De frie og private skolers succes bygger på en balance mellem tradition og fornyelse: Historien, traditionen, og det man ved virker – og skolernes evne til at udvikle sig med tiden: At være ”skole til tiden” og ”skolen til fremtiden”. Det kræver både åbenhed og mod. I denne artikel sættes bl.a. fokus på de teknologiske fremskridt og deres betydning for skolen.

Der er masser af teknologi, der over en relativt kort årrække fundamentalt har forandret hele eller dele af brancher og liv. Lige fra tidligere tiders flintesmede, der i overgangen mellem stenalder og bronzealder fremstillede de smukkeste flinteknive, men måtte se sig overhalet af den nye støbeteknologi til bronzeredskaber – og til det nyere skifte fra mekaniske og elektroniske teknologier til digitale teknologier.

Et af de teknologiske gennembrud, der har haft størst indflydelse på skolen må være Gutenbergs udvikling og forfinelse af bogtrykketeknikken. ”Moderne” trykkemetoder muliggjorde en hurtig og ensartet produktion af tekster og bøger. Viden kunne nemmere deles, og flere fik adgang til denne viden. Man kan hævde, at det samme skete med internettets udbredelse; større adgang til viden og videndeling.

Mange små og store teknologiske landvindinger har naturligvis påvirket skolen og undervisningen: Lommeregneren i 1970’erne, PC’en og Elektronisk Tekstbehandling i 1980’erne, smartphones i 2000-tallet osv. Teknologiske fremskridt og deres påvirkning af skolen er ikke noget nyt, men teknologiens betydning og indflydelse har ofte vist sig vanskelig at vurdere, når man står ”midt i dens udbredelse”.

Mange er i øjeblikket optaget af betydningen af kunstig intelligens (AI – Artificial Intelligence). Introduktionen af bl.a. ChatGPT har givet mange i skoleverdenen eksistentiel sved på panden.

”Virkelig intelligent”

Kunstig intelligens er ikke noget nyt. Man har studeret og arbejdet med det i – i hvert fald – 60 år.  Målene for arbejdet ændrer sig hele tiden. Derfor er begrebet også så svært at definere. For få år tilbage ville man ikke tro, at en computer ville kunne slå verdens bedste skakspiller, eller at telefonen ville kunne lave ansigtsgenkendelse i ”real-time” eller lave telefonens ejer om til en 3D-figur. Nu er det ”bare en sød ting”, man kan gøre med sin telefon.

Det er en klar tendens, at når der sker en ny landvinding inden for AI, så anerkendes det ikke som ”rigtig kunstig intelligens”. Dette kaldes ”AI-effekten” (The AI-effect). Så snart teknologien kan klare en ny opgave, som tidligere blev anset for umulig, siger folk: ”Men det er jo ikke virkelig intelligent!”.

Reaktionen kan måske også skyldes nogle af de lidt klichéfyldte forestillinger om kunstig intelligens, som man kan blive immun overfor. Prøv at ”google” billeder af AI. Der synes at være to måder at illustrere kunstig intelligens; et lysende trådnet formet som en hjerne – eller en robot med et hvidt ansigt, hvor en del af en hjerne er eksponeret. Og så er alt blåt – som om alle illustratorer har lavet en fælles overenskomst: AI er blå!

På film fremstilles kunstig intelligens ofte som en menneskelignende karakter, der også agerer på niveau med et menneske.

Stadig langt til ”Full AI”

Ideen om, at man kan lave en kunstig intelligens, der kan forstå, lære og handle på enhver intellektuel eller mental opgave, på niveau med et menneske, er stadig hypotetisk. Kunstig intelligens, der kan håndtere og lære mangeartede opgaver med stor kompleksitet kaldes ”AGI” – ”Artificial Generel Intelligence, ”Strong AI” eller ”Full AI”. Størstedelen af arbejdet med udviklingen af kunstig intelligens handler dog om at udvikle ”AI”, der kan udføre bestemte opgaver, og som ofte kan udkonkurrere menneskers evner til denne specifikke opgaveløsning. Dette kaldes ”Narrow AI”. Det kan f.eks. være en kunstig intelligens, hvis opgave er at scanne masser af data og hjælpe med at diagnosticere hjertepatienter, men den samme kunstige intelligens kan ikke også løse opgaven at spille skak(!)

Den seneste generation af AI, f.eks. ChatGPT, er mere ”generel”, men det er stadig ”Narrow AI”. ChatGPT kan generere tekstsvar ud fra direkte spørgsmål. ChatGPT tænker ikke. ChatGPT er ikke pro-aktiv. ChatGPT er ikke i stand til at argumentere fornuft eller lave uafhængig beslutningstagning. ChatGPT er måske et skridt på vejen, men der er stadig langt til ”Full AI”.

Disruption af skolen

’Skolen’ synes særdeles modstandsdygtig og robust i forhold til den teknologiske udvikling og tidernes skiften. Skolen har eksisteret i 1.000 år og alligevel synes den at have gennemgået meget få forandringer: Skolen er en bygning på en fysisk lokalitet. Skolen ”foregår” indenfor et fastlagt tidsrum. Eleverne undervises i hold, ofte kaldet ”klasser” og ofte bestående af elever på samme alderstrin. Der er, som oftest, én udpeget ansvarlig for undervisningen, en lærer – og sådan kunne man fortsætte….

