskoler og private grundskoler §1, stk. 2 står: ”Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.” Hermed bliver opfyldelsen af stå mål med-kravet ikke bare et krav til al undervisning, der gives uden for folkeskolen, men også et krav, der skal opfyldes af den frie grundskole for at kunne være en fri grundskole i lovens forstand, og for at den kan modtage statstilskud.
Betydningen og omfanget af stå mål med-kravet har dog også i de frie grundskolers hovedlovgivning været meget lidt konkretiseret, indtil en ændring af loven i 2005. Her blev stå mål med-kravet knyttet til en række forpligtende forudsætninger. Disse forpligtende forudsætninger bryder dog ikke med den hidtidige forståelse af stå mål med-kravet; at kravet handler om undervisningens relation til de aktuelle mål for undervisningen i folkeskolens fag og emner samt om elevernes udbytte af undervisningen. De forpligtende forudsætninger fungerer som en form for sikring af sammenhængen til folkeskolens mål og som en form for sikring af den faktiske målopfyldelse. Stå mål med-kravet er altså ikke – og har aldrig været – et krav om en relation til folkeskolen og folkeskolens undervisning i bred forstand.
De forpligtende forudsætninger relaterer sig til:
Den frie grundskoles fastlæggelse og offentliggørelse af undervisningsmål og undervisningsplaner. Skolen skal fastlægge, hvilke undervisningsmål den har, og hvilke undervisningsplaner den følger.
Den frie grundskoles beskrivelse af dens undervisningsmål og undervisningsplaner. Beskrivelserne skal leve op til en krævet relation til enkeltelementer af folkeskolens Fælles mål.
Sammenhængen mellem den frie grundskoles fastlagte og beskrevne undervisningsmål og undervisningsplaner og skolens faktiske undervisningspraksis. Skolen skal gøre det, den siger og skriver, den gør, ved at leve op til de fastlagte undervisningsmål og følge de fastlagte undervisningsplaner.
Den frie grundskoles opfyldelse af dens fastlagte undervisningsmål. Skolen skal sandsynliggøre, at skolens elever, samlet set, opnår de fastlagte og beskrevne undervisningsmål.
Målene skal nås, men vejen ad hvilken kan være forskellig
Stå mål med-kravet handler kort fortalt om, at elever, der går på en fri grundskole, skal have mulighed for at nå til det samme niveau af viden, færdigheder og kompetencer i folkeskolens obligatoriske fag og emner, som hvis de gik i en folkeskole. Forskellen er, at den frie grundskole har friere rammer til at løse opgaven. Den frie grundskole kan i udstrakt grad selv beslutte, hvordan den vil organisere undervisningen frem mod målopfyldelsen. Dette er helt centralt: ”Målene skal nås, men vejen ad hvilken kan være forskellig”.
Reaktion hver gang
Hvad går striden om stå mål med-kravet ud på? Nu nærmer vi os sagens kerne. Det er intet mindre end de frie grundskolers pædagogiske frihed, der er på spil: Retten til at udbyde et anderledes, alternativt undervisningstilbud.
Enhver udlægning af undervisningsbegrebet i relation til stå mål med-kravet skal ske med respekt for den frihed, forældrene har til at præge undervisningens indhold og form. Det er skolefrihedens bagvedliggende idé. Den frie og private undervisning i indhold, metode, form og rammer skal ikke være identisk med folkeskolens.
Vi må og vil til enhver tid reagere, hvis vi oplever, at lovgivere eller embedsværk underminerer hensigten med stå mål med-kravet. Vi har over de seneste år i lovbemærkninger, vejledningsudkast og i Børne- og Undervisningsministeriets tilsynspraksis oplevet, hvordan elementer i og omkring de frie grundskolers undervisning, i bred forstand, f.eks. skolernes organisering af undervisningen, skolernes pædagogiske metoder, skolernes faciliteter, undervisernes kompetencer og fagenes timetal bliver benyttet som direkte argument for en manglende opfyldelse af stå mål med-kravet. Det er vi dybt uenige i. Derfor reagerer vi, hver gang det sker.
Har skolen ”styr på penalhuset”?
Den frie grundskole har udstrakt frihed. Den frie grundskoles organisering af undervisningen, skolens pædagogiske metoder, skolens faciliteter, undervisernes formelle kompetencer og fagenes timetal kan ikke benyttes som direkte argument for opfyldelsen af stå mål med-kravet. Organisering, metode, kompetencer m.v. kan dog være indikatorer på, at den frie grundskole vil have svært ved at opfylde stå mål med-kravet. Forældrekredsen og tilsynsmyndigheden er forpligtet til, i en tvivlssituation, at stille opklarende spørgsmål til skolen. Man kan forvente, at skolen kan redegøre for, at dens måde at organisere undervisningen – eller sammensætte undervisningstilbuddet på – ikke forhindrer den i at leve op til de forpligtende forudsætninger i relation til stå mål med-kravet. Hvis skolen ikke kan redegøre for det, er det absolut en udfordring, skolen må handle på, ellers kan det få de alvorligste konsekvenser. Når det kommer til de forpligtende forudsætninger og stå mål med-kravet, skal skolen altså have ”styr på penalhuset”.
