Velkommen til DP-Seniorer
Hvad er DP-Seniorer? DP-seniorer er et forum for tidligere ledere og bestyrelsesmedlemmer på privatskoler, der er medlemmer af Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier. Vores forening blev igangsat sommeren 2006 og blev formelt etableret på den stiftende generalforsamling d. 12. marts 2007.
Hvorfor DP-Seniorer? DP-Seniorer er skabt ud fra troen på, at et sådant forum kunne være til glæde for de mange, der i deres arbejdsliv har haft en stor interesse i at udvikle og præge deres skoler, og dermed Danmarks Private Skoler, og som derfor stadig kan have et ønske om at følge med i udviklingen på området.
Gennem årene har mange haft tætte og gode samarbejdsrelationer og har dermed været hinandens netværk. Netværk, hvor man ikke alene har kunnet drøfte faglige problemer, men har også lært hinanden at kende på det personlige plan. Muligheden for fortsat at holde kontakten vedlige med hinanden er i DP-Seniorer.
Hvad tilbyder DP-Seniorer? Et par gange om året afholder vi arrangementer af forskellig art, såsom foredrag, udstillings- og teaterbesøg med efterfølgende middag og tid til socialt samvær. DP-Seniorer har fået skabt et forum for tidligere ledere og bestyrelsesmedlemmer, der både er hyggeligt og inspirerende uden at blive alt for nostalgisk – og hertil bidrager de mange ledsagere i høj grad.
Ved samtlige arrangementer giver formanden eller sekretariatschefen for Danmarks Private Skoler en orientering om arbejdet i DP.
Ud over mulighed for deltagelse i de årlige arrangementer, modtager man som medlem af DP-Seniorer formandens beretning. Medlemmerne opfordres til at tilmelde sig det elektroniske nyhedsbrev via Danmarks Private Skolers hjemmeside.
Mindeord i forbindelse med Lars Sallings død d. 17. februar 2025
Fredag d. 21. februar fik jeg den triste meddelelse, at advokat Lars Salling var gået bort efter længere tids sygdom, fredeligt på hospice omgivet af familien.
Jeg husker Lars Salling som en engageret formand for Hjørring Private Realskoles bestyrelse gennem en årrække. Lars Salling var et engageret menneske, som satte spor i skolen.
Ved siden af sit skolepolitiske arbejde var Lars Salling dybet engageret i dansk teater og formand for Danmarks Teaterforeninger gennem mange år.
Som afgående formand for Hjørring Private Realskole meldte Lars sig efter arbejdet der sig ind i Danmarks Private Skolers Seniorforening, som han til sin død var medlem af.
Her husker vi især Lars for hans veneration for teaterverdenen, og vi var så glade for, at vi i april 2024 fik mulighed for at opleve Lars Sallings engagement i forbindelse med en udflugt til Folketeatret, hvor Lars som guide og foredragsholder viste os rundt. Han gav os her endvidere et indblik i Dansk Teaters udfordringer. Det blev sammen med teaterforestillingen ”Nye tider” en uforglemmelig oplevelse.
Æret være hans minde.
På DP-Seniorers bestyrelses vegne
Peter Christensen-Dalsgaard, Formand
Arrangementer
Næste arrangement bliver generalforsamling i København d. 2. maj 2025. Nærmere information følger.
Referater fra generalforsamlinger
Beretninger

Indlæg fra medlemmerne/Torvet
”Torvet” optager indlæg fra medlemmer, der gerne vil dele oplevelser og tanker med andre med tilknytning til Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier (gerne oplevelser i forbindelse med DP-Seniorers arrangementer), men også andre ting, som kan have interesse for de øvrige medlemmer og andre interesserede.
Har man noget på hjerte, som man ønsker på vores hjemmeside, kan man skrive til Flemming Keller på fl.keller@mail.dk, eller kontakte ham på tlf. 21 60 30 81.