”Disruption” betyder som bekendt afbrydelse, forstyrrelse eller sammenbrud. Det bruges især om det fænomen, at brugen af ny teknologi ændrer markedssituationen markant og medfører, at de hidtidige produkter og virksomheder bliver overflødige på feltet. Skolen bliver ikke overflødig, men måske må skoleverdenen imødese nødvendige forandringer.

Forbud er ikke en løsning

Med introduktionen af bl.a. ChatGPT har en umiddelbar panik spredt sig i skoleverdenen og reaktionen har i første omgang, mange steder, været et forbud. Det skyldes i høj grad, at det som elevernes undervises i, og bedømmes efter, bl.a. er evnen til at fremstille tekst, sproglige analyser, beskrivelser og perspektiverende sammenhænge og relationer imellem temaer og genrer. Eleverne belønnes for at kunne overskue et bredt stof og på den baggrund lave nedslag og danne ny tekst og kontekst med en høj grad af sproglig korrekthed og læsevenlig variation. Det er lige netop det, som bl.a. ChatGPT og, de i alle mulige andre sammenhænge accepterede, stave- og grammatikprogrammer kan løse forbilledligt.

Hvad kan ChatGPT?

”ChatGPT er en avanceret sprogmodel, der er trænet til at generere sammenhængende og relevante tekstudskrifter. Den kan hjælpe med en bred vifte af opgaver, herunder at besvare spørgsmål, skrive tekster, give råd, generere kode, oversætte sprog og meget mere.”

Sådan lyder svaret, hvis man stiller spørgsmålet til ChatGPT

Forbud, forsvar og reguleringer, der skal søge at bevare det eksisterende, herunder de nuværende skriftlige prøveformer, er midler i en kamp, der er dømt til at blive tabt. I bronzealderen insisterede producenterne af de nye metalredskaber vel næppe heller på, at deres ”lærlinge” skulle arbejde med flintesten til ”eksamen”?!

Hvad skal man kunne i en nær fremtid?

ChatGPTs indtog har sparket gang i en nødvendig debat om AI’s eventuelle disruptive betydning for skole- og uddannelsesverdenen. En debat, der nok stikker dybere, end hvordan man undgår ”snyd”.

De fleste erkender, at man må tilpasse sig den nye virkelighed, og at det er nødvendigt med en bredere diskussion af, hvordan der skal undervises, hvad man skal lære, og hvad man egentlig skal kunne i en nær fremtid.

ChatGPT og generativ kunstig intelligens varsler forandring for den traditionelle akademisk rettede skole og uddannelsessektor og ligeledes for en stor del af de uddannelser og erhverv, skolen forbereder eleverne til, f.eks. journalistik, jura, programmering, finans, billedskabelse, oversættelse af sprog, kundeservice m.v. De totale dommedagsprofetier om AI ér manet til jorden. Behovet for disse uddannelser og erhverv forsvinder ikke, men arbejdet og processerne omkring dem bliver forandret. Der er noget om snakken: ”AI will not replace you, people using AI will”.

En tung skude at vende

’Skolen’ synes, som tidligere nævnt, i store træk at forblive den samme. Skolen har været god til at absorbere og integrere de teknologiske muligheder undervejs. Omvendt kan man også hævde, at skolen, når det kommer til forandring, er ”en tung skude at vende”. At elever skal lære teknologiernes muligheder og begrænsninger har længe været på dagsordenen. I 2021 sluttede en forsøgsordning med teknologiforståelse i folkeskolen. Politikerne har stadig ikke taget stilling til en eventuel varig implementering. Her er det måske værd at minde om, at de frie og private skoler langt hen ad vejen selv har mulighed for lokalt at nytænke eller gentænke undervisningstilbuddet. Skal en fri og privat skole være den første til at udbyde faget ”Anvendt AI”?

Foreningen er en del af Alliancen for Digital Teknologiforståelse, hvor en lang række uddannelsesaktører er gået sammen med det formål at forsøge at præge den politiske debat og skabe konkrete forslag til, hvordan digital teknologi kan integreres i skole og uddannelse. Et foreløbigt resultat af dette arbejde er etableringen af et nationalt videncenter, hvor der netop skal arbejdes konkret med digital teknologiforståelse fra grundskole- til universitetsniveau.

Skolen til fremtiden

Også de nyeste digitale teknologier skal integreres i skolen (ikke ”disintegrere” skolen). Digital teknologi er et sprog. ”Digitalitet” kunne man måske kalde det? Det er, som andre sprog, også kultur, forståelsesrammer, kode (også bogstavelig talt) og en praksis. Man må som minimum prøve at forstå og forholde sig til det i konteksten af skolen.

De frie og private skolers succes bygger på en balance mellem tradition og fornyelse: At være ”skole til tiden” og ”skolen til fremtiden”.

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks og givet 7 samfundsløfter. Med samfundsløftet ”Skolen til fremtiden” lægges der op til, at medlemsskolerne skal etablere indsatser og aktiviteter, der er med til at udvikle skolen – og som dermed måske kan være med til at bidrage til udviklingen af skolen i Danmark. Skolen skal have fokus på, hvordan man bedst kan forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.

Få inspiration til arbejdet med samfundsløftet

”Skolen til fremtiden”