Frie grundskoler kan inden for rammerne af Lov om friskoler og private grundskoler og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning.

Frie grundskoler skal give undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Læs mere om Stå mål med-kravet

Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse.

Læs mere om 10. klasse

Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk.

Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Læs mere om frihed og folkestyrekravet

Der er fire forpligtende forudsætninger:

1. Skolen skal fastlægge og offentliggøre undervisningsmål og undervisningsplaner. Læs mere

2. Skolen skal beskrive egne slutmål, delmål og undervisningsplaner, så de har en helt bestemt sammenhæng / relation til folkeskolens Fælles mål. Læs mere

3. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og undervisningsplaner og skolens faktiske undervisningspraksis. Læs mere

4. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og elevernes undervisningsresultater (samlet set). Læs mere

For en nyoprettet skole skal ovenstående fastlæggelse og offentliggørelse undervisningsmål og undervisningsplaner være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. Læs mere

Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen Læs mere

Læs mere om evalueringskravet

En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de af dens elever, der har behov.

En fri grundskole skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning.

En fri grundskole skal yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor.

Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Læs mere om elever med særlige behov

En fri grundskole skal sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Læs mere om sygeundervisning

Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

For at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, skal skolen vurdere hvilke elever, der har behov for dansk som andetsprog og give undervisning i dansk som andetsprog.

Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, skal aflægge folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.

Skolen skal på sin hjemmeside på offentliggøre, om den tilbyder prøver, herunder om den delvist er fritaget for prøveafholdelse, fordi den er international skole eller afdeling, fordi den ikke fører til prøve i kristendom, eller fordi den ikke fører til prøve i historie. Skolen skal også orientere forældrene om ovenstående i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen.

Læs mere om Eksamener, prøver og test på frie grundskoler

Kontakt

Kasper Raabjerg Nielsen
Konsulent

3330 7931
krn@privateskoler.dk

Rådgivning:

  • Elever med særlige behov / specialundervisning
  • Ansættelsesvilkår. Barselsregler, ferieregler
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår og overenskomstregler (Teknisk personale)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Datahåndtering
  • Whistleblowing
  • Skolens økonomi, tilskud, egenbetaling, donationer
  • Fripladskassen og vikarkassen (gymnasieskoler)
  • Forsikringer
  • Tilskud via Fordelingssekretariatet
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
Simone Dalsgaard
Souschef, seniorkonsulent

3330 7927
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Souschef i foreningens sekretariat
  • Ansvarlig for strategisk kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering

Rådgivning:

  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning